Recent Changes

Today

  1. page autisme_spørgsmål edited AUTISME ... er autisme?= ::=Hvad ::=Hvad er symptomerne på autisme?= ::=Hvem ::=H…

    AUTISME
    ...
    er autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er symptomerne på autisme?=
    ::=Hvem

    ::=Hvem
    er Temple Grandin?=
    ::=Er

    ::=Er
    autisme uhelbredelig?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kaldes autisme
    ...
    gennemgribende udviklingsforstyrrelse?=
    ::=Er

    ::=Er
    autisme en
    ...
    eller lidelser?=
    MYTER OG MISTOLKNINGER AF AUTISME
    ...
    udsat for?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    myter har
    ...
    om autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    vaccination fremkalde autisme?=
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    ::=Hvad har autisme med intelligens at gøre?=
    ...
    autistiske savanter?=
    ::=Er

    ::=Er
    autisme en
    ...
    mental retardering?=
    ::=Hvor

    ::=Hvor
    mange mennesker
    ...
    mentalt retarderede?=
    ::=Hvor

    ::=Hvor
    mange mennesker
    ...
    med handicap?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    ...
    at pege?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ GESTUS
    ::=På hvilke måder har autister problemer med gestus?=
    ...
    ::=Kan autister lære tegnsprog?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    ...
    øjnenes sprog?=
    ::=Hvornår

    ::=Hvornår
    ses det
    ...
    hos spædbørn?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    ...
    deres ansigt?=
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    defekte sansebearbejdninger?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED LUGT
    ...
    med lugtesansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED SYNSSANSEN
    ...
    med synssansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED LYDE
    ...
    med lyde?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FØLESANSEN
    ...
    med følesansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED BERØRING
    ...
    med berøring?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    ...
    og Asperger-autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    ...
    bare træer?=
    ::=Er

    ::=Er
    der ting,
    ...
    mentalt retarderede?=
    ::=Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    i talesprog?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    indlejret tænkning?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    ...
    danne begreber?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    i sproget?=
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ INTENTIONER
    ...
    ikke-sagte intentioner?=
    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    ...
    og betydningsnuancer?=
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    ...
    retoriske spørgsmål?=
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    ...
    og billedsprog?=
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    ...
    og vittigheder?=
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    ...
    på detaljer?=
    ::=Er

    ::=Er
    alle autister visuelle tænkere?=
    ::=Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    meget hurtigt?=
    ::=Skyldes

    ::=Skyldes
    autisters bedre
    ...
    detaljer? .=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    for andre?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    indlejrede figurer?=
    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    ...
    sig begrænse?=
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    ...
    ved autisme?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    er det
    ...
    sit liv?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kræver autister undertiden uforanderlighed?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    kan billedassociationer
    ...
    abstrakte ting?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    viser afvisning
    ...
    ved autisme?=
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    ved autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?=
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    ...
    defekte start-processer?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    defekte stop-processer?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    ...
    andre symbollege?=
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    ved autisme?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    viser forkærlighed
    ...
    ved autisme?=
    ::=Er

    ::=Er
    stereotyp adfærd
    ...
    ved Asperger-autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED RIGID OPFATTELSE
    ...
    rigid tankegang?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    er autisters
    ...
    og robotagtig?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    processer udenad?=
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    autister drømme?=
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    med autisme?=
    TVANGSTANKER HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    med autisme?=
    SPROGET
    ...
    hos autister?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kan det
    ...
    sige dem?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    har autister
    ...
    en samtale?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    i sætninger?=
    ::=Bør

    ::=Bør
    autister have
    ...
    til sprogforståelse?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    med ekkotale?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    du osv.)?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer opstår
    ...
    indlærte situation?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer opstår
    ...
    bruges i?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    (idiosynkratiske bemærkninger)?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    metaforisk sprog)?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    sprog bogstaveligt?=
    ::=Hvorfor

    ::=Hvorfor
    skal autister
    ...
    tingene ind?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    kan autister
    ...
    blive misforstået?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    sociale roller?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    moderne sprog?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    meningssammenhænge ?=
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    ...
    normale mennesker?=
    ::=Er

    ::=Er
    der forskel
    ...
    et billede?=
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    ...
    andres tankegang?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    egen oplevelsesverden?=
    ::=Har

    ::=Har
    autister mangel på empati?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    Autister forstå følelser?=
    ::=Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    egne følelser?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    giver autister
    ...
    deres følelser?=
    ::=Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    have kæledyr?=
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    og skam?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    sociale tabuer?=
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    socialt samspil?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer med
    ...
    med autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    barnets egocentricitet
    ...
    som voksen?=
    ::=På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    sociale relationer?=
    ::=Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    for alenetid?=
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    ...
    bedrage andre?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    autister holde
    ...
    en hemmelighed?=
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    ...
    kriminel adfærd?=
    BEHANDLING AF AUTISME
    ...
    autisme helbredes?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    Asperger-autisme behandles?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er TEACCH-metoden
    ...
    behandle autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er PECS-metoden
    ...
    behandle autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er ABA-metoden
    ...
    behandle autisme?=
    MEDICINERING VED AUTISME
    ...
    ved Asperger-autisme?=
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    ...
    ved autisme?=
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    ...
    ved autismespektrumforstyrrelse?=
    INKLUDERING AF AUTISTER
    ...
    i skolen?=
    ::=Skal

    ::=Skal
    personer med
    ...
    have specialundervisning?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    personer med
    ...
    mentalt retarderede?=
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    ...
    ved autismespektrumforstyrrelse?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    kan man
    ...
    med autisme?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE KONKRET-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    tænker konkret?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er abstrakt orienteringsevne?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    autistisk barn?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    associative billeder?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    ...
    symboler håndteres?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    ::=Hvordan kan autisters ´behov for konkrete anvisninger håndteres?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    ...
    tid håndteres?=
    ::=Hvornår

    ::=Hvornår
    kan dagsskemaer
    ...
    for autisten?=
    UNDERVISNING AF FORÆLDRE TIL AUTISTER
    ...
    med autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    en app
    ...
    børns autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
    ...
    for autister?=
    MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
    ...
    ved autisme?=
    ::=Er særinteresser og mentale fikseringer skadeligt for autister?=
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    ...
    med autisme?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    nedsættes angst
    ...
    med autisme?=
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    ...
    ofte mave/tarm-problemer?=
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    ...
    Asperger-autisme søvnproblemer?=
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    ...
    hos autisme?=
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    selvskadende adfærd?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    klemmeudstyr nedsætte
    ...
    hos autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    musik afstresse autister?=
    DEPRESSION VED AUTISME
    ...
    medføre depressioner?=
    ::=Hvem

    ::=Hvem
    bør behandle
    ...
    med autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FORANDRINGER
    ...
    håndtere forandringer?=
    UDDANNELSE AF AUTISTER
    ...
    i gymnasiet?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    autister ændre
    ...
    ved selvudvikling?=
    JOBMULIGHEDER FOR AUTISTER
    ...
    på arbejdsmarkedet?=
    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    ...
    til noget?=
    VOKSENLIVET MED AUTISME
    ...
    med autisme?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    er autisme hos voksne?=
    VENNER OG KÆRESTER
    ...
    personlige relationer?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    autister indgå
    ...
    stifte familie?=
    HYPPIGHED AF AUTISME
    ...
    er Asperger-autisme?=
    ::=Bliver

    ::=Bliver
    autisme hyppigere i samfundet?=
    AUTISME HYPPIGERE HOS DET MANDLIGE KØN
    ...
    mandlige køn?=
    DIAGNOSE AF AUTISME-TYPER
    ...
    første gang?=
    ::=Hvilken

    ::=Hvilken
    manual bruges til diagnose?=
    ::=Hvilken

    ::=Hvilken
    social interaktion
    ...
    ved Asperger-autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er infantil autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er atypisk autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er Asperger-autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er Asperger-autisme
    ...
    for tilstanden?=
    ::=Hvem

    ::=Hvem
    er Asperger-autisme opkaldt efter?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er kendetegnene for Asperger-autisme?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    værktøjer bruges
    ...
    for Asperger-autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er HFA-diagnosen
    ...
    højtfungerende autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er GUA-diagnosen for autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er GUU-diagnosen for autisme?=
    ::=Hvad

    ::=Hvad
    er Retts syndrom?=
    BETYDNING AF TIDLIG DIAGNOSE OG TIDLIG HJÆLP TIL AUTISTER
    ...
    opnås tidligt?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    en computer
    ...
    personens ansigt?=
    DE FØRSTE TEGN PÅ AUTISME
    ...
    på autismespektrumforstyrrelse?=
    ::=Hvor

    ::=Hvor
    tidligt i
    ...
    autisme påvises?=
    SCREENING FOR AUTISME
    ...
    for autisme?=
    HJERNESCANNING AF AUTISTER
    ...
    om autisme?=
    ::=Er

    ::=Er
    der strukturelle
    ...
    i autisme-hjernen?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    kroppens biokemi
    ...
    om autisme?=
    ARVELIGHED AF AUTISME
    ...
    dermed medfødt?=
    ::=Hvor

    ::=Hvor
    stor risiko
    ...
    blive autist?=
    ::=Er

    ::=Er
    der en
    ...
    i Asperger-autisme?=
    FRAGILT X KROMOSOM OG AUTISME
    ...
    medføre autisme?=
    EPIGENETIK OG AUTISME
    ...
    epigenetisk tilstand?=
    AUTISME I GENETISK ÆNDREDE ABER
    ...
    gøres autistiske?=
    IKKE-GENETISKE ÅRSAGER TIL AUTISME
    ...
    medføre autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    vaccination fremkalde autisme?=
    AUTISME PÅ GRUND AF FOSTERSKADENDE STOFFER
    ...
    fosterskadende stoffer?=
    AUTISME PÅ GRUND AF VIRUS OG BAKTERIER
    ...
    fremkalde autisme?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    tarmbakterier fremkalde autisme?=
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?

    DOPAMIN-SYSTEMET HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    hjernens dopaminsystem?=
    STAMCELLEFORSKNING OG DYRKNING AF HJERNEVÆV FRA AUTISTER
    ...
    om autisme?=
    HÆMMENDE HJERNENERVECELLER HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    i hjernen?=
    MULIG OVERBELASTNING AF NERVECELLEFORBINDELSER I HJERNEN HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    af nervecelleforbindelser?=
    KROPPENS AUTONOME SYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    ...
    om autisme?=
    ROLLE I SAMFUNDET
    ...
    en sygdom?=
    ::=Er

    ::=Er
    der en særlig autisme-kultur?=
    ::=Hvordan

    ::=Hvordan
    stiller samfundet
    ...
    til Asperger-autisme?=
    ::=Hvilke

    ::=Hvilke
    fællesskaber for
    ...
    og udlandet?=
    ANDRE LIDELSER HOS AUTISTER
    ...
    hos autister?=
    ::=Kan

    ::=Kan
    der være
    ...
    og autisme?=
    ADHD
    ...
    er ADHD?=
    ORDBLINDHED
    ...
    med autisme?=
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    ::=Hvilke kendte personer har eller havde autisme?=
    (view changes)
    4:38 am
  2. page autisme_spørgsmål edited AUTISME :: =Hvad ::=Hvad er autisme?= :: =Hvad ::=Hvad er symptomerne på autisme?= …

    AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad er autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er symptomerne på autisme?=
    :: =Hvem

    ::=Hvem
    er Temple Grandin?=
    :: =Er

    ::=Er
    autisme uhelbredelig?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kaldes autisme
    ...
    gennemgribende udviklingsforstyrrelse?=
    :: =Er

    ::=Er
    autisme en
    MYTER OG MISTOLKNINGER AF AUTISME
    :: =Hvilke::=Hvilke mistolkninger bliver
    ...
    udsat for?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    myter har
    ...
    om autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    vaccination fremkalde
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    :: =Hvad::=Hvad har autisme
    ...
    at gøre?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er autistiske savanter?=
    :: =Er

    ::=Er
    autisme en
    ...
    mental retardering?=
    :: =Hvor

    ::=Hvor
    mange mennesker
    ...
    mentalt retarderede?=
    :: =Hvor

    ::=Hvor
    mange mennesker
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ GESTUS
    :: =På::=På hvilke måder
    ...
    med gestus?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    instrumentelle gestus?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    ekspressive gestus?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    autister lære
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    :: =På::=På hvilke måder
    ...
    øjnenes sprog?=
    :: =Hvornår

    ::=Hvornår
    ses det
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    :: =Kan::=Kan autister tolke
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad menes med
    AUTISTERS PROBLEMER MED LUGT
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED SYNSSANSEN
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED LYDE
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED FØLESANSEN
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED BERØRING
    :: =På::=På hvilke måder
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    :: =Er::=Er fysisk klodsethed
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    :: =Hvornår::=Hvornår kan autister
    ...
    bare træer?=
    :: =Er

    ::=Er
    der ting,
    ...
    mentalt retarderede?=
    :: =Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    i talesprog?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    :: =Kan::=Kan autister danne begreber?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ INTENTIONER
    :: =Hvorfor::=Hvorfor har autister
    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    :: =Har::=Har personer med
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    :: =Har::=Har personer med
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    :: =Har::=Har personer med
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    :: =Kan::=Kan autister forstå
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    :: =Hvorfor::=Hvorfor fokuserer autister på detaljer?=
    :: =Er

    ::=Er
    alle autister visuelle tænkere?=
    :: =Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    meget hurtigt?=
    :: =Skyldes

    ::=Skyldes
    autisters bedre
    ...
    detaljer? .=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    for andre?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    :: =Hvorfor::=Hvorfor lader autister
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan viser ønsket
    ...
    ved autisme?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    er det
    ...
    sit liv?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kræver autister undertiden uforanderlighed?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    kan billedassociationer
    ...
    abstrakte ting?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    viser afvisning
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Er::=Er dårlig efterligningsevne
    ...
    ved autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    Asperger-autisme forklares
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    :: =Hvad::=Hvad menes med
    ...
    defekte start-processer?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    :: =Hvorfor::=Hvorfor har autistiske
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan viser stereotyp
    ...
    ved autisme?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    viser forkærlighed
    ...
    ved autisme?=
    :: =Er

    ::=Er
    stereotyp adfærd
    AUTISTERS PROBLEMER MED RIGID OPFATTELSE
    :: =Hvordan::=Hvordan kan autister
    ...
    rigid tankegang?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    er autisters
    ...
    og robotagtig?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan opfatter autister
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan viser supersensitivitet
    TVANGSTANKER HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan viser tvangstanker
    SPROGET
    :: =På::=På hvilke måder
    ...
    hos autister?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    kan det
    ...
    sige dem?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    har autister
    ...
    en samtale?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    i sætninger?=
    :: =Bør

    ::=Bør
    autister have
    ...
    til sprogforståelse?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    med ekkotale?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    du osv.)?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer opstår
    ...
    indlærte situation?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer opstår
    ...
    bruges i?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    (idiosynkratiske bemærkninger)?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    metaforisk sprog)?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    menes med
    ...
    sprog bogstaveligt?=
    :: =Hvorfor

    ::=Hvorfor
    skal autister
    ...
    tingene ind?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    kan autister
    ...
    blive misforstået?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    sociale roller?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    moderne sprog?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    :: =Er::=Er der forskel
    ...
    normale mennesker?=
    :: =Er

    ::=Er
    der forskel
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    :: =Kan::=Kan autister følge
    ...
    andres tankegang?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    egen oplevelsesverden?=
    :: =Har

    ::=Har
    autister mangel på empati?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    Autister forstå følelser?=
    :: =Har

    ::=Har
    personer med
    ...
    egne følelser?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    giver autister
    ...
    deres følelser?=
    :: =Har

    ::=Har
    personer med
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Kan::=Kan autister føle
    ...
    og skam?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan er et
    ...
    socialt samspil?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    problemer med
    ...
    med autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    barnets egocentricitet
    ...
    som voksen?=
    :: =På

    ::=På
    hvilke måder
    ...
    sociale relationer?=
    :: =Har

    ::=Har
    personer med
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    :: =Kan::=Kan autister lyve
    ...
    bedrage andre?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    autister holde
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    :: =Er::=Er personer med
    BEHANDLING AF AUTISME
    :: =Kan::=Kan autisme helbredes?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    Asperger-autisme behandles?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er TEACCH-metoden
    ...
    behandle autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er PECS-metoden
    ...
    behandle autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er ABA-metoden
    MEDICINERING VED AUTISME
    :: =Hvilken::=Hvilken medicinering gives
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    :: =Hvilke::=Hvilke behandlinger anbefales
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan viser skolefobi
    INKLUDERING AF AUTISTER
    :: =Kan::=Kan børn med
    ...
    i skolen?=
    :: =Skal

    ::=Skal
    personer med
    ...
    have specialundervisning?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    personer med
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    :: =Hvordan::=Hvordan viser problemer
    ...
    ved autismespektrumforstyrrelse?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    kan man
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE KONKRET-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan kan man
    ...
    tænker konkret?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er abstrakt
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan undervises et
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad menes med
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    :: =Hvordan::=Hvordan kan autisters
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    :: =Hvordan::=Hvordan kan autisters
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    :: =Hvordan::=Hvordan kan autisters
    ...
    tid håndteres?=
    :: =Hvornår

    ::=Hvornår
    kan dagsskemaer
    UNDERVISNING AF FORÆLDRE TIL AUTISTER
    :: =Hvordan::=Hvordan kan forældre
    ...
    med autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    en app
    AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
    :: =Hvordan::=Hvordan kan manglende
    MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
    :: =Hvordan::=Hvordan viser særlige
    ...
    ved autisme?=
    :: =Er

    ::=Er
    særinteresser og
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad kan fremkalde
    ...
    med autisme?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    nedsættes angst
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    :: =Hvorfor::=Hvorfor har autismebørn
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    :: =Har::=Har personer med
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    :: =Kan::=Kan klemmeudstyr nedsætte
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Hvorfor::=Hvorfor har nogle
    ...
    selvskadende adfærd?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    klemmeudstyr nedsætte
    ...
    hos autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    musik afstresse
    DEPRESSION VED AUTISME
    :: =Kan::=Kan autisme medføre depressioner?=
    :: =Hvem

    ::=Hvem
    bør behandle
    AUTISTERS PROBLEMER MED FORANDRINGER
    :: =Kan::=Kan autister håndtere
    UDDANNELSE AF AUTISTER
    :: =Kan::=Kan autister komme i gymnasiet?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    autister ændre
    JOBMULIGHEDER FOR AUTISTER
    :: =Kan::=Kan autister bidrage
    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    :: =Kan::=Kan autisters evne
    VOKSENLIVET MED AUTISME
    :: =Hvordan::=Hvordan er prognosen
    ...
    med autisme?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    er autisme
    VENNER OG KÆRESTER
    :: =Kan::=Kan en person
    ...
    personlige relationer?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    autister indgå
    HYPPIGHED AF AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad hyppig er Asperger-autisme?=
    :: =Bliver

    ::=Bliver
    autisme hyppigere
    AUTISME HYPPIGERE HOS DET MANDLIGE KØN
    :: =Er::=Er autisme og
    DIAGNOSE AF AUTISME-TYPER
    :: =Hvornår::=Hvornår blev autisme
    ...
    første gang?=
    :: =Hvilken

    ::=Hvilken
    manual bruges til diagnose?=
    :: =Hvilken

    ::=Hvilken
    social interaktion
    ...
    ved Asperger-autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er infantil autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er atypisk autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er Asperger-autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er Asperger-autisme
    ...
    for tilstanden?=
    :: =Hvem

    ::=Hvem
    er Asperger-autisme opkaldt efter?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er kendetegnene for Asperger-autisme?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    værktøjer bruges
    ...
    for Asperger-autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er HFA-diagnosen
    ...
    højtfungerende autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er GUA-diagnosen for autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er GUU-diagnosen for autisme?=
    :: =Hvad

    ::=Hvad
    er Retts
    BETYDNING AF TIDLIG DIAGNOSE OG TIDLIG HJÆLP TIL AUTISTER
    :: =Kan::=Kan man undgå
    ...
    opnås tidligt?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    en computer
    DE FØRSTE TEGN PÅ AUTISME
    :: =Hvad::=Hvad er de
    ...
    på autismespektrumforstyrrelse?=
    :: =Hvor

    ::=Hvor
    tidligt i
    SCREENING FOR AUTISME
    :: =Kan::=Kan man screene
    HJERNESCANNING AF AUTISTER
    :: =Kan::=Kan hjernescreening fortælle
    ...
    om autisme?=
    :: =Er

    ::=Er
    der strukturelle
    ...
    i autisme-hjernen?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    kroppens biokemi
    ARVELIGHED AF AUTISME
    :: =Er::=Er autisme arveligt,
    ...
    dermed medfødt?=
    :: =Hvor

    ::=Hvor
    stor risiko
    ...
    blive autist?=
    :: =Er

    ::=Er
    der en
    FRAGILT X KROMOSOM OG AUTISME
    :: =Kan::=Kan Fragilt X-kromosom
    EPIGENETIK OG AUTISME
    :: =Er::=Er autisme en
    AUTISME I GENETISK ÆNDREDE ABER
    :: =Kan::=Kan aber gøres
    IKKE-GENETISKE ÅRSAGER TIL AUTISME
    :: =Hvilke::=Hvilke ikke-genetiske faktorer
    ...
    medføre autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    vaccination fremkalde
    AUTISME PÅ GRUND AF FOSTERSKADENDE STOFFER
    :: =Kan::=Kan autisme fremkaldes
    AUTISME PÅ GRUND AF VIRUS OG BAKTERIER
    :: =Kan::=Kan virusangreb fremkalde autisme?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    tarmbakterier fremkalde
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    DOPAMIN-SYSTEMET HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Skyldes::=Skyldes autisme en
    STAMCELLEFORSKNING OG DYRKNING AF HJERNEVÆV FRA AUTISTER
    :: =Kan::=Kan studier af
    HÆMMENDE HJERNENERVECELLER HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Er::=Er autisme forårsaget
    MULIG OVERBELASTNING AF NERVECELLEFORBINDELSER I HJERNEN HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Skyldes::=Skyldes autisme overbelastning
    KROPPENS AUTONOME SYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    :: =Kan::=Kan test af
    ROLLE I SAMFUNDET
    :: =Skal::=Skal autisme ikke
    ...
    en sygdom?=
    :: =Er

    ::=Er
    der en særlig autisme-kultur?=
    :: =Hvordan

    ::=Hvordan
    stiller samfundet
    ...
    til Asperger-autisme?=
    :: =Hvilke

    ::=Hvilke
    fællesskaber for
    ANDRE LIDELSER HOS AUTISTER
    :: =Hvilke::=Hvilke andre lidelser
    ...
    hos autister?=
    :: =Kan

    ::=Kan
    der være
    ADHD
    :: =Hvad::=Hvad er ADHD?=
    ORDBLINDHED
    :: =Er::=Er ordblindhed beslægtet
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    :: =Hvilke::=Hvilke kendte personer
    ...
    havde autisme?=
    [[include file="Tegn abonnement"]]

    (view changes)
    4:36 am
  3. page autisme_spørgsmål edited AUTISME Hvad :: =Hvad er autisme? Hvad autisme?= :: =Hvad er symptomerne på autisme? …

    AUTISME
    Hvad:: =Hvad er autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er symptomerne på autisme?
    Hvem
    autisme?=
    :: =Hvem
    er Temple Grandin?
    Er
    Grandin?=
    :: =Er
    autisme uhelbredelig?
    Hvorfor
    uhelbredelig?=
    :: =Hvorfor
    kaldes autisme en gennemgribende udviklingsforstyrrelse?
    Er
    udviklingsforstyrrelse?=
    :: =Er
    autisme en
    ...
    tilstande eller lidelser?lidelser?=
    MYTER OG MISTOLKNINGER AF AUTISME
    Hvilke:: =Hvilke mistolkninger bliver autister udsat for?
    Hvilke
    for?=
    :: =Hvilke
    myter har
    ...
    haft om autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    vaccination fremkalde autisme?autisme?=
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    Hvad:: =Hvad har autisme
    ...
    intelligens at gøre?
    Hvad
    gøre?=
    :: =Hvad
    er autistiske savanter?
    Er
    savanter?=
    :: =Er
    autisme en
    ...
    for mental retardering?
    Hvor
    retardering?=
    :: =Hvor
    mange mennesker
    ...
    også mentalt retarderede?
    Hvor
    retarderede?=
    :: =Hvor
    mange mennesker
    ...
    men med handicap?handicap?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    :: =På hvilke måder
    ...
    med at pege?pege?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ GESTUS
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med gestus?
    gestus?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med instrumentelle gestus?
    gestus?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med ekspressive gestus?
    Kan
    gestus?=
    :: =Kan
    autister lære tegnsprog?tegnsprog?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    :: =På hvilke måder
    ...
    med øjnenes sprog?
    Hvornår
    sprog?=
    :: =Hvornår
    ses det
    ...
    smil hos spædbørn?spædbørn?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    Kan:: =Kan autister tolke
    ...
    fra deres ansigt?ansigt?=
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad:: =Hvad menes med
    ...
    have defekte sansebearbejdninger?sansebearbejdninger?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED LUGT
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med lugtesansen?lugtesansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED SYNSSANSEN
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med synssansen?synssansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED LYDE
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med lyde?lyde?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FØLESANSEN
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med følesansen?følesansen?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED BERØRING
    :: =På hvilke måder
    ...
    problemer med berøring?berøring?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    Er:: =Er fysisk klodsethed
    ...
    autisme og Asperger-autisme?Asperger-autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    Hvornår:: =Hvornår kan autister
    ...
    for bare træer?
    Er
    træer?=
    :: =Er
    der ting,
    ...
    end mentalt retarderede?
    Har
    retarderede?=
    :: =Har
    personer med
    ...
    meningshelheder i talesprog?
    Hvad
    talesprog?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    bruger indlejret tænkning?tænkning?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    Kan:: =Kan autister danne begreber?
    Hvad
    begreber?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    generalisere i sproget?sproget?=
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ INTENTIONER
    Hvorfor:: =Hvorfor har autister
    ...
    forstå ikke-sagte intentioner?intentioner?=
    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    Har:: =Har personer med
    ...
    sarkasme og betydningsnuancer?betydningsnuancer?=
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    Har:: =Har personer med
    ...
    forstå retoriske spørgsmål?spørgsmål?=
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    Har:: =Har personer med
    ...
    talemåder og billedsprog?billedsprog?=
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    Kan:: =Kan autister forstå humor og vittigheder?vittigheder?=
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    Hvorfor:: =Hvorfor fokuserer autister på detaljer?
    Er
    detaljer?=
    :: =Er
    alle autister visuelle tænkere?
    Har
    tænkere?=
    :: =Har
    personer med
    ...
    detaljer meget hurtigt?
    Skyldes
    hurtigt?=
    :: =Skyldes
    autisters bedre
    ...
    for detaljer? .
    .=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    besynderlige for andre?
    Hvad
    andre?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    finde indlejrede figurer?figurer?=
    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    Hvorfor:: =Hvorfor lader autister sig begrænse?begrænse?=
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan viser ønsket
    ...
    sig ved autisme?
    Hvorfor
    autisme?=
    :: =Hvorfor
    er det
    ...
    i sit liv?
    Hvorfor
    liv?=
    :: =Hvorfor
    kræver autister undertiden uforanderlighed?
    Hvordan
    uforanderlighed?=
    :: =Hvordan
    kan billedassociationer
    ...
    håndtere abstrakte ting?
    Hvordan
    ting?=
    :: =Hvordan
    viser afvisning
    ...
    sig ved autisme?autisme?=
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er:: =Er dårlig efterligningsevne
    ...
    karakteristisk ved autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?spejlneuron-systemet?=
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    Hvad:: =Hvad menes med
    ...
    have defekte start-processer?
    Hvad
    start-processer?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    have defekte stop-processer?stop-processer?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    Hvorfor:: =Hvorfor har autistiske
    ...
    og andre symbollege?symbollege?=
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan viser stereotyp
    ...
    sig ved autisme?
    Hvordan
    autisme?=
    :: =Hvordan
    viser forkærlighed
    ...
    sig ved autisme?
    Er
    autisme?=
    :: =Er
    stereotyp adfærd karakteristisk ved Asperger-autisme?Asperger-autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED RIGID OPFATTELSE
    Hvordan:: =Hvordan kan autister have rigid tankegang?
    Hvorfor
    tankegang?=
    :: =Hvorfor
    er autisters
    ...
    rigid og robotagtig?
    Hvad
    robotagtig?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    lærer processer udenad?udenad?=
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan opfatter autister drømme?drømme?=
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan viser supersensitivitet
    ...
    mennesker med autisme?autisme?=
    TVANGSTANKER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan viser tvangstanker
    ...
    mennesker med autisme?autisme?=
    SPROGET
    :: =På hvilke måder
    ...
    usædvanligt hos autister?
    Hvorfor
    autister?=
    :: =Hvorfor
    kan det
    ...
    at sige dem?
    Hvorfor
    dem?=
    :: =Hvorfor
    har autister
    ...
    føre en samtale?
    Hvad
    samtale?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    aspekt i sætninger?
    Bør
    sætninger?=
    :: =Bør
    autister have hjælp til sprogforståelse?
    sprogforståelse?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    problemer med ekkotale?
    ekkotale?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    (jeg, du osv.)?
    Hvilke
    osv.)?=
    :: =Hvilke
    problemer opstår
    ...
    oprindelig indlærte situation?
    Hvilke
    situation?=
    :: =Hvilke
    problemer opstår
    ...
    de bruges i?
    i?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    sprog (idiosynkratiske bemærkninger)?
    bemærkninger)?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    (ægte metaforisk sprog)?
    Hvad
    sprog)?=
    :: =Hvad
    menes med
    ...
    opfatter sprog bogstaveligt?
    Hvorfor
    bogstaveligt?=
    :: =Hvorfor
    skal autister
    ...
    pakke tingene ind?
    Hvordan
    ind?=
    :: =Hvordan
    kan autister let blive misforstået?
    misforstået?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med sociale roller?
    roller?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    og moderne sprog?
    sprog?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med meningssammenhænge ??=
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    Er:: =Er der forskel
    ...
    og normale mennesker?
    Er
    mennesker?=
    :: =Er
    der forskel
    ...
    i et billede?billede?=
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    Kan:: =Kan autister følge
    ...
    angår andres tankegang?
    tankegang?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    deres egen oplevelsesverden?
    Har
    oplevelsesverden?=
    :: =Har
    autister mangel på empati?
    Kan
    empati?=
    :: =Kan
    Autister forstå følelser?
    Har
    følelser?=
    :: =Har
    personer med
    ...
    deres egne følelser?
    Hvordan
    følelser?=
    :: =Hvordan
    giver autister
    ...
    for deres følelser?
    Har
    følelser?=
    :: =Har
    personer med
    ...
    at have kæledyr?kæledyr?=
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan:: =Kan autister føle skyld og skam?
    skam?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med sociale tabuer?tabuer?=
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan er et
    ...
    af socialt samspil?
    Hvilke
    samspil?=
    :: =Hvilke
    problemer med
    ...
    mennesker med autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    barnets egocentricitet
    ...
    person som voksen?
    voksen?=
    :: =På
    hvilke måder
    ...
    med sociale relationer?
    Har
    relationer?=
    :: =Har
    personer med
    ...
    behov for alenetid?alenetid?=
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    Kan:: =Kan autister lyve og bedrage andre?
    Kan
    andre?=
    :: =Kan
    autister holde på en hemmelighed?hemmelighed?=
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    Er:: =Er personer med
    ...
    i kriminel adfærd?adfærd?=
    BEHANDLING AF AUTISME
    Kan:: =Kan autisme helbredes?
    Kan
    helbredes?=
    :: =Kan
    Asperger-autisme behandles?
    Kan
    behandles?=
    :: =Kan
    højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?
    Hvad
    behandles?=
    :: =Hvad
    er TEACCH-metoden
    ...
    at behandle autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er PECS-metoden
    ...
    at behandle autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er ABA-metoden
    ...
    at behandle autisme?autisme?=
    MEDICINERING VED AUTISME
    Hvilken:: =Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?Asperger-autisme?=
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    Hvilke:: =Hvilke behandlinger anbefales ikke ved autisme?autisme?=
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan viser skolefobi sig ved autismespektrumforstyrrelse?autismespektrumforstyrrelse?=
    INKLUDERING AF AUTISTER
    Kan:: =Kan børn med
    ...
    integreres i skolen?
    Skal
    skolen?=
    :: =Skal
    personer med Asperger-autisme have specialundervisning?
    Kan
    specialundervisning?=
    :: =Kan
    personer med
    ...
    med mentalt retarderede?retarderede?=
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    Hvordan:: =Hvordan viser problemer
    ...
    sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    Hvordan
    autismespektrumforstyrrelse?=
    :: =Hvordan
    kan man
    ...
    barn med autisme?autisme?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE KONKRET-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan kan man
    ...
    autister tænker konkret?
    Hvad
    konkret?=
    :: =Hvad
    er abstrakt orienteringsevne?orienteringsevne?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan undervises et autistisk barn?barn?=
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad:: =Hvad menes med
    ...
    i associative billeder?billeder?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    Hvordan:: =Hvordan kan autisters
    ...
    forstå symboler håndteres?håndteres?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    Hvordan:: =Hvordan kan autisters
    ...
    konkrete anvisninger håndteres?håndteres?=
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    Hvordan:: =Hvordan kan autisters
    ...
    forstå tid håndteres?
    Hvornår
    håndteres?=
    :: =Hvornår
    kan dagsskemaer begrænses for autisten?autisten?=
    UNDERVISNING AF FORÆLDRE TIL AUTISTER
    Hvordan:: =Hvordan kan forældre
    ...
    barn med autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    en app forbedre børns autisme?autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
    Hvordan:: =Hvordan kan manglende
    ...
    problemer for autister?autister?=
    MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
    Hvordan:: =Hvordan viser særlige
    ...
    sig ved autisme?
    Er
    autisme?=
    :: =Er
    særinteresser og
    ...
    skadeligt for autister?autister?=
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    Hvad:: =Hvad kan fremkalde
    ...
    person med autisme?
    Hvordan
    autisme?=
    :: =Hvordan
    nedsættes angst
    ...
    mennesker med autisme?autisme?=
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    Hvorfor:: =Hvorfor har autismebørn ofte mave/tarm-problemer?mave/tarm-problemer?=
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    Har:: =Har personer med Asperger-autisme søvnproblemer?søvnproblemer?=
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    Kan:: =Kan klemmeudstyr nedsætte
    ...
    stress hos autisme?autisme?=
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvorfor:: =Hvorfor har nogle autister selvskadende adfærd?
    Kan
    adfærd?=
    :: =Kan
    klemmeudstyr nedsætte
    ...
    adfærd hos autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    musik afstresse autister?autister?=
    DEPRESSION VED AUTISME
    Kan:: =Kan autisme medføre depressioner?
    Hvem
    depressioner?=
    :: =Hvem
    bør behandle
    ...
    person med autisme?autisme?=
    AUTISTERS PROBLEMER MED FORANDRINGER
    Kan:: =Kan autister håndtere forandringer?forandringer?=
    UDDANNELSE AF AUTISTER
    Kan:: =Kan autister komme i gymnasiet?
    Kan
    gymnasiet?=
    :: =Kan
    autister ændre adfærd ved selvudvikling?selvudvikling?=
    JOBMULIGHEDER FOR AUTISTER
    Kan:: =Kan autister bidrage
    ...
    talenter på arbejdsmarkedet?arbejdsmarkedet?=
    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    Kan:: =Kan autisters evne
    ...
    bruges til noget?noget?=
    VOKSENLIVET MED AUTISME
    Hvordan:: =Hvordan er prognosen
    ...
    voksenlivet med autisme?
    Hvordan
    autisme?=
    :: =Hvordan
    er autisme hos voksne?voksne?=
    VENNER OG KÆRESTER
    Kan:: =Kan en person
    ...
    nye personlige relationer?
    Kan
    relationer?=
    :: =Kan
    autister indgå
    ...
    og stifte familie?familie?=
    HYPPIGHED AF AUTISME
    Hvad:: =Hvad hyppig er Asperger-autisme?
    Bliver
    Asperger-autisme?=
    :: =Bliver
    autisme hyppigere i samfundet?samfundet?=
    AUTISME HYPPIGERE HOS DET MANDLIGE KØN
    Er:: =Er autisme og
    ...
    det mandlige køn?køn?=
    DIAGNOSE AF AUTISME-TYPER
    Hvornår:: =Hvornår blev autisme beskrevet første gang?
    Hvilken
    gang?=
    :: =Hvilken
    manual bruges til diagnose?
    Hvilken
    diagnose?=
    :: =Hvilken
    social interaktion ses ved Asperger-autisme?
    Hvad
    Asperger-autisme?=
    :: =Hvad
    er infantil autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er atypisk autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er Asperger-autisme?
    Hvad
    Asperger-autisme?=
    :: =Hvad
    er Asperger-autisme
    ...
    diagnose for tilstanden?
    Hvem
    tilstanden?=
    :: =Hvem
    er Asperger-autisme opkaldt efter?
    Hvad
    efter?=
    :: =Hvad
    er kendetegnene for Asperger-autisme?
    Hvilke
    Asperger-autisme?=
    :: =Hvilke
    værktøjer bruges
    ...
    screening for Asperger-autisme?
    Hvad
    Asperger-autisme?=
    :: =Hvad
    er HFA-diagnosen for højtfungerende autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er GUA-diagnosen for autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er GUU-diagnosen for autisme?
    Hvad
    autisme?=
    :: =Hvad
    er Retts syndrom?syndrom?=
    BETYDNING AF TIDLIG DIAGNOSE OG TIDLIG HJÆLP TIL AUTISTER
    Kan:: =Kan man undgå
    ...
    diagnosen opnås tidligt?
    Kan
    tidligt?=
    :: =Kan
    en computer
    ...
    tolke personens ansigt?ansigt?=
    DE FØRSTE TEGN PÅ AUTISME
    Hvad:: =Hvad er de
    ...
    tegn på autismespektrumforstyrrelse?
    Hvor
    autismespektrumforstyrrelse?=
    :: =Hvor
    tidligt i
    ...
    kan autisme påvises?påvises?=
    SCREENING FOR AUTISME
    Kan:: =Kan man screene for autisme?autisme?=
    HJERNESCANNING AF AUTISTER
    Kan:: =Kan hjernescreening fortælle noget om autisme?
    Er
    autisme?=
    :: =Er
    der strukturelle abnormiteter i autisme-hjernen?
    Kan
    autisme-hjernen?=
    :: =Kan
    kroppens biokemi
    ...
    noget om autisme?autisme?=
    ARVELIGHED AF AUTISME
    Er:: =Er autisme arveligt,
    ...
    og dermed medfødt?
    Hvor
    medfødt?=
    :: =Hvor
    stor risiko
    ...
    at blive autist?
    Er
    autist?=
    :: =Er
    der en
    ...
    faktor i Asperger-autisme?Asperger-autisme?=
    FRAGILT X KROMOSOM OG AUTISME
    Kan:: =Kan Fragilt X-kromosom medføre autisme?autisme?=
    EPIGENETIK OG AUTISME
    Er:: =Er autisme en epigenetisk tilstand?tilstand?=
    AUTISME I GENETISK ÆNDREDE ABER
    Kan:: =Kan aber gøres autistiske?autistiske?=
    IKKE-GENETISKE ÅRSAGER TIL AUTISME
    Hvilke:: =Hvilke ikke-genetiske faktorer kan medføre autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    vaccination fremkalde autisme?autisme?=
    AUTISME PÅ GRUND AF FOSTERSKADENDE STOFFER
    Kan:: =Kan autisme fremkaldes af fosterskadende stoffer?stoffer?=
    AUTISME PÅ GRUND AF VIRUS OG BAKTERIER
    Kan:: =Kan virusangreb fremkalde autisme?
    Kan
    autisme?=
    :: =Kan
    tarmbakterier fremkalde autisme?autisme?=
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    DOPAMIN-SYSTEMET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes:: =Skyldes autisme en
    ...
    i hjernens dopaminsystem?dopaminsystem?=
    STAMCELLEFORSKNING OG DYRKNING AF HJERNEVÆV FRA AUTISTER
    Kan:: =Kan studier af
    ...
    noget om autisme?autisme?=
    HÆMMENDE HJERNENERVECELLER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er:: =Er autisme forårsaget
    ...
    nerveceller i hjernen?hjernen?=
    MULIG OVERBELASTNING AF NERVECELLEFORBINDELSER I HJERNEN HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes:: =Skyldes autisme overbelastning af nervecelleforbindelser?nervecelleforbindelser?=
    KROPPENS AUTONOME SYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan:: =Kan test af
    ...
    noget om autisme?autisme?=
    ROLLE I SAMFUNDET
    Skal:: =Skal autisme ikke
    ...
    som en sygdom?
    Er
    sygdom?=
    :: =Er
    der en særlig autisme-kultur?
    Hvordan
    autisme-kultur?=
    :: =Hvordan
    stiller samfundet sig til Asperger-autisme?
    Hvilke
    Asperger-autisme?=
    :: =Hvilke
    fællesskaber for
    ...
    Danmark og udlandet?udlandet?=
    ANDRE LIDELSER HOS AUTISTER
    Hvilke:: =Hvilke andre lidelser ses hos autister?
    Kan
    autister?=
    :: =Kan
    der være
    ...
    epilepsi og autisme?autisme?=
    ADHD
    Hvad:: =Hvad er ADHD?ADHD?=
    ORDBLINDHED
    Er:: =Er ordblindhed beslægtet med autisme?autisme?=
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    Hvilke:: =Hvilke kendte personer
    ...
    eller havde autisme?
    autisme?=
    [[include file="Tegn abonnement"]]

