Skovene byder på frisk luft, fuglesang, dyr og planter og verdens mest miljøvenlige råstof – træ.

Den lyse bøgeskov i maj er med til at definere Danmark.

Skovene - fra de vestjyske egekrat til Brasiliens regnskove - er hjemsted for en meget stor del af jordens forskellige dyr og planter og spiller en nøglerolle, når vi skal bevare den biologiske mangfoldighed.

Især i troperne, hvor de største skovarealer findes, forsvinder der mange steder store skov-arealer hvert år. Nogle steder sker det bevidst, bl.a. fordi der er brug for mere landbrugsjord. Andre steder er skovrydningen ukontrolleret og ulovlig.

Danmark hjælper en lang række lande med at passe bedre på skovene gennem bistandsarbejde og internationalt samarbejde.

I Danmark er det meste af den oprindelige skov fældet for længe siden. For 200 år siden, var arealet med skov helt i bund. Men siden er det gået fremad, og i dag vokser skovarealet år for år, fordi staten, kommuner og private hvert år planter ny skov.

Ud over at give nye muligheder for friluftsliv og natur, er den nye skov også med til at beskytte drikkevandet.

Samtidig binder træerne drivhusgassen CO2, mens de vokser. Det er godt for klimaet.

I skovene lever over 15.000 forskellige planter og dyr – det er mere end halvdelen af alle de organismer, der findes i Danmark.

Skovene er danskernes foretrukne friluftssted, hvor der er mulighed for både motion og afslapning – og dermed til en sund livsstil.


Miljøministeriet har i forbindelse med FN´s internationale skovår 2011 udgivet en publikation om skoven, som kan downloades gratis:

Læs eller download Skovene omkring os her (pdf 2mb)


:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.