Acetylcystein, også kaldet N-acetylcystein, er slimløsnende.

Ved langtidsbehandling med acetylcystein af patienter med kronisk bronkitis ses en lille reduktion i antallet af sygdomsforværringer (eksacerbationer).(259)

Blandt patienter med KOL ses 20% reduktion i antallet af sygdomsforværringer (eksacerbationer)
(dog ingen virkning hvis folk allerede fik inhalationssteroid).(701, 2985)


Når acetylcystein gives som inhalation sker der hurtigt en ændring i opspyttets sejhed (ekspektoratets viskositet) især efter 5-10 minutter.

Hvis acetylcystein tages via munden (som brusetablet i vand) indtræder virkningen langsommere end hvis det tages som inhalation. Der kan ikke påvises acetylcystein i slimen (mucus) eller bronkie-skyllevæske, hvilket har rejst tvivl om acetylcystein overhovedet har nogen virkning, når det indtages via munden (som brusetablet i vand).


https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/265020

ORDFORKLARING:
eksacerbation, (af lat. exacerbatio forbitring, af ex- + acerbus skarp, bitter), akut forværrelse af sygdom el. symptom.

ekspektorat, (af lat.), opspyt.


mucus, (lat. 'slim'), slim, flydende sekret, som findes i spyt, og som dækker og beskytter slimhinder hos pattedyr, herunder mennesker. Slimets seje og trådtrækkende egenskaber skyldes indholdet af særlige glykoproteiner, muciner. Sukkermolekyler udgør som regel over 50%, undertiden op til 80%, af proteinernes vægt, og deres hydrofile og ioniserede grupper er årsag til mucus' store vandbindende evne.

Spyttet fra flere af de store mundspytkirtler indeholder muciner, som pakker fødepartikler ind og blødgør dem, således at synkning lettes. Mavesækkens slimhinde dækkes af et ca. 0,5 mm tykt slimlag (dannet af kirtel- og overfladeceller), hvis høje indhold af muciner og bicarbonat yder en effektiv beskyttelse af slimhinden mod mavesækkens saltsyre og enzymer.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.