    (view changes)
    4:32 am
  4. page autisme_spørgsmål edited ... KENDTE PERSONER MED AUTISME Hvilke kendte personer har eller havde autisme? [[include page=…
    ...
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    Hvilke kendte personer har eller havde autisme?
    [[include page="Tegn abonnement"]]
    (view changes)
    4:29 am
  5. page autisme_spørgsmål edited AUTISME Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Hvem er Temple Grandin? Er autisme …

    AUTISME
    Hvad er autisme?
    Hvad er symptomerne på autisme?
    Hvem er Temple Grandin?
    Er autisme uhelbredelig?
    Hvorfor kaldes autisme en gennemgribende udviklingsforstyrrelse?
    Er autisme en eller flere tilstande eller lidelser?
    MYTER OG MISTOLKNINGER AF AUTISME
    Hvilke mistolkninger bliver autister udsat for?
    Hvilke myter har man haft om autisme?
    Kan vaccination fremkalde autisme?
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    Hvad har autisme med intelligens at gøre?
    Hvad er autistiske savanter?
    Er autisme en form for mental retardering?
    Hvor mange mennesker med autisme er også mentalt retarderede?
    Hvor mange mennesker med autisme er normaltbegavede, men med handicap?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    På hvilke måder har autister problemer med at pege?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ GESTUS
    På hvilke måder har autister problemer med gestus?
    På hvilke måder har autister problemer med instrumentelle gestus?
    På hvilke måder har autister problemer med ekspressive gestus?
    Kan autister lære tegnsprog?
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    På hvilke måder har autister problemer med øjnenes sprog?
    Hvornår ses det sociale smil hos spædbørn?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    Kan autister tolke andres sindstilstand og humør ud fra deres ansigt?
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister kan have defekte sansebearbejdninger?
    AUTISTERS PROBLEMER MED LUGT
    På hvilke måder har autister problemer med lugtesansen?
    AUTISTERS PROBLEMER MED SYNSSANSEN
    På hvilke måder har autister problemer med synssansen?
    AUTISTERS PROBLEMER MED LYDE
    På hvilke måder har autister problemer med lyde?
    AUTISTERS PROBLEMER MED FØLESANSEN
    På hvilke måder har autister problemer med følesansen?
    AUTISTERS PROBLEMER MED BERØRING
    På hvilke måder har autister problemer med berøring?
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    Er fysisk klodsethed karakteristisk for autisme og Asperger-autisme?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    Hvornår kan autister ikke se skoven for bare træer?
    Er der ting, som autister kan være dårligere til end mentalt retarderede?
    Har personer med autisme svært ved at se meningshelheder i talesprog?
    Hvad menes med at autister ikke bruger indlejret tænkning?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    Kan autister danne begreber?
    Hvad menes med at autister har problemer med at generalisere i sproget?
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ INTENTIONER
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at forstå ikke-sagte intentioner?
    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    Har personer med autisme svært ved at forstå ironi, sarkasme og betydningsnuancer?
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    Har personer med autisme svært ved at forstå retoriske spørgsmål?
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    Har personer med autismespektrumforstyrrelse svært ved at forstå talemåder og billedsprog?
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    Kan autister forstå humor og vittigheder?
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    Hvorfor fokuserer autister på detaljer?
    Er alle autister visuelle tænkere?
    Har personer med en autismespektrumsdiagnose særlige styrker, når det gælder om at kunne opfatte detaljer meget hurtigt?
    Skyldes autisters bedre opdagelse af detaljer en bedre visuel perception for former mv. eller en mere opmærksom bevidsthed for detaljer? .
    På hvilke måder kan autister gå op i ting, som virker besynderlige for andre?
    Hvad menes med at autister er gode til at finde indlejrede figurer?
    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    Hvorfor lader autister sig begrænse?
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    Hvordan viser ønsket om forudsigelighed sig ved autisme?
    Hvorfor er det vigtigt for en autist at have orden i sit liv?
    Hvorfor kræver autister undertiden uforanderlighed?
    Hvordan kan billedassociationer hjælpe autister til at håndtere abstrakte ting?
    Hvordan viser afvisning af nye ting sig ved autisme?
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er dårlig efterligningsevne (imitation) karakteristisk ved autisme?
    Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    Hvad menes med at autister kan have defekte start-processer?
    Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    Hvorfor har autistiske børn problemer med at forstå lade-som-om lege og andre symbollege?
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser stereotyp adfærd sig ved autisme?
    Hvordan viser forkærlighed for mønstre sig ved autisme?
    Er stereotyp adfærd karakteristisk ved Asperger-autisme?
    AUTISTERS PROBLEMER MED RIGID OPFATTELSE
    Hvordan kan autister have rigid tankegang?
    Hvorfor er autisters adfærd undertiden rigid og robotagtig?
    Hvad menes med at autister lærer processer udenad?
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan opfatter autister drømme?
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser supersensitivitet sig hos mennesker med autisme?
    TVANGSTANKER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser tvangstanker sig hos mennesker med autisme?
    SPROGET
    På hvilke måder er sproget usædvanligt hos autister?
    Hvorfor kan det være lettere for autister at synge ord end at sige dem?
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at føre en samtale?
    Hvad menes med at autister undertiden ikke forstår det pragmatiske aspekt i sætninger?
    Bør autister have hjælp til sprogforståelse?
    På hvilke måder har autister problemer med ekkotale?
    På hvilke måder har autister problemer med pronominer (jeg, du osv.)?
    Hvilke problemer opstår ved autisters fejlagtige fastholdelse af ord fra den oprindelig indlærte situation?
    Hvilke problemer opstår ved autisters manglende opfattelse af ords betydning ud fra de sammenhænge, de bruges i?
    På hvilke måder har autister problemer med fejlagtigt metaforisk sprog (idiosynkratiske bemærkninger)?
    På hvilke måder har autister problemer med talemåder (ægte metaforisk sprog)?
    Hvad menes med at autister opfatter sprog bogstaveligt?
    Hvorfor skal autister instrueres uden at pakke tingene ind?
    Hvordan kan autister let blive misforstået?
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med sociale roller?
    På hvilke måder har autister problemer med at skelne mellem skriftsprog og talesprog - og gammelt sprog og moderne sprog?
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med meningssammenhænge ?
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    Er der forskel på den mentale billedhukommelse hos autister og normale mennesker?
    Er der forskel på, hvad autister og normale mennesker ser på i et billede?
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    Kan autister følge historier, der angår andres tankegang?
    På hvilke måder har autister problemer med at erkende, at andre mennesker har deres egen oplevelsesverden?
    Har autister mangel på empati?
    Kan Autister forstå følelser?
    Har personer med Asperger-autisme svært ved beskrive deres egne følelser?
    Hvordan giver autister udtryk for deres følelser?
    Har personer med autisme fordel af at have kæledyr?
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan autister føle skyld og skam?
    På hvilke måder har autister problemer med sociale tabuer?
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan er et normalt barns udvikling af socialt samspil?
    Hvilke problemer med socialt samspil ses hos mennesker med autisme?
    Kan barnets egocentricitet forudsige egocentriciteten hos samme person som voksen?
    På hvilke måder har autister problemer med sociale relationer?
    Har personer med autisme særlig stort behov for alenetid?
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    Kan autister lyve og bedrage andre?
    Kan autister holde på en hemmelighed?
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    Er personer med Asperger-autisme oftere involveret i kriminel adfærd?
    BEHANDLING AF AUTISME
    Kan autisme helbredes?
    Kan Asperger-autisme behandles?
    Kan højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?
    Hvad er TEACCH-metoden til at behandle autisme?
    Hvad er PECS-metoden til at behandle autisme?
    Hvad er ABA-metoden til at behandle autisme?
    MEDICINERING VED AUTISME
    Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    Hvilke behandlinger anbefales ikke ved autisme?
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    Hvordan viser skolefobi sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    INKLUDERING AF AUTISTER
    Kan børn med autismespektrumforstyrrelse integreres i skolen?
    Skal personer med Asperger-autisme have specialundervisning?
    Kan personer med autisme have specialundervisning sammen med mentalt retarderede?
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    Hvordan viser problemer med kommunikation sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    Hvordan kan man kommunikere med et barn med autisme?
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE KONKRET-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan kan man vise, at autister tænker konkret?
    Hvad er abstrakt orienteringsevne?
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan undervises et autistisk barn?
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister tænker i associative billeder?
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå symboler håndteres?
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    Hvordan kan autisters ´behov for konkrete anvisninger håndteres?
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå tid håndteres?
    Hvornår kan dagsskemaer begrænses for autisten?
    UNDERVISNING AF FORÆLDRE TIL AUTISTER
    Hvordan kan forældre hjælpe deres barn med autisme?
    Kan en app forbedre børns autisme?
    AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
    Hvordan kan manglende samarbejde mellem institutioner give problemer for autister?
    MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
    Hvordan viser særlige interesser sig ved autisme?
    Er særinteresser og mentale fikseringer skadeligt for autister?
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    Hvad kan fremkalde angst hos en person med autisme?
    Hvordan nedsættes angst og stress hos mennesker med autisme?
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    Hvorfor har autismebørn ofte mave/tarm-problemer?
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    Har personer med Asperger-autisme søvnproblemer?
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    Kan klemmeudstyr nedsætte angst og stress hos autisme?
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvorfor har nogle autister selvskadende adfærd?
    Kan klemmeudstyr nedsætte selvskadende adfærd hos autisme?
    Kan musik afstresse autister?
    DEPRESSION VED AUTISME
    Kan autisme medføre depressioner?
    Hvem bør behandle depression hos en person med autisme?
    AUTISTERS PROBLEMER MED FORANDRINGER
    Kan autister håndtere forandringer?
    UDDANNELSE AF AUTISTER
    Kan autister komme i gymnasiet?
    Kan autister ændre adfærd ved selvudvikling?
    JOBMULIGHEDER FOR AUTISTER
    Kan autister bidrage med særlige talenter på arbejdsmarkedet?
    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    Kan autisters evne til at tænke konkret bruges til noget?
    VOKSENLIVET MED AUTISME
    Hvordan er prognosen for voksenlivet med autisme?
    Hvordan er autisme hos voksne?
    VENNER OG KÆRESTER
    Kan en person med autisme skabe nye personlige relationer?
    Kan autister indgå et fast forhold og stifte familie?
    HYPPIGHED AF AUTISME
    Hvad hyppig er Asperger-autisme?
    Bliver autisme hyppigere i samfundet?
    AUTISME HYPPIGERE HOS DET MANDLIGE KØN
    Er autisme og Asperger-autisme mere almindelig hos det mandlige køn?
    DIAGNOSE AF AUTISME-TYPER
    Hvornår blev autisme beskrevet første gang?
    Hvilken manual bruges til diagnose?
    Hvilken social interaktion ses ved Asperger-autisme?
    Hvad er infantil autisme?
    Hvad er atypisk autisme?
    Hvad er Asperger-autisme?
    Hvad er Asperger-autisme ifølge WHO's diagnose for tilstanden?
    Hvem er Asperger-autisme opkaldt efter?
    Hvad er kendetegnene for Asperger-autisme?
    Hvilke værktøjer bruges til screening for Asperger-autisme?
    Hvad er HFA-diagnosen for højtfungerende autisme?
    Hvad er GUA-diagnosen for autisme?
    Hvad er GUU-diagnosen for autisme?
    Hvad er Retts syndrom?
    BETYDNING AF TIDLIG DIAGNOSE OG TIDLIG HJÆLP TIL AUTISTER
    Kan man undgå autisme, hvis diagnosen opnås tidligt?
    Kan en computer påvise autisme ved at tolke personens ansigt?
    DE FØRSTE TEGN PÅ AUTISME
    Hvad er de første tegn på autismespektrumforstyrrelse?
    Hvor tidligt i barnets liv kan autisme påvises?
    SCREENING FOR AUTISME
    Kan man screene for autisme?
    HJERNESCANNING AF AUTISTER
    Kan hjernescreening fortælle noget om autisme?
    Er der strukturelle abnormiteter i autisme-hjernen?
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    ARVELIGHED AF AUTISME
    Er autisme arveligt, altså genetisk betinget og dermed medfødt?
    Hvor stor risiko har søskende til en autist for selv at blive autist?
    Er der en genetisk faktor i Asperger-autisme?
    FRAGILT X KROMOSOM OG AUTISME
    Kan Fragilt X-kromosom medføre autisme?
    EPIGENETIK OG AUTISME
    Er autisme en epigenetisk tilstand?
    AUTISME I GENETISK ÆNDREDE ABER
    Kan aber gøres autistiske?
    IKKE-GENETISKE ÅRSAGER TIL AUTISME
    Hvilke ikke-genetiske faktorer kan medføre autisme?
    Kan vaccination fremkalde autisme?
    AUTISME PÅ GRUND AF FOSTERSKADENDE STOFFER
    Kan autisme fremkaldes af fosterskadende stoffer?
    AUTISME PÅ GRUND AF VIRUS OG BAKTERIER
    Kan virusangreb fremkalde autisme?
    Kan tarmbakterier fremkalde autisme?
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    DOPAMIN-SYSTEMET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes autisme en defekt i hjernens dopaminsystem?
    STAMCELLEFORSKNING OG DYRKNING AF HJERNEVÆV FRA AUTISTER
    Kan studier af dyrket hjernevæv fortælle noget om autisme?
    HÆMMENDE HJERNENERVECELLER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er autisme forårsaget af hæmmende nerveceller i hjernen?
    MULIG OVERBELASTNING AF NERVECELLEFORBINDELSER I HJERNEN HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes autisme overbelastning af nervecelleforbindelser?
    KROPPENS AUTONOME SYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan test af kroppens autonome systemer fortælle noget om autisme?
    ROLLE I SAMFUNDET
    Skal autisme ikke betragtes som en sygdom?
    Er der en særlig autisme-kultur?
    Hvordan stiller samfundet sig til Asperger-autisme?
    Hvilke fællesskaber for autisme og for politisk håndtering af autisme findes i Danmark og udlandet?
    ANDRE LIDELSER HOS AUTISTER
    Hvilke andre lidelser ses hos autister?
    Kan der være sammenhænge mellem epilepsi og autisme?
    ADHD
    Hvad er ADHD?
    ORDBLINDHED
    Er ordblindhed beslægtet med autisme?
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    Hvilke kendte personer har eller havde autisme?
    [[include page="Tegn abonnement"]]

    (view changes)
    4:28 am
  6. page autisme edited ... AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET Hvad menes med at autister kan have…
    ...
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    Hvad menes med at autister kan have defekte start-processer?
    =EnEn hypotese foreslår,
    Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
    Autister kan have det sådan, at små enkle bevægelser kan fremkalde en tilstand, hvor denne aktivitet ikke straks kan standses, selv om personen egentlig gerne vil (det kaldes perseveration). At stop-processer undertiden er defekte hos autister er det følgende et eksempel på: En autistisk person havde lært at sætte fire knapper på jakker. Da noget en dag gik galt, og hun kom til at sætte fem knapper på, fortsatte hun robotagtigt med at sætte knapper på, indtil en værkfører kom og stoppede hende efter at hun havde sat over tyve knapper overalt på jakken (ref.4 s.18).
    (view changes)
    3:48 am
  7. page autisme edited (27.maj2017) (29.maj2017) Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk). KORT OM AUTI…
    (27.maj2017)(29.maj2017)
    Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk).
    KORT OM AUTISMEAUTISME
    Hvad er autisme?
    Autisme betyder indadvendthed, men man kan ikke se på et menneske, at det har autisme, og omvendt er indadvendthed ikke ensbetydende med autisme. Det er typisk for autisme, at barnet har manglende evne til socialt samspil af forskellige grunde samt usædvanlige kommunikationsproblemer (ikke kun sprogproblemer) foruden andre særpræg, bl.a. ved at fokusere overdrevent meget på detaljer og måske have aparte særinteresser. Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, der (i modsætning til mental retardering) er ujævn, således at personen på nogle mentale områder fungerer meget dårligt, men på andre meget bedre og nogle få autister kan erhverve sig dyb viden inden for særinteresser. Det kan kræve særlige undervisningsmetoder at lære et menneske med autisme at kommunikere, fordi den sociale forestillingsevne er skadet. Dette påvirker personlighedsudviklingen og livssituationen - også som voksen [[https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme | Se link]].
    ...
    Marian Sigman og hendes kolleger udførte et forsøg, hvor man testede små autistiske børns reaktion overfor deres mor, der kom tilbage efter at have været væk i en kort periode. Der var en beskeden, men dog signifikant forøgelse i deres sociale reaktioner over for moderen i genforeningsperioden. Små autistiske børn er altså i stand til at yde et social gensvar, men der er nogle hårfine forskelle: De snakkede mindre med deres mor end normale børn, og de kom sjældnere med legetøj for at vise det til moderen (ref.1.23a s.217).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ "EKSPRESSIVE" GESTUS
    På hvilke måder har autister problemer med gestus?
    Autistiske børn har ofte udtryksfattig gestik. Det er almindeligt, at det autistiske barn fører en voksen persons hånd hen til det, som barnet vil have. Hensigten er at få noget omgående og har et "instrumentelt formål". Det er meget anderledes end pegen på noget (som den anden måske allerede ser) for at kommunikere interesse for det (ref.1.23a s.226).
    Visse former for gestus (f.eks. "gå væk" gestus) kan godt forstås af det autistiske barn, fordi denne "instrumentelle gestus" taler for sig selv. Børn med autisme viser undertiden gestus som "kik op", "se der" (peger), "stille" (finger for munden), "kom her" (fingerbevægelse) og "gå-væk"-skubben, disse typer af gestus er tilstede omkring 2-års alderen hos børn i normal udvikling. Men "ekspressive gestus" (f.eks. en-arm-om skulderen som tegn på venskab) eller hånd-foran-munden (der kan betyde "jeg er flov", og som er tilstede omkring 4-årsalderen hos børn i normal udvikling) kan ikke tolkes bogstaveligt, og kan derfor ikke forstås af det autistiske barn.
    (view changes)
    3:41 am
  8. page autisme edited ... Barnet har brug for tilstrækkelig stimulation, men stimulation må være meningsfyldt, dvs. at b…
    ...
    Barnet har brug for tilstrækkelig stimulation, men stimulation må være meningsfyldt, dvs. at barnet må være klar over, at en given adfærd fremkalder en behagelig stimulation.
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at autistiske børn ofte elsker kraftig stimulation, endog så kraftigt, at normale børn finder det ubehageligt, samt at hun selv havde brug for at kunne kontrollere mængden og typen af stimulation.
    =AUTISTERSAUTISTERS PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med lugtesansen?
    Nogle autister har usædvanlige sensoriske interesser - for eksempel at de skal hen og lugte til legetøj.
    =AUTISTERSAUTISTERS PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med synssansen?
    Visse autister elsker at se lys, glinsende metal, blinkende ting, støvpartikler i lyset osv. Nogle bliver fikseret på roterende ting (ref.4 s.18).
    =AUTISTERSAUTISTERS PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med lyde?
    En person med autisme kan have "autistisk hørelse", dvs. problemer med at genkende stemmen hos en person, hvis personens stemme er kraftigere end normalt. Eller autisten kan være ude af stand til at filtrere lyde i bestemte situationer, såsom i store menneskemængder (cocktail party-effekten). En autist fortæller, at skoleklokken jog gennem ørerne som et tandlægebor, der ramte en nerve. Nogle børn med autisme kan ikke holde visse lyde ud, bl.a. lyden fra lastbiler, tog, motorcykler, larmende biler, flyvemaskiner, hamren og slåen, lyden af havet, fyrværkeri, råb, balloner der røres ved, tusch-penne til farvelægning. Men noget bestemt musik eller bestemte lyde kan virke beroligende (ref.1.29 s.180). En autist fandt lyden af dørklokken så rar, at han tvangsmæssig blev ved med at ringe på den. Som barn opførte Temple Grandin sig sommetider, som om hun var døv. Årsagen var, at hun ikke kunne modulere sanseindtryk, og at hendes hørelse var som at have et høreapparat sat på maximal lydstyrke, fortæller hun. Høje lyde forskrækker lydfølsomme autister, men kan også medføre et voldsomt ubehag, skriver Temple Grandin i sin selvbiografi, hvor hun fortæller om engang, hvor hun var på dækket af et skib, og kastede sig hylende ned, hver gang tågehornet tudede (ref.4 s.29). Ved juletid kunne det være lyden fra de mange stemmer, som gik hende på nerverne.
    =AUTISTERSAUTISTERS PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med følesansen?
    Autisters problemer med følesansen kan gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår mv. Moderen til et barn med infantil autisme fortalte, at hendes datter kun drak vand, men sidst i teenage-alderen begyndte at kunne drikke juice. En anden mor fortalte, at hendes søn kun ville spise totalt moset mad. Da hun blev overtalt til at lade barnet være på et børnehjem nogle dage, for at hun selv kunne blive aflastet, fortalte hun til personalet, at barnet kun ville spise moset mad. Imidlertid gav man barnet æblegrød i den tro, at det var ok, men der var klumper i, så moderen måtte hente barnet igen, fordi han ikke havde villet spise i to dage efter denne oplevelse.
    =AUTISTERSAUTISTERS PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med berøring?
    Autistiske børn løber sjældent hen for at få et knus, når de har behov for trøst (ref.1.23a s.221). Temple Grandin skriver, at det er en balancekunst at få et autistisk barn til at nyde berøring, fordi barnet let gribes af frygt for at blive overvældet af sanseindtrykket. Man kalder fænomenet "berøringsforsvar". Kroppen kan tørste efter menneskelig kontakt, men alligevel trækker personen sig i ubehag og forvirring, når kropskontakten kommer i stand. Temple Grandin svøbte sig i et tæppe for at få dækket sit behov for berøringsstimulation. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" kommer faderen for at hente sin søn på politistationen: Han løftede højre hånd og spredte fingrene i en vifte. Drengen gjorde det samme, og de lod fingrene røre hinanden. "Sådan gør vi, fordi sommetider vil Far gerne give mig et knus, men jeg kan ikke lide at give knus", forklarer drengen i bogen.
    ...
    Komponister med Aspergers syndrom: Ludwig van Beethoven (1770-1827) havde formentlig Asperger autisme samt schizoid personforstyrrelse. Komponisten Erik Satie (1866-1925). Komponisten Béla Bartók (1881-1945). Den canadiske pianist og komponist Glenn Gould (1932-82). Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) havde ADHD (der ofte findes sammen med Asperger syndrom) og depressive symptomer samt måske Tourettes syndrom, og kan have haft Asperger-autisme i tillæg. I henhold til den amerikanske DSM-IV kriteriesamling for Asperger syndrom er hverken unormalt sprog og tale eller motorisk kluntethed nødvendig for Asperger-diagnosen. Derfor kan pianister ifølge disse kriterier godt være aspergere.
    Kunstmalere med Aspergers syndrom: Maleren Vincent van Gogh (1853-90) der desuden bl.a. havde en affektiv lidelse. Den irske maler og forfatter Jack B. Yeats (1871-1957). Den engelske maler L.S.Lowry (1887-1976). Pop Art kunstneren Andy Warhol (1928-87).
    ...
    kommer i klørernekløerne på folk,
    (view changes)
    3:32 am
  9. page autisme edited (24.maj2017) (27.maj2017) Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk). KORT OM AUTIS…
    (24.maj2017)(27.maj2017)
    Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk).
    KORT OM AUTISME
    Hvad er autisme?
    ...
    nogle få autister kan erhverve
    ...
    og livssituationen - også som
    ...
    [[https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme | Socialstyrelsen]].Se link]].
    Hvad er symptomerne på autisme?
    Som barn har de ikke fantasifuld leg. DerMennesker med autisme kan være tvangstanker,have udfordringer i socialt samspil, unaturligt sprog, problemer med at kommunikere,ikke-sproglig kommunikation, tvangstanker, rokke-bevægelser, overfølsomhed
    ...
    selvskadende adfærd, udfordringer i socialt samspil, unaturligt sprog, skoleproblemer mv. Men i øvrigtder er der meget stor
    ...
    med autisme. Som det vil blive nævnt i denne artikel kan H.C.Andersen, Ludwig van Beethoven, Andy Warhol og Konrad Lorenz have haft Asperger-syndrom, der anses for at være en form for autisme (ref.18 & 20).
    Den udvikling, der sker naturligt og spontant for andre børn, sker ikke for børn med autisme. En fader oplevede f.eks. at hans søn trak ham hen til køleskabet, som for at sige "Jeg vil have noget juice". Faderen fandt det ydmygende, fordi han følte, at sønnen behandlede ham som et fjols. Normale børn vil i en kort periode gøre dette, fordi de endnu ikke har lært at styre omgivelserne med anden form for kommunikation, men det autistiske barn kan have svært ved at lære dette, og vil så eksempelvis fortsat trække den voksne hen til køleskabet (ref.1.29 s.20).
    DerIfølge et studie om udviklingen fra 2005 til 2014 skrives der stadig flere
    ...
    om autisme ifølge et studie- faktisk fem om udviklingen fra 2005 til 2014, hvordagen - idet der f.eks. blev publiceret 18.490 videnskabelige artikler blev publiceret,i denne 10-årsperiode, heraf 2050 arikler i Journal
    Hvem er Temple Grandin?
    ...
    person med autisme. (Selvautisme, selv om det
    ...
    denne diagnose. Hun(Hun kommer i
    ...
    State University, opfinder af krammekassen (til afstressning) og flittig
    ...
    omkring 20 årår, besøgte hun
    ...
    i USA’s Midtvesten.Midtvesten, hvilket fik hende til at opfinde krammekassen til afstressning. I filmen
    ...
    andet problem varvar, når kvæget
    Er autisme uhelbredelig?
    ...
    tidligere troede. Mange med autisme er dog også mentalt retarderede. De bedst
    ...
    visse ting.
    Temple
    Mange med autisme er dog også mentalt retarderede.
    Temple
    Grandin blev
    ...
    sit indre blik,blik som i en videofilm, men måtte
    ...
    i naturlig størrelse,størrelse for at
    Folk forstod ikke, hvorfor barnet kunne tale det ene øjeblik, og ikke det næste. Hun havde en begyndende taleevne i 3½ års alderen, men ellers havde hun tydelige autistiske træk. Medens andre børn brugte ler til at modellere med, brugte lille Temple sin afføring og spredte sine værker ud over hele stuen (ref.4 s.26).
    Hvorfor kaldes autisme en gennemgribende udviklingsforstyrrelse?
    ...
    er livet kaotisk, fordi de harkaotisk. Deres manglende forestillingsevne og manglende sociale forståelse giver dem problemer med
    ...
    og andre mennesker på grund af manglende forestillingsevne og manglende social forståelse.mennesker. Personen bliver
    Er autisme en eller flere tilstande eller lidelser?
    Man kan diskutere, om autisme er én lidelse eller blot en praktisk fællesdiagnose for forskellige tilstande eller lidelser, hvor flere områder af hjernen er påvirket. Man har tidligere anset autisme som en slags skizofreni, mental sygdom eller psykose, men autisme er nu udskilt som en særlig diagnose. Det internationale fagtidsskrift om autisme (med start i 1970) hed The Journal of Autism and Childhood Schizophrenia, men ændrede titel til Journal of Autism and Developmental Disorders. De fleste forskere på området er nu overbevist om, at forbindelsen mellem autisme og mentale sygdomme er mindre væsentlig, hvorimod sammenligning med andre udviklingsforstyrrelser, såsom ordblindhed og ADHD, er mere relevant (ref.1.29 s.15).
    ...
    Det autistiske barn er ofte fastlåst på bestemte udviklingstrin, og kan f.eks. længe have brug for at blive vist igen og igen, hvordan man åbner køleskabet. Selv fagfolk kan mistolke det, som at barnet endnu ikke er motiveret til at ønske at lære noget (ref.1.29 s.20). Det er dog ikke viljen, som mangler, men forståelsen - undertiden endog forståelse for, hvordan man kommunikerer eller forståelse for, at sprog kan bruges til kommunikation. En sådan mistolkning af barnet kan føre til, at man opgiver barnet for let, så det f.eks. ikke lærer at kommunikere eller at få et sprog. Misforståelser kan også opstå ved tolkning af autistens reaktioner. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" af Mark Haddon (Rosinante forlag, 2003) opdager hovedpersonen, der har Aspergers autismesyndrom, en dræbt hund. "Politimanden tog mig i armen og løftede mig op at stå. Jeg brød mig ikke om at han rørte ved mig på den måde. Og så var det jeg slog ham". Drengen blev så taget med på politistationen, hvor han fastholdt, at det ikke var et uheld, da politiet ville være flink og skrive dette i rapporten.
    Hvilke myter har man haft om autisme?
    ...
    forladt forskningen. Men engangEngang troede man,man også, at ringe
    ...
    ofte mødes medaf manglende forståelse
    ...
    institutioner under den forkerteen forkert betegnelse (ref.
    ...
    så overbevise fagfolkenefagfolk om, at
    Kan vaccination fremkalde autisme?
    ...
    og autisme. Påstanden om, at nogle vaccinationer forårsager autisme er afvist i flere store studier, der er foretaget i Japan, USA og andre lande. Desuden er
    ...
    så vaccinationen ikke kan ikke være årsagen. DerDet er altså fejlagtigt at
    ...
    kan forårsage autisme. Påstanden om, at nogle vaccinationer forårsager autisme er afvist i flere store studier, der er foretaget i Japan, USA og andre lande (ref.10.14).
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    Hvad har autisme med intelligens at gøre?
    ...
    Hvad er autistiske savanter?
    Mellem 1% og 10% af autisterne udvikler exceptionelle færdigheder inden for et snævert defineret område (ref.1.20). Langt de fleste autister er ikke savanter, men mange mennesker associerer autister med savanter. Denne associering blev skabt af filmen Rain Man fra 1988, en Oscar-vindende film, der fortæller historien om en selvoptaget Charlie (Tom Cruise), der opdager, at hans afdøde far har efterladt alle sine ejendele til Charlies bror, Raymond (Dustin Hoffman), der er savant autist. Savant-fænomenet er i øvrigt ikke unikt for autister (selv om der lader til at være en forbindelse med autisme-symptomer (ref.1.21)). Menneskelige regnemaskiner og hurtige evner inden for programmering er de mest udbredte former af savant-fænomenet. Et velkendt eksempel på en savant er Daniel Tammet, som blev beskrevet i dokumentarfilmen The Brain Man. Han kunne f.eks. lære islandsk på en uge med en sådan sikkerhed, at han kunne lade sig interviewe direkte på islandsk TV.
    ...
    Man ved nok stadig ikke,
    ...
    noget socialt livliv, er der
    ...
    til rådighed. Leo Kanner kaldte det "øer af isolerede færdigheder" (disse er nærmere vulkanøer med undertiden exceptionelle hukommelsespræstationer - men som autisten typisk ikke har nogen gavn af i dagligdagen). Andre har kaldt det "splinter skills" (splint-færdigheder). En pige
    ...
    høre det enén gang, men hvishans målte intelligens
    ...
    kikket på eten bygning eller
    ...
    minutter tegne dendet nøjagtigt efter
    ...
    Sacks mødte autisten Temple Grandin,
    ...
    ret meget om,af, hvad der
    ...
    over for dinsin insisteren på,
    Er autisme en form for mental retardering?
    ...
    med autisme.
    Tidligere
    Leo Kanner kaldte det "øer af isolerede færdigheder" (disse er nærmere vulkanøer med undertiden exceptionelle hukommelsespræstationer - men som autisten typisk ikke har nogen gavn af i dagligdagen). Andre har kaldt det "splinter skills" (splint-færdigheder).
    Tidligere
    stillede man
    ...
    under 50 (hvorimod(gennemsnitscore i befolkningen er IQ = 100 er gennemsnitscore i befolkningen)100) (ref.1.29 s.26).
    ...
    52 og 67, og67. De kan som 9-årige kan de f.eks. klæde
    Mennesker med mental retardering i moderat grad (dvs. mere retarderet end blot i mild grad) får en IQ-score mellem 36 og 51 (ref.1.29 s.26). De kan måske lære at spise selv, bade og klæde sig på, have begrænsede læsefærdigheder og være i stand til at udføre rutinearbejde, men kun et mindretal i denne gruppe opnår en selvstændig tilværelse som voksne.
    Mennesker med mental retardering i svær grad får en IQ-score mellem 20 og 35 (ref.1.29 s.27). De kan måske lære at vaske ansigt og hænder eller foretage enkle indkøb.
    ...
    Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. Diagnosen stilles ud fra en række psykiatriske kriterier. I amerikansk litteratur angives, at 70% af børn med autisme har en ikke-verbal IQ under 70 (og af disse har halvdelen en ikke-verbal IQ under 50). Omvendt har op til 50% af mennesker med "alvorlige indlæringsvanskeligheder" også en autismespektrumforstyrrelse (ref.1.29 s.27-28).
    Hvor mange mennesker med autisme er normaltbegavede, men med handicap?
    ...
    De kan undertiden klare måske komplicerede talstørrelser
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    På hvilke måder har autister problemer med at pege?
    ...
    egen skyld, menog typisk svarer
    Marian Sigman og hendes kolleger udførte et forsøg, hvor man testede små autistiske børns reaktion overfor deres mor, der kom tilbage efter at have været væk i en kort periode. Der var en beskeden, men dog signifikant forøgelse i deres sociale reaktioner over for moderen i genforeningsperioden. Små autistiske børn er altså i stand til at yde et social gensvar, men der er nogle hårfine forskelle: De snakkede mindre med deres mor end normale børn, og de kom sjældnere med legetøj for at vise det til moderen (ref.1.23a s.217).
    Autistiske børn har ofte besynderlig og udtryksfattig gestik. Det er almindeligt, at det autistiske barn fører en voksen persons hånd hen til det, som barnet vil have. Hensigten er at få noget omgående og har et "instrumentelt formål". Andre eksempler på "instrumentel gestus" kan være "kig op"-pegen, "gå-væk"-skubben, "kom"-bevægelse, "stille"-(finger-for-mund)-tegn. Det er meget anderledes end pegen på noget (som den anden måske allerede ser) for at kommunikere interesse for det (ref.1.23a s.226).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ "EKSPRESSIVE" GESTUS
    Autistiske børn har ofte udtryksfattig gestik. Det er almindeligt, at det autistiske barn fører en voksen persons hånd hen til det, som barnet vil have. Hensigten er at få noget omgående og har et "instrumentelt formål". Det er meget anderledes end pegen på noget (som den anden måske allerede ser) for at kommunikere interesse for det (ref.1.23a s.226).
    Visse former for gestus (f.eks. "gå væk" gestus) kan godt forstås af det autistiske barn, fordi denne "instrumentelle gestus" taler for sig selv. Børn med autisme viser undertiden gestus som "kik op", "se der" (peger), "stille" (finger for munden), "kom her" (fingerbevægelse) og "gå-væk"-skubben, disse typer af gestus er tilstede omkring 2-års alderen hos børn i normal udvikling. Men "ekspressive gestus" (f.eks. en-arm-om skulderen som tegn på venskab) eller hånd-foran-munden (der kan betyde "jeg er flov", og som er tilstede omkring 4-årsalderen hos børn i normal udvikling) kan ikke tolkes bogstaveligt, og kan derfor ikke forstås af det autistiske barn.

    En "ekspressiv gestus" formidler en sindstilstand (hvilket den instrumentelle gestus ikke nødvendigvis gør). Eksempler på en "ekspressiv gestus" kunne være en gestus, som signalerer flovhed, trøst, venskab, velvilje eller trussel. I en undersøgelse brugte ingen autistiske børn ekspressiv gestus, medens alle børn med Downs syndrom gjorde det (ref.1.23a s.228).
    Visse former for gestus (f.eks. "gå væk" gestus) kan godt forstås af det autistiske barn, fordi denne "instrumentelle gestus" taler for sig selv. BørnEn cirkelbevægelse med autisme viser undertiden gestus som "kik op" og "se der" (peger), "stille" (finger for munden), "kom her" (fingerbevægelse), disse typer af gestus er tilstede omkring 2-års alderen hos børn i normal udvikling. Men "ekspressive gestus" (f.eks. en-arm-om skulderen som tegn på venskab) eller hånd-foran-munden (derarmen kan betyde "jeg er flov", og som er tilstede omkring 4-årsalderen hos børn i normal udvikling) kan ikke tolkes bogstaveligt, og kan derfor ikke forstås af det autistiske barn.alt muligt, f.eks. at polere bordet (i én sammenhæng) eller trøst (i en anden sammenhæng), såsom en trøstende arm om skulderen. Når man
    ...
    viser generthed. En cirkelbevægelse med armen kan betyde alt muligt, f.eks. at polere bordet (i én sammenhæng) eller trøst (i en anden sammenhæng), såsom en trøstende arm om skulderen.
    Mennesker

    Mennesker
    med autisme
    ...
    mennesker, selv ikke i de
    ...

    Der er imidlertid eksempler på,
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    Kan autister forstå instrumentale og ekspressive gestus?
    På hvilke måder har autister problemer med øjnenes sprog?
    Mennesker med autisme skal undertiden have undervisning i at se andre mennesker i øjnene, og ikke for længe ad gangen. At se andre i øjnene kan virke skræmmende på mennesker med autisme (ref. 1.29 s.159).
    ...
    mor, men hun kunne ikke få sig selv til det
    Beate Hermelin og Neil O'Connor udførte et forsøg, hvor barnet skulle kikke gennem et kighul i en kasse. Der vistes to billeder inde i kassen, og barnets synsretning blev registreret i ½ minut. De autistiske børn kikkede meget mere rundt i kassen, og brugte forholdsvis kort tid til at kigge direkte på billederne. Det var den eneste væsentlige forskel i forhold til normale børn. I endnu et forsøg var et af de to billeder udskiftet med hovedet af forsøgslederen - der enten havde vidt åbne øjne eller lukkede øjne. Alle børn så mere på hovedet, og også på hovedet med de åbne øjne. De autistiske børn gjorde ligedan, og undgik altså ikke at se på hovedet med de åbne øjne, der stirrede imod dem. Man har ment, at autister undgår øjenkontakt, men det gør normale mennesker faktisk ofte også af generthed. Forskellen er derimod, at det autistiske menneske ikke bruger blikket i kommunikationen - det møder ikke den andens blik, når dette ville være forventeligt. Faktisk er der et øjnenes sprog, idet blikke kan være bedende, triumferende, stirrende, vrede, forførende, gøre nar osv. afhængig af situationen, den personlige relation, kulturkredsen og personernes mentale tilstande. Når det autistiske menneske ikke kan bruge øjnenes sprog, har det noget at gøre med bevidsthed om andre oplevelsesverdener (ref.1.23a s.212-214).
    Især har mennesker med autisme yderst vanskeligt ved at lære at tolke øjne og signaler med blikke, såsom "Hvad ser hun i ham?-blikket". For en person med autisme bevæger øjne sig for meget og ændrer for hurtigt udtryk.
    ...
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    Kan autister tolke andres sindstilstand og humør ud fra deres ansigt?
    Det erat se på et ansigtansigt, fremkalder ikke
    ...
    1872, at menneskermennesket har et
    ...
    lige så letofte opleve, at
    ...
    ansigtsudtryk fremkommer. I et studie fandt man, at autisterne havde ansigtsudtryk, som kunne være en blanding af negative og positive udtryk (dvs. ikke-universelle, idiosynkratiske). En dreng
    ...
    kun få ansigtsudtrykansigtsudtryk, og at
    ...
    lyder monoton. I et studie fandt man, at autisterne havde ansigtsudtryk, som kunne være en blanding af negative og positive udtryk (dvs. ikke-universelle, idiosynkratiske). Sprog, sociale
    ...
    indlæring, fordi det mangler behovet for
    ...
    tilstande og behovet for at kunne kommunikere herom ikke er til stede (ref.1.23a s.223-224).
    ...
    være, at det er evnen til
    ...
    kunne kommunikere heromherom, der ikke er
    ...
    viste bestemte emotioner,følelser, med tilsvarende
    ...
    kunne det tænkes at skyldes ringe
    ...
    handicap, der givermedfører manglende evne
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister kan have defekte sansebearbejdninger?
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at autistiskeMange børn ofte kan lide kraftig stimulation, endog så kraftigt,med autisme har problemer med at behandle normale børn finder det ubehageligt.
    Pattedyr
    sanseindtryk. Det kan komme til udtryk som enten overfølsomhed/overreaktivitet eller underreaktivitet i forbindelse med berøringer, bevægelser, synsindtryk, lyde, lugte. (Dette kaldes sanse-integrations-dysfunktion).
    Pattedyr
    udvikler følesansen
    ...
    lugte- og smagesansensmagssansen (de nære
    ...
    med autisme rører ved, smager på, lugter til, dvs. foretrækker at
    ...
    til kroppen (berøring, smag, lugt, dvs. de proximale sanser,(proximale sanser - føle-, smags og lugtesans, i modsætning til synsyns- og hørelse).høresansen). De rører ved, smager på og lugter til. Nogle kan lide eller ikke lide visse fødevarer - baseret på teksturen eller farven (i stedet for f.eks. at basere det på smagen). Det samme
    ...
    (ref.1.23a s.159). Men f.eks. kan man påvise,Nogle autister bliver mistænkt for at det autistiske barn ikke er døv: Måskevære døve, for måske kikker det
    ...
    snakker til barnet, men kikkerbarnet. Hvis det så straks kikker op, når detbarnet hører en bolsjepose raslerasle, viser dette, at dette autistiske barn alligevel ikke er døv (ref.1.23a s.160).
    ...
    stimulation, men detstimulation må være
    ...
    adfærd fremkalder en behagelig stimulation. Temple
    Temple
    Grandin skriver,skriver i sin autist-selvbiografi, at autistiske børn ofte elsker kraftig stimulation, endog så kraftigt, at normale børn finder det ubehageligt, samt at hun selv havde brug
    ...
    af stimulation.
    Autisme er bl.a. blevet kaldt en defekt i den del af nervesystemet, som bearbejder de modtagne sansestimuli på en sådan måde, at barnet overreagerer på nogle stimuli og underreagerer på andre - f.eks. lyde, lugte, bevægelser, roterende ting (ref.4 s.18). Man

    =AUTISTERS PROBLEMER MED LUGT
    På hvilke måder
    har ved autisme fundet et overaktivt stofskifte i den forreste hjernebark som mulig forklaring på den nervøsitet og overfølsomhed over for sindsbevægelser, som man finder hos autister (ref.4 s.177).
    Mange børn med autisme har
    problemer med at behandle normale sanseindtryk. Det kan komme til udtryk som enten overfølsomhed eller underreaktivitet i forbindelse med berøringer, bevægelser, synsindtryk eller lyde (det kaldes sanse-integrations-dysfunktion). Nogle kan lide eller ikke lide visse fødevarer - baseret på teksturen eller farven - og ikke baseret på smagen. Noglelugtesansen?
    Nogle autister
    har usædvanlige
    ...
    hen og lugte-til-legetøj.
    SYNSSANSEN: Visse
    lugte til legetøj.
    =AUTISTERS PROBLEMER MED SYNSSANSEN
    På hvilke måder har autister problemer med synssansen?
    Visse
    autister elsker
    ...
    lyset osv.
    LYDSANSEN: En
    Nogle bliver fikseret på roterende ting (ref.4 s.18).
    =AUTISTERS PROBLEMER MED LYDE
    På hvilke måder har autister problemer med lyde?
    En
    person med
    ...
    sig hylende ned på dækket,ned, hver gang
    ...
    på nerverne.
    FØLESANSEN: Problemer

    =AUTISTERS PROBLEMER MED FØLESANSEN
    På hvilke måder har autister problemer med følesansen?
    Autisters problemer
    med følesansen kan desuden gøre det
    ...
    blive aflastet, sagdefortalte hun til
    ...
    igen, fordi barnethan ikke havde
    ...
    dage efter dendenne oplevelse.
    AUTISTERS

    =AUTISTERS
    PROBLEMER MED
    På hvilke måder har autister problemer med berøring?
    ...
    for at dækkefå dækket sit behov for berøringsstimulation. . I romanen
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    Er fysisk klodsethed karakteristisk for autisme og Asperger-autisme?
    ...
    og finger/tommelfinger-anbringelsen. (Måling af motorisk-planlægnings-forstyrrelse,(Motorisk-planlægnings-forstyrrelse, såkaldt dyspraksi).
    Det
    Men nogle Asperger-autister kan blive fremragende pianister, dvs. med fremragende finmotorik.
    Det
    kan være
    ...
    autister får tilbudt musikalske og rytmiske aktiviteter, og fortæller, at de,aktiviteter. Autister, der har talebesvær, kan undertiden kan synge ordene
    ...
    disses indbyrdes rækkefølge. Temple Grandin skriver i sin bog fra 1986, at skader i Lillehjernen kan påvirke kontrollen med følelserne og den følelsesmæssige adfærdrækkefølge (ref.4 s.177).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    Hvornår kan autister ikke se skoven for bare træer?
    ...
    som manglende "central kohærens", men spørgsmålet er så, hvad begrebet "central kohærens" egentlig er for noget, og hvordan man kan måle det, og hvor denne egenskab findes (ref.1.23).
    Er der ting, som autister kan være dårligere til end mentalt retarderede?
    ...
    som man ville kunne forvente
    ...
    blev de autistiske børn ikke bedre
    Har personer med autisme svært ved at se meningshelheder i talesprog?
    I normal konversation bruges ofte ukorrekt sprogbrug. Det sker så tit, at lytteren ikke opdager talefejlene. NormalmennesketNormalmennesket sammenfatter i
    ...
    ikke opdages. Vi opfatter sjældent fejl i det, som vi selv siger, eller som den anden siger. Hvis man
    ...
    "ruk-ruk-mil-ruk-mil-mil-ruk", fordi deordene i den første ordordliste danner en
    ...
    og mønstre hargiver helt afgørende
    ...
    børn, men giver derimod ikke
    ...
    at i mønstreet mønster med røde
    ...
    - ikke sjældetsjældent så meget,
    ...
    autisters evne til at se bort fra den samlede mening og i stedet fokusere på detaljer udnyttes, som
    Hvad menes med at autister ikke bruger indlejret tænkning?
    Professor i udviklingspsykologi Margaret Donaldson fra Edinburgh Universitet har i bogen "Childrens minds" fra 1978 beskrevet sine studier af såkaldt "uindlejret tænkning" (disembedded thought), som når barnet, der skal lære sprog, har problemer med at frigøre sproget fra dets indlejring i begivenhederne. (Børn kan langt bedre fange sprog, der slavisk kommer i takt med begivenhederne) (ref.1.23a s.139). Et simpelt eksempel på indlejret/uindlejret er: En giraf plus en giraf er to giraffer - og en blomst plus en blomst er to blomster (indlejret tænkning). At "en" plus "en" så er "to" ville være et eksempel på uindlejret tænkning). Nogle autistiske børn har problemer med at opfatte sammenhænge, og hvis et autistisk barn måske ikke indlejrer sproget i konteksten, får det også svært ved at lære det uindlejrede sprog. Normale børn, der kun kan huske at gengive 3 tal, kan let huske at gengive 12 ord, hvis disse ord danner en sætning (altså en sammenhæng), som f.eks. "Om søndagen gik børnene hen til en park for at fodre ænderne". Autistiske børn er dårligere til dette (ref.1.23a s.143).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    Kan autister danne begreber?
    Alle autisterAutister har problemer
    ...
    en virksomhed. Forskere refererer til dårligDen dårligt fungerende frontalfrontale cortex som, at der erhos autister giver problemer med
    ...
    af hjernen. Detaljerede visuelle og musikalske erindringer bor i den nederste primære visuelle og auditive cortex, hvorimod begreb-tænkning bor i hjerneområder, hvor input fra forskellige dele af hjernen samles. Som Temple Grandin skriver: mitMit direktørkontor har
    ...
    at samle mine visuelle detaljer i forskellige kategorier. Videnskabelig forskning understøtter denne beskrivelse. Detaljerede visuelle og musikalske erindringer bor i den nederste primære visuelle og auditive cortex, hvorimod begreb-tænkning bor i hjerneområder, hvor input fra forskellige dele af hjernen samles.
    Kategoridannelse er
    ...
    tennisketsjer, og blev bedt om
    Hvad menes med at autister har problemer med at generalisere i sproget?
    Normale børn laver typisk fejl ved at overgeneralisere i de første faser af sprogudviklingen. F.eks. ved at opfatte lyden "stol", som også ord for en sofa, en taburet eller en bænk. Eller små børn uden autisme kan kalde noget for "glas", hvis det er en genstand, som man drikker af (kop, bæger, flaske). Senere opdager de, at de tager fejl og korrigerer så sig selv.
    ...
    synlige kat ikke er ikke det vigtigste
    ...
    skulle have navnetbetegnelsen "stol". Det
    ...
    generalisere, at hvis barnet har
    ...
    ske, kan detbarnet ikke nødvendigvis
    En autistisk dreng opfandt selv forskellige ord for cykler, der ikke lignende hinanden. Han kunne finde på at navngive dem "hjul i mudder", "fødder på pedaler", "hjul i græsset" og "cykel", men forstod ikke, hvis man kaldte hans "fødder på pedaler" for en cykel (ref. 1.29 s.70).
    ...
    Grandin var barnbarn, kategoriserede hun
    ...
    samme næse (kunne(kategoriseringen kunne også væreske efter lyd,
    ...
    ændring i hjernensabehjernens signal, da kategorien "hund" skiftede til kat.kategorien "kat". I abens
    ...
    at én bestemt neuron kun
    ...
    billeder af dyr. Dettedyr, og denne neuron reagerede
    ...
    viden er den visuelle autist Temple Grandin
    ...
    gemt på internettet"internettet" inde i
    ...
    en internetsøgemaskine somsåsom Google for
    ...
    mere verbale tænkeretænkere, en forståelse
    ...
    (ref.17).
    En Asperger-autist af en type, der er en verbal/logisk tænker, bruger verbale kategorier. En Asperger-patient, der
    ...
    kunne ikke forklares,bringes til at forstå, hvorfor han
    ...
    for billedkategorier. En Asperger-autist af en type, der er en verbal/logisk tænker, bruger verbale kategorier. Den eneste
    ...
    kategori-puslespillet (ref.17).
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ INTENTIONER
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at forstå ikke-sagte intentioner?
    Et menneske med autisme forstår måske ikke, hvorfor en ansat, der gerne vil forfremmes, giver blomster til chefens sekretær, eller hvorfor en dreng overdriver sin gråd, når han er blevet skubbet omkuld af sin bror, eller hvorfor en høflig gæst siger nej tak, når maden bliver budt rundt endnu engang, selv om han stadig er sulten (ref.1.23a s.259).

    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    Har personer med autisme svært ved at forstå ironi, sarkasme og betydningsnuancer?
    Mennesker med autisme har typisk ikke forståelse for betydningsnuancer, og har tendens til at se alting som sort eller hvidt. De kan have vanskeligheder ved, at ord kan betyde forskellige ting, eller at et udtryk ikke altid har samme betydning i alle sammenhænge. De har således overordentlig vanskeligt ved at håndtere ironi, hvor man jo siger det modsatte af, hvad man mener. Hvis man f.eks. siger: "Dette er sandelig et nydeligt vejr!", når det er uvejr. Ironi har ikke til hensigt at fornærme, skade eller håne (i så fald kaldes det sarkasme). For autisten ændres ordenes bogstavelige betydning ikke i en ironisk sammenhæng, og så går det galt. Det tyder på, at autisten ser detaljerne "som de er" og er upåvirkelig af den sammenhæng, de er indlejret i. Kun med stort besvær kan autisten lære at erkende subtile eller skiftende betydninger af ord (ref.1.23a s.194-195).
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL MANGLENDE EVNE TIL AT FORSTÅ IRONI
    En autistisk skoleelev, der taber en leverpostejmad på en bog, og af læreren får den ironiske kommentar: "Der var du sørme dygtig!" forstår det ikke, og vil måske finde på at gentage handlingen for at få endnu mere "ros".
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    Har personer med autisme svært ved at forstå retoriske spørgsmål?
    I bogenromanen "Den mystiske
    ...
    (ref.14 s.108).
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at forstå ikke-sagte intentioner?
    Et menneske med autisme forstår måske ikke, hvorfor en ansat, der gerne vil forfremmes, giver blomster til chefens sekretær, eller hvorfor en dreng overdriver sin gråd, når han er blevet skubbet omkuld af sin bror, eller hvorfor en høflig gæst siger nej tak, når maden bliver budt rundt endnu engang, selv om han stadig er sulten (ref.1.23a s.259).

    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    Har personer med autismespektrumforstyrrelse svært ved at forstå talemåder og billedsprog?
    ...
    forstår ikke ironi, drilleri, humor, sarkasme, underforståede budskaber, metaforer, talemåder, idiomeridiomer, drilleri, humor, sarkasme, ironi og talemåder - såsom
    ...
    "semantisk-pragmatisk sprogforstyrrelse"). Mennesker
    Mennesker
    uden autisme
    ...
    anden sagde. Hvis
    Hvis
    ordenes normalbetydning
    Børn med Asperger-autisme kan have et usædvanlig sofistikeret ordforråd i en ung alder, men hvis de så ikke forstår billedsprog er det tegn på, at de bruger sproget bogstaveligt (ref.2.2). En autistisk dreng fik efter en gåtur i regnvejr besked på at tørre fødderne. Han tog sko og strømper af og tørrede fødderne på måtten. En anden autist blev panikslagen, da moderen sagde, at hun kunne græde øjnene ud af hovedet. En autistisk dreng hørte sin far tale om en festlig ven og sige "Han har rigtig slået til Søren", hvortil drengen sagde, at det måtte have gjort ondt. En anden autist insisterede på at tage sin cykel ind i huset hver dag efter at have hørt nogen sige, "natten falder på". En autistisk dreng hørte nogen sige om en onkel, at han havde været lænket til sengen i tre uger. Drengen syntes det var synd, at han skulle lænkes, for onkelen var ellers så sød (ref.1.29 s.78).
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    ...
    Der er stærke beviser for, at autister har svært ved at påskønne humor, men der findes samtidig også anekdotiske beretninger om humor hos personer med Asperger-autisme, hvilket synes at udfordre nogle af de psykologiske teorier om Asperger-autisme og autisme (ref.2.37). Selvom personer med Asperger-autisme som regel forstår det kognitive grundlag for humor, synes de at mangle forståelsen for, at hensigten med humor er at dele nydelse med andre (ref.2.16). Temple Grandin skriver, at det er sjældent hun ler, fordi vittigheder er for svære at forstå for et menneske med autisme. Men, som hun skriver, "det er interessant at afprøve at gentage lyden af en anden, der ler, og det får én til at føle sig mere tryg, hvis man har hørt denne lyd på et tidspunkt, hvor man faktisk følte sig lidt mere tryg, end man gør på nuværende tidspunkt" (ref.1.29. s.181).
    Margaret Dewey undersøgte mennesker med autisme ved at lade dem se vittighedstegninger fra The New Yorker. Selv meget velbegavede og højtuddannede autistiske personer var ikke i stand til at forstå vittighederne eller kunne ikke se det morsomme i dem (ref.1.23a s.201).
    ...
    værdsætte dem [@uglesiden/autisme-referencer|(ref.1.23a s.269)]].(ref.1.23a s.269).
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    Hvorfor fokuserer autister på detaljer?
    I bogenromanen "Den mystiske
    ...

    Til gengæld forfor, at mennesker
    Den abnorme fokusering på detaljer, og samtidig manglende bevidsthed om den kohærens-helhed, som er til stede, kan resultere i meget aparte forhold: En lille dreng med autisme var kun sød mod sin lærerinde, hvis hun havde et blåt bånd i håret. Uden det blå hårbånd betragtede drengen hende som en fremmed (ref.1.29 s.92). Adfærd kan altså være betinget af en perceptuel detalje.
    ManOfte bliver autistens følelser bevæget af detaljer snarere end af større begivenheder. En autistisk dreng var blevet godt forberedt på, at han skulle på tur med sin mor, men blev først glad, da moderen lovede at tage sine trefarvede øreringe på (ref.1.29 s.165).
    Man
    kan stille
    ...
    (ref.1.23a s.161). AutistenAutister kan altså
    ...
    Pittsburgh har fundet,påvist, at normale
    ...
    at de måske eneste dele
    ...
    hjernen, der ervar normale, ervar den visuelle
    ...
    udtalen af etsamme ord i
    ...
    som en kontorbygning,kontorbygning med forskellige ministerier, hvor nogle af detde tværministerielle kommunikationssystemer
    ...
    til nogle område,områder, men må
    Er alle autister visuelle tænkere?
    Temple Grandin troede oprindelig, at alle autister var visuelle tænkere som hende selv. Men efter at have talt med hundredvis af familier med autisme opdagede hun, at der er forskellige typer af specialiserede hjerner. Perception (sansning, f.eks. via synet og hørelsen) er autistens stærke side, især overfor objekter, og dette kan udnyttes, hvis det gøres på den rigtige måde. Alle autister tænker desuden i detaljer, men der er tre grundlæggende kategorier af specialiserede autisthjerner, og måske er nogle kombinationer af disse kategorier.
    ...
    eller geometri). Visuelle autisterOfte vil oftevisuelle autister kunne tegnetegne, og nogle
    ...
    interesseret og nogle kan spille efter gehør,gehør. Børn med taleforsinkelse er mere tilbøjelige til at blive visuelle eller musisk/matematiske tænkere, og nogle kan få
    ...
    inden for musik, edb-programmering, kemi, statistik, teknik, musik og fysik. Skriftsprog kræves ikke til mønster-tænkning. Inkaerne brugte komplekse bundter af knyttede snore til at holde styr på skatter, arbejdskraftfysik og handel blandt tusind mennesker.
    Verbalt-logiske
    kemi.
    Sprogligt/verbalt-logiske
    tænkere tænker
    ...
    elsker ofte historie,historie-faget, fremmedsprog, vejrstatistik
    ...
    til tegning. Børn med taleforsinkelse er mere tilbøjelige til at blive visuelle eller musisk/ matematiske tænkere. Personer, der
    ...
    oversættelse, journalistik, regnskab, taleterapi, specialundervisning,
    ...
    mener Temple Grandin. At undervise hendeGrandin, der fortæller at den undervisning i algebra-matematikalgebra-matematik, som hun fik, var ubrugeligt,ubrugelig for hende, fordi hun
    Har personer med en autismespektrumsdiagnose særlige styrker, når det gælder om at kunne opfatte detaljer meget hurtigt?
    JensAutister er ikke hurtigere til at opfatte detaljer ifølge en undersøgelse, som Jens Christiansen fra Institut for Psykologi,Psykologi fra Københavns Universitet,Universitet har udført i samarbejde
    ...
    Center for Autisme udført studier, hvor forsøgspersonerneAutisme. I dette studie skulle forsøgspersonerne holde øje
    ...
    korteste antal millisekundermillisekunder, som et bogstav skal visesvises, for at
    ...
    distraherende blå bogstaverbogstaver, der ikke
    ...
    skulle rapporteres) (ref.8).(ref.8)).
    Skyldes autisters bedre opdagelse af detaljer en bedre visuel perception for former mv. eller en mere opmærksom bevidsthed for detaljer? .
    ...
    en parameter (farve).(farven). Sådanne enkle parametre kaldes simple features."simple features". De "springer"
    ...
    parametre (her farvefarven og form).formen). Sammenlægninger af
    ...
    parametre kaldes feature conjunctions."feature conjunctions". De "springer"
    ...
    emne (ref.9).
    Ofte bliver autistens følelser bevæget af detaljer snarere end af større begivenheder. En autistisk dreng var blevet godt forberedt på, at han skulle på tur med sin mor, men blev først glad, da moderen lovede at tage sine trefarvede øreringe på (ref.1.29 s.165).

    På hvilke måder kan autister gå op i ting, som virker besynderlige for andre?
    Højtfungerende autister kan mangle noget, som giver sig udtryk i besynderligheder. En sådan dreng spurgte engang i en zoologisk have, hvor langt pilen, man brugte til at bedøve slanger med, stak ind i dyret - og var chokeret over, at guiden ikke kunne svaret på millimeter (ref. 1.29 s.80).
    Hvad menes med at autister er gode til at finde indlejrede figurer?
    ...
    fokusere på detajler,detaljer, som bevirker
    ...
    der "er huset"huset", vises på
    ...
    tegningen af barnevognen, og forbarnevognen. For det normale menneske vil helhedenhelhedsopfattelsen af barnevognen
    ...
    normale menneske til at se
    ...
    helheden, og hvor ikke-autistennormale mennesker (neurotypiske ikke-autister) kan kun med stort besvær kan overvinde denne kraft, så delelementernedel-elementerne bliver synlige.
    ...
    eller opfinde meningmening, hvor der
    ...
    det normale mennesketsmenneskes tilbøjeligheder at
    I filmkomedien "Velkommen, Mr. Chance" spiller Peter Sellers en autistisk helt, der ophøjes til guru af en gruppe lettroende mennesker. Han taler langsomt og afmålt om banaliteter, men det modtages med entusiasme, fortolkes og tillægges dyb betydning (ref.1.23a s.201). Her er det altså ikke-autisternes trang til at tillægge intentioner, tro og dyb mening på alt muligt, som gøres til grin).
    ...
    et handicap. Den centrale, sammenhængsskabende kraft er svag ("distancering") hos det autistiske menneske - og det kan være svagt kontrolleret, så input-processer løber amok, og så stop-processer ikke udføres (ref.1.23a s.150). Autister kan have det sådan, at små enkle bevægelser kan fremkalde en tilstand, hvor denne aktivitet ikke straks kan standses, selv om personen egentlig gerne vil (perseveration) (ref.4 s.18).
    Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
    At stop-processer undertiden er defekte er det følgende et eksempel på: En person havde lært at sætte fire knapper på jakker. Da noget en dag gik galt, og hun kom til at sætte fem knapper på, fortsatte hun robotagtigt med at sætte knapper på, indtil en værkfører kom og stoppede hende efter af hun havde sat over tyve knapper overalt på jakken.
    Måske er det Asperger-autistiske barn, som ikke stopper af sig selv med at amme, men bare suger og suger, et lignende eksempel på manglende stop-kontrol.
    Hvordan viser forkærlighed for mønstre sig ved autisme?
    Børn med autisme kan som deres foretrukne leg stille dukker og legetøjsbiler op på snorlige rækker, sætte klodser op i rækkefølge efter størrelse og farve i stedet for at bruge klodserne til at bygge noget.

    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    Hvorfor lader autister sig begrænse?
    Børn med autisme har problemer med at opfatte det, der ligger ud over den information, der gives. Autister lader sig begrænse, ofte så ekstremt meget, at det er uforståeligt, selv ud fra teorien om det manglende overblik og den begrænsede situationsopfattelse. Et par eksempler viser fænomenet: Da man i et forsøg gav artistiske børn 2 eller 4 farvestempler at lege med, benyttede de kun nogle af farvestemplerne, hvorimod normale børn altid udnyttede alle farvestemplerne. Tilsvarende gav man i et andet forsøg de autistiske børn mulighed for at spille på en xylofon med to eller fire toner, og igen så man, at de ikke udnyttede alle xylofontonerne (ref.1.23a s.173).
    En autistisk dreng var optaget af et legetøj-fly, som han igen og igen fløj ½ meter med. Da han fik vist en rute på hele fritidsområdet, og hvor man fastklæbede ting undervejs, kunne han nu - efter denne konkrete, visuelle støtte i undervisningen - flyve på hele denne lange rute og ikke kun ½ meter. Denne træning burde kaldes "visuel støtteundervisning". (Man har hidtil kaldt det "struktureret undervisning", hvilket er en mindre klar betegnelse).
    Et nærliggende problem er, at autister ofte undgår variation, dvs. stiller uforanderlighed som betingelse. En autist ville i flere år kun spise pålægsmadder. En anden ville kun drikke vand. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" vil Asperger-drengen ikke have ting, der er gule eller brune (ref.1.23a s.174). Mentalt retarderede ikke-autister er mindre rigide end autister kan være (ref.1.23a s.175).
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    Hvordan viser ønsket om forudsigelighed sig ved autisme?
    Autister undgår ofte variation, og stiller uforanderlighed som en betingelse. En autist ville i flere år kun spise pålægsmadder. En anden ville kun drikke vand. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" vil Asperger-drengen ikke have ting, der er gule eller brune (ref.1.23a s.174). Mentalt retarderede ikke-autister er mindre rigide end autister kan være (ref.1.23a s.175).
    Autister føler sig omgivet af en mærkelig verden, som de desperat forsøger at bringe orden i (ref.4. s.21).
    For de fleste mennesker er en overraskelse i juletiden normalt noget rart, men for en autist er ting ofte kun rare, når de er forudsigelige. Man kan vise den autistiske dreng reklamen for det legetøj, som julemanden vil komme med, og hvordan barnet kan bruge legetøjet. Derefter kan man lave en kalender med hvide sider, som drengen selv kan rive af, en for hver dag. Billedet med overraskelsen klæbes på et ark rødt papir på dagen for gaven. Desuden kan man give barnet mulighed for at se den virkelige gave i forretningen, idet den jo ser anderledes ud i virkeligheden end på reklamen. Eventuelt låner barnet legetøjet på et legetøjsbibliotek for at sikre, at det ikke er for vanskeligt for barnet. Lillejuleaften får barnet forklaret, hvilket slags papir gaven er pakket ind i. På den store dag dukker det røde ark frem på barnets kalender. Uden denne omfattende forberedelse ville barnet kyle pakken på gulvet, og råbe og skrige på grund af ubehaget ved uforudsigeligheden, men ikke med denne forberedelse. Beretteren skriver om barnets modtagelse af gaven: "Han blinker et par gange, åbner og lukker munden, hiver sig lidt i håret, hopper akavet op og ned et par gange - og jeg kan se, at han er virkelig lykkelig" (ref.1.29 s.14).
    Hvorfor er det vigtigt for en autist at have orden i sit liv?
    ...
    i natten" får drengen at vide,vil den autistiske dreng opklare mordet på hunden. Faderen siger til drengen, at han
    ...
    andre folks sager (da han vil opklare mordet på hunden). Detsager, men det giver ikke mening for ham,drengen, for hans farfaderen reparerer defekte
    ...
    folks huse osv. Alleog faktisk blander alle sig i
    En dreng med autisme havde været på ferie i bjerge med sne og is, og var begejstret for det. Han havde hver dag haft en rød trøje på. Da moderen en dag gav ham den røde trøje på, to måneder efter ferien, gik drengen hele dagen i spændt forventning om endnu en ferietur. Om aftenen fik drengen et voldsomt affektudbrud til familiens store overraskelse (ref.1.29 s.39).
    En anden familie oplevede noget lignende. Deres barn med autisme var glad for at komme i supermarkedet. Da familien en dag kørte af sted, fik barnet undervejs et hysterisk anfald. Årsagen var, at de kørte væk fra vejen mod supermarkedet. Da moderen havde taget den stråkurv med, som barnet forbandt med, at de skulle i supermarkedet, var det ubærligt for barnet, at de drejede i en anden retning (ref.1.29 s.39).
    Det er altså det autistiske menneskes forsøg på at skabe orden i deres liv på deres egen måde - i mangel af forståelse og abstrakte ord. De bruger konkrete billed-associationer ("perceptuelle associationer") for at få hjælp for at opnå dette. Det er lettere at hjælpe mennesker med autisme, når vi forstår, at den aparte adfærd faktisk har et formål for autisten. Det første skridt til at hjælpe er altså at kunne se tingene "gennem autistens øjne".
    ...
    uden at ændringerændringerne medfører angst.
    Hvorfor kræver autister undertiden uforanderlighed?
    En autistisk dreng krævede præcis
    Endnu sværere kan det autistiske barn have ved at forstå sammenhængene mellem skolens klasseværelser og aktiviteterne. Hvis det er et problem, kan man indrette et arbejdshjørne i klasseværelset, et spisehjørne, et legehjørne osv. i klasseværelset. Det autistiske barn kan derimod få ubehag eller ligefrem angst ved at være i kantinen, i skolegården eller på gangene, hvor kaos synes at herske. Integration med andre børn og steder kan tage tid. Nogle autistiske elever har svært ved at være tæt på andre mennesker, og den slags ting kan man tage højde for. Men hvis man i øvrigt gør omgivelserne forudsigelige ved hjælp af rutiner og ved at kombinere disse med opgaver, som eleverne kan klare eller næsten klare, så kan en vis uforudsigelighed accepteres af autisten. Nogle autistiske børn kan hjælpes ved at fysisk-afskærme dem, så de sidder i en boks, der holder andre mennesker ude fra deres synsfelt, når de skal arbejde med noget. Da autistiske børn også har kommunikationsproblemer, undgår pædagoger at tale i lange talestrømme, når de er sammen med børn med autisme, og især undgår man irrelevant tale, der vil distrahere barnets dårlige koncentrationsevne. Autistiske børn er desuden ikke i stand til at følge instruktioner, der er rettet mod hele gruppen af børn. Børn med autisme skal have egne borde til at udføre selvstændigt arbejde.
    Hvordan kan billedassociationer hjælpe autister til at håndtere abstrakte ting?
    ...
    verden som billederbilleder, bliver abstrakte
    Mange mennesker er helt uforstående over for autistiske symboler, men for en autistisk person kan visuelle symboler være den eneste håndgribelige forståelse af verden. For eksempel kan "fransk toast" betyde "glad", hvis barnet var glad, da det spiste det. Når barnet visualiserer et stykke af fransk toast, bliver han glad. Et visuelt billede eller ord bliver forbundet med en oplevelse. Autisten Jessy Parks mor opdagede hendes datters fascination og glæde ved varmeapparater eller trin-indstillingen til et elektrisk tæppe. Jessy Park kunne tale, men var ikke i stand til at fortælle, hvorfor de særlige ting var vigtige. Måske forbandt hun det med varme og sikkerhed. På et tidspunkt blev en delvis hørt sang forbundet med "ved ikke".
    Hvordan viser behovet for faste rutinerafvisning af nye ting sig ved
    Børn med autismespektrumforstyrrelse holder gerne fast i den samme velkendte rutine, og bliver let forstyrret, hvis der sker ændringer fra denne rutine - og selv små ændringer kan udløse raserianfald. Autistiske børn kan aggressivt afvise nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke passer til deres særinteresse. At tage en ny skoletaske i brug er et stort problem. En baby forlangte, at den nye sut var gjort blød som den gamle for at blive accepteret.
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er dårlig efterligningsevne (imitation) karakteristisk ved autisme?
    ...
    vigtig for sprogudvikling,sprogudvikling for at
    ...
    (ref.1.29 s.164). Viden
    Viden
    om andre
    ...
    fra - selv ompå trods af. at autisten selv
    ...
    11 s.32). En lignende hypotese foreslår, at fordi autisten ikke kan holde billedet af de forskellige udtryksformer i hukommelsen, bliver det i stedet de ydre træk (f.eks. åben mund hos den anden person), som bruges til at tolke den anden person (og det duer ikke, da åben mund f.eks. både kan betyde frygt og overraskelse) (ref. 11 s.32). For at kunne lege lade-som-om (eng: pretend play) er det også nødvendigt at kunne holde billedet af det, man vil lade som om eller forestille sig at gøre, være i hukommelsen, og ifølge en hypotese er dette ikke muligt for autisten, som derfor ikke kan udføre lade-som-om-lege (ref. 11 s.32). Måske har dette også sammenhæng med de problemer, som Asperger-autister har med at planlægge, hvordan en opgave skal løses. En Asperger-dreng havde været et år i klasselokalet, men da han blev bedt om at hente noget papir vandrede han rundt og endte med at stille sig fortabt midt i rummet. En anden Asperger-dreng blev bedt om at dele kiks ud til de andre, men kunne ikke finde ud af, hvor han skulle begynde, og da han kom til det bord, hvor hans plads var, satte han sig der og spiste en kiks, selv om han kun havde delt ud på to borde. Det kan også være et problem at starte på en opgave, og Asperger-barnet sidder måske med alle de ting foran sig, som skal bruges, men kommer først i gang, når nogen viser præcis, hvor barnet kan starte på opgaven. Tilsvarende kan det et problem at finde ud af at stoppe, hvilket måske også er en manglende evne hos autisten til at forestille sig dette som et mentalt billede (ref. 11 s.32)
    Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?
    ...
    (ved imitation). Dette fører til problemer med at afkode sociale koder (ref.2.50 & 2.57). For eksempel
    ...
    Asperger-autisme (ref.2.58). Dette fører til problemer med at afkode sociale koder (ref.2.50 & 2.57). fMRI-Scanninger af hjernen kan brugestænkes brugbar til evt. at bekræfte
    ...
    & 2.50).
    AUTISTERS VANSKELIGHEDER MED AT STARTE OG AT STOPPE NOGET
    Hvad menes med at autister kan have defekte start-processer?
    =En hypotese foreslår, at fordi autisten ikke kan holde billedet af forskellige udtryksformer i hukommelsen, bliver det i stedet de ydre træk (f.eks. åben mund hos den anden person), som bruges til at tolke den anden person (og det duer ikke, da åben mund f.eks. både kan betyde frygt og overraskelse) (ref. 11 s.32). For at kunne lege lade-som-om (eng: pretend play) er det også nødvendigt at kunne holde billedet af det, man vil lade som om eller forestille sig at gøre, være i hukommelsen, og ifølge en hypotese er dette ikke muligt for autisten, som derfor ikke kan udføre lade-som-om-lege (ref. 11 s.32). Måske har dette også sammenhæng med de problemer, som Asperger-autister har med at planlægge, hvordan en opgave skal løses. En Asperger-dreng havde været et år i klasselokalet, men da han blev bedt om at hente noget papir, vandrede han rundt og endte med at stille sig fortabt midt i rummet. En anden Asperger-dreng blev bedt om at dele kiks ud til de andre, men kunne ikke finde ud af, hvor han skulle begynde og hvordan han skulle gå fra bord til bord, så da han kom til det bord, hvor hans plads var, satte han sig der og spiste en kiks, selv om han endnu kun havde delt ud på to borde. Et Asperger-barn kan have svært ved at begynde på en opgave, og sidder måske med alle de ting foran sig, som skal bruges, men kommer først i gang, når nogen viser præcis, hvor barnet kan starte på opgaven. I Asperger-klasser i gymnasiet kan skriftlige opgaver være svære at lave for asperger-eleverne - som om de første ord ikke kan blive nedfældet på papiret.
    Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
    Autister kan have det sådan, at små enkle bevægelser kan fremkalde en tilstand, hvor denne aktivitet ikke straks kan standses, selv om personen egentlig gerne vil (det kaldes perseveration). At stop-processer undertiden er defekte hos autister er det følgende et eksempel på: En autistisk person havde lært at sætte fire knapper på jakker. Da noget en dag gik galt, og hun kom til at sætte fem knapper på, fortsatte hun robotagtigt med at sætte knapper på, indtil en værkfører kom og stoppede hende efter at hun havde sat over tyve knapper overalt på jakken (ref.4 s.18).
    En Asperger-autist havde som baby haft det karaktertræk, at det ikke stoppede af sig selv med at amme, men bare sugede og sugede. Det kan have været et lignende eksempel på manglende stop-kontrol.
    Man siger, at hos autister er den centrale, sammenhængsskabende kraft svagere kontrolleret, hvilket medfører "distancering", så input-processer kan løbe amok, og så stop-processer ikke kan udføres (ref.1.23a s.150). Autisters problemer med at finde ud af at stoppe en proces, skyldes måske en manglende evne til at forestille sig stopsituationen som et mentalt billede (ref. 11 s.32)

    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    Hvorfor har autistiske børn problemer med at forstå lade-som-om lege og andre symbollege?
    ...
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser stereotyp adfærd sig ved autisme?
    ...
    frembringer de gerneofte usædvanlige, gentagne
    Hvis man antager, at stereotyp adfærd giver autisten en tryghed, måske endog en slags eufori-følelse, kan man spørge, om man har ret til at tage denne adfærd fra personen (ref.1.29 s.198). Omvendt kan en bestemt adfærd være risikabel - et autistisk barn puttede f.eks. alt muligt ind i munden, så snart han fik lejlighed til det, med risiko for at få noget galt i halsen. Løsningen blev at give drengen en klud at sutte på. For at fjerne alt fra drengen ville kun frustrere ham. Det drejer sig altså om at forandre situationen og omgivelserne, når selve adfærden ikke kan ændres. Det viste sig, at drengen udførte denne adfærd sjældnere, når han arbejdede. Det tydede derfor på, at det var en form for selvstimulering, når der ikke skete noget. Nogle gange har man kunnet fjerne den uønskede adfærd ved simpelthen at bede forældrene skrive ned, hvornår adfærden opstår. Når forældrene på den måde bliver opmærksom på dette, og ændrer deres egen reaktion på adfærden, holder det måske op, f.eks. hvis barnets adfærd var bundet i et ønske om at opnå en bestemt reaktion fra forældrene.
    Tilsvarende kan man spørge ind til årsagen til, at et autistisk barn f.eks. ikke vil lege (han gør altid det samme, og vil ikke lege med andre børn og kan ikke underholde sig selv, og han kaster blot rundt med broderens legetøj). Det ville være dårlig opførsel for et normalt barn, men denne synsvinkel er ikke særlig konstruktiv, når der er tale om et autistisk barn. Den problematiske adfærd viser sig nemlig ofte at være før-kommunikativ adfærd. Blandt årsagerne hertil kan f.eks. være, at barnet ikke kan organisere sin adfærd (han kan ikke se begyndelsen, varigheden og slutningen), eller at barnet har for få visuelle hjælpemidler, eller leger på en anden måde, eller ikke forstår, at dukker symboliserer mennesker, eller ikke forstår det normale liv og derfor ikke kan indgå i lege, som afspejler det normale liv, eller ikke forstår sprog nok til at lege med andre, eller ikke forstår spillereglerne i sociale lege, eller har ringe trang til at udforske.
    Man kan bryde en rutine ved at forandre omgivelserne. Eller man kan lære barnet stereotype handlinger, som er tilladelige (kaste ringe i et ringspil, bruge en yoyo). Man kan aflede ved at opstille regler for, hvornår en adfærd godt må udføres, bruge adfærden som en belønning osv. Visse stereotype handlinger er tilladte, f.eks. ved madlavning, musik, tegne, støvsuge. En autistisk dreng med hang til at slå glas i stykker endte som glaspuster (ref.1.29 s.205).
    Normale mennesker (såkaldt "neurotypiske individer") vil undertiden udføre stereotypier: Gå frem og tilbage, tromme i bordet, nynne, sveje, rokke, klø sig, bide negle, klappe (ref.1.23a s.171). For normale mennesker signalerer stereotyp adfærd kedsomhed eller uopmærksomhed, der er uønskværdigt at signalere til andre, og en normal person vil derfor typisk undertrykke sin stereotype adfærd, når andre kan se det (ref.1.23a s.172). En forsker bemærkede, at nervøse studerende, der skulle ind til eksamen, udførte stereotype bevægelser, men typisk gjorde dette meget mindre, når andre personer var i nærheden. Denne ydre påvirkning medførte altså, at stereotypien kunne undertrykkes (idet det formodentlig er socialt uønskværdigt).
    ...
    at stimulere dopaminsystemetdopamin-systemet (ved hjælp
    ...
    dysfunktion i dopaminsystemetdopamin-systemet hos autister.
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at stereotyp adfærd kan reducere sansechok hos frustrerede dyr, og har vist sig at sænke stress-hormonet cortisol (ref.4 s.110).
    I leg hos børn med autisme forekommer visse stereotype adfærdsmønstre: Når barnet kun er 4 måneder gammelt, vil det udforske sine omgivelser gennem enkle årsag-og-virkning-lege (ryst en rangle og få samme lyd hver gang). Det gælder også et normalt spædbarn, der f.eks. rører en uro, og ser den dreje. Det normale barn vil imidlertid eksperimentere, variere legen og bruge alle sanser samtidig. Det autistiske barns leg er typisk begrænset og fastlåst og f.eks. gentages de samme lege igen og igen (skubbe tog rundt og rundt i en uendelighed, dreje på et hjul i meget lang tid, kradse på et materiale i timevis) (ref.1.29 s.193). Ved 8-9 måneders alderen bliver et normalt barn en detektiv, der iagttager og føler, om ting passer sammen: En kop oven på en klods? - nej koppen falder, så er det bedre omvendt med en klods nede i en kop! Det normale barn bruger forskellige materialer på en anderledes måde, hvorimod autist-barnet typisk vil gentage samme kombination i en uendelighed. Ved 2-års alderen vil det normale barn forstå formålet i at bruge en genstand (tager en kam og reder sit hår; tager en ske og lader som om han spiser, leger "hjem" med miniaturelegetøj: dækker bord, sætter stole frem, dvs. at legen viser, at barnet har tanker og ideer, selv om sproget stadig mangler). Dette kræver imitation. Derimod forstår flertallet af unge autister ikke, at det er i deres egen interesse at efterligne forældene som interessante modeller. (I stedet vil autist-barnet f.eks. bare stille stole og bordet på række) - eller i bedste fald tage scener fra dagligdagen bogstaveligt og gentage uden kreativitet. Autist-børn kan dog lege de ovennævnte lege, fordi genstandene trods alt bliver ved med at være, hvad de giver sig ud for at være. Derimod er næste stadie i normale børns udvikling den symbolske leg, og det er meget vanskeligere for autistbarnet, idet barnet i den symbolske leg skal få noget, som ikke eksisterer, til at eksistere, dvs. lade-som-om-lege, hvilket normale børn ikke har problemer med at udføre: at være en bjørn, at spille mor og far, at lege skole, at skoæskerne er dukkernes senge, som de kan sove i - autistbarnet vil måske mene, at æskerne er til sko. Et syvårigt autistbarn skulle f.eks. helst høre historier fra det virkelige liv (f.eks. om et barn, der laver pandekager med sin mor), og ikke lade-som-om historier - for i så fald bemærkede autistbarnet f.eks. at havet på side 3 er mere blåt end havet på side 1, men lyttede dårligt nok til den fortalte historie (ref.1.29 s.195). En autistisk person vil ikke kunne bruge en hånddukke, for med et sådant stykke legetøj skal man have forestillingsevne samt være opfindsom og kreativ (ref. 1.29 s.178).
    Hvordan viser forkærlighed for mønstre sig ved autisme?
    Børn med autisme kan som deres foretrukne leg stille dukker og legetøjsbiler op på snorlige rækker, sætte klodser op i rækkefølge efter størrelse og farve i stedet for at bruge klodserne til at bygge noget.

    Er stereotyp adfærd karakteristisk ved Asperger-autisme?
    Stereotyp og gentagen motorisk adfærd er en central del af diagnosen Asperger-autisme såvel som ved andre diagnoser på autismespektret (ref.2.33). Det kan være flagrende håndbevægelser eller komplekse bevægelser af hele kroppen (ref.2.28). Disse gentages typisk i længere udbrud og synes at være mere frivillige eller rituelle end tics, idet tics normalt er hurtigere, mindre rytmiske og sjældnere symmetriske og i højere grad ufrivillige (ref.2.34).
    ...
    Hvorfor er autisters adfærd undertiden rigid og robotagtig?
    Hos nogle autister er deres adfærd rigid, som det ses ved stereotypier. Ute Frith gav et forsøg på en forklaring ud fra iagttagelse af, at autisten opfatter verden i enheder, som ikke samtidig er en del af en helhed. Repetition kan så tænkes at være den naturlige "modus" for input/output-systemer, der i normalmennesket vil standses, når produktet registreres af "en overordnet, central monitor". Det kunne tænkes, at normalmennesket så ville lade input-mekanismen bearbejde en ny information, eller at en output-mekanisme ville skifte til en ny handling (ref.1.23a s.176). I mangel af en central instans kan denne frakobling ikke ske, foreslog Ute Frith, idet de centrale kontrolprocesser er for svage hos mennesker med autisme - og så gentager de perifere mekanismer bare den forrige handling igen og igen, fordi dette sker automatiseret. Derimod kan de overordnede centrale kontrolprocesser formodentlig ikke køre på automatiseret måde, fordi de så ikke ville kunne fungere fleksibelt, men disse overordnede centrale kontrolprocesser er skadet i autisthjernen, foreslog Ute Frith. Neurologisk primitive, ikke-centraliserede organismer har stramt programmeret adfærd, og noget i den retning kunne forventes, hvis de centraliserede processer har fået en beskadigelse som ved autisme. Resultatet er fragmentering i meningsløse aktiviteter (ref.1.23a s.176).
    ...
    ekstremt alene, udenude af stand
    ...
    med andre, udenude af stand
    Hvad menes med at autister lærer processer udenad?
    ...
    så bare lagde det våde tøj i kommoden - dvs. gik videre
    ...
    det næste skridttrin i en
    ...
    havde lært udenad, og lagde det våde tøj i kommoden.udenad. Han havde ingen fornuft. - Temple Grandin
    ...
    erindringer (ref.17).
    Temple
    Temple Grandins erindringer
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan opfatter autister drømme?
    ...
    at hvis detdrengen blev vækket
    ...
    tid for barnetdrengen at forstå,
    ...
    det, som dethan oplevede i
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser supersensitivitet sig hos mennesker med autisme?
    ...
    Hvordan viser tvangstanker sig hos mennesker med autisme?
    Tvangstanker blev engang kaldt for "mental hikke". Det er som at være offer for en mindre elektrisk storm i hjernen, og det kan for autisten blive en besættelse at skulle sikre sig, at alt er i orden - så det tjekkes igen og igen.
    ...
    kunne kaldes tvangsvaner. Normale mennesker har ogsåtvangsvaner, bl.a. tanker og
    ...
    kaldes for tvangstanker og tvangsholdninger. Mennesker
    ...
    ritualer, men også normale mennesker benytter sig også af ritualer.
    Normale
    Normale mennesker kan
    ...
    Dans og at rokke fra
    ...
    hver latterøvelse. Mennesker med autisme har ofte repetitive og begrænsede adfærdsmønster, men hvis man kender de bagvedliggende motiver og årsager, virker de ofte mere forståelige.
    Når autister
    ...
    uoverskuelige eller angstfremkaldende),angstfremkaldende - hvilket du måske har oplevet i en tandlægestol), eller personen
    SPROGET
    På hvilke måder er sproget usædvanligt hos autister?
    ...
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at føre en samtale?
    Medfødt dysfasi betyder, at barnet har forsinket talesprogudvikling. Der er ved denne tilstand problemer med at tilføje mening til det, som personen hører, hvilket kan relateres til en fejlfunktion af venstre tindingelap (ref.1.29 s.97). Det kan afhjælpes med visuelle midler, altså billeder.
    ...
    med bemærkninger. Ligesom menneskerMennesker uden autisme
    ...
    og udtryksmåder, og autister har autister tilsvarende også
    ...
    og udtryksmåder.
    Nogle autister har intet sprog, og hvis de

    Autister, der
    har et sprog, har de ofte svært
    ...
    viser dette, hvoridet vi tænker,
    ...
    med en normalpersonnormal-person og derefter
    ...
    med en normalperson:normal-person: Et "godmorgen"
    Tilsvarende samtale med en autistisk person: Bemærkningen "godmorgen" ville blive opfattet som, at det var en god morgen. Talen om vejret ville måske få autisten på vej ud i en analyse af temperaturen i forhold til dagen før osv. Snakken om en tredieperson ville måske blive sprunget over, da en autist ikke kan holde på en hemmelighed.
    Selv i trivielle samtaler fører det ene ofte det andet med sig. Derved får man indblik i samtalepartnerens liv og holdninger. Mennesker med autisme kan have et sprog, men uden naturligt at kunne få denne effekt af at bruge sproget. En samtale med en autist kunne f.eks. forløbe sådan: "Nu bor du i en lejlighed?" "Ja, da". "Er du glad for det?". "Det er jeg". "Laver du somme tider mad?" "Ja, jeg gør". osv. Autisten svarer beredvilligt (uden som visse teenagere at være "bedøvende ligeglad"), men der er en fundamental mangel på interesse i, hvorfor disse spørgsmål stilles, og intet ønske om at gøre indtryk. Samtalen sluttede i øvrigt abrupt med "Nu skal jeg arbejde". Altså ingen indpakning i høflighedsfraser - kun ren oplysning. Hele samtalen var som at presse vand af en sten. Alle svar var minimale og endelige, dvs. at de medførte talrige små stop for samtalen. Sprog består af på den ene (primære) side af lydforståelse (fonologi), grammatikforståelse (syntaks) og meningsforståelse (semantik) - og på den anden side også evnen til at bruge sproget i en kommunikativ sammenhæng (pragmatik).
    ...
    Vanskeligheder på det pragmatiske område er et universelt træk ved autisme. De syntaktiske og semantiske færdigheder kan nå et højt niveau hos mennesker med autisme, men de pragmatiske færdigheder vil være på et lavere niveau (ref.1.23a s.181).
    Hos førskolebørn med autisme ses forsinket taleudvikling (f.eks. kun kendskab til under 50 forskellige ord i en alder af 2 år); hyppig gentagelse af ord og sætninger; meget ensformig eller flad tale; foretrækker at kommunikere ved hjælp af enkeltord (på trods af at være i stand til at tale i hele sætninger).
    ...
    bruge talesprog; har meget ensformigt
    ...
    giver mening tilfor autisten selv,
    ...
    detaljer), formel eller idiosynkratisk tale, mærkværdigheder
    Problemet med sprogtilegnelsen kan tænkes at skyldes kommunikationsproblemer. Et normalt barn lærer ord i situationer, hvor noget er genstand for en fælles interesse, f.eks. ordet for budding. Måske går det hen over hovedet på det autistiske barn, at ordet bringes på bane på det rigtige tidspunkt. Barnet vil i så fald have færre lejligheder til at lære, og måske vil barnet lære ord, som en eller anden har ytret uden intention om, at ordet skulle have forbindelse med den situation, barnet aktuelt befandt sig i. I så fald kan det autistiske barn f.eks. komme til at lære ordet "rosin" som betegnelse for budding. Sådanne "idiosynkratiske talemåder" findes ofte i autisters sprogbrug, idet de konstruerer egne, hjemmelavede særprægede ord og udtryk (ref.1.23a s.183).
    Bør autister have hjælp til sprogforståelse?
    ...
    sine tidlige udviklingsår,udviklingsår og øvet
    På hvilke måder har autister problemer med ekkotale?
    ...
    enten straks efterefter, at personen hører detdet, eller med en forsinkelse). Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed. Fænomenet findes
    ...
    en anmodning: Hvis barnet siger: "Vil du
    ...
    kiks" betyder det: "ja tak"
    ...
    at gengive budskaberne, når barnetbudskaberne: Barnet hører f.eks. hører sætningen "Sig
    ...
    Bob" og gentager gentager "Sig goddag
    ...
    hvilket ville krævekræve, at barnet
    ...
    gerne vil havehave, at barnet
    ...
    eget sprog. Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed - en tilstand som kaldes ekkolali. De fleste verbale mennesker med autisme bruger altså ekkotale - på trods af en højere mental alder (ekkotale(Ekkotale forekommer i
    ...
    måneder (ref.1.29 s.66)).s.66). Faktisk bruger også normale menneskervoksne undertiden ekkotale
    En autistisk dreng blev spurgt af sin mor, om han ville i svømmehallen eller ud at gå en tur. "Ud at gå", svarede han. Undervejs fik han et affektudbrud. Han ville nemlig i svømmehallen, men havde blot gentaget de sidste ord, han havde hørt (ref. 1.29 s.85). Sådanne problemer kan overvindes ved at bruge billeder, som autisten kan pege på. Brug af billeder styrker kommunikation, og øger interesse for kommunikation - og er derfor ikke (som man har troet) en hindring for udvikling af sprog (ref. 1.29 s.84).
    Undertiden får autistens ekkotale en betydning, som kræver tolkning. En dreng kunne f.eks. gøre opmærksom på, at nu blev det svært for ham, og at man skulle passe på, for ellers kunne der opstå ballade. Hans udtryk for denne advarsel var "togene kører". Oprindelsen til dette udtryk var ukendt for alle - måske kom han engang netop ud af en knibe samtidig med at nogen sagde "togene kører". Hvis omgivelserne ikke reagerede på hans udsagn "togene kører", brød affektudbruddet løs - så alle lærte at forstå betydningen af det mærkelige udsagn.
    Ekkotale er normalt ikke udtryk for en meningsløs brug af sproget, selv om det kan lyde sådan. Når man ikke med den analyserende venstre hjernehalvdel kan analysere meningen af, hvad man ser, kan man skifte til højre hjernehalvdel, og tage det, man ser, bogstaveligt uden tolkning. En autistisk dreng, der så sin mors ophidsede ansigt efter at have hældt sukker, salt, mel og ris ud over hele gulvet, fordi det var en fryd for øjet, udbrød ved synet af moderen: "Smid ikke hunden ud over altanen!" Nogle få dage før havde han været lige ved at kaste en hund ud fra en altan, og havde mødt det samme blik i moderens ansigt, og hun havde netop sagt denne sætning ved den lejlighed (ref.1.29 s.76).
    På hvilke måder har autister problemer med pronominer (jeg, du osv.)?
    ...
    af en ytring - som hos drengen, der sagde "Vil du gerne have en kiks?" som et ekko af en sætning, som ofte var blevet brugt af en voksen. Drengen havde lært at forbinde denne sætning med begivenheden at få en kiks - men uden at lære, hvad sætningen egentlig betød.ytring. De personlige
    Hvornår man siger "du", og hvornår man siger "jeg", kan volde så store kvaler for autister, at de systematisk undgår at bruge ordet "jeg". Dette blev engang betragtet som bevis for, at de med vilje nægtede at udvikle deres egen identitet (i tidlig psykoanalytisk litteratur). Det har dog intet med modvilje at gøre, men kan forklares med, at hvis man ser en person som en genstand, giver det ikke mening, at samme person både kan være en "du", en "jeg", en "han" eller tilhøre gruppen "vi", "I" og "de". En pudsig historie illustrerer risikoen for misforståelser: En 10-årig højtfungerende autist fik af sin talepædagog forklaret, at enhver, der kan slå sig selv på brystet sådan her (og talepædagogen slog demonstrerende sig selv på brystet) kan kalde sig selv "jeg". Drengen, der hed Tom, slog sig på brystet og sagde "Tom er jeg". Senere mødte talepædagogen Toms kvindelige lærer, som fortalte, at det virkede, som om drengen var meget seksuelt fikseret. "Er det muligt, at han ser på dine bryster, når du siger ordet ´jeg´ ", spurgte talepædagogen, og det var jo så netop det, drengen gjorde (ref.1.29 s.73).
    Hvilke problemer opstår ved autisters fejlagtige fastholdelse af ord fra den oprindelig indlærte situation?
    EnEt autistisk barn vil ofte bruge et ord på en uhensigtsmæssig måde. Sommetider (men ikke altid) har disse anvendelser af ord imidlertid en logisk associativ betydning. En autistisk dreng
    ...
    til ro. Et autistisk barn sagde ordet "hund", når han ønskede at gå udenfor. Ordet "hund" var i barnets sind forbundet med at gå udenfor. Temple Grandin fortæller, at da hun var seks år gammel, lærte hun at sige "retsforfølgning" (i form af det engelske "prosecution"). Hun havde absolut ingen idé om, hvad det betød, men "prosecution" lød rart at sige, så hun brugte det som et udråbstegn, hver gang hendes drage, som hun sendte op i luften, ramte jorden. Det må nok have forvirret nogen, som hørte hende udbryde "prosecution!", når dragen kom hvirvlende nedad.
    Ordene, som disse autister bruger, har altså en meget konkret betydning i deres oprindelse, og vedbliver med at blive brugt i samme mening (det kaldes "the permanence of the original learning situation"). En autistisk dreng sagde, når han gerne ville høre musik: "Hænderne væk fra radioen, du ødelægger den". Det var nemlig den sætning, han hørte, hver gang han nærmede sig radioen. Det blev hans måde at kommunikere, at han gerne ville høre musik. Problemet var så, at hans omgivelser i dette tilfælde ikke forstod dette.
    Hvilke problemer opstår ved autisters manglende opfattelse af ords betydning ud fra de sammenhænge, de bruges i?
    Nogle ord får deres betydning fra de sammenhænge, ordet findes i. Det gælder ord som "bagefter", "give", "på", "bred" osv.). En autistisk dreng kunne ikke håndtere ordene "give" og "tage". Han kunne f.eks. sige: "Nu er det mors blomster, fordi jeg tog dem" (i stedet for "...fordi jeg gav dem"). (ref.1.29 s.70). Det virker overraskende, at ord som "stor" og "lille" er ord, som volder autister store forståelsesproblemer. Men det skyldes, at man ikke kan forklare ordet "stor" i absolut forstand, for det er jo relativt. En flaske kan være stor, men det afhænger jo af, hvilken slags flaske vi taler om og hvilken sammenhæng, der er tale om. "En stor mus", "en lille elefant" osv. er uforståelige udtryk, hvis de tolkes i absolutte betydninger. Ordet "i" volder også kvaler. At "opholde sig i huset" kan måske forstås, men hvad så med "han er på rejse i 3 uger". Autisten kan se "i huset" for sig, men kan ikke visualisere "i 3 uger" for sit indre blik.
    På hvilke måder har autister problemer med fejlagtigt metaforisk sprog (idiosynkratiske bemærkninger)?
    ...
    som "metaforisk sprog").sprog") kan bedst
    Forskeren Derek Ricks gennemførte engang forsøg med små, ikke-talende autistiske børn. Han ledte efter børnenes hilsereaktioner (når moderen ankommer), bede-om-mad (når barnet ser mad blive tilberedt), frustration (hvis barnet får tilbudt mad, som derefter straks fjernes igen), overraskelse (når barnet ser en ballon komme til syne eller en stjernekaster blive tændt). Børnenes lyde i disse situationer blev afspillet for forældrene. Det viste sig, at forældrene til de autistiske børn let kunne genkende deres barns lyde, hvilke forældre til normale børn ofte ikke kunne. Forældrene til de autistiske børn kunne også genkende, hvilken situation barnet var i. Forældre til normale børn kunne ikke identificere, hvilken tilstand de autistiske børn var i, hvorimod de ikke var i tvivl om, hvilken situation de normale børn var i. De autistiske børn brugte altså ikke-universale ytringer. De brugte ikke lyde, som ved at være universelle kunne genkendes af andre. Barnets egne forældre havde lært deres barns særprægede lyde, hvormed de gav udtryk for deres følelser på deres egen idiosynkratiske måde, som ikke er universelt for arten menneske (ref.1.23a s.222).
    På hvilke måder har autister problemer med talemåder (ægte metaforisk sprog)?
    ...
    Da autisten mangler indsigt i andre menneskers tanker, hensigter og følelser, vil det være hensigtmæssigt at forholde sig bogstaveligt som samtalepartner til en autistisk person. Det kan være nødvendigt at bede en ung, autistisk mand om ikke at beglo pigerne på det kontor, hvor han skal arbejde. Det kan også være nødvendigt at være aktiv, når det gælder om at få information frem, eftersom man ikke kan gå ud fra, at den autistiske person nævner alle vigtige kendsgerninger. Autisten må have en mentor til hjælp, og denne må understrege, hvad der er relevant, og redegøre for ting med stor omhu. Hævede øjenbryn vil ikke blive forstået (ref.1.23a s.265).
    Hvordan kan autister let blive misforstået?
    ...
    misforstået. Hvis manen autistisk dreng hælder mælken
    ...
    fordi han syntes,synes, at den
    ...
    fordi han vidste,ved, at man
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med sociale roller?
    En forsker ved navn Baltaxe opdagede, at tysktalende autistiske teenagere sammenblandede den høflige og den familiære tiltaleform ("Sie" og "du", som på gammelt dansk "Hvad mener De?/Hvad mener du"). Denne sammenblanding skyldes ignorering af sociale roller (ref.1.23a s.196).
    ...
    fra både fra den talendes
    Et andet eksempel på autistens vanskeligheder ved at sammenfatte store mængder information er problemer med åbningskommentarer i samtaler. F.eks. kan autisten finde på at sige: "forresten...", "i øvrigt", "nå, men i hvert fald..." osv., selv om der ikke introduceres et nyt emne (ref.1.23a s.196).
    ...
    til højrøstethed, eller fra lavt til højt toneleje, som om
    ...
    en kilometer". En ung autist sagde ikke "Må jeg tage en kiks?" men derimod "Må jeg erholde mig en kiks fra denne dåse?" Når en
    Samtaler kræver, at lytteren ved, hvorfor den talende meddeler os netop denne tanke - og ikke en anden tanke. Taleren må være sikker på at blive forstået, og modtageren skal derfor jævnligt signalere, at taleren er forstået. Det har autisten svært ved, fordi han ikke opfanger talerens uudtalte behov (ref.1.23a s.198).
    På hvilke måder har autister problemer med at skelne mellem skriftsprog og talesprog - og gammelt sprog og moderne sprog?
    ...
    mig som enet væsen fra
    ...
    tilfældige møde...". En ung autist sagde ikke "Må jeg tage en kiks?" men derimod "Må jeg erholde mig en kiks fra denne dåse?"
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med meningssammenhænge ?
    ...
    de elektriske blomster", ogblomster". Et andet eksempel på manglende opmærksomhed på meningssammenhæng var, at de kunne ikke kunne indsætte etdet manglende ord
    ...
    til, og indsatte f.eks. indsatte ordet "hest"
    ...
    Det gav slet ikke mening
    ...
    gav lokal mening imening, hvis man kun læste sætningen isoleret
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    Er der forskel på den mentale billedhukommelse hos autister og normale mennesker?
    I bogenromanen "Den mystiske
    ...
    leger eller soversover, eller om
    ...
    plastbogstaver, altså tredimensionale, somtredimensionale bogstaver, så de kan
    ...
    "er", "det" osv.osv., fordi disse
    ...
    visuel tænker, derog som kunne teste
    ...
    hans sind. ForTemple Grandin fortæller: "For at trække
    ...
    det tager tid", fortæller Temple Grandintid" (ref.17). -
    Temple Grandin skriver, at hun ikke kan lave billeder af ikke-konkrete ting (filosofi, kvægmarkedet i fremtiden osv.). Så derfor kan hun ikke forstå eller huske dem. Ligeledes risikerer hun at sætte forkerte billeder på et ord, som har flere betydninger, hvis hun fokuserer for meget på ordet. Ordet "element" betyder også element på engelsk, men kan også betyde "grundstof", og så kommer der pludselig et billede af Det Periodiske System ind i en fortælling, som handler om noget helt andet.
    ...
    billeder, og visualiseredeat visualisere begreber, f.eks. begreber som fred eller ærlighedærlighed, med symbolske
    ...
    visuelle billeder. "Kraften"Magten og æren"
    ...
    repræsenteret ved et elektrisk tårn (kraften) og en halvcirkelformet regnbue og et elektrisk tårn.(æren). Ordene "Ske
    ...
    visualiserede "Du som er i himlen",himlene", som Gud
    ...
    over skyerne. "Adgang forbudt" blev afbilledet som sorte og orange Adgang-forbudt-skilte. Ordet "Amen"
    Er der forskel på, hvad autister og normale mennesker ser på i et billede?
    ...
    billede. Når neurotypiskeneurotypiske, dvs. normale mennesker ser
    ...
    mere på enet ansigt end
    ...
    nakken af en en anden
    ...
    og dens ungeunge, der spiser af nogle træer. Autister
    ...
    gjorde, og dissede normale mennesker ignorerede dommerens
    Hjernescanning viser, at visuel og verbal tænkning kan ske via forskellige hjerneområdesystemer. Optagelser af blodgennemstrømningen i hjernen viser, at når en person visualiserer sådan noget som, at personen går rundt i det område, han bor i, øges blodgennemstrømningen dramatisk i den visuelle cortex, hvilket viser at disse dele af hjernen arbejder hårdt. Studier af hjerneskadede patienter viser, at skade på venstre bageste hjernehalvdel kan stoppe frembringelsen af visuelle billeder fra lagrede langtidserindringer, hvorimod sprog og verbal hukommelse ikke forringes. Dette tyder på, at visuelle billeder og verbal tænkning kan være afhængige af forskellige neurologiske systemer (ref.17).
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    Kan autister følge historier, der angår andres tankegang?
    ...
    historie. De autistiske børn skulle derefter
    ...
    chili" osv.). KommentarerneKommentarerne, der her er sat i [skarp parentes]parentes], er "mentalistisk
    ...
    med at erkendeerkende, at andre
    ...
    "teori om sindet".sindet" (Theory of Mind). Det er
    ...
    andens indre tanke-tankegang - eller følelsestilstand
    ...
    spindelvæv. Men ihos autister er
    ...
    ukomplet, og de kan derfor
    ...
    således er vækvæk, tager Anne
    ...
    Sally nødvendigvis stadig måtte tro,
    ...
    autistiske børn problemer med - på
    Forskerne gentog forsøget med en ny forsøgsopstilling. I stedet for dukkerne var det forskerne selv, der skulle spille rollerne. Alan Leslie gav demonstrativt Uta Frith en mønt med besked om at gemme den på ét af tre forskellige steder. Uta Frith valgte et gemmested og bad barnet hjælpe med at huske det. Derefter forlod Uta Frith rummet under et eller andet påskud. Nu flyttede Alan Leslie mønten til et andet skjulested, og spurgte barnet: "Hvor tror Uta, at mønten er?", "Har Uta set, hvad vi gjorde?". "Ved Uta, at mønten nu ligger her (og peger på det nye sted)?". "Hvor vil Uta lede efter mønten. når hun kommer tilbage?" 15 ud af 20 autistiske børn svarede forkert på det sidste, kritiske spørgsmål. Nogle af de autistiske børn svarede korrekt, at Uta ikke havde set, at mønten var flyttet. Men svarede alligevel, at Uta ville tro eller vide, at mønten lå hvor den nu var. De havde ikke forstået, at "ikke at se" er det samme som "ikke at vide". Den simple logik i denne "mentalisering" bør altså ikke tages for givet hos autistiske børn (ref.1.23a s.238).
    ...
    s.240). I bogenromanen "Den mystiske
    ...
    autisme mangler "theory of mind" (ToM), dvs. evnen til
    ...
    anden persons perspektiv. Autisterperspektiv og er sind-blinde,
    Det kan se ud, som om autister ikke tager hensyn til andre, men deres problemer er ikke betinget af følelsesmæssig egoisme. [Det er meget anderledes end mennesker med psykoser, der nemlig lider af vrangforestillinger og ser farlige intentioner ligge skjult bag alting].
    Typiske femårige kan udvikle et indblik i andre menneskers viden, følelser og intentioner - ud fra ansigtsudtryk, gestikuleren og andre sociale "hints". En person med autisme mangler disse tolke-evner og kan ikke forstå eller forudsige andre menneskers handlinger.
    ...
    Denne teori svarer til teorien om spejlneuron-systemet: Se afsnittet: "Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?".
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at det var et kæmpefremskridt for hendes sociale udvikling, da hun deltog i arbejdet med en revy, hvor hun lavede kulisser. Hun opdagede, at det var lettere at komme i kontakt med andre, når man var beskæftiget med noget, som alle i gruppen var optaget af (ref.4 s.109).
    ...
    de kan ifølge en teorialtså ofte ikke erkende,
    ...
    (ref.1.23a s.219).
    Autistiske børn
    De har visse
    ...
    mennesker kan optrædevære luskede, onde eller drillende ogdrillende, men alligevel opføre
    ...
    og forventer ikkeikke, at folk
    ...
    giver en persons adfærd en
    Har autister mangel på empati?
    Den mest generelle beskrivelse af autistiske personers sociale handicap er mangel på empati, f.eks. ligegyldighed over for andre menneskers sjælelige smerte, manglende evne til at trøste, og til selv at lade sig trøste. Begrebet empati er dog vanskeligt at bruge, fordi det refererer til en verden, som den autistiske person ikke har kendskab til, og selv om autister godt kan ønske sig gode ting for andre, er de ikke bevidst om, hvordan andre måske tænker. Empati forudsætter nemlig evnen til at vide, hvad en anden person tænker eller føler - selv om den andens følelser og tanker adskiller sig fra ens egen indre tilstand i øjeblikket. (Hvis begge har samme følelse kan man måske tale om "medfølelse" snarere end om empati). Velbegavede autistiske personer kan have medfølelse (f.eks. med mennesker i situationer, som autisten selv har haft kvaler med), men har tilsyneladende svært ved at tilegne sig empati ved at tilegne sig en anden persons mentale indstilling og emotionelle reaktioner (ref.1.23a s.229). I øvrigt kan medfølelse også være refleksbetonet (svarende til smittende latter, smittende gråd og smittende gaben, dvs. som en reflektorisk efterligning af følelser hos den anden person).
    ...
    Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå egne følelser og andres følelser. Det ser ud til, at hjernen har et center for at forstå stemninger, - men dette sted i hjernen er ikke det hjerneområde, hvor man forstår følelser. Nogle mennesker med autisme kan være meget sensitive overfor stemningen i en situation. De kan måske fonemme andres følelsesmæssige tilstand, men ikke virkelig forstå den (ref.1.29 s.165). Autisten selv har følelser, og kan mærke forskellige stemninger i sig selv, men uden at forstå disse indre følelser.
    Har personer med Asperger-autisme svært ved beskrive deres egne følelser?
    ...
    beskrive egne følelser.følelser (ref.2.45). (Man siger,
    ...
    niveauer af "aleksitymi") (ref.2.45)."aleksitymi", som er en psykologisk betegnelse for en persons manglende evne til at opfatte og formulere egne følelser - hovedsageligt genetisk betinget ifølge bl.a. et [[https://www.karger.com/Article/Abstract/107565 | dansk tvillingstudie]] som dog ikke angik autisme). I DR1-programmet
    Hvordan giver autister udtryk for deres følelser?
    Autistiske børn giver udtryk for glæde, frygt, vrede og andre følelsestilstande. Men disse følelsestilstande opstår ofte i situationer, hvor det ikke er socialt forventeligt. Barnets socialisering hæmmes af dets forsinkede sprogudvikling, og at det er vanskeligere at bruge ros og misbilligelse end over for normale børn. Et barn med autisme kan f.eks. blive ulykkelig over en ubetydelig reprimande ("dine fingre er fedtede") og kan omvendt ignorere en mere alvorlig tilrettevisning ("kom så væk fra vejen!") (ref.1.23a s.207).
    ...
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan autister føle skyld og skam?
    ...
    anekdoter, der viserviser, at sådanne
    På hvilke måder har autister problemer med sociale tabuer?
    Mennesker med autisme har svært ved at forstå sociale tabuer, og optræder på samme måde offentligt som privat. De har ofte ikke nogen blufærdighed, og har f.eks. ikke tabuer om kønsorganerne. Autister kan lære, hvornår noget ikke skal gøres, f.eks. ved at se på et tidsskema. Det kan forhindre uønskede situationer, f.eks. onani på offentlige steder (ref.1.23a s.208).
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan er et normalt barns udvikling af socialt samspil?
    ...
    jævnaldrende ud; og er i
    Hvilke problemer med socialt samspil ses hos mennesker med autisme?
    Ved ½-årsalderen er det autistiske barn mindre aktiv end ikke-handicappede spædbørn; et mindretal er ekstremt irritable. Barnet har ringe øjenkontakt og rækker ikke armene ud i forventning om at blive taget op. Ved 8-måneders alderen har barnet svært ved at falde til ro, når det har været ophidset. Omkring 1/3 af børn med autisme er ekstremt indesluttede og afviser aktivt at gå ind i et samspil med andre. En anden trediedel accepterer opmærksomhed, men tager sjældent selv initiativet. Ved 12 måneders alderen aftager lysten til selskab ofte, i forbindelse med at barnet begynder at kravle og gå; og barnet viser ligegyldighed ved adskillelse. Ved 2-års alderen skelner det autistiske barn sædvanligvis mellem forældre og andre mennesker, men virker meget lidt hengivent; giver kys og kram på et helt automatisk måde og uden følelse, og kun når det bliver opfordret til at gøre det; er ligegyldig overfor alle andre end forældrene; kan udvikle angstanfald; og foretrækker at være alene. Ved 3-års alderen har det autistiske barn ingen evne til at acceptere andre børn; er overdreven irritabel; forstår ikke meningen med afstraffelse. Ved 4-års alderen er det autistiske barn ude af stand til at forstå regler i leg med jævnaldrende. Ved 5-års alderen er det autistiske barn mere orienteret mod voksne end mod jævnaldrende; barnet bliver oftere mere selskabeligt anlagt, men samspillet med andre virker sært og ensidigt (ref. 1.29 s.113-114; fra 1988).
    Kan barnets egocentricitet forudsige egocentriciteten hos samme person som voksen?
    Spædbørn er egocentriske, men graden af deres egocentricitet kan ikke forudsige noget om graden af egocentrisme hos samme person, når denne bliver voksen (ref.1.23a s.206).
    ...
    (ref.1.23a s.209). Deres egocentricitet kan ligne det normale spædbarns egocentricitet, men ikke den beregnende manipulators egoisme. De godter
    ...
    ilde tilredt dervedderved) (ref.1.23a s.209)
    På hvilke måder har autister problemer med sociale relationer?
    I en undersøgelse fandt man, at mennesker med autisme var dårlige til at dele, til at samarbejde, til at undskylde, til at indgå aftaler og overholde de indgåede aftaler, til at låne og levere det lånte tilbage, til at kontrollere impulser og til at reagere adækvat og passende på personer af varierende bekendthedsgrad, til at udtrykke følelser på en meningsfuld måde samt til at vurdere andre menneskers emotionelle reaktioner (ref.1.23a s.205).
    Der findes mange eksempler på, hvilken overraskende virkninger den manglende sociale forståelse kan få. En autistisk person, som skulle være målmand, havde studeret på TV, hvordan han som målmand skulle opføre sig. De andre spillere blev dog overraskede, da han ved kampen gav sig til at true dommeren - som han havde set nogen gøre på TV. Den autistiske målmand udførte "ekko-adfærd" (ref.1.29. s.181).
    Som ung forstod Temple Grandin ikke, hvorfor hun blev kaldt "båndoptager" af klassekammeraterne, senere indså hun, at hun må have lydt som en båndoptager, fordi hun gentog tingene ordret igen og igen (ref.17).
    ...
    symboler (f.eks. opdagede hun, at hun kunne bruge døre og vinduer kan bruges som symboler
    ...
    venskaber (andet enend kollegiale bekendtskaber)
    ...
    konkrete billeder (såsom de symbolske døre og vinduer) som visualiseringer
    ...
    meget forblevet et lukket land for hende, tænkermener hun.
    Social
    ...
    mennesker med autisme,autisme - i modsætning til hos de fleste andre handicappede mennesker, bl.a. døve
    ...
    menneskers følelser. Hvis de forekommer ufølsomme, skyldes det dette kognitive handicap. Børn med
    ...
    deres følelser. Hvis de forekommer ufølsomme, skyldes det dette kognitive handicap. De har
    ...
    at udtrykke dem.deres følelser. Det er
    ...
    hos andre. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt, når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. De opfatter
    ...
    eller fjerne. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt, når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. Nogle børn
    ...
    fysisk nærkontakt. Nogle kan mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Førskolebørn kan
    ...
    fremmede personer. Nogle kan mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Nogle er
    ...
    fødselsdage.
    En forældreforælder til en
    Har personer med autisme særlig stort behov for alenetid?
    En af de ting, som de fleste med autisme sætter pris på, er alenetid. De bruger alenetiden til at oplade deres energi, så de igen kan møde verden uden at blive overstimuleret. At blive overstimuleret betyder, at de har fået for mange indtryk i løbet af dagen og ikke har kunnet nå at få det samlet og puttet i de rigtige kasser, som almindelige mennesker gør det. Når de bliver overstimuleret, så er det som om lys skærer i deres øjne og lyde flår trommehinderne ud af ørerne eller som om nogen har sat en skruetvinge på deres hoved og bliver ved med at stramme den. Det er på ingen måde en rar situation for dem, og for at komme sig igen, har de brug for tid i deres eget rum, hvor de bestemmer lydniveauet osv. Alenetiden kan blive brugt på mange måder. Det kommer an på, hvilke interesser den autistiske person har. Mange vil bare gerne sidde helt stille og være i deres egen verden.
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    Kan autister lyve og bedrage andre?
    ...
    personlige ejendele. (DerDer er en
    ...
    tomt, koldt værelse).værelse.
    Kan autister holde på en hemmelighed?
    ...
    må sige. Autisten kan altsåMen måske kan autisten ikke holde
    ...
    og overvejer f.eks. ikke om
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    Er personer med Asperger-autisme oftere involveret i kriminel adfærd?
    ...
    handlinger (ref.2.3). En forsker, der studerede, hvem som udfører skadelige hackerangreb, opdagede at det var bagmænd, som i høj grad havde fået lokket computerfikserede autister til udarbejde hackerprogrammerne.
    BEHANDLING AF AUTISME
    Kan autisme helbredes?
    Nogle mener, at autisme ikkeEn autist er en uhelbredelig sygdom, menikke syg, og autisme betegnes i stedet som et handicap, hvis det altså medfører et handicap. Nogle mener, at hjernens
    ...
    del tilfælde måske kan blive raske i løbetvil kunne overvinde deres handicap ved hjælp af få år med en korrekt
    ...
    sig selv, omhvis dette er muligt, vil
    Troen på, at en bestemt behandling eller terapi har en magisk virkning, kaldes sommetider for "The Sleeping Beauty Syndrome". F.eks. har man inden for visse kredse urealistisk høje forventninger om værdien af lege-terapi (ref.1.29 s.192). Det kan være umuligt at bruge en kommunikationsform med billeder, hvis barnet ikke forstår forbindelsen mellem billederne og de genstande, de viser. Desuden kan et barn med autisme ikke begynde at dele oplevelser med andre, hvis barnet ikke kan tåle fremmedes nærhed. Typisk sker udviklingen kun gradvis.
    Man kan forsøge at "symptombehandle" problemerne ved at skabe ro, overskuelighed, mindre stress osv. Se: "Hvad er TEACCH?" Eller man kan træne barnet på motiverende måde med trinvis vejledning i det, der er behov for at træne. Se: "Hvad er ABA?" Disse metoder kan suppleres med et billedkommunikations-værktøj. Se: "Hvad er PECS?".
    (Se video).
    Kan Asperger-autisme behandles?
    ...
    symptomer og funktionfunktioner - typisk
    ...
    i holdninger til, attil Asperger-autisme, så det erblot ses som en forskel
    ...
    & 2.15).
    Behandling for Asperger-autisme tager sigte på at kontrollere symptomerne og give undervisning i alderssvarende kommunikation og faglige færdigheder, der ikke er naturligt erhvervet under barnets opvækst (ref.2.2). Behovet bestemmes typisk ved vurdering af både en læge og en psykolog (ref.2.74). Selvom der er sket fremskridt, er data til at støtte effektiviteten af bestemte indgreb stadig begrænset (ref.2.2 & 2.75).

    De fleste
    ...
    bedre (ref.2.13). Behandlingen afEt typisk program for personer med Asperger-autisme ligner behandlingen ved andre højtfungerende autismespektrumforstyrrelser, bortset fra at man tager hensyn til de sproglige evner, verbale styrker og nonverbale sårbarheder i personer med Asperger-autisme (ref.2.2). Et typisk program omfatter generelt
    ...
    sanseintegration og motorik; specialiseret tale-terapi for at afhjælpe problemer med normal samtale (ref.2.79); hjælp til forældre og skolen med hensyn til adfærdskontrol-strategier. Dermotorik. (Eksempelvis har autisten Jonas, der nu er lavet mange studier af tidlige adfærdsbaserede interventionsprogrammer,i 40'erne, men typisk kun med op til fem deltagere, og typisk studeres kun et par adfærds-problemer, såsom selvskadende adfærd, aggression, stereotypiersom har en mentalalder på 2 år på nogle områder, ofte været ude at ride på hest eller spontant sprog. Utilsigtede bivirkninger bliver stort set ignoreret (ref.2.80). På trods af populariteten af træningsvømme i social færdighed, er træningens virkning ikke fast etableret (ref.2.81). Se: Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?havet eller i svømmebassin. For at stimulere hans mund-motorik blev han børstet med forskellige slags børster på kinden og omkring munden). Se videoen om Jonas på www.bionyt.dk/autisme.
    Kan højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?
    ...
    Dette skyldes sandsynligvis den tidlige
    ...
    kan være aktive. Deaktive, men de kan også
    ...
    kan være proaktive strategier for at lære egenomsorg og selvledelse, dvs.
    ...
    så barnet lærer egenomsorg og bliver selvhjulpen
    ...
    ved at identificere positive mål for adfærden, etablere alternative
    Hvad er TEACCH-metoden til at behandle autisme?
    ...
    form for "TEACCH-inspireret" pædagogik. TEACCHdenne pædagogik, der bygger på den kognitivekognitiv psykologi. Udgangspunktet
    ...
    i hukommelsen; sværtvanskelighed ved at
    ...
    Pc-programmet Boardmaker), samt konkretisering, systematik og
    ...
    og faste rutiner.rutiner samt konkretisering (f.eks. kan en madkasse være symbol for spisetid, en toiletrulle kan være symbol for toilettid osv.). Man gør
    ...
    som muligt. F.eks. kan autister have en række brikker på en tavle, som viser dagens rutiner i rækkefølge, f.eks. en brik for at skulle dække bord. Indlæring af
    ...
    hos barnet. Af samme grund praktiseres TEACCH normalt i specialinstitutioner og -skoler, men metoden bruges også til børn, der er integreret i normale miljøer.
    Der foretages
    ...
    for problemskabende adfærd,adfærd for at
    ...
    hensigtsmæssig og målrettet, og bliver især anvendt til børn i alderen 3-16 år medundgå selvskadende eller
    ...
    alderen og frem, for eksempelfrem ved adfærdsanalyse,
    ...
    skaber opmærksomhed, sprog og anden kommunikation, imitation
    ...
    børn med vægt på daglige rutiner samtog leg, der forstærker barnets egne udspil og motivation (ref.5).
    Delt og fællesFælles opmærksomhed (Joint
    ...
    til at fokusere opmærksomhed og til at dele og tage initiativ
    ...
    ny adfærd for barnet eller den unge - understøttet af
    ...
    af en computer og af forskellige former for forstærkning af adfærden.computer. Metoden gør
    ...
    naturlige omgivelser og støtte til samspil i en gruppesammenhæng og i
    ...
    fra barnets eget initiativ ogegne interesser - samt træning og brug af færdigheder
    ...
    muligheder for social læring og fællesskab med
    ...
    i leg, fritid, gruppe-fritid og projektarbejde blandt børnegrupper fra 3 til 8 år. For aldersgruppen fra 9 til 18 år har programmet vist effekt for socialt samvær, netværksdannelse og i forhold til skolemæssige færdigheder og personlig udviklinggruppearbejde (ref.5).
    ...
    opdele træningsforløb og opgaver i mindre
    ...
    suppleret med forskellige former for belønning. Der
    ...
    som hjælper børn og unge med autisme til større
    ...
    handle socialt accepteret og regulere egen adfærd i hjem, skole og fritid,accepteret, og barnet
    ...
    personlige mål for ændring af egen adfærd, og udvælger og administrerer
    ...
    egne belønningssystemer (ref.5).
    Indsatsen giver den enkelte strategier til at regulere og ændre egen adfærd. Der gives træning i at skelne mellem adfærd, som omgivelserne synes er acceptabel eller uacceptabel. Pakken benyttes ofte i tilknytning til kognitiv adfærdstræning
    (ref.5).
    ...
    situationer med særlig vægt på problemløsning og anvisning af relevante handlemuligheder. Der bruges visualisering og skriftlig beskrivelse af sammenhænge, hvor en bestemt adfærd kan forventes (ref.5). (ref.5).
    • Kognitiv
    ...
    samtaler og øvelser, som er individuelleøvelser (individuelle og gruppebaserede og hargruppebaserede) med fokus på
    ...
    skal støtte forståelse og ændring af uhensigtsmæssig adfærd og indlæring af mere hensigtsmæssige handlemønstre.
    ...
    har en særdeles klar effekt i
    ...
    brugt i en mere stringent og manualbaseret form
    ...
    med klart fokus og udenfokus. Man undgår forstyrrende sansestimuli, og hvor der opnås
    ...
    respons og der kan gives enkle visuelle instruktioner. De tilegnedeopnåede færdigheder viser
    ...
    at generaliseringen varer effektiv. Smartphone-teknologi
    ...
    organisering, visualisering, aktivitetsskemaer,aktivitetsskemaer samt opdeling af
    Hvad er PECS-metoden til at behandle autisme?
    ...
    til? (6) Kommentere og reagere på spørgsmål. Der bruges
    Hvad er ABA-metoden til at behandle autisme?
    ...
    dvs. "Anvendt Adfærdsanalyse", ogsåAdfærdsanalyse" (også kaldt "Tidlig
    ...
    Adfærdsmæssig Indgriben" (ref.1.31), (ref.1.32). Med udgangspunkt i en individuel behandlingsplan(ref.1.31 & 1.32). Der arbejdes med fokus på grov- og
    ...
    problemadfærd. Forældre, støttepædagogerpædagoger og andre relevante fagpersoner og samt en specialuddannet psykolog mødes
    ...
    grundprincip er brugen af forstærkere, dvs. at træningen
    Brug af billeder kan ofte løse problemer med kommunikation. En dreng med autisme blev forvirret, når familien skulle besøge nogen eller skulle på tur, fordi forældrene talte om forskellige ting undervejs. De løste problemet ved at vise ham et billede, hvor de skulle hen.
    MEDICINERING VED AUTISME
    Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?
    ...
    aggression (ref.2.2), (ref.2.3)..(ref.2.3). Manglende evne til selv at identificere
    ...
    kan være mere almindeligehyppigere og sværere
    ...
    personer med Asperger-autisme,Asperger-autisme. Personer med Asperger-autisme kan være ude af stand til at identificere og kommunikere deres humør og følelser eller kan ikke tåle bivirkninger, som for de fleste normale mennesker ikke ville være problematiske (ref.2.87). , og undersøgelser
    ...
    indlæring (ref.2.86). Personer med Asperger-autisme kan være ude af stand til at identificere og kommunikere deres humør og følelser eller kan ikke tåle bivirkninger, som for de fleste normale mennesker ikke ville være problematiske (ref.2.87).
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    Hvilke behandlinger anbefales ikke ved autisme?
    ...
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    Hvordan viser skolefobi sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    ...
    kan være besværligt.besværligt at få lov til. (ref.1.19).
    INKLUDERING AF AUTISTER
    Kan børn med autismespektrumforstyrrelse integreres i skolen?
    ...
    yderligere udtyndet ekspertisens,ekspertisen, fordi det
    ...
    fordi der her er faste
    Skal personer med Asperger-autisme have specialundervisning?
    Selvom mange med Asperger-autisme deltager i regelmæssig uddannelse, kan nogle børn med Asperger-autisme have behov for specialundervisning på grund af deres sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder (ref.2.10). Unge med Asperger-autisme har ofte problemer med egenomsorg og med at organisere sig, og de kan få problemer i sociale og romantiske relationer. Anderledesheden, som den unge oplever, kan være traumatisk (ref.2.91). (Se link).
    Kan personer med autisme have specialundervisning sammen med mentalt retarderede?
    ...
    tilpasse sig de undervisningsmetoder, som
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    Hvordan viser problemer med kommunikation sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    I den tidlige barndom vil børn med autismespektrumforstyrrelse typisk ikke pludre eller bruge andre lyde. De har svært ved at anvende ansigtsudtryk og bruge kropssprog og fagter. De giver ingen eller kun kortvarig øjenkontakt og ignorerer både kendte og ukendte mennesker.
    Når et normalt barn er omkring 1 år, vil barnet sige ord, vende sig om, når det hører sit navn, og pege når det vil have et stykke legetøj. Når et normalt barn tilbydes noget, som ikke smager godt, signalerer det klart, at svaret er "nej".
    ...
    side, men en mere positiv opmærksomhed end det, som barnet opnåede
    Et alvorligt problem ved autisme er den manglende forståelse hos autisten af kommunikationens værdi. En højtfungerende autist skrev som voksen: "Når jeg ikke kommunikerede ved at tale, var det ikke, fordi jeg var ude af stand til at lære at bruge sproget, men fordi jeg ikke vidste, hvad tale var til for. At lære at tale kommer først efter viden om, hvad tale overhovedet tjener godt for, og indtil jeg fik lært, at ord indeholder mening, var der ingen grund til at gøre besværet med at udtale ordene. Taleterapi var for mig meningsløs træning i at gentage meningsløse lyde. Jeg havde ingen ide om, at dette kunne være en måde, hvorpå man udveksler meninger med andre mennesker (ref.1.29 s.87).
    Det er et opnåeligt mål at lære børn med autisme, at et ord, et billede eller en genstand kan være et middel til at påvirke omgivelserne - og at det f.eks. er bedre end et affektudbrud, hvis man ønsker noget at drikke. Det er et vigtigt mål at lære barnet, men det er meget sværere at lære et barn med autisme, at disse kommunikationsredskaber også kan være midler til at ændre folks tanker og følelser (ref. 1.29 s.87).
    ...
    Temple Grandin skriver, at for at huske at være varsom for at komme godt ud af det med andre mennesker, forestillede hun sig en glasskydedør, som ikke må ridses (ref. 1.29 s.96). Forskellen mellem det konkrete og det abstrakte ses af dette eksempel: En autist kendte betydningen af et dodekaeder (en geometrisk figur), men forstod ikke ordet "tænke" (ref.1.23a s.18).
    To handicappede børn kan have samme problem i skolen, f.eks. sprogligt, men hvis den ene har autisme, skal deres handicap ikke behandles på samme måde - det vil nemlig medføre, at barnet med autisme let udvikler adfærdsproblemer. Behandlingen af det autistiske barns kommunikationsproblemer kan være at give barnet konkrete midler til at kommunikere med - f.eks. et billedkort, der viser det, som barnet vil meddele.
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT ABSTRAKT ORIENTERINGSEVNE
    Nogle forskere har udtrykt autisters konkret-søgende orienteringsevne på den måde: at "autister lider fra fødslen af en 'forstyrrelse af abstrakt orienteringsevne' ". (ref.1.29 s.161).

    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan undervises et autistisk barn?
    Autistiske børn kan have brug for, at hovedideen i ny information bliver udpeget for barnet. Det skal have hjælp til at få associationer, der danner bro mellem ny viden og allerede tilegnet viden. Og barnet skal have hjælp til at se hele billedet af emnet, så det ikke kun fokuserer på detaljerne og dermed "ikke ser skoven for bare træer". Læreren skal også bryde opgaverne op i klart identificerbare trin, fastlægge et hierarki af delmål og en aktivitetsrække, der fører hen til det mål, som barnet skal nå.
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT ABSTRAKT ORIENTERINGSEVNE
    Nogle forskere har udtrykt autisters konkret-søgende orienteringsevne på den måde: at "autister lider fra fødslen af en 'forstyrrelse af abstrakt orienteringsevne' ". (ref.1.29 s.161).

    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister tænker i associative billeder?
    ...
    med autistiske børnbørn, har brug
    ...
    Grandin (ref.17). Et autistisk barn vil ofte bruge et ord på en uhensigtsmæssig måde. Sommetider (men ikke altid) har disse anvendelser af ord imidlertid en logisk associativ betydning. For eksempel kan en autistisk barn sige ordet "hund", når han ønsker at gå udenfor. Ordet "hund" er i barnets sind forbundet med at gå udenfor. Temple Grandin fortæller, at da hun var seks år gammel, lærte hun at sige "retsforfølgning" (i form af det engelske "prosecution"). Hun havde absolut ingen idé om, hvad det betød, men "prosecution" lød rart at sige, så hun brugte det som et udråbstegn, hver gang hendes drage, som hun sendte op i luften, ramte jorden. Det må nok have forvirret nogen, som hørte hende udbryde "prosecution!", når dragen kom hvirvlende nedad.
    De

    De
    fleste mennesker
    ...
    En autistisk mandkomponist benyttede "lydbilleder"
    ...
    musik. En autistisk programmør dannede
    ...
    udregne store udregningsstykker).talopgaver).
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå symboler håndteres?
    ...
    bruge fysiske genstandegenstande, "konkreter", til at
    ...
    til frokosten ogeller bolden faktisk tages med
    ...
    vil forståelsen af symbolet kunne komme
    ...

    Man kan altså træne autistiske
    ...
    kan symboler trænes. Faktisktrænes, og faktisk kan ord
    ...
    til møtrikker (en møtrik er klæbet på kassen) og en
    ...
    til legoklodser (en- en møtrik er klæbet på den ene kasse, og en legoklods er klæbet på kassen).den anden kasse. Men det
    ...
    forsimples yderligere: De treTre kasser kan
    ...
    autistiske menneske imidlertid ikke en
    ...
    autisten kan også finde glæde
    ...
    belønning, omend denbelønningen kan se
    ...
    legetøjsbil, eller at få noget mad
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    Mennesker med autisme mangler ofte evnen til abstrakt tænkning, men kan til gengæld have en øget evne til at tænke konkret eller bemærke det konkrete. Det kan undertiden vendes til en fordel. F.eks. kan klasselæreren vise en kasse, hver gang børnene i skolen skal begynde at arbejde i et arbejdshjørne. Det autistiske barn vil kunne tage kassen over til arbejdshjørnet, og putte den ned i en større kasse, der står der. Det lærer barnet hurtigt - hvorimod det ville være vanskeligt at lære det autistiske barn, at der nu skulle arbejdes, hvis læreren blot brugte talte ord.
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå tid håndteres?
    ...
    en måde. EtF.eks. vil et autistisk barn vil f.eks. måske absolut
    ...
    maden, og barnet får et
    Et andet problem kan være, at et nej ikke opfattes som "nej-nu-men-ja-senere". Et kort, der kommer senere i den daglige tidsplan, kan for det autistiske, ikke-tidsopfattende barn, signalere et ja på dette senere tidspunkt (ref.1.29 s.54). Autistiske børn kan have brug for at lære dagens rytme at kende, f.eks. aktiviteters rækkefølge og varighed, evt. blot begyndende med to aktiviteter (arbejde, derefter leg).
    Det kan være vigtigt for det autistiske barn at vide, hvor længe en aktivitet skal vare. Det vil normale mennesker ofte også gerne vide, især hvis man ikke (som det autistiske barn) kan se en ende på det. Det kan i øvrigt vises med et skema, hvor f.eks. et rødt kort på skemaet markerer kassen med rød farve og dennes opgaver; og det grønne kort markerer den grønne kasse og dennes opgaver osv. Arbejdet er altså færdig, når der ikke er flere kort på skemaet. Tal kan bruges i stedet for farvede kort. Eller genstande kan flyttes fra venstre side (ting, der skal gøres) til højre side (ting, der er gjort). Derved er det abstrakte "gjort konkret".
    ...
    Hvordan kan forældre hjælpe deres barn med autisme?
    Det har vist sig, at man ved at give forældre vejledning til at blive "superforældre" kan opnå en dramatisk forbedring af deres barns autisme. Først og fremmest kan man overfor barnet visualisere ting ved hjælp af billeder. Man kan på billederne skrive ordet, som billederne forestiller. Nogle autistiske børn uden sprog kan lære ordbilledet, og med tiden bruge disse ordbilleder som genvej til at få et sprog. Det kan dermed styrke udviklingen af talesproget. Nogle forældre tager dagligt billeder af særlige begivenheder, som de sætter ind i en bog eller på barnets computer. Billederne kan bruges til kommunikation. Måske kan man ved at sortere billederne bruge dem til at kommunikere om særlige situationer - f.eks. hvad man kan gøre, når solen skinner. Kommunikation med barnet vil typisk være, at barnet (ved tale eller ved hjælp af billedkort) stilles overfor nogle valg, f.eks. vedrørende mad, aktiviteter osv. Nogle forældre støtter autistens behov for ritualer, f.eks. at synge en bestemt sang, når man kører under en bestemt bro.
    ...
    gav præcise tip,råd, som kunne
    ...
    at spejle barnet - hvisbarnet: Hvis barnet sidder
    ...
    seks år senere, altså 9 procentpoint mindre og ikke 13 procentpoint højere som forventet ifølge kontrolforsøget.senere. Det var
    ...
    på 63% med alvorlig autisme hos gruppen,
    Kan en app forbedre børns autisme?
    ...
    "Life, Animated" (den(der var nomineret
    ...
    Best Documentary, men vandt dog ikke)uden at vinde prisen) viser, hvordan
    ...
    af filmen Den"Den lille Havfrue.Havfrue". Familiens børnelæge
    Forskere har vist interesse for denne opdagelse. En klinisk psykolog, Kirstin Birtwell, fra Massachusetts General Hospital’s Lurie Center for Autism, vil i et pilotstudie i 2017 følge 30 autistiske børn i tre måneder, hvoraf halvdelen bruger Sidekicks app, hvorefter man vil se på emotionel styring, sprog og social kommunikation samt problemløsningsevne. Efter dette pilotstudie vil man lave et langt større studie.
    På Massachusetts Institute of Technology vil John Gabrieli bruge en fMRI-scanner på 40 autistiske børn for at se, hvad der sker i deres hjerne, når de ser videoer, der er knyttet til deres særinteresse, og sammenligne med hvad der sker, når de ser andre videoer uden for deres særinteresseområde. En forundersøgelse viste øget aktivitet i "orbital frontal cortex", som er vigtig for hjernens belønningssystem. Det passer med, at det for mange autister er sådan, at intet er mere belønnende end at være engageret i specialinteressen.
    ...
    på organisationens Facebook-side, og deFacebook-side. De vil bruge deresdenne imponerende Facebook-position til
    I en kronik i Politiken skrev Ditte Rose Andersen, der er cand.psych.aut. med speciale i autismespektrumtilstande, handikap og kommunikation, at hun underviser forældre og fagfolk i at tilpasse deres egen kommunikation og input til det autistiske barn eller den voksne med autisme, som de er sammen med. "De kan f.eks. deltage ved at lave bestemte lyde, trække vejret i samme rytme, diskutere hvalhajer, tale om japanske manga-tegneserier eller skubbe sand frem og tilbage som en fælles aktivitet - og de kan med ægte interesse lade den anden være rejsefører ind i noget, der interesserer ham eller hende. Når omgivelserne lærer at tune sig bedre ind på et autistisk menneske, vokser den gensidige forståelse - og det gør det langsomt muligt for personen med autisme at modtage input fra andre. Det gør det muligt for autisten at give til andre ved at dele sin verden med dem, og derved bevæge og inddrage andre". Ditte Rose Andersen skriver videre, at hun tror, at "alle har et behov for at indgå i relationer og være dem, der rører og bevæger andre og skaber glæde". Hun nævner i den forbindelse autisten og savanten Daniel Tammet, der ved at recitere 22.000 decimaler af tallet pi i et rekordforsøg bagefter sagde: "Rekorden i sig selv var bare en ramme - det, jeg gjorde, var at afprøve, om jeg kunne skabe forbindelse mellem mig og tilhørerne, når jeg talte mit modersmål, tallenes sprog. Folk lyttede og fulgte strømmen af tal, og de var fuldstændig overvældede. Det var et afgørende øjeblik for mig - nogle af dem var så bevægede, at de havde tårer i øjnene". Medens andre var fascineret over hans præstation, handlede Daniel Tammet's egen beretning om underet ved at kunne bevæge andre. Hvis omgivelserne bemærker, interesserer sig for og indlever sig i autistens verden, kan det danne basis for dybe, meningsfulde og gensidigt udviklende dialoger, skriver Ditte Rose Andersen. Hun mener, at det er et universelt ønske at blive set, hørt, forstået og betyde noget for andre. Nogle kan koncentrere sig i timevis om at se på et snurrende hjul eller huske fødselsdatoer på alle, de nogensinde har mødt eller på ekvilibristisk vis skabe smukke former og lyde med vand - eller autisten har måske evnen til at ramme det helt rigtige sted i en sang på YouTube og samtidig finde præcis det billede i en anden video, som han godt kan lide at se sammen med netop denne lydstump. Alle har imidlertid mulighed for at indgå i relationer, hvor de giver og modtager, skriver hun. [Politiken 22. feb. 2017 II, kronikken].
    Temple Grandin, der er en kendt autist, har i sin selvbiografi en interessant pointe: Hun har rejst over hele USA, Europa, Canada og Australien og designet udstyr til håndtering af husdyr. Til kvæg har hun f.eks. designet indelukker og gange, der er buede, idet kvæg er mere tilbøjelige til at følge et kurvet forløb, da de har en naturlig tendens til at gå i cirkler, og da de så ikke skræmmes af, hvad der kunne være i den anden ende af en lige gang. Hun udviklede også kvægfikseringsbokse og hjælpemidler til at få urolige kalve til at falde til ro. Princippet er at arbejde med og ikke mod dyrets adfærd, siger hun, og hun mener, at det samme princip bør gælde for autistiske børn: Arbejd med dem i stedet for mod dem (ref.1.23a s.193).
    ...
    Mennesker med Asperger-autisme udviser ofte adfærd, interesser og aktiviteter, der er begrænsede og gentagne, og nogle gange unormalt intense eller fokuserede. De kan holde sig til ufleksible rutiner, bevæge sig på stereotype og gentagne måder, eller fokusere ensidigt på de dele af et emne, som interesserer dem (ref.2.28).
    De kan indsamle store mængder af detaljerede oplysninger om et relativt begrænset emne såsom vejrdata eller stjernenavne, uden nødvendigvis at have en reel forståelse af det bredere emne (ref.2.2 & 2.10). Denne adfærd er normalt tydelig efter 5-6 års alderen (ref.2.2). Disse særlige interesser kan ændre sig fra tid til anden. Da smalle emner ofte fanger børns interesse, bliver dette ofte ikke opdaget som tegn på Aspergers symptom (ref.2.10).
    ER SÆRINTERESSER OG MENTALE FIKSERINGER SKADELIGT FOR AUTISTEREr særinteresser og mentale fikseringer skadeligt for autister?
    Autister bliver
    ...
    (ref.4 s.41).
    Temple
    - Temple Grandin skriver
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    Hvad kan fremkalde angst hos en person med autisme?
    Angst kan fremkaldes af frygt for social interaktion, eller angst kan blot fremkaldes af, hvad personen opfatter som overtrædelse af rutiner og ritualer, f.eks. at blive placeret i en situation uden en klar tidsplan eller uden afpassede forventninger (ref.2.2). Den resulterende stress kan manifestere sig som uopmærksomhed, tilbagetrækning, afhængighed af tvangstanker, hyperaktivitet eller aggressiv og trodsig adfærd (ref.2.77).
    ...
    mærkede smerten, men forstod ikke
    ...
    at få ro.ro i klassen.
    Hvordan nedsættes angst og stress hos mennesker med autisme?
    ...
    på at lade kort symboliserelave nogle kort, der symboliserede busserne, hvorefter
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    Hvorfor har autismebørn ofte mave/tarm-problemer?
    Der ses øget reaktion på stress knyttet til mave/tarm-problemer hos børn med autisme. II USA, der
    ...
    Forebyggelse). Mange af disse børn har også mave/tarm-problemer. Personer med autisme har også mere intens
    ...
    der forårsager betændelse. Dissebetændelse, nemlig inflammatoriske stoffer
    ...
    cytokiner - harder netop væreter forbundet med autisme, mave/tarm-problemer og stress.stress - samt er blevet forbundet med autisme. Forskerne undersøgte
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    Har personer med Asperger-autisme søvnproblemer?
    ...
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    Kan klemmeudstyr nedsætte angst og stress hos autisme?
    ...
    faldt ud. Temple Grandin opdagede, at hun i starten ønskede et stort pres (fra såvel rotoren som klemmeboksen), men efter at hun havde vænnet sig til mindre pres, følte hun det ubehageligt med det oprindelige kraftige pres (ref.4 s.119-120).
    Temple Grandin
    ...
    (ref.4 s.111). Temple Grandin opdagede, at hun i starten ønskede et stort pres (fra såvel rotoren som klemmeboksen), men efter at hun havde vænnet sig til mindre pres, følte hun det ubehageligt med det oprindelige kraftige pres (ref.4 s.119-120).
    Ud af 40 normale universitetsstuderende syntes 62% godt om klemmemaskinen, og at den virkede afslappende. Nogle følte, at den virkede afslappende i 10-15 minutter, og derefter generende.
    ...
    følgende dag. Louise Wille fra Novo viste i udsendelsen "De skjulte talenter" at hun i stresssituationer bruger en stramtsiddende vest, som får hende til at føle sin krop og virker beroligende.
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvorfor har nogle autister selvskadende adfærd?
    Selvskadende adfærd er ikke sjældent hos autister. Barnet kan bide sig selv, banke hovedet ind i vægge osv. Man kan stille spørgsmål såsom: Er smertefølsomheden hos mennesker med autisme reduceret, så der skal mere smerte til for, at det kan føles? Skyldes selvskadende adfærd et ønske om en sensorisk stimulation, som ikke tolkes som smerte? (ref.1.23a s.171).
    Kan klemmeudstyr nedsætte selvskadende adfærd hos autisme?
    ...
    stimulationen fra klemmemaskinenklemmemaskinen, ville barnet
    Kan musik afstresse autister?
    ...
    beskrevet, at detde autistiske træk kunne forsvinde,
    ...
    autisme, som medens "mistede sin autisme" nårmedens han sang,
    ...
    specielle autistiske træk,træk igen, når han
    ...
    at synge. Visse typer af musik med klar struktur og rytme er gavnlig, f.eks. barokmusik og country-musik. De fleste
    ...
    repetitiv rutine. Visse typer af musik med klar struktur og rytme er gavnlig for autister, f.eks. barokmusik og country-musik. Selvskadende adfærd
    ...
    diagnose, men han har ifølge
    ...
    udgave af Wikipedia David Helfgott Wikipedia diagnosen skizoaffektiv,
    ...
    autister kan netop undertiden udvikle skizoaffektiv tilstand. Koncertoplevelser med ham er speciel, da han kommer med mange lyde og ansigtsudtryk, medens han spiller Rachmaninov, Liszt, Chopin, Beethoven osv. på flygel - alene på scenen i en udsolgt koncertsal. David Helfgott
    ...
    og København. Koncertoplevelsen med ham er speciel, da han kommer med mange lyde og ansigtsudtryk, medens han spiller Rachmaninov, Liszt, Chopin, Beethoven osv. på flygel - alene på scenen i en udsolgt koncertsal. Psykolog Jeremy
    ...
    (Ifølge den irskirske psykiatriprofessor Michael
    ...
    barn legede hanBeethoven ikke med
    ...
    i skolen, og der var
    DEPRESSION VED AUTISME
    Kan autisme medføre depressioner?
    ...
    En læserbrevskribent, der har en autistisk dreng, påpegede efterfølgende, at Tv-programmet "De skjulte talenter" fik det til at se ud, som om alle autister har fantastiske evner. Mange har kun almindelige evner, og de fleste har ikke evner, der kan bruges til et job. (Læserbrevskribenten nævnte i øvrigt, at TV-udsendelsens mange krydsklip gjorde det umuligt for hans autistiske søn at følge med i udsendelsen).
    Der stilles i dag krav om, at også mennesker med autisme får mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fakta/COOP har i samarbejde med Landsforeningen Autisme og Unges Uddannelsescenter etableret projekt 'Klar til start'. Gennem træningsforløb i en butik afdækkes den unges ressourcer, og hvis træningsforløbet gennemføres, garanterer Fakta ansættelse det antal timer, den enkelte kan magte.
    Det er ikke usædvanligt, at mennesker med autisme har absolut gehør (og måske kan få et job som klaverstemmer). Tilsvarende kanVelfungerende visuelle autister værekan blive grafisk designere, smykkedesignere, automekanikere eller arbejde med byggeri eller automatisering i firmaer. Autister, der er særlig opmærksomme på visuelle detaljer (ogdetaljer, kan måske
    ...
    kvalitetskontrollører i industrien). Autister kan også væreindustrien. Autister, der er visuo-motoriske (og kan måske
    ...
    konstruktører af miniaturemodeller)miniaturemodeller (ref.1.23a s.160) .s.160).
    Velfungerende musiske/matematiske autister kan blive edb-programmører, kemikere, statistikere, teknikere, musikere og fysikere. Det er ikke usædvanligt, at mennesker med autisme har absolut gehør (og måske kan få et job som klaverstemmer).
    Velfungerende verbalt-logiske autister kan blive oversættere, journalister, taleterapeuter, specialundervisere, lave biblioteksarbejde eller regnskabsanalyse (ref.17).

    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    Kan autisters evne til at tænke konkret bruges til noget?
    ...
    Fragilt X-kromosom resulterer ofte i mental retardering (kun Downs syndrom er en hyppigere kromosomdefekt), og Fragilt X-kromosom forekommer meget hyppigere hos drenge. De får hyppigt sprogforstyrrelser, som ligner hvad man ser ved autisme (ekkotale, særegen stemme, forsinket sprog eller stumhed, ikke i stand til at føre normal konversation) samt aversion mod at blive berørt og modvilje mod blikkontakt. Disse forhold kan ses, selv om der ikke er alvorlig forstyrrelse i de sociale affektive relationer.
    Måske 10-20% af autister har en kromosomdefekt, og forekomst af kromosomdefekten "Fragilt X", der især ses hos drenge, kan altså i begrænset omfang kan være med til at forklare, at der er flere drenge end piger, der har autisme (ref.1.23a s.121).
    ...
    opbygning af dopaminsystemetdopamin-systemet – og
    EPIGENETIK OG AUTISME
    Er autisme en epigenetisk tilstand?
    ...
    Der er tegn på, at autisme i visse tilfælde måske kan hænge sammen med tarmens mikrobiom (det vil sige bakterier i tarmen), idet den ualmindelige bakterie Sutterella er fundet hos autistiske børn (ref.1.25).
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    DOPAMINSYSTEMETDOPAMIN-SYSTEMET HOS MENNESKER
    Skyldes autisme en defekt i hjernens dopaminsystem?
    ...
    defekter i dopaminsystemetdopamin-systemet ved skizofreni
    ...
    forskellige årsager). DopaminsystemetDopamin-systemet omfatter kun
    ...
    kontrolleret af dopaminsystemet,dopamin-systemet ville kunne
    ...
    kontrolleres af dopaminsystemetdopamin-systemet (ref.1.23a s.118).
    Hvis nogle af symptomerne kan skyldes unormalt dopaminsystem kan man spørge: "Unormalt - i hvilken retning?". ADHD er forbundet med hæmmet dopaminsystem (læs: bionyt.dk/ADHD). Mange autister er først blevet givet en ADHD-diagnose, og mange menes at have både autisme og ADHD.
    Det såkaldte Klüver-Bucy syndrom er en kunstig læsion af amygdala og det omliggende temporale neocortex. Sådanne læsioner er blevet påført aber i forsøg, hvorved aben bliver ude af stand til at genkende objekter og andre dyr, så de opfører sig tåbeligt i sociale sammenhænge. De mangler spontanitet og kan vise uhensigtsmæssig vrede, men også være paradoksalt tamme (ref.1.23a s.118).
    ...
    På Internettet angives mange kendte personer som havende Aspergers autisme, men det virker ikke troværdigt. Formentlig er der tale om en blanding af mange forskellige diagnoser eller særtræk blandt de nævnte kendte personer, og om det er autisme eller Aspergers syndrom er højst usikkert i mange eller måske de fleste nævnte tilfælde. Links der påstår sådanne eksempler er f.eks.: her og her og her. En irsk psykiater Michael Fitzgerald har skrevet eller bidraget til 32 bøger, hvoraf adskillige handler om kendte historiske personer, som han mener var autister. F.eks. Mozart (som andre tidligere har beskrevet som havende Tourettes syndrom, hvilket der er flere tegn på - se BioNyt om Tourette syndrom). Var H.C.Andersen autist? Det mener Michael Fitzgerald at kunne bekræfte ved at gennemgå biografiske oplysninger om H.C.Andersen over 15 sider i sin bog: "The Genesis of Artistic Creativity: Asperger's Syndrome and the Arts" 2004, s.34-49. En svensk far til en autistisk søn (faderen hedder Jan Henrik Swahn) har læst H.C.Andersens selvbiografi og er overbevist om, at Michael Fitzgerald har ret - og det glæder ham, at han dermed kan give sin søn et godt eksempel, og nævner i den forbindelse følgende træk ved H.C.Andersen, som han mener (ikke de enkelte træk, men hele samlingen af disse træk) stærkt tyder på autisme af en art: Andersen legede ikke med andre børn, gik ikke i skole, kunne observere en sikkelsbærbusk i timevis - for at se, hvordan bladene voksede. Han kunne også se på teaterplakater i timevis. Han troede på alt, hvad der blev sagt, også overtroiske og historiske ting. Han ventede f.eks. i dagevis på en kinesisk prins, der skulle dukke op i Odense. Han forstod ikke ironi og tvetydighed, som da en billetsælger spurgte om han ville have en billet, hvortil han svarede ja tak, og ikke forstod, hvorfor billetsælgeren blev vred og forlangte sine penge (for billetten). I København var han ikke i stand til at tyde de sociale koder. Det var uforståeligt for ham, at folk kunne sige en ting, og mene noget andet. Den sociale interaktion var et mysterium: Hvem taler og hvorfor. Han kunne aldrig vente på sin tur - og kunne ikke holde en tanke tilbage, men måtte sige det højt, som han kom til at tænke på - og ofte uden at det havde noget at gøre med det aktuelle emne. Han blev inviteret til middagsselskaber, fordi det var et underholdningselement at se ham, idet hans lattervækkende optræden skabte en god stemning. Hans klodsede manerer og manglende evne til at holde sine tanker tilbage fik også mange til at gøre nar af ham, eller at undgå ham. På egen bane var han imidlertid utvungen, og kunne af glæde over foråret løbe rundt og omfavne træerne. Hans stivhed var ikke en del af hans personlighed, men skyldtes den angst han følte i sociale relationer, fordi han ikke forstod de sociale koder. I en høj alder kunne han se på sit eget spejlbillede i timevis, hvilket Jan Henrik Swahn også ser som et autistisk træk. Han var bange for at komme tæt på mennesker. Han var ikke homoseksuel, men netop bange. Han miksede frit ting, som han læste fra danske folkeeventur, Hoffmann og brødrene Grimm, og gjorde det til sit eget. Da han som 15-årig skrev sit første skuespil blev det afvist på grund af de utallige stavefejl og "total mangel på dannelse". Hans beskytter, Collin, fik ham i latinskolen i Slagelse, hvor han startede i 2. klasse. Langt op i tyverne følte han sig som et barn. Han syede tøj til dukker, som han legede med. Da han som 23-årig skulle til eksamen, var Andersen så ophidset, at han knækkede alle pennene. Omkring dette tidspunkt begyndte Andersen at latterliggøre sine egne digte og give dem fjollede titler - hvilket er tegn på, at han nu var begyndt at få indsigt i det sociale spil og parat til at forsøge at justere ind for at skjule sin autisme, skriver Jan Henrik Swahn. Andersen boede aldrig med nogen, og altid på pensionat. Han opholdt sig steder, hvor han vidste, hvem alle var, og undgik offentlige arrangementer. Når han rejste til udlandet kunne han være mere alene. Her blev han forvandlet til excentriker i andres øjne (Se link).
    I bogen "The Genesis of Artistic Creativity: Asperger's Syndrome and the Arts" af Michael Fitzgerald 2005 skriver denne irske psykiatriprofessor, at H.C.Andersen må have været Asperger-autist. Det undrer ikke formanden for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup, og også børnepsykiater Ole Sylvester Jørgensen accepterer tanken, omend han nævner at H.C.Andersen må have haft mentaliseringsevne, men at det forekommer hos nogle Asperger-autister.
    ...
    latinskole, men blevi stedet var han blevet en halvdårlig
    ...
    de andre drenge under barndommen,drenge, og blev
    ...
    optagenhed af kunstsit forfatterskab reddede ham formentlig fra at
    ...
    ord på tysktysk, kunne han
    ...
    skrev om byenbyen, beskrev: Dens
    ...
    Denne manglende iagttagelseiagttagelsesevne hos en
    ...
    Michael Fitzgerald. Hans
    SKOLEGANG
    Hans
    lærer, prof.
    ...
    grammatik og stavning, ogstavning.
    STRESS
    Han
    blev drillet
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. IkkeH.C.Andersen var overfølsom og blev let deprimeret og mistede troen på sig selv, hvilket også typisk sker for drenge med Aspergers syndrom. Han fik posttraumatisk stresssyndrom og fejlede ved sine eksaminer. Resten af livet drømte han om lærer Meisling. Disse gentagne drømme viser, hvor dybt det plagede ham. Personer med Aspergers syndrom er særlig følsomme over for sådanne stress-påvirkninger, skriver psykiatriprofessoren.
    VEDHOLDENHED
    Ikke
    desto mindre
    ...
    en komedie, deklameredeog endte med at deklamere en epilog,
    ...
    hvorefter han afsluttede med adskillige teaterbuk og forsvandt ned
    ...
    store forbløffelse! H.C.Andersen var overfølsom og blev let deprimeret og mistede troen på sig selv, hvilket også typisk sker for drenge med Aspergers syndrom. Han fik posttraumatisk stresssyndrom og fejlede ved sine eksaminer. Resten af livet drømte han om lærer Meisling. Disse gentagne drømme viser, hvor dybt det plagede ham. Personer med Aspergers syndrom er særlig følsomme over for sådanne stress-påvirkninger, skriver psykiatriprofessoren. Han
    Han
    havde en
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. Wullschlager
    Wullschlager
    (2000) skriver,
    ...
    gennem livet. H.C.Andersen
    SENSITIV
    H.C.Andersen
    var hypersensitiv
    ...
    som også nævntenævnte, at korte sætninger i forfatterskabet er et
    ...
    ben- men tinsoldaten var dog
    ...
    tøj på. Personer
    KLARSYN
    Personer
    med Aspergers
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen
    FANTASI
    H.C.Andersen
    havde stor
    ...
    har fantasi. NetopAutistiske børn har ofte ikke fantasifuld leg, men stereotype gentagelser - men ved i hvert fald Asperger-autisme kan der være stor fantasi.
    NYSKABENDE
    Netop
    personer med
    ...
    højt fungerende Asperger-autismetypeAsperger-autismetyper har evne
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen
    KRITISK
    H.C.Andersen
    var ærbødig
    ...
    syv sprog. H.C.Andersen
    AGGRESSION
    H.C.Andersen
    havde en
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. Andersen
    VISUEL
    Andersen
    var ekstremt
    ...
    siger psykiatriprofessoren. H.C.Andersen
    SELVCENTRERET
    H.C.Andersen
    var optaget
    ...
    skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen
    SEKSUEL USIKKER
    H.C.Andersen
    var seksuelt
    Asperger-autister kan udvikle sig gennem livet, og senere i livet udviklede H.C.Andersen f.eks. en evne til at håndtere humor, skriver psykiatriprofessoren.
    H.C.Andersen var fascineret af sproget og bl.a. interesseret i slangord. Han blev ofte beskrevet som naiv, f.eks. da han som 14-årig viste sin naivitet ved at opsøge ballarina Madame Schall i det håb, at hun ville støtte ham i at blive danser. Han smed skoene og dansede på strømpesokker foran hende. Hun fik ham straks ud af huset.
    (view changes)
    3:27 am
  10. page autisme_oprindeligudg edited (24.maj2017) Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk). KORT OM AUTISME Hvad er aut…
    (24.maj2017)
    Af Ole Terney, BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk).
    KORT OM AUTISME
    Hvad er autisme?
    Autisme betyder indadvendthed, men man kan ikke se på et menneske, at det har autisme, og omvendt er indadvendthed ikke ensbetydende med autisme. Det er typisk for autisme, at barnet har manglende evne til socialt samspil af forskellige grunde samt usædvanlige kommunikationsproblemer (ikke kun sprogproblemer) foruden andre særpræg, bl.a. ved at fokusere overdrevent meget på detaljer og måske have aparte særinteresser. Autisme er en sammensat funktionsnedsættelse, der (i modsætning til mental retardering) er ujævn, således at personen på nogle mentale områder fungerer meget dårligt, men på andre meget bedre og nogle få kan erhverve sig dyb viden inden for særinteresser. Det kan kræve særlige undervisningsmetoder at lære et menneske med autisme at kommunikere, fordi den sociale forestillingsevne er skadet. Dette påvirker personlighedsudviklingen og livssituationen også som voksen [[https://socialstyrelsen.dk/handicap/autisme | Socialstyrelsen]].
    Hvad er symptomerne på autisme?
    Som barn har de ikke fantasifuld leg. Der kan være tvangstanker, problemer med at kommunikere, rokke-bevægelser, overfølsomhed for sanseindtryk, fobisk angst, søvnforstyrrelser, raserianfald, selvskadende adfærd, udfordringer i socialt samspil, unaturligt sprog, skoleproblemer mv. Men i øvrigt er der meget stor variation i evner og adfærd hos mennesker med autisme.
    Den udvikling, der sker naturligt og spontant for andre børn, sker ikke for børn med autisme. En fader oplevede f.eks. at hans søn trak ham hen til køleskabet, som for at sige "Jeg vil have noget juice". Faderen fandt det ydmygende, fordi han følte, at sønnen behandlede ham som et fjols. Normale børn vil i en kort periode gøre dette, fordi de endnu ikke har lært at styre omgivelserne med anden form for kommunikation, men det autistiske barn kan have svært ved at lære dette, og vil så eksempelvis fortsat trække den voksne hen til køleskabet (ref.1.29 s.20).
    Der skrives stadig flere videnskabelige artikler om autisme ifølge et studie om udviklingen fra 2005 til 2014, hvor 18.490 videnskabelige artikler blev publiceret, heraf 2050 i Journal of Autism and Developmental Disorders. Over halvdelen af de meget citerede artikler var inden for molekylær genetik (ref.15)).
    Hvem er Temple Grandin?
    Temple Grandin er verdens kendteste person med autisme. (Selv om det sjældnere er kvinder, der får denne diagnose. Hun kommer i øvrigt til Danmark, idet hun d. 11. aug. 2017 skal holde foredrag i Herning Kongrescenter - tilmelding her). Til trods for hendes autisme er hun professor i dyrevelfærd ved Colorado State University, opfinder af krammekassen (til afstressning) og flittig debattør og forfatter på det internationale autismeområde. Da Temple Grandin var omkring 20 år besøgte hun hver sommer sin mosters kvægfarm i USA’s Midtvesten. I filmen "Temple Grandin" spiller en skuespiller den lille ordløse autistiske pige, der blev en anerkendt dyrevelfærd-forsker, fordi hun havde meget lettere ved at omgås dyr end mennesker. Det lykkedes hende at indføre slagtegange, som ikke skræmte dyrene. Et andet problem var når kvæget skulle behandles med parasitmidler i et kar, hvor man tvang dyrene ned ad en stejl gang, så de ofte panikkede og undertiden druknede. Ingen tænkte på, at et andet design kunne fjerne dyrenes frygt, men hun indså straks, at det med kvægets vidvinkelsyn måtte se ud, som om de skulle springe fra et fly ud i havet. Hun kunne også forklare, hvorfor ens kvægsluser virkede forskelligt - forklaringen var orientering mod solen, idet kvæg er bange for skygger. Hun forklarer det sådan: »Min tilstand som autist gør, at jeg opfatter verden i billeder. Jeg opfatter verden med sanserne - lyd, synet, berøring, lugte - og det samme gør dyrene. Kvæg har kun to grundlæggende reaktioner: nysgerrighed og frygt. Min autisme får mig til at reagere på samme måde, når jeg går igennem en kvæggang.« Temple Grandin drager paralleller mellem den måde, fabriksejere behandler deres ansatte på, og den måde kvægdriverne arbejder med dyrene på. Det handler om at bruge opmuntring som arbejdsmetode frem for frygt / arbejdspres, siger hun, og det lønner sig også økonomisk, påpeger hun [https://www.information.dk/moti/2010/06/kvinden-laerte-taenke-ko].
    Er autisme uhelbredelig?
    Autisme blev tidligere betragtet som en uhelbredelig lidelse, men den opfattelse holder ikke længere helt stik. En del autistiske træk kan vare ved hele livet, men set i lyset af den øgede viden om og forståelse af autisme har det vist sig, at man ved tidlig indsats i hvert fald kan gøre mere for at forbedre situationen for personen, end man tidligere troede. Mange med autisme er dog også mentalt retarderede. De bedst fungerende autister kan lære at klare sig på mange områder, omend de typisk har brug for hjælp til visse ting.
    Temple Grandin blev diagnosticeret med autisme i 1950, blot få år efter at ordet "autisme" overhovedet var blevet introduceret som diagnosebetegnelse for denne tilstand (ref.4 s.20). Men med en ukuelig energi udviklede hun sig, så nogen, og måske også hendes selv, betragtede hende som helbredt for autismen. Senere opdagede hun, at hun tænkte på andre måder end andre. Hun kunne se transportbånd bevæge sig for sit indre blik, men måtte tegne skruer og møtrikker i naturlig størrelse, for at kunne bruge dem i sine maskindesign. Hendes succes skyldes, at hun har kunnet lære sig mange ting, som falder andre mennesker ganske naturligt. For eksempel lærte hun at ændre på stemmen, så hun kom til at lyde meget mindre autistisk. Hun havde især tidligere en meget kraftig stemme, men blev ikke forlegen, hvis nogen bad hende sænke stemmen. Hun lærte også at trække sig, når der var optræk til, at hun kunne miste selvkontrollen (ref.4. s.47). Hendes bog "Jeg er autist" (originaltitel: "Emergence: Labeled Autistic", 1986) var den første bog, som var skrevet af en "helbredt" autist. Hun indleder bogen med en historie fra da hun var godt 3 år gammel. Hendes mor kørte hende i bil hen til en "taleskole", og havde givet hende en hue på, som hun hadede. Lille 3-årige Temple ville kaste huen ud af bilen, men kun vinduet ved moderen, som kørte bilen, var åbent. Da hun så kastede huen ud af vinduet, blev moderen så chokeret, at bilen ramlede ind i siden af en lastbil i modsat vejbane. Den 3-årige Temple blev ikke bange, men råbte "is-is-is", da glassplinterne fra sammenstødet regnede ned over bilen. I den spændte situation overvandt hun sin ellers lammede taleevne.
    Folk forstod ikke, hvorfor barnet kunne tale det ene øjeblik, og ikke det næste. Hun havde en begyndende taleevne i 3½ års alderen, men ellers havde hun tydelige autistiske træk. Medens andre børn brugte ler til at modellere med, brugte lille Temple sin afføring og spredte sine værker ud over hele stuen (ref.4 s.26).
    Hvorfor kaldes autisme en gennemgribende udviklingsforstyrrelse?
    Autisme betegnes en "gennemgribende udviklingsforstyrrelse". Dette brede udtryk antyder, hvad autisme drejer sig om. Ofte bruges udtrykket autismespektrumforstyrrelse (ASF; på engelsk ASD), fordi symptomerne udgør en bred vifte, eller "et spektrum", af vidt forskellige udfordringer. For mennesker med autisme er livet kaotisk, fordi de har problemer med at fortolke og forstå verden og andre mennesker på grund af manglende forestillingsevne og manglende social forståelse. Personen bliver derfor indesluttet og fjern. Kommunikation mangler. Ofte forstår personen ikke, hvad det selv ser og hører.
    Er autisme en eller flere tilstande eller lidelser?
    Man kan diskutere, om autisme er én lidelse eller blot en praktisk fællesdiagnose for forskellige tilstande eller lidelser, hvor flere områder af hjernen er påvirket. Man har tidligere anset autisme som en slags skizofreni, mental sygdom eller psykose, men autisme er nu udskilt som en særlig diagnose. Det internationale fagtidsskrift om autisme (med start i 1970) hed The Journal of Autism and Childhood Schizophrenia, men ændrede titel til Journal of Autism and Developmental Disorders. De fleste forskere på området er nu overbevist om, at forbindelsen mellem autisme og mentale sygdomme er mindre væsentlig, hvorimod sammenligning med andre udviklingsforstyrrelser, såsom ordblindhed og ADHD, er mere relevant (ref.1.29 s.15).
    MYTER OG MISTOLKNINGER AF AUTISME
    Hvilke mistolkninger bliver autister udsat for?
    Det autistiske barn er ofte fastlåst på bestemte udviklingstrin, og kan f.eks. længe have brug for at blive vist igen og igen, hvordan man åbner køleskabet. Selv fagfolk kan mistolke det, som at barnet endnu ikke er motiveret til at ønske at lære noget (ref.1.29 s.20). Det er dog ikke viljen, som mangler, men forståelsen - undertiden endog forståelse for, hvordan man kommunikerer eller forståelse for, at sprog kan bruges til kommunikation. En sådan mistolkning af barnet kan føre til, at man opgiver barnet for let, så det f.eks. ikke lærer at kommunikere eller at få et sprog. Misforståelser kan også opstå ved tolkning af autistens reaktioner. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" af Mark Haddon (Rosinante forlag, 2003) opdager hovedpersonen, der har Aspergers autismesyndrom, en dræbt hund. "Politimanden tog mig i armen og løftede mig op at stå. Jeg brød mig ikke om at han rørte ved mig på den måde. Og så var det jeg slog ham". Drengen blev så taget med på politistationen, hvor han fastholdt, at det ikke var et uheld, da politiet ville være flink og skrive dette i rapporten.
    Hvilke myter har man haft om autisme?
    Igennem 40 år var forskningen på vildspor, idet man gjorde forældre til syndebukke for deres barns afvigende sociale adfærd. Når den ulykkelige mor, der følte sig fuldkommen hjælpeløs, fordi hendes barn tilsyneladende afviste hendes kærlighed, henvendte sig for at få professionel hjælp, fik hun blot at vide, at det var hendes egen skyld. Man talte om "køleskabsmødre", idet man antog, at moderen ikke var hjertelig nok overfor barnet. Denne fejltolkning har nu forladt forskningen. Men engang troede man, at ringe intellektuelle præstationer (f.eks. i skolen) hos børn med autisme var et resultat af, at barnet havde en bevidst modvilje mod at deltage i socialt samspil (ref.1.29 s.16). Det er stadig sådan, at forældre til børn med autisme ofte mødes med manglende forståelse fra andre, der fejlagtigt tolker barnets hjælpeløshed som tegn på modvilje. En forældre til en dreng med autisme fortæller f.eks. om reaktioner fra gæster, der besøgte hjemmet, og hvor drengen gav sig til at åbne og lukke køleskabet og alle dørene eller at tænde og slukke alle lamperne, tømme skuffer, slå på forskellige genstande osv. Gæsterne kunne så finde på at sige: "Sæt ham ned i kælderen, så vil han snart høre efter" eller "Lad mig tage mig af ham, så skal han nok lystre". Den pågældende forældre skriver: "Heldigvis rettede jeg mig ikke efter nogen af disse velmente råd" (ref. 1.29 s.16).
    De betegnelser, som man giver mennesker, har betydning. Det gør f.eks. en forskel, om mennesker bliver kaldt psykisk syge, mentalt retarderede eller mentalt handicappede. På grund af disse ord bliver mange voksne med autisme fejlanbragt i psykiatriske institutioner under den forkerte betegnelse (ref. 1.29 s.17). Nogle forældre når selv frem til diagnosen, men skal så overbevise fagfolkene om, at problemet er autisme og ikke mental retardering eller døvhed (ref. 1.29 s.18).
    Kan vaccination fremkalde autisme?
    Nogle forældre er blevet skræmte ved rygter om, at MFR-vaccinen (mæslingevaccine) kan forårsage autisme. Dette var baseret på en undersøgelse udgivet af Andrew Wakefield, som har vist sig at være bedragerisk, og tidsskriftet har trukket artiklen tilbage. En af grundene til dette rygte er også, at autisme har en tendens til at blive diagnosticeret omkring det tidspunkt, hvor mæslingevaccinen gives til børn. Men dette er blevet undersøgt grundigt i en række store undersøgelser rundt om i verden, der har involveret millioner af børn, og forskerne har ikke fundet noget bevis for en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme. Desuden er det relevant, at hjernescanninger nu kan afsløre autisme længe før nogen symptomer begynder at dukke op - f.eks. i det første leveår - ved at følge væksthastigheden af hjernebarken, som hos autister vokser for hurtigt ((Nature)). Man kan derved se, at disse børn udvikler autisme længe før det tidspunkt, hvor barnet bliver vaccineret, så vaccinationen ikke kan være årsagen. Der er fejlagtigt at tro på, at nogle vaccinationer, såsom MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og Røde Hunde, kan forårsage autisme. Påstanden om, at nogle vaccinationer forårsager autisme er afvist i flere store studier, der er foretaget i Japan, USA og andre lande (ref.10.14).
    FRA MENTALT RETARDERET TIL SAVANT
    Hvad har autisme med intelligens at gøre?
    Man taler om "højt fungerende" og "lavt fungerende" autister. Disse betegnelser er lidt uklare, for de afhænger som regel af, hvor godt personen klarer dagligdags-aktiviteter snarere end af deres intelligenskvotient - men alligevel trækkes skillelinjen ofte mellem dem, der har en intelligenskvotient under 80, og dem med en intelligenskvotient over 80. Det gælder især i forhold til skoleplacering. Begreberne lavt fungerende og højt fungerende autisme er langt fra accepteret af alle.
    Under de rigtige omstændigheder kan nogle autister konversere i timevis, og de kan ofte findes i online-chatrum, på diskussionsfora eller på websider. Selv manglende talesprog betyder ikke nødvendigvis, at autister er uintelligente eller uvidende.
    Hvad er autistiske savanter?
    Mellem 1% og 10% af autisterne udvikler exceptionelle færdigheder inden for et snævert defineret område (ref.1.20). Langt de fleste autister er ikke savanter, men mange mennesker associerer autister med savanter. Denne associering blev skabt af filmen Rain Man fra 1988, en Oscar-vindende film, der fortæller historien om en selvoptaget Charlie (Tom Cruise), der opdager, at hans afdøde far har efterladt alle sine ejendele til Charlies bror, Raymond (Dustin Hoffman), der er savant autist. Savant-fænomenet er i øvrigt ikke unikt for autister (selv om der lader til at være en forbindelse med autisme-symptomer (ref.1.21)). Menneskelige regnemaskiner og hurtige evner inden for programmering er de mest udbredte former af savant-fænomenet. Et velkendt eksempel på en savant er Daniel Tammet, som blev beskrevet i dokumentarfilmen The Brain Man. Han kunne f.eks. lære islandsk på en uge med en sådan sikkerhed, at han kunne lade sig interviewe direkte på islandsk TV.
    Halvdelen af personer, der er "idiot-savante", har også autisme (ref.1.23a s.130). Man ved nok stadig ikke, hvad der skal til, for at et barn blive en idiot-savant. Måske kræves, at der findes en vis grad af tvangsmæssig beslutsomhed om at beherske en bestemt færdighed til fuldkommenhed. Da personen ikke har noget socialt liv er der meget tid til rådighed. Leo Kanner kaldte det "øer af isolerede færdigheder" (disse er nærmere vulkanøer med undertiden exceptionelle hukommelsespræstationer - men som autisten typisk ikke har nogen gavn af i dagligdagen). Andre har kaldt det "splinter skills" (splint-færdigheder). En pige ved navn Nadia kunne tegne fantastisk, da hun var 4-7 år (ref.1.23a s.130-131). En ung mand ved navn Nigel kunne lære et stykke klassisk musik ved at høre det en gang, men hvis målte intelligens var meget lav. Stephen Wiltshire startede sin tegnekunst som 6-årig og kunne som 12-årig efter at have kikket på et bygning eller et helt byområde fra nogle få sekunder til 10-15 minutter tegne den nøjagtigt efter hukommelsen, bortset fra at objektet var spejlvendt. En bog med hans tegninger blev udgivet, da han var 13 år, selvom han var meget indesluttet og næsten tavs. Oliver Sacks mødte Temple Grandin, som tværtimod var yderst talende. Han skriver, at det blev klart for ham, at hun ikke forstod ret meget om, hvad der foregik i andre menneskers sind. Selv tænkte hun ikke i sproglige termen, men i meget konkrete og visuelle termer (ref.13 s.321). Oliver Sacks skrev om sit møde med hende i The New Yorker, og redaktøren af tidsskrifter forudså, at hun ville blive "an American hero", hvilket hun faktisk blev for mange i "the autism community" verden over for din insisteren på, at autisme og Asperger-autisme ikke kun ses som neurologiske defekter, men som mennesker med unikke dispositioner og behov. Oliver Sacks tog dette emne op i sin bog "An Anthropologist on Mars", der handlede om de kompensatoriske evner, som udvikledes i mennesker med 7 forskellige neurologiske udfordringer, bl.a. autisme. (Udtrykket "en antropolog på Mars" brugte Temple Grandin ofte om sig selv).
    Er autisme en form for mental retardering?
    Den brede betydning af autisme omfatter mennesker, som ikke er mentalt retarderede. Autisten Temple Grandin er professor. Men de fleste med autisme er mentalt retarderede i moderat til svær grad. Autister, der også er mentalt retarderede, er anderledes på forskellige måder end mentalt retarderede, som ikke har autisme (ref.1.29 s.23). Nogle opgaver klares bedre af mentalt retarderede ikke-autister end af autister (Se: " Er der ting, som autister kan være dårligere til end mentalt retarderede?"). Men især er det karakteristisk, at mennesker med autisme har en uensartet profil: For eksempel opfører et mentalt retarderet barn på 4½ år med en mental alder på 2 år sig som et 2 år gammelt barn intelligensmæssigt og følelsesmæssigt - hvorimod et autistisk barn på 4½ år med en mental alder på 2 år f.eks. kan være på 4-års niveau med visse ting (f.eks. med hensyn til øje/hånd-koordination) og måske på 3-års niveau med hensyn til finmotorik (sådanne gode evner kaldes intelligens-øer), hvorimod barnets forståelse af sprog måske kun er på ½ års niveau. En sådan uensartet profil er typisk for mennesker med autisme.
    Tidligere stillede man ofte spørgsmålet: Er barnet mentalt retarderet eller har barnet autisme? Men det autistiske barn er altså ofte begge dele, og det er blevet nævnt, at 60% har en intelligenskvotient under 50 (hvorimod IQ = 100 er gennemsnitscore i befolkningen) (ref.1.29 s.26). Mentalt retarderede i mild eller lettere grad har IQ-score mellem 52 og 67, og som 9-årige kan de f.eks. klæde sig selv på og klare personlig hygiejne, kommunikere med komplekse sætninger og have rimeligt gode arbejdsevner - hvilket er ting som sværere mentalt retarderede først opnår mange år senere.
    Mennesker med mental retardering i moderat grad (dvs. mere retarderet end blot i mild grad) får en IQ-score mellem 36 og 51 (ref.1.29 s.26). De kan måske lære at spise selv, bade og klæde sig på, have begrænsede læsefærdigheder og være i stand til at udføre rutinearbejde, men kun et mindretal i denne gruppe opnår en selvstændig tilværelse som voksne.
    Mennesker med mental retardering i svær grad får en IQ-score mellem 20 og 35 (ref.1.29 s.27). De kan måske lære at vaske ansigt og hænder eller foretage enkle indkøb.
    Mennesker med mental retardering af sværeste grad (som der er relativt få af) får en IQ-score på 19 og lavere (ref.1.29 s.27). De vil være totalt afhængige af støtte på de fleste funktionsområder.
    Hvor mange mennesker med autisme er også mentalt retarderede?
    Mellem 2/3 og 3/4 af mennesker med autisme er mentalt retarderede. Diagnosen stilles ud fra en række psykiatriske kriterier. I amerikansk litteratur angives, at 70% af børn med autisme har en ikke-verbal IQ under 70 (og af disse har halvdelen en ikke-verbal IQ under 50). Omvendt har op til 50% af mennesker med "alvorlige indlæringsvanskeligheder" også en autismespektrumforstyrrelse (ref.1.29 s.27-28).
    Hvor mange mennesker med autisme er normaltbegavede, men med handicap?
    Tyve procent af alle mennesker med autisme er normalt begavede eller velbegavede (ref.1.29 s.28). Men de har alligevel brug for specialundervisning. Betegnelsen "normalbegavelse" beskriver nemlig ikke, at der ofte er et alvorligt socialt handicap til stede. Uta Frith har peget på forskellen mellem testintelligens og virkelighedsintelligens. Som eksempel på forskellen nævnte hun, at brasilianske gadebørn ikke kunne lægge tal sammen på papir (lav abstrakt intelligens, testintelligens), men de kunne håndtere penge, når de solgte bananer til turister (høj praktisk intelligens, virkelighedsintelligens). Hos højt fungerende autister er det modsat: De kan klare måske komplicerede talstørrelser på papir eller i hovedet (høj abstrakt intelligens, testintelligens), men kan alligevel ikke omgås penge korrekt i det virkelige liv og mangler sund fornuft i denne forbindelse (lav praktisk intelligens, virkelighedsintelligens). Filmen "Rain Man" med Dustin Hoffmann bygger bl.a. på et eksempel fra den virkelige verden, hvor en ung mand, der læste historie på universitetet, og som kunne huske bøger med stamtræer udenad, ikke havde lært at bestille en sandwich. Han kunne ikke lide smør, og han bestilte bare et eller andet, betalte for det, og smed så sin sandwich væk, hvis der var smør på den (ref.1.29 s.29).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT PEGE
    På hvilke måder har autister problemer med at pege?
    Når normale børn er ca. 10 måneder gamle, begynder de at udpege ting for personer i deres nærhed. Denne pegen er "proto-deklarativ", dvs. en forløber for sprog, og med samme funktion som de første ord. Det er en erklæring for erklæringens egen skyld, men typisk svarer modtageren igen med forståelse. Hvis moderen siger "Ja, det er din bamse", så opstår der en umådelig tilfredsstillelse hos barnet på grund af den gensidige forståelse. Man kan også demonstrere fælles forståelse ved at se på den anden i det rigtige øjeblik. Men denne evne savnes hos de autistiske børn. Forskeren Frank Curcio viste, at små autistiske børn aldrig udviste proto-deklarativ pegeadfærd. Der er tale om en meget fundamental manglende evne til intuitivt at opfatte andre menneskers oplevelsesverden. At pege på en genstand viser, hvor genstanden er, men det langt mere interessante er, at det også indikerer den indre tilstand hos personen, der peger. Dette giver den anden person (f.eks. moderen) lejlighed til at tage del i barnets indre tilstand. Men det autistiske barn peger ikke. Jo, det kan pege på et stykke legetøj, som barnet ønsker repareret. Men barnet peger ikke for at kommunikere til moderen, at det holder af et bestemt legetøj. Det autistiske barn skelner ikke mellem, hvad det selv oplever, og hvad moderen eller andre oplever. Delagtiggørelse opstår derfor ikke som en mulighed (ref.1.23a s.218-219).
    Marian Sigman og hendes kolleger udførte et forsøg, hvor man testede små autistiske børns reaktion overfor deres mor, der kom tilbage efter at have været væk i en kort periode. Der var en beskeden, men dog signifikant forøgelse i deres sociale reaktioner over for moderen i genforeningsperioden. Små autistiske børn er altså i stand til at yde et social gensvar, men der er nogle hårfine forskelle: De snakkede mindre med deres mor end normale børn, og de kom sjældnere med legetøj for at vise det til moderen (ref.1.23a s.217).
    Autistiske børn har ofte besynderlig og udtryksfattig gestik. Det er almindeligt, at det autistiske barn fører en voksen persons hånd hen til det, som barnet vil have. Hensigten er at få noget omgående og har et "instrumentelt formål". Andre eksempler på "instrumentel gestus" kan være "kig op"-pegen, "gå-væk"-skubben, "kom"-bevægelse, "stille"-(finger-for-mund)-tegn. Det er meget anderledes end pegen på noget (som den anden måske allerede ser) for at kommunikere interesse for det (ref.1.23a s.226).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ "EKSPRESSIVE" GESTUS
    En "ekspressiv gestus" formidler en sindstilstand (hvilket den instrumentelle gestus ikke nødvendigvis gør). Eksempler på en "ekspressiv gestus" kunne være en gestus, som signalerer flovhed, trøst, venskab, velvilje eller trussel. I en undersøgelse brugte ingen autistiske børn ekspressiv gestus, medens alle børn med Downs syndrom gjorde det (ref.1.23a s.228).
    Visse former for gestus (f.eks. "gå væk" gestus) kan godt forstås af det autistiske barn, fordi denne "instrumentelle gestus" taler for sig selv. Børn med autisme viser undertiden gestus som "kik op" og "se der" (peger), "stille" (finger for munden), "kom her" (fingerbevægelse), disse typer af gestus er tilstede omkring 2-års alderen hos børn i normal udvikling. Men "ekspressive gestus" (f.eks. en-arm-om skulderen som tegn på venskab) eller hånd-foran-munden (der kan betyde "jeg er flov", og som er tilstede omkring 4-årsalderen hos børn i normal udvikling) kan ikke tolkes bogstaveligt, og kan derfor ikke forstås af det autistiske barn. Når man viste billedet af to personer, hvor den ene havde en arm om skulderen på den anden, kunne selv mentalt retarderede børn (f.eks. Downs syndrom) godt tolke det som venskab, mens autistiske børn slet ikke kunne se denne mening (ref.1.29 s.34). Andre tilsvarende eksempler på "ekspressive gestus" er gestus for imødekommenhed (fremstrakt hånd) og forskellige former for gestus, som viser generthed. En cirkelbevægelse med armen kan betyde alt muligt, f.eks. at polere bordet (i én sammenhæng) eller trøst (i en anden sammenhæng), såsom en trøstende arm om skulderen.
    Mennesker med autisme kan ikke lære tegnsprog, idet tegnsprog er næsten lige så abstrakte som ord (ref. 1.29 s.82). De kan heller ikke efterligne dem så nemt som andre mennesker, selv i de tilfælde, hvor de selv forstår dem.
    Der er eksempler på, at autister kan lære, hvad kropssprog betyder, f.eks. om folk lyver, og hvad man kan gøre for at få andre mennesker til at være hjælpsomme og venlige. [@uglesiden/autisme-referencer|(ref.1.23a s.269)]].
    AUTISTERS PROBLEMER MED ØJENKONTAKT OG ØJNENES SPROG SAMT BLIKKONTAKT
    På hvilke måder har autister problemer med øjnenes sprog?
    Mennesker med autisme skal undertiden have undervisning i at se andre mennesker i øjnene, og ikke for længe ad gangen. At se andre i øjnene kan virke skræmmende på mennesker med autisme (ref. 1.29 s.159).
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at flakkende øjne er karakteristisk for mange autistiske børn. Hendes mor kunne finde på at sige: "Hører du efter - se på mig", og en gang imellem ville lille Temple gerne se på sin mor, men kunne ikke få sig til det (ref.4 s.28).
    Beate Hermelin og Neil O'Connor udførte et forsøg, hvor barnet skulle kikke gennem et kighul i en kasse. Der vistes to billeder inde i kassen, og barnets synsretning blev registreret i ½ minut. De autistiske børn kikkede meget mere rundt i kassen, og brugte forholdsvis kort tid til at kigge direkte på billederne. Det var den eneste væsentlige forskel i forhold til normale børn. I endnu et forsøg var et af de to billeder udskiftet med hovedet af forsøgslederen - der enten havde vidt åbne øjne eller lukkede øjne. Alle børn så mere på hovedet, og også på hovedet med de åbne øjne. De autistiske børn gjorde ligedan, og undgik altså ikke at se på hovedet med de åbne øjne, der stirrede imod dem. Man har ment, at autister undgår øjenkontakt, men det gør normale mennesker faktisk ofte også af generthed. Forskellen er derimod, at det autistiske menneske ikke bruger blikket i kommunikationen - det møder ikke den andens blik, når dette ville være forventeligt. Faktisk er der et øjnenes sprog, idet blikke kan være bedende, triumferende, stirrende, vrede, forførende, gøre nar osv. afhængig af situationen, den personlige relation, kulturkredsen og personernes mentale tilstande. Når det autistiske menneske ikke kan bruge øjnenes sprog, har det noget at gøre med bevidsthed om andre oplevelsesverdener (ref.1.23a s.212-214).
    Især har mennesker med autisme yderst vanskeligt ved at lære at tolke øjne og signaler med blikke, såsom "Hvad ser hun i ham?-blikket". For en person med autisme bevæger øjne sig for meget og ændrer for hurtigt udtryk.
    Hvornår ses det sociale smil hos spædbørn?
    Normale spædbørns sociale smil viser sig omkring 6 ugers alderen. Men allerede fra fødslen har et normalt barn en præference for menneskelige ansigter. Ved otte måneders alderen viser normale børn frygt for fremmede ansigter. Ved etårsalderen vil normale børn måske stivne og vende sig væk, hvis en fremmed tager det op (ref.1.23a s.214).
    Autister kan have svært ved at udføre det sociale smil. En opfordring om at "smile til mor" bliver f.eks. til et opadgående træk af mundvigene, men uden tegn på glæde i resten af ansigtet (ref.1.29 s.160).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT TOLKE ANSIGTER
    Kan autister tolke andres sindstilstand og humør ud fra deres ansigt?
    Det er se på et ansigt fremkalder ikke de samme reaktioner hos mennesker med autisme, som hos normale mennesker. Charles Darwin skrev i 1872, at mennesker har et universalt repertoire af ansigtsudtryk, og at børn har en medfødt evne til at forstå betydningen af disse ansigtsudtryk. Forsøg med spædbørn tyder på, at Darwin havde ret, og at mennesker instinktivt danner visse ansigtsudtryk. Evnen til at genkende bestemte følelser, som vises i form af ansigtsudtryk, lader også til at være medfødt, omend det er sværere at påvise - men mennesker med autisme har altså ikke denne (formodentlig normalt medfødte) evne til at forstå og tolke ansigtsudtryk. Normale mennesker vil let kunne rubricere ansigter efter, om personerne er glade eller triste, hvorimod mennesker med autisme f.eks. vil rubricere ansigterne efter, om de har hat på eller ej. Når så testpsykologen siger: "Ja, men hvordan føler dette foto" vil personen med autisme måske røre ved billedet og sige "blødt" (ref.1.29 s.160). Mennesker med autisme kan selv have meget svært ved at vise et glad ansigt eller et trist ansigt. Hvis man beder en person med autisme lave et bestemt ansigtsudtryk, kan man lige så let opleve, at det stik modsatte ansigtsudtryk fremkommer. En dreng med autisme kunne slet ikke aflæse, at et hurtigt forandrende ansigtsudtryk betød, at personen var vred på ham. Han kunne lære udtrykkene glad, angst, vred, men måtte spørge sin søster "Hvad betyder alle de linier i dit ansigt", da hun en dag så vredt på ham.
    Autistiske børn siges ofte at have kun få ansigtsudtryk og at deres kropsholdning er ufri eller stiv, samt at deres stemme lyder monoton. I et studie fandt man, at autisterne havde ansigtsudtryk, som kunne være en blanding af negative og positive udtryk (dvs. ikke-universelle, idiosynkratiske). Sprog, sociale regler og emotionelle udtryk er kulturelt kodede signaler, der må indlæres efter spædbørnsalderen. Autistiske børn kan lære disse signaler, men denne indlæring sker vanskeligt. Måske skyldes det, at barnet mangler elementær motivation for en sådan indlæring, fordi behovet for at forstå indre (mentale) tilstande og at kunne kommunikere herom ikke er til stede (ref.1.23a s.223-224). En anden forklaring kunne være, at evnen til for at forstå indre (mentale) tilstande og at kunne kommunikere herom ikke er til stede.
    Forskeren Peter Hobson fremstillede en videofilm, der viste eksempler på glæde, tristhed, vrede og frygt. Børnene skulle så matche dem med udtryk i andre fremstillingsformer. F.eks. skulle barnet sige, hvilket af fire ansigter, som passede sammen med hvilken af fire stemmer, som udtrykte de respektive følelser. Eller børnene skulle f.eks. matche ansigter, der viste bestemte emotioner, med tilsvarende kropslige gestus. Blandt de autistiske børn (på 10-års udviklingsalder) klarede 2/3 disse opgaver overraskende dårligt. At forstå følelsesudtryk anses for en medfødt evne, der findes hos alle højere dyrearter. Når autistiske børn svigtede her, kunne det skyldes ringe forestilling om følelsesmæssige tilstande, fordi autisten har ringe forestilling om indre tilstande i det hele taget. Den manglende evne til at opfatte følelser (selv om følelserne er til stede) er en del af et kognitivt handicap, der giver manglende evne til at opfatte indre tilstande generelt (ref.1.23a s.221).
    ANDERLEDES SANSESYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister kan have defekte sansebearbejdninger?
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at autistiske børn ofte kan lide kraftig stimulation, endog så kraftigt, at normale børn finder det ubehageligt.
    Pattedyr udvikler følesansen først, derefter lugte- og smagesansen (de nære sanser), og først til sidst høre- og synssansen (de fjerne sanser). Mennesker med autisme rører ved, smager på, lugter til, dvs. foretrækker at bruge de sanser, der er tættest knyttet til kroppen (berøring, smag, lugt, dvs. de proximale sanser, i modsætning til syn og hørelse). Det samme er dog også kendetegnende for lav udviklingsalder (ref.1.23a s.159). Men f.eks. kan man påvise, at det autistiske barn ikke er døv: Måske kikker det autistiske barn ikke op, når nogen snakker til barnet, men kikker straks op, når det hører en bolsjepose rasle (ref.1.23a s.160).
    Barnet har brug for tilstrækkelig stimulation, men det må være meningsfyldt, dvs. at barnet må være klar over, at en given adfærd fremkalder behagelig stimulation. Temple Grandin skriver, at hun havde brug for at kunne kontrollere mængden og typen af stimulation.
    Autisme er bl.a. blevet kaldt en defekt i den del af nervesystemet, som bearbejder de modtagne sansestimuli på en sådan måde, at barnet overreagerer på nogle stimuli og underreagerer på andre - f.eks. lyde, lugte, bevægelser, roterende ting (ref.4 s.18). Man har ved autisme fundet et overaktivt stofskifte i den forreste hjernebark som mulig forklaring på den nervøsitet og overfølsomhed over for sindsbevægelser, som man finder hos autister (ref.4 s.177).
    Mange børn med autisme har problemer med at behandle normale sanseindtryk. Det kan komme til udtryk som enten overfølsomhed eller underreaktivitet i forbindelse med berøringer, bevægelser, synsindtryk eller lyde (det kaldes sanse-integrations-dysfunktion). Nogle kan lide eller ikke lide visse fødevarer - baseret på teksturen eller farven - og ikke baseret på smagen. Nogle har usædvanlige sensoriske interesser - for eksempel at de skal hen og lugte-til-legetøj.
    SYNSSANSEN: Visse autister elsker at se lys, glinsende metal, blinkende ting, støvpartikler i lyset osv.
    LYDSANSEN: En person med autisme kan have "autistisk hørelse", dvs. problemer med at genkende stemmen hos en person, hvis personens stemme er kraftigere end normalt. Eller autisten kan være ude af stand til at filtrere lyde i bestemte situationer, såsom i store menneskemængder (cocktail party-effekten). En autist fortæller, at skoleklokken jog gennem ørerne som et tandlægebor, der ramte en nerve. Nogle børn med autisme kan ikke holde visse lyde ud, bl.a. lyden fra lastbiler, tog, motorcykler, larmende biler, flyvemaskiner, hamren og slåen, lyden af havet, fyrværkeri, råb, balloner der røres ved, tusch-penne til farvelægning. Men noget bestemt musik eller bestemte lyde kan virke beroligende (ref.1.29 s.180). En autist fandt lyden af dørklokken så rar, at han tvangsmæssig blev ved med at ringe på den. Som barn opførte Temple Grandin sig sommetider, som om hun var døv. Årsagen var, at hun ikke kunne modulere sanseindtryk, og at hendes hørelse var som at have et høreapparat sat på maximal lydstyrke, fortæller hun. Høje lyde forskrækker lydfølsomme autister, men kan også medføre et voldsomt ubehag, skriver Temple Grandin i sin selvbiografi, hvor hun fortæller om engang, hvor hun var på dækket af et skib, og kastede sig hylende ned på dækket, hver gang tågehornet tudede (ref.4 s.29). Ved juletid kunne det være lyden fra de mange stemmer, som gik hende på nerverne.
    FØLESANSEN: Problemer med følesansen kan desuden gøre det svært i forhold til at have tøj på, komme i bad, få vasket hår mv. Moderen til et barn med infantil autisme fortalte, at hendes datter kun drak vand, men sidst i teenage-alderen begyndte at kunne drikke juice. En anden mor fortalte, at hendes søn kun ville spise totalt moset mad. Da hun blev overtalt til at lade barnet være på et børnehjem nogle dage, for at hun selv kunne blive aflastet, sagde hun til personalet, at barnet kun ville spise moset mad. Imidlertid gav man barnet æblegrød i den tro, at det var ok, men der var klumper i, så moderen måtte hente barnet igen, fordi barnet ikke havde villet spise i to dage efter den oplevelse.
    AUTISTERS PROBLEMER MED BERØRING
    På hvilke måder har autister problemer med berøring?
    Autistiske børn løber sjældent hen for at få et knus, når de har behov for trøst (ref.1.23a s.221). Temple Grandin skriver, at det er en balancekunst at få et autistisk barn til at nyde berøring, fordi barnet let gribes af frygt for at blive overvældet af sanseindtrykket. Man kalder fænomenet "berøringsforsvar". Kroppen kan tørste efter menneskelig kontakt, men alligevel trækker personen sig i ubehag og forvirring, når kropskontakten kommer i stand. Temple Grandin svøbte sig i et tæppe for at dække sit behov for berøringsstimulation. . I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" kommer faderen for at hente sin søn på politistationen: Han løftede højre hånd og spredte fingrene i en vifte. Drengen gjorde det samme, og de lod fingrene røre hinanden. "Sådan gør vi, fordi sommetider vil Far gerne give mig et knus, men jeg kan ikke lide at give knus", forklarer drengen i bogen.
    AUTISTERS PROBLEMER MED FYSISK KLODSETHED
    Er fysisk klodsethed karakteristisk for autisme og Asperger-autisme?
    Fysisk klodsethed omtales ofte i diagnostiske beskrivelser af autisme (ref.2.2 & 2.42). Børn med Asperger-autisme kan være forsinkede i erhvervelsen af færdigheder, der kræver motoriske færdigheder, såsom at køre på cykel, og kan synes at bevæge sig akavet eller at føle sig "utilpas i egen krop". De kan have dårlig koordination, aparte arbejdsstillinger, unormale bevægelser såsom hoppende gangart, have svært ved at holde på en blyant, dårlig håndskrift osv. (ref.2.2 & 2.10). De kan have problemer med følelse af kroppens stilling (proprioception), hvilket bl.a. ses ved dårlig balance og finger/tommelfinger-anbringelsen. (Måling af motorisk-planlægnings-forstyrrelse, såkaldt dyspraksi).
    Det kan være næsten umuligt for nogle autister at udføre to bevægelsesprocesser samtidig. Temple Grandin skriver, at hun ikke kunne klappe i takt. Sidenhen lærte hun ved koncerter at skele til sidemanden, hvorved hun kunne holde klappetakten nogenlunde. Det er blevet nævnt, at der er en højre/venstre-forsinkelse i bevægeapparatet hos nogle autister (ref.4 s.34). Temple Grandin anbefaler kraftigt, at autister får musikalske og rytmiske aktiviteter, og fortæller, at de, der har talebesvær, undertiden kan synge ordene (ref.4 s.145).
    I en obduktion af en afdød autist fandt man for lavt antal Purkinje-celler i Lillehjernen (Cerebellum). Denne del af hjernen modulerer timingen og koordinationen af bevægelserne og disses indbyrdes rækkefølge. Temple Grandin skriver i sin bog fra 1986, at skader i Lillehjernen kan påvirke kontrollen med følelserne og den følelsesmæssige adfærd (ref.4 s.177).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT OPFATTE OVERORDNEDE HELHEDER (CENTRAL SAMMENHÆNG, CENTRAL KOHÆRENS, MENINGSHELHEDER, MENINGSFULDE SAMMENHÆNGE)
    Hvornår kan autister ikke se skoven for bare træer?
    Børn med autisme har ofte svært ved at opfatte helheder. "De kan ikke se skoven for bare træer". Den manglende opfattelse af helheder, der er så vigtig i socialt sprog, er blevet omtalt som manglende "central kohærens", men spørgsmålet er så, hvad begrebet "central kohærens" egentlig er for noget, og hvordan man kan måle det, og hvor denne egenskab findes (ref.1.23).
    Er der ting, som autister kan være dårligere til end mentalt retarderede?
    To engelske forskere, Beate Hermelin og Neil O'Connor, gjorde nogle epokegørende opdagelser, som de beskrev i bogen Psychological Experiments with Autistic Children (1970). De sammenlignende tre grupper børn med samme mentale alder (men altså med forskellig alder målt i leveår). De tre grupper bestod af: 1) Normale børn, 2) autistiske børn uden mental retardering, og 3) mentalt retarderede børn uden autisme. F.eks. blev børnene bedt om at huske ordene i en liste af ord (f.eks.: vindue-æble-bog-vand-måske-løb). Her klarede børnene i de tre grupper sig lige godt - og som man kunne forvente af børn med samme mentale alder. Men når ordene blev præsenteret i en "meningsfuld sammenhæng" (f.eks.: æble-grapefrugt-citron-pære-bil-båd-flyvemaskine) huskede både de normale børn og de mentalt retarderede børn uden autisme ordene bedre end ved prøven med de tilfældige ord. Denne ordliste havde nemlig "meningsfuld sammenhæng", idet børnene fik ideen om, at det drejede sig om transport af frugt. At tilføje mening hjælp dem altså til at huske ordene bedre. Men de autistiske børn kunne ikke tilføje en mening til ordlisten. En sådan manglende evne til at tilføje mening er et meget stort handicap på flere måder - bl.a. inden for social adfærd og kommunikation. Normale børn har evnen til at udlede og føje mening til det, de sanser. Lige fra fødslen fornemmer normale børn således, at menneskelige lyde er "meningsfulde", dvs. vigtigere for dem end andre lyde. Desuden kan normale børn uden undervisning lære at forstå sprog, hvilket jo er at tilføje mening til abstrakte lyde. At lydene er abstrakte kan let ses af en ordliste som "vaso - verre - bicchiere - glas". Disse fire forskellige abstrakte ord har nemlig samme mening: De betyder alle genstanden glas, men på forskellige sprog.
    Evner (ikke kun savante evner) hos autistiske børn blev studeret indgående mellem 1964 og 1970 af Beate Hermelin og Neil O'Connor i London, som blev lærere for Uta Frith. De lavede mange forsøg, som f.eks. kunne gå ud på at oplæse en række ord langsomt for barnet. De autistiske børn huskede altid de sidste ord bedst, og bemærkelsesværdigt blev de ikke bedre til at huske de første ord, hvis disse første ord gav mening i form af en sætning. En sætning kunne lyde: "hvor-er-skibet-henne-hvad-se-var-blad". De autistiske børn ville huske "se-var-blad", medens ikke-autistiske børn ville huske "hvor-er-skibet-henne" (ref.1.23a s.142).
    Har personer med autisme svært ved at se meningshelheder i talesprog?
    I normal konversation bruges ofte ukorrekt sprogbrug. Det sker så tit, at lytteren ikke opdager talefejlene. Normalmennesket sammenfatter i meningshelheder, så små ordfejl i almindelig konversation slet ikke opdages. Vi opfatter sjældent fejl i det, som vi selv siger, eller som den anden siger. Hvis man skrev ned, hvad der blev sagt, ville man se mange fejl, men normale mennesker vil næsten ikke kunne lade være med at korrigere fejl i sætninger og i det hele taget organisere stimuli i sammenhængende mønstre, som giver en form for mening. Men autister føler ikke trang til at organisere stimuli i meningshelheder og i sammenhængende mønstre (ref.1.23a s.143)..
    Det er langt lettere at huske ordlisten "ruk-mil-ruk-mil-ruk-mil-ruk" end at huske ordlisten "ruk-ruk-mil-ruk-mil-mil-ruk", fordi de første ord danner en orden, idet vrøvleordene "ruk" og "mil" kommer skiftevis. Det gør de ikke i den anden ordliste, og den er derfor sværere at huske for almindelige mennesker (ref.1.23a s.143). I en undersøgelse opdagede man, at børn med autisme ikke drog fordel af den første ordrækkes systematik. Betydning, mening og mønstre har helt afgørende fordele for normale børn, men derimod ikke fordele for autistiske børn. Normale børn har forkærlighed for sammenhænge, hvilket autistiske børn mangler en forkærlighed for! Den overordnede mønsterstruktur interesserer ikke autistiske børn, eller de fanger ikke dette mønster. Til gengæld fokuserer mennesker med autisme på små-elementer og detaljer i strukturen af emnet. En undersøgelse viste, at i mønstre med røde og grønne brikker fangede normale børn hurtigt reglen for mønsteret - ikke sjældet så meget, at de ofte overdrev reglerne på forudsigelige måder, og disse normale børn opfangede ofte essensen af hvert mønster allerede før de havde lært det ordentligt at kende - de var altså konstant orienteret imod at finde en overordnet mening i mønsteret. Som man af ovenstående kan forstå, gik autisterne helt anderledes til opgaven. Dette er jo ofte en ulempe, for evnen til at huske meningsløshed er langt mindre nyttig end evnen til at huske mening. At huske mening er noget, som vi tager for givet - og i en sådan grad, at det faktisk ikke længere gør indtryk på os, at vi husker meningsgivende ting. Men måske kan autisters evne udnyttes, som Leo Kanner måske lagde op til, da han skrev om: "den i sandhed fænomenale hukommelse, der sætter det autistiske barn i stand til at genkalde og gengive komplekse og meningsløse mønstre uanset hvor uorganiserede de er - i nøjagtig samme form, hvori de oprindeligt fremtrådte" (ref.1.23a s.145).
    Hvad menes med at autister ikke bruger indlejret tænkning?
    Professor i udviklingspsykologi Margaret Donaldson fra Edinburgh Universitet har i bogen "Childrens minds" fra 1978 beskrevet sine studier af såkaldt "uindlejret tænkning" (disembedded thought), som når barnet, der skal lære sprog, har problemer med at frigøre sproget fra dets indlejring i begivenhederne. (Børn kan langt bedre fange sprog, der slavisk kommer i takt med begivenhederne) (ref.1.23a s.139). Et simpelt eksempel på indlejret/uindlejret er: En giraf plus en giraf er to giraffer - og en blomst plus en blomst er to blomster (indlejret tænkning). At "en" plus "en" så er "to" ville være et eksempel på uindlejret tænkning). Nogle autistiske børn har problemer med at opfatte sammenhænge, og hvis et autistisk barn måske ikke indlejrer sproget i konteksten, får det også svært ved at lære det uindlejrede sprog. Normale børn, der kun kan huske at gengive 3 tal, kan let huske at gengive 12 ord, hvis disse ord danner en sætning (altså en sammenhæng), som f.eks. "Om søndagen gik børnene hen til en park for at fodre ænderne". Autistiske børn er dårligere til dette (ref.1.23a s.143).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT DANNE BEGREBER
    Kan autister danne begreber?
    Alle autister har problemer med at danne begreber. Denne tænkning foregår i den frontale cortex, der er analog til den administrerende direktør i en virksomhed. Forskere refererer til dårlig fungerende frontal cortex som, at der er problemer med udførelsesfunktionen i hjernen. I normale hjerner samles alle "computerkabler" fra alle dele af hjernen i den frontale cortex, som integrerer information om tænkning med de følelsesmæssige og sensoriske dele af hjernen. Som Temple Grandin skriver: mit direktørkontor har dårlige 'computer'-tilslutninger så jeg måtte bruge 'grafiske designere' i min "reklameafdeling" til at danne begreber ved at samle visuelle detaljer i kategorier. Videnskabelig forskning understøtter denne beskrivelse. Detaljerede visuelle og musikalske erindringer bor i den nederste primære visuelle og auditive cortex, hvorimod begreb-tænkning bor i hjerneområder, hvor input fra forskellige dele af hjernen samles.
    Kategoridannelse er begyndelsen på begrebsdannelse. Nancy Minshew har konstateret, at mennesker med autisme nemt kan sortere objekter i kategorier såsom rød eller blå, men at de har svært ved at tænke nye kategorier for grupper af almindelige genstande. Hvis mennesker med autisme blev præsenteret for en række almindelige ting på et bord, såsom hæftemaskiner, blyanter, bøger, en konvolut, et ur, en hat, golfbolde og en tennisketsjer, og bedt om at finde objekter, der indeholder papir, ville de kunne gøre det. Men de har ofte svært ved at foreslå nye kategorier (sådanne nye kategorier kunne f.eks. være "indeholder metal", "bruges til sport" osv.). Lærere bør hjælpe elever til at træne fleksibel tænkning ved at spille et spil, hvor det autistiske individ bliver bedt om at lave sådanne nye kategorier for genstandene. Derefter bør læreren få autisten til at forklare årsagen til, at genstanden kan sættes i denne kategori, foreslår Temple Grandin (ref.17).
    Hvad menes med at autister har problemer med at generalisere i sproget?
    Normale børn laver typisk fejl ved at overgeneralisere i de første faser af sprogudviklingen. F.eks. ved at opfatte lyden "stol", som også ord for en sofa, en taburet eller en bænk. Eller små børn uden autisme kan kalde noget for "glas", hvis det er en genstand, som man drikker af (kop, bæger, flaske). Senere opdager de, at de tager fejl og korrigerer så sig selv.
    Denne tendens hos det normale barn til at generalisere er en fordel, når der netop er brug for dette. Katte kan se forskellige ud, men det normale barn lærer, at trods forskellig farve osv. er det en kat. Det normale barn besidder altså en intuitiv evne til at lade sig styre af betydning fremfor af perception (synet af katten eller lyden af ordet får mindre betydning end begrebet kat). Den virkelige og synlige kat ikke er det vigtigste for det normale barns forståelse af ordet "kat" - for det vigtigste for det normale barn er meningen, der ligger bag - i dette tilfælde altså et dyr med karaktertræk som en kat. Sådan er det ikke for det autistiske barn. I de tidligste faser af sprogudviklingen hos børn med autisme er tendensen det modsatte. Det autistiske barn vil bruge ordet "kat" om én bestemt kat, og "stol" om en bestemt stol. Det autistiske barn ser ingen mening i, at genstande, der er større eller har en anden form og farve måske også skulle have navnet "stol". Det autistiske barns grundlæggende forståelse er nemlig baseret på, hvad barnet ser og hører (perception), og denne forståelse er alt for begrænset til, at barnet kan foretage spontane generaliseringer, sådan som det normale barn ligefrem har tendens til at gøre. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle autister ikke kan få en evne til at generalisere, men det kræver måske hjælp og utallige fejl at nå dertil.
    Autistiske børn kan have så svært ved at generalisere, at barnet har spist is med en ske, kan det ikke nødvendigvis forestille sig, at skeen også kan bruges til at spise suppe. Evnen til at generalisere kan imidlertid optrænes.
    En autistisk dreng opfandt selv forskellige ord for cykler, der ikke lignende hinanden. Han kunne finde på at navngive dem "hjul i mudder", "fødder på pedaler", "hjul i græsset" og "cykel", men forstod ikke, hvis man kaldte hans "fødder på pedaler" for en cykel (ref. 1.29 s.70).
    Hvis nogen siger ordet "kat", tænker Temple Grandin ikke på katte som begreb, men på en bestemt kat. Da Temple Grandin var barn kategoriserede hun hunde fra katte efter størrelse, men metoden duede ikke, da naboerne fik en lille gravhund. Hun var nødt til at lære at skelne små hunde fra katte ved at finde noget visuelt, som alle hunde havde og ingen katte havde, f.eks. at alle hunde har samme næse (kunne også være efter lyd, lugt eller pelsen at røre ved). Dette er sensorisk-baseret tankegang, ikke sproglig-baseret (begrebsmæssig) tankegang. Opdeling af oplysninger i forskellige kategorier er en fundamental egenskab ved hjernen. Studier af bier, rotter og aber viser, at oplysninger placeres i deres hjerner i kategorier med skarpe grænser. Franske forskere har registreret signaler fra den frontale cortex i en abes hjerne, mens den så på computerfremstillede billeder af hunde, der gradvis forvandledes til katte. Der var en tydelig ændring i hjernens signal, da kategorien skiftede til kat. I abens frontale cortex var billedet enten en hund eller en kat. Itzahak Fried fra UCLA-universitetet i Californien har vist, at individuelle neuroner lærer at reagere på specifikke kategorier. Optagelser af hjerneneuroner hos patienter, der gennemgår en hjerneoperation, viste, at én neuron kun kunne reagere på billeder af mad og en anden neuron kunne kun reagere på billeder af dyr. Dette neuron reagerede ikke på billeder af personer eller genstande. I en anden patient reagerede en neuron i hippocampus på billeder af en kvindelig filmskuespiller både med og uden kostume, men reagerede ikke på billeder af andre kvinder. Hippocampus er ligesom hjernens filfinder til lokalisering af oplysninger i hukommelseslageret (ref.17).
    Med tilegnelse af mere viden er Temple Grandin blevet i stand til at handle mindre autistisk. Hun skriver, at hendes sind fungerer ligesom en søgemaskine på internettet, der er indstillet til kun at få adgang til billeder. Jo flere billeder, hun har gemt på internettet inde i sin hjerne, jo flere skabeloner har hun til brug i en ny situation. Flere og flere informationer kan placeres i flere og flere kategorier, og disse kan placeres i hovedkategorier med mange underkategorier. For eksempel vittigheder, der gør at folk griner, og vittigheder, der ikke fungerer. (Temple Grandin holder mange foredrag, og bruger gerne vittigheder, selv om vittigheder er noget kunstigt for hende selv) (ref.17).
    For at hjælpe med at forstå den autistiske hjerne anbefaler Temple Grandin, at lærere og forældre bør spille med en internetsøgemaskine som Google for billeder. Det vil give folk, der er mere verbale tænkere en forståelse for, hvordan visuelt associativ tænkning virker. Mennesker med musiske og matematiske hjerner har en søgemaskine, der finder associationer mellem mønstre og mellem tal (ref.17).
    En Asperger-autist af en type, der er en verbal/logisk tænker, bruger verbale kategorier. En Asperger-patient, der fik bivirkninger af sin medicin, kunne ikke forklares, hvorfor han skulle prøve en anden medicin. Men han blev villig til at prøve en ny medicin, efter at han simpelthen blev fortalt, at de lyserøde piller havde gjort ham syg, og at han derfor skulle prøve de blå piller (ref.17).
    Asperger-autisten Temple Grandin har erkendt, at hun tænker og føler anderledes end almindelige mennesker, men at hendes tankegang også er meget forskellig fra de verbalt/logiske ikke-visuelle Asperger-autister, som danner kategorier af ord i stedet for billedkategorier. Den eneste fællesnævner for alle autisters tankegang er, at begreber kun kan dannes ved, at detaljer forinden forbindes i kategorier. Detaljerne samles til begreber, ligesom man sætter et puslespil sammen. Billedet på puslespillet kan ses, når blot 20 procent af puslespillet er sat sammen og danner et billede. Sådan kan autisten med besvær danne et begreb, når tilstrækkelig mange "brikker" er sat sammen i kategori-puslespillet (ref.17).
    PROBLEMER MED AT SE IRONI, SARKASME OG BETYDNINGSNUANCER
    Har personer med autisme svært ved at forstå ironi, sarkasme og betydningsnuancer?
    Mennesker med autisme har typisk ikke forståelse for betydningsnuancer, og har tendens til at se alting som sort eller hvidt. De kan have vanskeligheder ved, at ord kan betyde forskellige ting, eller at et udtryk ikke altid har samme betydning i alle sammenhænge. De har således overordentlig vanskeligt ved at håndtere ironi, hvor man jo siger det modsatte af, hvad man mener. Hvis man f.eks. siger: "Dette er sandelig et nydeligt vejr!", når det er uvejr. Ironi har ikke til hensigt at fornærme, skade eller håne (i så fald kaldes det sarkasme). For autisten ændres ordenes bogstavelige betydning ikke i en ironisk sammenhæng, og så går det galt. Det tyder på, at autisten ser detaljerne "som de er" og er upåvirkelig af den sammenhæng, de er indlejret i. Kun med stort besvær kan autisten lære at erkende subtile eller skiftende betydninger af ord (ref.1.23a s.194-195).
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL MANGLENDE EVNE TIL AT FORSTÅ IRONI
    En autistisk skoleelev, der taber en leverpostejmad på en bog, og af læreren får den ironiske kommentar: "Der var du sørme dygtig!" forstår det ikke, og vil måske finde på at gentage handlingen for at få endnu mere "ros".
    PROBLEMER MED AT VIDE HVORNÅR ET SPØRGSMÅL ER ET RETORISK SPØRGSMÅL
    Har personer med autisme svært ved at forstå retoriske spørgsmål?
    I bogen "Den mystiske sag om hunden i natten" får drengen spørgsmålet: "Christopher, hvor dum kan man være?", og forklarer læseren, at det er et retorisk spørgsmål, som man ikke skal svare på, og at det betyder, at spørgeren selv kender svaret på det, der spørges om, og at det er svært for autister at høre, når noget er et retorisk spørgsmål (ref.14 s.108).
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at forstå ikke-sagte intentioner?
    Et menneske med autisme forstår måske ikke, hvorfor en ansat, der gerne vil forfremmes, giver blomster til chefens sekretær, eller hvorfor en dreng overdriver sin gråd, når han er blevet skubbet omkuld af sin bror, eller hvorfor en høflig gæst siger nej tak, når maden bliver budt rundt endnu engang, selv om han stadig er sulten (ref.1.23a s.259).
    PROBLEMER MED AT FORSTÅ TALEMÅDER, METAFORER, BILLEDSPROG
    Har personer med autismespektrumforstyrrelse svært ved at forstå talemåder og billedsprog?
    Mennesker med autisme har en tendens til at være meget bogstavelige, og børn med Asperger-autisme synes at have særlige svagheder, når der bruges sprogvendinger, der ikke er bogstaveligt ment. De forstår ikke ironi, drilleri, humor, sarkasme, underforståede budskaber, metaforer, talemåder, idiomer - såsom at "køre lige hjem" (selv om vejen drejer undervejs) [udtrykket betyder at undgå svinkeærinder] eller at "få en kold skulder" [udtrykket betyder at blive afvist]. Udtryk som "Han tabte ansigt" og "Han viste ikke, hvilket ben han skulle stå på", kan få en autist til at lede efter ansigtsløse, benløse mennesker. Hvis en lærer siger "Fremragende", til drengens præstation, kan han tro, at læreren er vred på ham. Abstrakte ord som "indflydelse" er vanskelige at forklare for en person med autisme. Denne type sproglige og kommunikative vanskeligheder er undertiden det første tegn på autisme, som bliver opdaget, og det fører så i første omgang til en henvisning til en tale/høre-pædagog (hvor vanskelighederne beskrives med fagudtrykket "semantisk-pragmatisk sprogforstyrrelse"). Mennesker uden autisme har ofte en forventning om, at autisten bør fornemme skjulte betydninger i deres egne ord. Eller de tillægger det, som autisten siger, skjulte betydninger, som autisten ikke gør. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" opremses nogle metaforer: "Jeg tog ham med bukserne nede", "han var hendes øjesten", "de havde et skelet i skabet", "vi var svineheldige", "hunden var stendød" ("meta" i ordet metafor betyder "fra ét sted til et andet" og "ferein" betyder at bære). Bogstavelig opfattelse giver problemer: svin er ikke heldige, folk har ikke skeletter i deres skabe, sten i øjet har ikke noget at gøre med at holde af nogen. Overhovedet at skulle tænke over de bogstavelige betydninger gør det umuligt at huske, hvad den anden sagde. Hvis ordenes normalbetydning ændres, bliver autisten meget forvirret. Der er talrige eksempler på, at mennesker med autisme har problemer med at forholde sig til abstrakte ord, udtryksformer og ord, der kan have flere betydninger.
    Børn med Asperger-autisme kan have et usædvanlig sofistikeret ordforråd i en ung alder, men hvis de så ikke forstår billedsprog er det tegn på, at de bruger sproget bogstaveligt (ref.2.2). En autistisk dreng fik efter en gåtur i regnvejr besked på at tørre fødderne. Han tog sko og strømper af og tørrede fødderne på måtten. En anden autist blev panikslagen, da moderen sagde, at hun kunne græde øjnene ud af hovedet. En autistisk dreng hørte sin far tale om en festlig ven og sige "Han har rigtig slået til Søren", hvortil drengen sagde, at det måtte have gjort ondt. En anden autist insisterede på at tage sin cykel ind i huset hver dag efter at have hørt nogen sige, "natten falder på". En autistisk dreng hørte nogen sige om en onkel, at han havde været lænket til sengen i tre uger. Drengen syntes det var synd, at han skulle lænkes, for onkelen var ellers så sød (ref.1.29 s.78).
    PROBLEMER MED AT PÅSKØNNE HUMOR OG VITTIGHEDER
    Kan autister forstå humor og vittigheder?
    Der er stærke beviser for, at autister har svært ved at påskønne humor, men der findes samtidig også anekdotiske beretninger om humor hos personer med Asperger-autisme, hvilket synes at udfordre nogle af de psykologiske teorier om Asperger-autisme og autisme (ref.2.37). Selvom personer med Asperger-autisme som regel forstår det kognitive grundlag for humor, synes de at mangle forståelsen for, at hensigten med humor er at dele nydelse med andre (ref.2.16). Temple Grandin skriver, at det er sjældent hun ler, fordi vittigheder er for svære at forstå for et menneske med autisme. Men, som hun skriver, "det er interessant at afprøve at gentage lyden af en anden, der ler, og det får én til at føle sig mere tryg, hvis man har hørt denne lyd på et tidspunkt, hvor man faktisk følte sig lidt mere tryg, end man gør på nuværende tidspunkt" (ref.1.29. s.181).
    Margaret Dewey undersøgte mennesker med autisme ved at lade dem se vittighedstegninger fra The New Yorker. Selv meget velbegavede og højtuddannede autistiske personer var ikke i stand til at forstå vittighederne eller kunne ikke se det morsomme i dem (ref.1.23a s.201).
    En autistisk dreng gjorde det til sit projekt at prøve at forstå vittighedstegninger. Det lykkedes nogenlunde, selv om han aldrig lærte at værdsætte dem [@uglesiden/autisme-referencer|(ref.1.23a s.269)]].
    AUTISTERS FOKUSERING PÅ DETALJER
    Hvorfor fokuserer autister på detaljer?
    I bogen "Den mystiske sag om hunden i natten" (ref.14 s.184-186) skriver romanens fortæller: Hvis jeg står på en mark ude på landet lægger jeg mærke til alt, f.eks. at der er 19 køer, 31 huse i landsbyen, furer i markjorden og 35 andre ting... Når jeg er et nyt sted, og fordi jeg ser alting, er det som når en computer laver for mange ting på én gang og hovedprocessoren bliver blokeret og der ikke er plads nok tilbage til at tænke andre ting ... og det er endnu sværere hvis der er mange mennesker for de kan tale til én og gøre ting man ikke forventer... og sommetider er det ligesom når en computer går ned og så er jeg nødt til at lukke øjnene og holde mig for ørerne og stønne, hvilket er ligesom at trykke Ctrl+Alt+Del og lukke alle programmer og slukke computeren".
    Til gengæld for at mennesker med autisme ofte har svært ved at opfatte helheder, så de ikke kan " se skoven for bare træer", er autistiske børn ofte bedre til at opfatte detaljer end normale børn (de ser netop "træerne", og ikke "skoven"). Man hører undertiden den opfattelse, at autisten bliver stresset af den uforståelige mangfoldighed, som autisten ser som et kaos, og at fokusering på detaljer virker afstressende. Omvendt kunne intens fokusering på detaljer tænkes at give blindhed for helheden. Man kan spørge, om autisme skyldes en besynderligt anbragt opmærksomhed (uden adgang til de store mængder af information, der hos normalmennesket er samlet i en pulje)? (ref.1.23a s.162). Denne forskel har fået nogen til at fremsætte en teori om, at autisme er karakteriseret ved en bestemt perceptuel-kognitiv evne, som muliggør, at autister kan have bemærkelsesværdige evner inden for områder som matematik, ingeniørkunst, edb-programmer, jura-paragraffer, leksikalsk sprog, puslespil osv., på bekostning af store problemer med socialt sprog og at forstå verden på den måde, som normale mennesker gør det.
    Den abnorme fokusering på detaljer, og samtidig manglende bevidsthed om den kohærens-helhed, som er til stede, kan resultere i meget aparte forhold: En lille dreng med autisme var kun sød mod sin lærerinde, hvis hun havde et blåt bånd i håret. Uden det blå hårbånd betragtede drengen hende som en fremmed (ref.1.29 s.92). Adfærd kan altså være betinget af en perceptuel detalje.
    Man kan stille spørgsmålet, om mennesker med autisme er ude af stand til at opfatte omgivelserne meningsfuldt, fordi de er for gode til at diskriminere? (ref.1.23a s.161). Imidlertid kan mennesker med autisme udmærket kategorisere (de kan også kategorisere abstrakte figurer, stregtegninger og ord). og de har faktisk også evnen til at generalisere. En autistisk dreng samlede fnug fra gulvtæppet - og kunne altså opfatte små ting af forskellig form og farve inden for kategorien "fnug" (ref.1.23a s.161). Autisten kan altså måske nok generalisere, men kan måske ikke se behovet for at generalisere på tværs af forskelle (ref.1.23a s.161).
    Nancy Minshew fra Carnegie Mellon University i Pittsburgh har fundet, at normale hjerner har en tendens til at ignorere detaljerne, mens autister har tendens til at fokusere på detaljerne i stedet for den større helhed. Hun lod autister læse sætninger, mens de var i en scanner. Den autistiske hjerne var mest aktiv i den del af hjernen, der behandlede de enkelte ord. Hos normale mennesker var hjernen mest aktiv i den del, der analyserer hele sætninger. Asperger-hjerner var aktive i begge områder. Eric Courchesne fra University of California i San Diego har foreslået, at autisme kan være en forstyrrelse af forbindelserne mellem hjernekredsløb. Dette ville påvirke evnen til at integrere detalje-oplysninger fra den nederste del af hjernen (hvor de sensorisk baserede erindringer er lagret) med informationsbehandling på højere niveau i den frontale cortex. Systemerne på lavere niveau kan være upåvirket eller kan eventuelt være forstærkede. Han opdagede i en autistisk person, at de eneste dele af hjernen, der er normale, er den visuelle cortex og de områder i den bageste del af hjernen, der gemmer erindringer. Dette fund er med til at forklare visuel tænkning. Scanninger af autistiske hjerner har indikeret, at den hvide substans i det frontale cortex er unormalt tæt. Den hvide substans er hjernens "computer kabler", der forbinder forskellige dele af hjernen, (hvorimod den grå substans danner informationsbehandlingskredsløb). I stedet for at vokse normalt og forbinde de forskellige dele af hjernen, er den frontale cortex hos autister vokset overdrevent meget som et krat af sammenfiltrede computerkabler. I den normale hjerne behandles læsning af et ord og udtalen af et ord i forskellige dele af hjernen. Et forbindelseskredsløb mellem disse to områder gør det muligt at behandle oplysninger fra dem begge samtidig. Et grundlæggende problem i den autistiske hjerne og Asperger-hjernen er at "edb-kablerne" ikke fuldt ud forbinder hjernesystemer, der er placeret forskellige steder i hjernen. Lokale systemer kan have normale (eller forbedrede) interne forbindelser, men forbindelser over lange afstande mellem de forskellige lokale systemer kan være dårlige (ref.17).
    Den autistiske hjerne er som en kontorbygning, hvor nogle af det tværministerielle kommunikationssystemer ikke er forbundet sammen. Dårlig kommunikation mellem hjerneafdelinger er sandsynligvis årsagen til de ujævne færdigheder hos autister, hvor personen er god til én ting, men dårlig til noget andet. For at bruge computerkabel-analogien kan det begrænsede antal gode kabler lave gode forbindelser til nogle område, men må så lade andre områder have dårlige forbindelser (ref.17).
    Er alle autister visuelle tænkere?
    Temple Grandin troede oprindelig, at alle autister var visuelle tænkere som hende selv. Men efter at have talt med hundredvis af familier med autisme opdagede hun, at der er forskellige typer af specialiserede hjerner. Perception (sansning, f.eks. via synet og hørelsen) er autistens stærke side, især overfor objekter, og dette kan udnyttes, hvis det gøres på den rigtige måde. Alle autister tænker desuden i detaljer, men der er tre grundlæggende kategorier af specialiserede autisthjerner, og måske er nogle kombinationer af disse kategorier.
    Visuelle tænkere, ligesom Temple Grandin, danner mere eller mindre specifikke billeder. Nogle kan danne billeder af bestemte steder og andre danner vage konceptuelle billeder. Visuelle autister har svært ved at lære fremmedsprog og algebra-matematik (men er bedre til visuelle former for matematik såsom trigonometri eller geometri). Visuelle autister vil ofte kunne tegne og nogle kan få job inden for grafisk design, smykkefremstilling, byggeri, automatisering i firmaer eller som automekanikere.
    Musiske og matematiske tænkere tænker i mønstre. Disse mennesker er gode til matematik, skak og programmering af computere. Nogle ser relationer mellem mønstre og tal i stedet for fotografiske billeder. De er musisk interesseret og kan spille efter gehør, og kan få job inden for edb-programmering, kemi, statistik, teknik, musik og fysik. Skriftsprog kræves ikke til mønster-tænkning. Inkaerne brugte komplekse bundter af knyttede snore til at holde styr på skatter, arbejdskraft og handel blandt tusind mennesker.
    Verbalt-logiske tænkere tænker i orddetaljer. De elsker ofte historie, fremmedsprog, vejrstatistik og aktiemarkedrapporter. Som børn har de ofte et stort kendskab til sportsresultater. De er ikke visuelle tænkere, og de er ofte dårlige til tegning. Børn med taleforsinkelse er mere tilbøjelige til at blive visuelle eller musisk/ matematiske tænkere. Personer, der ikke havde taleforsinkelser som barn, bliver ofte ordspecialister og finder job inden for oversættelse, journalistik, regnskab, taleterapi, specialundervisning, biblioteksarbejde eller regnskabsanalyse (ref.17).
    Da autisthjerner er specialiserede, skal der lægges mere pædagogisk vægt på at opbygge deres styrker i stedet for kun at arbejde på det, de er dårlige til, mener Temple Grandin. At undervise hende i algebra-matematik var ubrugeligt, fordi hun ikke kunne visualisere dette emne, og uden billeder kunne hun ikke danne tanker. Lærere og forældre skal udvikle barnets talenter inden for færdigheder, som i sidste ende kan blive til tilfredsstillende job eller gode fritidsinteresser (ref.17).
    Har personer med en autismespektrumsdiagnose særlige styrker, når det gælder om at kunne opfatte detaljer meget hurtigt?
    Jens Christiansen fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet, har i samarbejde med Center for Autisme udført studier, hvor forsøgspersonerne skulle holde øje med bogstaver, som blev vist meget kortvarigt (10-200 tusindedele af et sekund) på en computerskærm. De skulle på tastaturet notere bogstaverne, de så. Københavns Universitet har igennem de seneste 35 år udviklet matematiske modeller til analyse af, hvordan personernes opmærksomhed fungerer i sådanne forsøg, og i dag bruges forsøgsmodellen af over 20 forskergrupper i verden. Jens Christiansen håbede, at undersøgelsen ville vise, at opmærksomheden fungerer anderledes hos personer med autisme, men resultaterne viste, at der ifølge denne opmærksomhedstest ikke var nogen forskel i forhold til normalpersoner. (Man målte det korteste antal millisekunder et bogstav skal vises for at en person kan genkende det, samt hastigheden hvormed et bogstav blev processeret og genkendt, og antallet af bogstaver der kan lagres kortvarigt i den visuelle korttidshukommelse, samt evnen til at ignorere distraherende blå bogstaver der ikke skal rapporteres (kun røde bogstaver skulle rapporteres) (ref.8).
    Skyldes autisters bedre opdagelse af detaljer en bedre visuel perception for former mv. eller en mere opmærksom bevidsthed for detaljer? .
    At få øje på en rød sok blandt blå sokker er relativt let. Også selv om der er distraherende objekter. Det skyldes, at objektet kun adskiller sig fra sine omgivelser i en parameter (farve). Sådanne enkle parametre kaldes simple features. De "springer" let frem i bevidstheden. En rød sok blandt blå sokker og røde lommetørklæder er sværere at se. Det skyldes, at der er flere parametre (her farve og form). Sammenlægninger af flere parametre kaldes feature conjunctions. De "springer" ikke let frem i bevidstheden, men kræver snarere en bevidst visuel søgning - og denne søgningsevnen er generelt bedre hos autister! Det vides imidlertid ikke, om dette skyldes bedre før-bevidst visuel processering eller bedre visuel bevidsthed og opmærksomhed. Springer en rød sok blandt blå sokker og røde lommetørklæder bedre frem i bevidstheden hos personer med autisme? Eller kræver det i stedet bevidst visuel søgen, som udføres hurtigere af autister? Joshua Skewes, Karsten Olsen, Line Gebaur, og Uta Frith er forskere i kognitiv neurovidenskab og tilknyttet Interacting Minds Center ved Aarhus Universitet. hvor de med deltagere fra Center for Autisme studerer dette emne (ref.9).
    Ofte bliver autistens følelser bevæget af detaljer snarere end af større begivenheder. En autistisk dreng var blevet godt forberedt på, at han skulle på tur med sin mor, men blev først glad, da moderen lovede at tage sine trefarvede øreringe på (ref.1.29 s.165).
    På hvilke måder kan autister gå op i ting, som virker besynderlige for andre?
    Højtfungerende autister kan mangle noget, som giver sig udtryk i besynderligheder. En sådan dreng spurgte engang i en zoologisk have, hvor langt pilen, man brugte til at bedøve slanger med, stak ind i dyret - og var chokeret over, at guiden ikke kunne svaret på millimeter (ref. 1.29 s.80).
    Hvad menes med at autister er gode til at finde indlejrede figurer?
    Måske er det evnen til at fokusere på detajler, som bevirker at autister også er fremragende til at opdage skjulte/indlejrede figurer (embedded figures), når f.eks. autisten bliver bedt om at "finde huset" i en tegning af en barnevogn (stregerne, der "er huset" vises på en anden tegning og de samme streger er altså skjult inde i tegningen af barnevognen, og for det normale menneske vil helheden af barnevognen gøre det noget sværere at lokalisere stregerne af det skjulte hus på tegningen (ref.1.23a s.146). Tendensen for det normale menneske at se helheden frem for delelementerne er så udtalt, at det føles som en stærk naturkraft, der holder sammen på helheden, og hvor ikke-autisten kun med stort besvær kan overvinde denne kraft, så delelementerne bliver synlige. Normale mennesker kan ikke lade være med at skabe mening, eller opfinde mening hvor der ingen mening er. Det strider mod det normale menneskets tilbøjeligheder at beskæftige sig med noget tilsyneladende meningsløst. (Denne tendens hos normalmennesket er nyttig, men også en begrænsning, der fastholder falske overbevisninger, og afholder normalmennesket i at gå nye veje.
    I filmkomedien "Velkommen, Mr. Chance" spiller Peter Sellers en autistisk helt, der ophøjes til guru af en gruppe lettroende mennesker. Han taler langsomt og afmålt om banaliteter, men det modtages med entusiasme, fortolkes og tillægges dyb betydning (ref.1.23a s.201). Her er det altså ikke-autisternes trang til at tillægge intentioner, tro og dyb mening på alt muligt, som gøres til grin).
    Hvor normalmennesket ser en sammenhængende verden, ser autisten en fragmenteret verden. Når autisten er særlig god til at "finde huset" i et virvar af streger på en tegning af en gyngehest, siger man, at autisten er "felt-uafhængig" (kontekstfrigjort, distancerende, segmenterende), dvs. ser bort fra konteksten og helheden af "feltet". Desværre betyder det, at autisten så også ser bort fra den sociale kontekst, sammenhæng og mening. Social felt-uafhængighed er virkelig et handicap. Den centrale, sammenhængsskabende kraft er svag ("distancering") hos det autistiske menneske - og det kan være svagt kontrolleret, så input-processer løber amok, og så stop-processer ikke udføres (ref.1.23a s.150). Autister kan have det sådan, at små enkle bevægelser kan fremkalde en tilstand, hvor denne aktivitet ikke straks kan standses, selv om personen egentlig gerne vil (perseveration) (ref.4 s.18).
    Hvad menes med at autister kan have defekte stop-processer?
    At stop-processer undertiden er defekte er det følgende et eksempel på: En person havde lært at sætte fire knapper på jakker. Da noget en dag gik galt, og hun kom til at sætte fem knapper på, fortsatte hun robotagtigt med at sætte knapper på, indtil en værkfører kom og stoppede hende efter af hun havde sat over tyve knapper overalt på jakken.
    Måske er det Asperger-autistiske barn, som ikke stopper af sig selv med at amme, men bare suger og suger, et lignende eksempel på manglende stop-kontrol.
    Hvordan viser forkærlighed for mønstre sig ved autisme?
    Børn med autisme kan som deres foretrukne leg stille dukker og legetøjsbiler op på snorlige rækker, sætte klodser op i rækkefølge efter størrelse og farve i stedet for at bruge klodserne til at bygge noget.
    NÅR AUTISTER LADER SIG BEGRÆNSE
    Hvorfor lader autister sig begrænse?
    Børn med autisme har problemer med at opfatte det, der ligger ud over den information, der gives. Autister lader sig begrænse, ofte så ekstremt meget, at det er uforståeligt, selv ud fra teorien om det manglende overblik og den begrænsede situationsopfattelse. Et par eksempler viser fænomenet: Da man i et forsøg gav artistiske børn 2 eller 4 farvestempler at lege med, benyttede de kun nogle af farvestemplerne, hvorimod normale børn altid udnyttede alle farvestemplerne. Tilsvarende gav man i et andet forsøg de autistiske børn mulighed for at spille på en xylofon med to eller fire toner, og igen så man, at de ikke udnyttede alle xylofontonerne (ref.1.23a s.173).
    En autistisk dreng var optaget af et legetøj-fly, som han igen og igen fløj ½ meter med. Da han fik vist en rute på hele fritidsområdet, og hvor man fastklæbede ting undervejs, kunne han nu - efter denne konkrete, visuelle støtte i undervisningen - flyve på hele denne lange rute og ikke kun ½ meter. Denne træning burde kaldes "visuel støtteundervisning". (Man har hidtil kaldt det "struktureret undervisning", hvilket er en mindre klar betegnelse).
    Et nærliggende problem er, at autister ofte undgår variation, dvs. stiller uforanderlighed som betingelse. En autist ville i flere år kun spise pålægsmadder. En anden ville kun drikke vand. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" vil Asperger-drengen ikke have ting, der er gule eller brune (ref.1.23a s.174). Mentalt retarderede ikke-autister er mindre rigide end autister kan være (ref.1.23a s.175).
    ØNSKE OM FORUDSIGELIGHED, UFORANDERLIGHED, RUTINER VED AUTISME
    Hvordan viser ønsket om forudsigelighed sig ved autisme?
    Autister føler sig omgivet af en mærkelig verden, som de desperat forsøger at bringe orden i (ref.4. s.21).
    For de fleste mennesker er en overraskelse i juletiden normalt noget rart, men for en autist er ting ofte kun rare, når de er forudsigelige. Man kan vise den autistiske dreng reklamen for det legetøj, som julemanden vil komme med, og hvordan barnet kan bruge legetøjet. Derefter kan man lave en kalender med hvide sider, som drengen selv kan rive af, en for hver dag. Billedet med overraskelsen klæbes på et ark rødt papir på dagen for gaven. Desuden kan man give barnet mulighed for at se den virkelige gave i forretningen, idet den jo ser anderledes ud i virkeligheden end på reklamen. Eventuelt låner barnet legetøjet på et legetøjsbibliotek for at sikre, at det ikke er for vanskeligt for barnet. Lillejuleaften får barnet forklaret, hvilket slags papir gaven er pakket ind i. På den store dag dukker det røde ark frem på barnets kalender. Uden denne omfattende forberedelse ville barnet kyle pakken på gulvet, og råbe og skrige på grund af ubehaget ved uforudsigeligheden, men ikke med denne forberedelse. Beretteren skriver om barnets modtagelse af gaven: "Han blinker et par gange, åbner og lukker munden, hiver sig lidt i håret, hopper akavet op og ned et par gange - og jeg kan se, at han er virkelig lykkelig" (ref.1.29 s.14).
    Hvorfor er det vigtigt for en autist at have orden i sit liv?
    En person med autisme opfatter ikke ting, der sker, i en sammenhæng. For autisten synes ting at ske tilfældigt og uventet og af uforståelige grunde. Man mener, at sådanne personer, der ikke har andre holdepunkter for forståelse, i stedet søger perceptuelle holdepunkter - de bliver perfektionister, hvor orden skabes og består, og intet ændrer sig. Det giver en fornemmelse af tryghed - i en tilsyneladende uforudsigelig verden. Den bizarre adfærd hos mennesker med autisme er ikke så skør set gennem deres øjne. Man kan ikke tale sig ud af dette kaos, fordi verbale forklaringer om, hvornår og hvorfor og hvordan en begivenhed finder sted, ville være en utilstrækkelig forklaring for det autistiske menneske. I romanen "Den mystiske sag om hunden i natten" får drengen at vide, at han ikke skal blande sig i andre folks sager (da han vil opklare mordet på hunden). Det giver ikke mening for ham, for hans far reparerer defekte vandvarmere i andre folks huse osv. Alle blander sig i andre folks sager, konkluderer drengen.
    En dreng med autisme havde været på ferie i bjerge med sne og is, og var begejstret for det. Han havde hver dag haft en rød trøje på. Da moderen en dag gav ham den røde trøje på, to måneder efter ferien, gik drengen hele dagen i spændt forventning om endnu en ferietur. Om aftenen fik drengen et voldsomt affektudbrud til familiens store overraskelse (ref.1.29 s.39).
    En anden familie oplevede noget lignende. Deres barn med autisme var glad for at komme i supermarkedet. Da familien en dag kørte af sted, fik barnet undervejs et hysterisk anfald. Årsagen var, at de kørte væk fra vejen mod supermarkedet. Da moderen havde taget den stråkurv med, som barnet forbandt med, at de skulle i supermarkedet, var det ubærligt for barnet, at de drejede i en anden retning (ref.1.29 s.39).
    Det er altså det autistiske menneskes forsøg på at skabe orden i deres liv på deres egen måde - i mangel af forståelse og abstrakte ord. De bruger konkrete billed-associationer ("perceptuelle associationer") for at få hjælp for at opnå dette. Det er lettere at hjælpe mennesker med autisme, når vi forstår, at den aparte adfærd faktisk har et formål for autisten. Det første skridt til at hjælpe er altså at kunne se tingene "gennem autistens øjne".
    Fordi livet for en autistisk person er en forvirrende masse af lyde og synsindtryk, hjælper det meget, hvis han kan få orden på sit liv - i form af forudsigelighed hele dagen - og hver eneste dag. Det kan være i form af fastlagte tidspunkter og steder for alting. F.eks. at daglige gøremål, såsom at tage bad, spise, vaske hænder og børste tænder, gøres på samme tidspunkt hver dag. Eller f.eks. at lytte til musik på et bestemt tidspunkt hver dag. Der må så være en vis balance i retning af at kunne gøre små fremskrift uden at ændringer medfører angst.
    Hvorfor kræver autister undertiden uforanderlighed?
    En autistisk krævede præcis normalplacering af alle genstande i familiens opholdsstue, hvilket kunne tage 3 timer at opnå (ref.1.23a s.174). Uforanderlighed giver ro og afstresser. Uforanderligheden behøver ikke at være komplet. (Hvis man ser på himlen ser man varierende skyer, og havets bølger er ikke helt ens, men alligevel beroligende). Man kan få en slags forståelse af, hvordan autisten må føle det, hvis man tænker på, hvordan man selv ville have det, hvis man skulle rejse til Bulgarien og holde et foredrag. Ved ankomsten ville man straks stille spørgsmål om, hvor konferencen er, hvor mødesalen er, hvor man skal sove, hvor man kan få mad osv. Man kan ikke tale og forstå bulgarsk, og man har hørt, at hvis folk ryster på hovedet betyder det ja, og hvis de nikker betyder det nej. Man vil først føle sig roligere, når alle disse ting er afklaret. Børn med autisme har brug for samme forudsigelighed, f.eks. tæt association mellem steder og aktiviteter. Alle mennesker ønsker forudsigelighed i deres liv. Man kan sige, at autister har brug for tolke, der kan oplyse om, hvor og hvornår noget skal ske. Forældre til autistiske børn opdager, at deres hverdag er mindre forudsigelig, end de troede. Man spiser ikke i soveværelset og sover ikke i stuen, med få undtagelser, men måske klæder man nogle dage barnet på i stuen og andre dage i køkkenet.
    Endnu sværere kan det autistiske barn have ved at forstå sammenhængene mellem skolens klasseværelser og aktiviteterne. Hvis det er et problem, kan man indrette et arbejdshjørne i klasseværelset, et spisehjørne, et legehjørne osv. i klasseværelset. Det autistiske barn kan derimod få ubehag eller ligefrem angst ved at være i kantinen, i skolegården eller på gangene, hvor kaos synes at herske. Integration med andre børn og steder kan tage tid. Nogle autistiske elever har svært ved at være tæt på andre mennesker, og den slags ting kan man tage højde for. Men hvis man i øvrigt gør omgivelserne forudsigelige ved hjælp af rutiner og ved at kombinere disse med opgaver, som eleverne kan klare eller næsten klare, så kan en vis uforudsigelighed accepteres af autisten. Nogle autistiske børn kan hjælpes ved at fysisk-afskærme dem, så de sidder i en boks, der holder andre mennesker ude fra deres synsfelt, når de skal arbejde med noget. Da autistiske børn også har kommunikationsproblemer, undgår pædagoger at tale i lange talestrømme, når de er sammen med børn med autisme, og især undgår man irrelevant tale, der vil distrahere barnets dårlige koncentrationsevne. Autistiske børn er desuden ikke i stand til at følge instruktioner, der er rettet mod hele gruppen af børn. Børn med autisme skal have egne borde til at udføre selvstændigt arbejde.
    Hvordan kan billedassociationer hjælpe autister til at håndtere abstrakte ting?
    Når man som autist ser verden som billeder bliver abstrakte ting svært at håndtere og kommunikere. Det kan være begreber som "god", "dårlig", "glad" osv. En 12-årig autistisk pige, Jessy Park, lærte sig selv at beskrive abstrakte begreber som god og dårlig. Gode ting (f.eks. rockmusik), var repræsenteret ved en tegning af 4 døre og ingen skyer, temmelig godt (f.eks. klassisk musik): 2 døre og 2 skyer, meget dårligt (f.eks. det talte ord): ingen døre og 4 skyer. Hun havde altså dannet et visuelt bedømmelsessystem ved hjælp af døre og skyer. Hendes værdier for "gode og dårlige tal" lærte forskerne aldrig at forstå (ref.17).
    Mange mennesker er helt uforstående over for autistiske symboler, men for en autistisk person kan visuelle symboler være den eneste håndgribelige forståelse af verden. For eksempel kan "fransk toast" betyde "glad", hvis barnet var glad, da det spiste det. Når barnet visualiserer et stykke af fransk toast, bliver han glad. Et visuelt billede eller ord bliver forbundet med en oplevelse. Autisten Jessy Parks mor opdagede hendes datters fascination og glæde ved varmeapparater eller trin-indstillingen til et elektrisk tæppe. Jessy Park kunne tale, men var ikke i stand til at fortælle, hvorfor de særlige ting var vigtige. Måske forbandt hun det med varme og sikkerhed. På et tidspunkt blev en delvis hørt sang forbundet med "ved ikke".
    Hvordan viser behovet for faste rutiner sig ved autisme?
    Børn med autismespektrumforstyrrelse holder gerne fast i den samme velkendte rutine, og bliver let forstyrret, hvis der sker ændringer fra denne rutine - og selv små ændringer kan udløse raserianfald. Autistiske børn kan aggressivt afvise nyt legetøj eller nye aktiviteter, hvis det ikke passer til deres særinteresse. At tage en ny skoletaske i brug er et stort problem. En baby forlangte, at den nye sut var gjort blød som den gamle for at blive accepteret.
    DÅRLIG EFTERLIGNINGSEVNE (IMITATION) HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er dårlig efterligningsevne (imitation) karakteristisk ved autisme?
    Evnen til efterligning (imitation) er vigtig på flere planer. Imitation er vigtig for sprogudvikling, for at kunne tænke abstrakt og for forståelsen af følelser og social adfærd (ref.1.29 s.164). Viden om andre mennesker og selvindsigt kommer fra vores følelsesmæssige forhold til andre. Ved at prøve at forstå andres følelser, lærer normale børn også noget om deres egne følelser. Disse ting er autister ofte afskåret fra - selv om autisten selv har følelser, endog ofte meget stærke følelser. Ifølge en hypotese er autisten ikke i stand til at holde billedet af en anden persons adfærd længe nok i sin hukommelse til at kunne nå at efterligne det (ref. 11 s.32). En lignende hypotese foreslår, at fordi autisten ikke kan holde billedet af de forskellige udtryksformer i hukommelsen, bliver det i stedet de ydre træk (f.eks. åben mund hos den anden person), som bruges til at tolke den anden person (og det duer ikke, da åben mund f.eks. både kan betyde frygt og overraskelse) (ref. 11 s.32). For at kunne lege lade-som-om (eng: pretend play) er det også nødvendigt at kunne holde billedet af det, man vil lade som om eller forestille sig at gøre, være i hukommelsen, og ifølge en hypotese er dette ikke muligt for autisten, som derfor ikke kan udføre lade-som-om-lege (ref. 11 s.32). Måske har dette også sammenhæng med de problemer, som Asperger-autister har med at planlægge, hvordan en opgave skal løses. En Asperger-dreng havde været et år i klasselokalet, men da han blev bedt om at hente noget papir vandrede han rundt og endte med at stille sig fortabt midt i rummet. En anden Asperger-dreng blev bedt om at dele kiks ud til de andre, men kunne ikke finde ud af, hvor han skulle begynde, og da han kom til det bord, hvor hans plads var, satte han sig der og spiste en kiks, selv om han kun havde delt ud på to borde. Det kan også være et problem at starte på en opgave, og Asperger-barnet sidder måske med alle de ting foran sig, som skal bruges, men kommer først i gang, når nogen viser præcis, hvor barnet kan starte på opgaven. Tilsvarende kan det et problem at finde ud af at stoppe, hvilket måske også er en manglende evne hos autisten til at forestille sig dette som et mentalt billede (ref. 11 s.32)
    Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?
    Teorien om spejlneuron-systemet antager, at ændringer i udviklingen af spejlneuroner (særlige hjernenerveceller) forstyrrer evnen til at efterligne (ved imitation). Dette fører til problemer med at afkode sociale koder (ref.2.50 & 2.57). For eksempel viste en undersøgelse, at aktiveringen af hjernenervekredsløb, der er relateret til imitation, er forsinket hos personer med Asperger-autisme (ref.2.58). fMRI-Scanninger af hjernen kan bruges til at bekræfte spejlneuron-teorien (ref.2.49 & 2.50).
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT FORSTÅ SYMBOLLEGE OG LADEN-SOM-OM LEGE
    Hvorfor har autistiske børn problemer med at forstå lade-som-om lege og andre symbollege?
    Børn med autisme kan ikke altid fatte mere end den konkrete information, de får. "De lever efter bogstavet". Normale børn giver deres dukke mad, lægger dukken i seng, sætter dukken på en stol osv. Sådanne lade-som-om lege giver god mening for normale børn. Et autistisk barn mangler sådanne symbollege og har en anderledes og svækket forestillingsevne. Det er helt forkert at tolke det som aggression mod moderen, at det autistiske barn smækker en legetøjssko i bordet. Det ville nemlig være en symbolsk fortolkning, som det autistiske barn ikke kan udføre (ref.1.29 s.33). Talentet for forståelse af den menneskelige adfærd er ikke fraværende hos autister, men det er forstyrret. Mange autister forstår faktisk visse betydninger, der udtrykkes gennem kommunikation, social adfærd eller endog i fantasien. Men de har vanskeligt ved at tilføje mening til nuancerne og til komplekse sociale situationer (ref.1.29 s.34).
    Konkret kan autisten have vanskeligheder med ting, som ikke er, som de bogstaveligt giver sig ud for. En dreng blev chokeret, da broderen havde lagt et lagen over et bord og sagde "Kom og leg inde i huset". For den autistiske dreng var det på ingen måde et hus, men noget helt uset, ukendt og angstprovokerende.
    Eugene Ionesco har skrevet en historie (for normale børn), som illustrerer problemet, som autistiske børn får, når ord kan forskellige betydninger. I historien fortæller en far til sin datter, at gulvet i virkeligheden hedder loft, brød hedder i virkeligheden sengetæppe, hoved hedder i virkeligheden bagdel osv. En pige i bogen siger, at hun sidder med bagdelen på loftet og spiser sengetæppe (ref.1.29 s.79). Medens det for normale børn er skægt sådan at vende tingene på hovedet, er det skræmmende for autistiske børn, der allerede har besvær nok med at forstå verdenen i dens bogstavelige forstand.
    STEREOTYP ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser stereotyp adfærd sig ved autisme?
    Begrænset, gentagende adfærd kaldes "stereotyp adfærd". Skønt mennesker med autisme som regel virker fysisk normale og ofte har rimelig god motorisk kontrol, frembringer de gerne usædvanlige, gentagne og ensformige bevægelser, såsom rysten med hovedet eller rokken frem og tilbage med overkroppen, eller at flappe og baske med hænderne eller at vippe og vride med fingrene - f.eks. når de er glade eller kede af det. Denne adfærd kaldes selvstimulation eller "stimming". Både børn og voksne med autisme kan hengive sig til en sådan gentagen adfærd i timevis. Nogle børn med autisme leger med legetøj på gentagen og fantasiløs måde, og udviser særlig interesse for legetøj med lyde, som de så aktiverer igen og igen, eller de engagerer sig i gentagne aktiviteter, som for eksempel at slå lyskontakter til og fra, åbne og lukke knirkende døre eller lignende. De kan også ønske at se den samme film igen og igen, eller måske den samme scene i en film igen og igen, og de kan f.eks. lære at recitere dialogen fuldstændig præcis. Endeløs gentagelse af et enkelt ord eller en sætning, endda gentaget et specifikt antal gange, kan også blive en del af barnets daglige rutine.
    Hvis man antager, at stereotyp adfærd giver autisten en tryghed, måske endog en slags eufori-følelse, kan man spørge, om man har ret til at tage denne adfærd fra personen (ref.1.29 s.198). Omvendt kan en bestemt adfærd være risikabel - et autistisk barn puttede f.eks. alt muligt ind i munden, så snart han fik lejlighed til det, med risiko for at få noget galt i halsen. Løsningen blev at give drengen en klud at sutte på. For at fjerne alt fra drengen ville kun frustrere ham. Det drejer sig altså om at forandre situationen og omgivelserne, når selve adfærden ikke kan ændres. Det viste sig, at drengen udførte denne adfærd sjældnere, når han arbejdede. Det tydede derfor på, at det var en form for selvstimulering, når der ikke skete noget. Nogle gange har man kunnet fjerne den uønskede adfærd ved simpelthen at bede forældrene skrive ned, hvornår adfærden opstår. Når forældrene på den måde bliver opmærksom på dette, og ændrer deres egen reaktion på adfærden, holder det måske op, f.eks. hvis barnets adfærd var bundet i et ønske om at opnå en bestemt reaktion fra forældrene.
    Tilsvarende kan man spørge ind til årsagen til, at et autistisk barn f.eks. ikke vil lege (han gør altid det samme, og vil ikke lege med andre børn og kan ikke underholde sig selv, og han kaster blot rundt med broderens legetøj). Det ville være dårlig opførsel for et normalt barn, men denne synsvinkel er ikke særlig konstruktiv, når der er tale om et autistisk barn. Den problematiske adfærd viser sig nemlig ofte at være før-kommunikativ adfærd. Blandt årsagerne hertil kan f.eks. være, at barnet ikke kan organisere sin adfærd (han kan ikke se begyndelsen, varigheden og slutningen), eller at barnet har for få visuelle hjælpemidler, eller leger på en anden måde, eller ikke forstår, at dukker symboliserer mennesker, eller ikke forstår det normale liv og derfor ikke kan indgå i lege, som afspejler det normale liv, eller ikke forstår sprog nok til at lege med andre, eller ikke forstår spillereglerne i sociale lege, eller har ringe trang til at udforske.
    Man kan bryde en rutine ved at forandre omgivelserne. Eller man kan lære barnet stereotype handlinger, som er tilladelige (kaste ringe i et ringspil, bruge en yoyo). Man kan aflede ved at opstille regler for, hvornår en adfærd godt må udføres, bruge adfærden som en belønning osv. Visse stereotype handlinger er tilladte, f.eks. ved madlavning, musik, tegne, støvsuge. En autistisk dreng med hang til at slå glas i stykker endte som glaspuster (ref.1.29 s.205).
    Normale mennesker (såkaldt "neurotypiske individer") vil undertiden udføre stereotypier: Gå frem og tilbage, tromme i bordet, nynne, sveje, rokke, klø sig, bide negle, klappe (ref.1.23a s.171). For normale mennesker signalerer stereotyp adfærd kedsomhed eller uopmærksomhed, der er uønskværdigt at signalere til andre, og en normal person vil derfor typisk undertrykke sin stereotype adfærd, når andre kan se det (ref.1.23a s.172). En forsker bemærkede, at nervøse studerende, der skulle ind til eksamen, udførte stereotype bevægelser, men typisk gjorde dette meget mindre, når andre personer var i nærheden. Denne ydre påvirkning medførte altså, at stereotypien kunne undertrykkes (idet det formodentlig er socialt uønskværdigt).
    Autisten har næppe samme opfattelse af, at det er socialt uønskværdigt, men dette forklarer ikke de undertiden ekstreme stereotypier, som nogle autister udfører. Man kan kunstigt fremkalde stereotypier ved at stimulere dopaminsystemet (ved hjælp af store doser amfetamin). Stereotypierne kan altså skyldes en dysfunktion i dopaminsystemet hos autister. Men spørgsmålet er, om det så også kan forklare de komplekse rutinemønstre, som er en slags stereotypier på højere plan (interessefikseringer, sammensatte sekvenser af tanker, lange tvangslignende handlingsmønstre - f.eks. ringe på dørklokker, se spejlbilleder, putte ting i postkasser osv.).
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at stereotyp adfærd kan reducere sansechok hos frustrerede dyr, og har vist sig at sænke stress-hormonet cortisol (ref.4 s.110).
    I leg hos børn med autisme forekommer visse stereotype adfærdsmønstre: Når barnet kun er 4 måneder gammelt, vil det udforske sine omgivelser gennem enkle årsag-og-virkning-lege (ryst en rangle og få samme lyd hver gang). Det gælder også et normalt spædbarn, der f.eks. rører en uro, og ser den dreje. Det normale barn vil imidlertid eksperimentere, variere legen og bruge alle sanser samtidig. Det autistiske barns leg er typisk begrænset og fastlåst og f.eks. gentages de samme lege igen og igen (skubbe tog rundt og rundt i en uendelighed, dreje på et hjul i meget lang tid, kradse på et materiale i timevis) (ref.1.29 s.193). Ved 8-9 måneders alderen bliver et normalt barn en detektiv, der iagttager og føler, om ting passer sammen: En kop oven på en klods? - nej koppen falder, så er det bedre omvendt med en klods nede i en kop! Det normale barn bruger forskellige materialer på en anderledes måde, hvorimod autist-barnet typisk vil gentage samme kombination i en uendelighed. Ved 2-års alderen vil det normale barn forstå formålet i at bruge en genstand (tager en kam og reder sit hår; tager en ske og lader som om han spiser, leger "hjem" med miniaturelegetøj: dækker bord, sætter stole frem, dvs. at legen viser, at barnet har tanker og ideer, selv om sproget stadig mangler). Dette kræver imitation. Derimod forstår flertallet af unge autister ikke, at det er i deres egen interesse at efterligne forældene som interessante modeller. (I stedet vil autist-barnet f.eks. bare stille stole og bordet på række) - eller i bedste fald tage scener fra dagligdagen bogstaveligt og gentage uden kreativitet. Autist-børn kan dog lege de ovennævnte lege, fordi genstandene trods alt bliver ved med at være, hvad de giver sig ud for at være. Derimod er næste stadie i normale børns udvikling den symbolske leg, og det er meget vanskeligere for autistbarnet, idet barnet i den symbolske leg skal få noget, som ikke eksisterer, til at eksistere, dvs. lade-som-om-lege, hvilket normale børn ikke har problemer med at udføre: at være en bjørn, at spille mor og far, at lege skole, at skoæskerne er dukkernes senge, som de kan sove i - autistbarnet vil måske mene, at æskerne er til sko. Et syvårigt autistbarn skulle f.eks. helst høre historier fra det virkelige liv (f.eks. om et barn, der laver pandekager med sin mor), og ikke lade-som-om historier - for i så fald bemærkede autistbarnet f.eks. at havet på side 3 er mere blåt end havet på side 1, men lyttede dårligt nok til den fortalte historie (ref.1.29 s.195). En autistisk person vil ikke kunne bruge en hånddukke, for med et sådant stykke legetøj skal man have forestillingsevne samt være opfindsom og kreativ (ref. 1.29 s.178).
    Er stereotyp adfærd karakteristisk ved Asperger-autisme?
    Stereotyp og gentagen motorisk adfærd er en central del af diagnosen Asperger-autisme såvel som ved andre diagnoser på autismespektret (ref.2.33). Det kan være flagrende håndbevægelser eller komplekse bevægelser af hele kroppen (ref.2.28). Disse gentages typisk i længere udbrud og synes at være mere frivillige eller rituelle end tics, idet tics normalt er hurtigere, mindre rytmiske og sjældnere symmetriske og i højere grad ufrivillige (ref.2.34).
    AUTISTERS PROBLEMER MED RIGID OPFATTELSE
    Hvordan kan autister have rigid tankegang?
    Autistens tankegang kan være rigid, hvilket følgende eksempel viser: En døv autistisk dreng uden sprog elskede at blive kildet, men drengen havde ikke et kildekort, som han kunne vise frem for at kommunikere sit ønske om at blive kildet. Man lavede så et kildekort, som viste et billede af to kildende hænder. Drengen forstod betydningen af billedkortet, men brugte det ikke - indtil nogen opdagede, at kortet var givet ham i hånden og ikke lå sammen med de andre kommunikationskort. Først da kortet blev lagt sammen med de andre kommunikationskort forstod drengen, at han kunne bruge det til kommunikation (ref.1.29 s.93). Det er et eksempel på, at autister kan have problemer med at forstå sammenhængene i tingene.
    Hvorfor er autisters adfærd undertiden rigid og robotagtig?
    Hos nogle autister er deres adfærd rigid, som det ses ved stereotypier. Ute Frith gav et forsøg på en forklaring ud fra iagttagelse af, at autisten opfatter verden i enheder, som ikke samtidig er en del af en helhed. Repetition kan så tænkes at være den naturlige "modus" for input/output-systemer, der i normalmennesket vil standses, når produktet registreres af "en overordnet, central monitor". Det kunne tænkes, at normalmennesket så ville lade input-mekanismen bearbejde en ny information, eller at en output-mekanisme ville skifte til en ny handling (ref.1.23a s.176). I mangel af en central instans kan denne frakobling ikke ske, foreslog Ute Frith, idet de centrale kontrolprocesser er for svage hos mennesker med autisme - og så gentager de perifere mekanismer bare den forrige handling igen og igen, fordi dette sker automatiseret. Derimod kan de overordnede centrale kontrolprocesser formodentlig ikke køre på automatiseret måde, fordi de så ikke ville kunne fungere fleksibelt, men disse overordnede centrale kontrolprocesser er skadet i autisthjernen, foreslog Ute Frith. Neurologisk primitive, ikke-centraliserede organismer har stramt programmeret adfærd, og noget i den retning kunne forventes, hvis de centraliserede processer har fået en beskadigelse som ved autisme. Resultatet er fragmentering i meningsløse aktiviteter (ref.1.23a s.176).
    Neurologen og forfatteren Oliver Sacks skriver: "Autistiske mennesker er blevet anset for at være ekstremt alene, uden af stand til at få relationer med andre, uden af stand til at opfatte andres følelser eller synsvinkler, ude af stand til at opfatte humor, leg, spontan aktivitet, kreativitet, altså rene robotintellekter, men hans møde med tegneren Stephen Wiltshire (han mødte ham, da denne var 13 år og igen et par år fremover) gav Oliver Sacks et meget varmere indtryk.
    Hvad menes med at autister lærer processer udenad?
    En mand med svær autisme ved navn Ted Hart kunne ikke generalisere og havde rigid opførsel. Hans far beskrev en situation, hvor tørretumbleren var brudt sammen, men hvor Ted så bare gik videre til det næste skridt i en tøjvask-sekvens, som han havde lært udenad, og lagde det våde tøj i kommoden. Han havde ingen fornuft. Temple Grandin har foreslået, at denne manglende evne til at generalisere kan skyldes, at personen ikke kan ændre på sine visuelle erindringer (ref.17).
    Temple Grandins erindringer om ting gemmes som individuelle specifikke erindringer, men hun er i stand til at ændre sine mentale billeder. For eksempel kan hun forestille sig en kirke malet i forskellige farver eller sætte spiret fra én kirke op på taget af en anden kirke. Men når hun hører nogen sige ordet "tårn", er den første kirke, som hun ser i sin fantasi, næsten altid en barndomshukommelse om en kirke og ikke et kirkebillede, som hun har manipuleret. Denne evne til at ændre billeder i sin fantasi hjalp hende til at lære at generalisere.
    DRØMME HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan opfatter autister drømme?
    Hvis autist-børn sover dårligt, kan det være, fordi autismen påvirker barnets drømme. Et autistisk dreng havde det f.eks. sådan, at hvis det blev vækket af sine drømme, var det meget svært for ham at forstå, at drømmene ikke var virkelige - og forældrene oplevede, at det tog uendelig lang tid for barnet at forstå, at det, som det oplevede i drømmen, blot var en drøm (ref.1.29 s.195).
    SUPERSENSITIVITET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser supersensitivitet sig hos mennesker med autisme?
    En autist fortæller, at han var supersensitiv over for mad, og nægtede at spise noget, som var blandet sammen. Maden skulle være velkendt - f.eks. cornflakes, brød, pandekager, spaghetti, kartofler og mælk, men f.eks. ikke frugt. Der var en frygt forbundet med denne afvisning - ukendt mad virkede truende, som om det ville medføre sygdom (ref.1.29 s.182). Temple Grandin fortæller, at hun følte et stort ubehag ved at få tøj, som føltes anderledes mod kroppen (ref.1.29 s.182). Autistiske børn kan dog ofte håndtere ændringer, hvis de forberedes godt på det og i god tid forinden (ref. 1.29 s.63).
    TVANGSTANKER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan viser tvangstanker sig hos mennesker med autisme?
    Tvangstanker blev engang kaldt for "mental hikke". Det er som at være offer for en mindre elektrisk storm i hjernen, og det kan for autisten blive en besættelse at skulle sikre sig, at alt er i orden - så det tjekkes igen og igen.
    Også normale mennesker har vaner, som ikke lader sig ændre, og som kunne kaldes tvangsvaner. Normale mennesker har også tanker og holdninger, som er resistente for modargumenter, og som kunne kaldes for tvangstanker og tvangsholdninger. Mennesker med autisme bruger ofte ritualer, men normale mennesker benytter sig også af ritualer.
    Normale mennesker kan også godt lide at gentage det, man er god til. Dans og rokke fra side til side er en behagelig repetitiv adfærd for normale mennesker. I latteryoga indgår rytmiske klap mellem hver latterøvelse. Mennesker med autisme har ofte repetitive og begrænsede adfærdsmønster, men hvis man kender de bagvedliggende motiver og årsager, virker de ofte mere forståelige.
    Når autister gør nogle specielle ting kan baggrunden herfor være, at det gøres alene for fornøjelsens skyld, eller for at efterkomme en uimodståelig trang, eller for at undgå nederlag og forsvare sig mod noget vanskeligt eller smertefuldt, eller for at lære om verden på en særegen måde (f.eks. via følesansen), eller det kan være en reaktion på stress (det er f.eks. afstressende at holde sin opmærksomhed fast fokuseret på detaljer, når sanseindtrykkene er ved at blive for komplekse, uoverskuelige eller angstfremkaldende), eller personen kan give efter for trangen til at udforske på en særlig måde (småbørn putter ting i munden og lærer gennem smag og følesans, før synet bliver mere dominerende; mennesker med autisme bliver ofte fastlåst på et bestemt udviklingstrin meget længe, og kan f.eks. i nogle tilfælde fastholde at bruge følesansen usædvanlig længe under opvæksten) (ref.1.29 s.188-191).
    SPROGET
    På hvilke måder er sproget usædvanligt hos autister?
    Den sproglige udvikling kan blive forsinket, hvis den overhovedet kommer i gang. Et barn med autismespektrumforstyrrelse vil ikke kompensere for det manglende sprog eller de forsinkede sprogkundskaber ved at bruge ansigtsudtryk, fagter eller andet kropssprog.
    Udviklingen af et talesprog hos børn med autisme er meget anderledes end hos normale børn. Omkring halvdelen af alle autister forbliver stumme hele livet, med eller uden evnen til at kunne skrive og læse. Som 3-årige har normale børn almindeligvis passeret flere sprogmæssige milepæle; en af de tidligste er pludren. Nogle spædbørn, som senere viser tegn på autisme, kan pludre i de første måneder af deres liv, for så at ophøre med det. Andre kan være forsinkede og nogle gange først udvikle sproglige færdigheder i teenageårene.
    De, som udvikler sprog, bruger ofte sproget på usædvanlige måder og mange har svær ekspressiv dysfasi (dvs, forsinket talesprogudvikling hos børn).
    Hvorfor kan det være lettere for autister at synge ord end at sige dem?
    Når man synger sange udenad, bruger man processer i højre side af hjernen. Denne hjernehalvdel analyserer ikke ordene for deres betydning. Hvis man derimod skal bruge ordene kreativt, må man først analysere deres betydning, hvilket er en proces, der foregår i den venstre side af hjernen. Et autistisk barn på 5 år kunne synge ord, der indeholdt ordet "mælk", men kunne ikke bede sin mor om mælk på anden måde end ved at tage moderen i hånden og føre hende ud i køkkenet. (ref. 1.29 s.178).
    Hvorfor har autister vanskeligt ved at føre en samtale?
    Medfødt dysfasi betyder, at barnet har forsinket talesprogudvikling. Der er ved denne tilstand problemer med at tilføje mening til det, som personen hører, hvilket kan relateres til en fejlfunktion af venstre tindingelap (ref.1.29 s.97). Det kan afhjælpes med visuelle midler, altså billeder.
    Nogle børn med autisme udviser kun en meget let forsinkelse i sprogudvikling. De kan endda have et højtudviklet ordforråd på et meget tidligt stadium i livet, men alligevel have meget svært ved at indgå i almindelig samtale. Ofte begynder de på monologer vedrørende deres yndlingsemner - uden at give andre mulighed for at komme med bemærkninger. Ligesom mennesker uden autisme (såkaldt "neurotypiske", altså normale mennesker) har problemer med at forstå autisters kropssprog, talemåder og udtryksmåder, har autister tilsvarende også svært ved at forstå normale menneskers kropssprog, talemåder og udtryksmåder.
    Nogle autister har intet sprog, og hvis de har et sprog, har de ofte svært ved at starte en samtale eller deltage i en samtale på en naturlig måde. De har problemer med det kognitive (dvs. tænkningen og at forstå). Det er autistens manglende forståelse og indsigt i andres følelser, som gør det yderst vanskeligt at føre en samtale, som andre vil opfatte som naturlig og almindelig (ref.1.23a s.246). Et eksempel viser dette, hvor vi tænker, at en person først har en samtale med en normalperson og derefter en tilsvarende samtale med en autist:
    Samtale med en normalperson: Et "godmorgen" får den anden til at tilbyde en hovedpinepille (pga. den måde, dette "godmorgen" blev sagt på). Derefter lidt snak om vejret (for at vise venlighed), og endelig en snak om en tredieperson (sladrende samtale).
    Tilsvarende samtale med en autistisk person: Bemærkningen "godmorgen" ville blive opfattet som, at det var en god morgen. Talen om vejret ville måske få autisten på vej ud i en analyse af temperaturen i forhold til dagen før osv. Snakken om en tredieperson ville måske blive sprunget over, da en autist ikke kan holde på en hemmelighed.
    Selv i trivielle samtaler fører det ene ofte det andet med sig. Derved får man indblik i samtalepartnerens liv og holdninger. Mennesker med autisme kan have et sprog, men uden naturligt at kunne få denne effekt af at bruge sproget. En samtale med en autist kunne f.eks. forløbe sådan: "Nu bor du i en lejlighed?" "Ja, da". "Er du glad for det?". "Det er jeg". "Laver du somme tider mad?" "Ja, jeg gør". osv. Autisten svarer beredvilligt (uden som visse teenagere at være "bedøvende ligeglad"), men der er en fundamental mangel på interesse i, hvorfor disse spørgsmål stilles, og intet ønske om at gøre indtryk. Samtalen sluttede i øvrigt abrupt med "Nu skal jeg arbejde". Altså ingen indpakning i høflighedsfraser - kun ren oplysning. Hele samtalen var som at presse vand af en sten. Alle svar var minimale og endelige, dvs. at de medførte talrige små stop for samtalen. Sprog består af på den ene (primære) side af lydforståelse (fonologi), grammatikforståelse (syntaks) og meningsforståelse (semantik) - og på den anden side også evnen til at bruge sproget i en kommunikativ sammenhæng (pragmatik).
    Hvad menes med at autister undertiden ikke forstår det pragmatiske aspekt i sætninger?
    Sætningen "Kan du række mig saltet?" vil, hvis det autistiske barn ikke forstår det pragmatiske aspekt i sætningen, medføre, at barnet blot svarer "Ja".
    Vanskeligheder på det pragmatiske område er et universelt træk ved autisme. De syntaktiske og semantiske færdigheder kan nå et højt niveau hos mennesker med autisme, men de pragmatiske færdigheder vil være på et lavere niveau (ref.1.23a s.181).
    Hos førskolebørn med autisme ses forsinket taleudvikling (f.eks. kun kendskab til under 50 forskellige ord i en alder af 2 år); hyppig gentagelse af ord og sætninger; meget ensformig eller flad tale; foretrækker at kommunikere ved hjælp af enkeltord (på trods af at være i stand til at tale i hele sætninger).
    Hos skolebørn med autisme ses, at de foretrækker at undgå at bruge talesprog; meget ensformigt lydende tale; taler i forud-indlærte sætninger (snarere end at sammensætte individuelle ord til dannelse af nye sætninger); synes at tale "ved" mennesker (snarere end at indgå i en to-vejs samtale).
    Selvom personer med Asperger-autisme erhverver sprogkundskaber uden væsentlig forsinkelse, er deres sprogtilegnelse og anvendelse af sproget ofte atypisk (ref.2.10). Abnormiteter i deres sprog omfatter informationsmængden (enten mere eller mindre end forventet i en given kontekst), bratte overgange mellem sætninger og emner, bogstavelige fortolkninger, misforståelse af nuancer, brug af metaforer som kun giver mening til autisten selv, underskud af lydmæssig opfattelsesevne, usædvanligt pedantisk (går op i små detaljer), formel eller idiosynkratisk tale, mærkværdigheder i lydstyrke, tonefald, rytme, trykfordeling og tonehøjde (sprogmelodi-prosodi) (ref.2.2). Tre aspekter af kommunikationsmønstret er i særlig grad af klinisk interesse: Omstændelig tale, fattig prosodi og markant informationsmængde. Selvom intonation kan være mindre stiv eller monoton hos mennesker med Asperger-autisme end ved klassisk autisme, har Aspergere ofte et begrænset udvalg af intonationer: Talen kan være usædvanlig hurtig, rykvis eller høj og mangle sammenhæng. Samtalestilen omfatter ofte monologer om emner, som kan kede lytteren, eller personen undlader at give en nødvendig kontekst for kommentarer, eller undertrykker ikke sine indre tanker. Aspergere kan ikke opfatte, om lytteren er interesseret og engageret i samtalen. Taleren når måske aldrig sin konklusion, og forsøg fra lytterens side på at uddybe talens indhold eller logik, eller at skifte til relaterede emner, er ofte forgæves (ref.2.10).
    Problemet med sprogtilegnelsen kan tænkes at skyldes kommunikationsproblemer. Et normalt barn lærer ord i situationer, hvor noget er genstand for en fælles interesse, f.eks. ordet for budding. Måske går det hen over hovedet på det autistiske barn, at ordet bringes på bane på det rigtige tidspunkt. Barnet vil i så fald have færre lejligheder til at lære, og måske vil barnet lære ord, som en eller anden har ytret uden intention om, at ordet skulle have forbindelse med den situation, barnet aktuelt befandt sig i. I så fald kan det autistiske barn f.eks. komme til at lære ordet "rosin" som betegnelse for budding. Sådanne "idiosynkratiske talemåder" findes ofte i autisters sprogbrug, idet de konstruerer egne, hjemmelavede særprægede ord og udtryk (ref.1.23a s.183).
    Bør autister have hjælp til sprogforståelse?
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun nok burde have gået til taleterapi i stedet for til psykoterapeut i sine tidlige udviklingsår, og øvet sig i at indtale og bagefter lytte til sin egen stemme, fordi det kunne have gavnet hendes sociale liv. Hun var nemlig opmærksom på, at folk undertiden ikke brød sig om at tale med hende, men uden at hun vidste grunden hertil (ref.4 s.89).
    På hvilke måder har autister problemer med ekkotale?
    Ekkosprog (ekkolali) er papegøjeagtige gentagelser af tidligere hørt tale (dvs. bogstavelig gentagelse af ord eller sætninger, sagt enten straks efter at personen hører det eller med en forsinkelse). Fænomenet findes hos ¾ af alle talende, autistiske børn ifølge en bog fra 1989 (ref.1.23a s.184), (ref. 1.29 s.77). Det er det, som siges direkte henvendt til barnet, som det autistiske barn gentager - ikke det, der er henvendt til andre. Ekkotale er mere almindelig, når barnet ikke forstår det, der siges. Undertiden er betydningen af ekkotale en anmodning: "Vil du have en kiks" betyder "ja tak" (ref.1.23a s.185). Det autistiske barn oversætter altså de hørte ord til de samme talte ord. Det sker ved hjælp af barnets "perifere bearbejdningssystemer", men barnet mangler en kobling til "et central bearbejdningssystem" (der er orienteret mod meningsfulde sammenhænge via kognitive processer på højere niveau). Autisten synes ikke at lede efter en grund til at gengive budskaberne, når barnet f.eks. hører sætningen "Sig goddag Bob" og så gentager "Sig goddag Bob", dvs. uden at tolke ytringen, hvilket ville kræve at barnet skulle tage hensyn til den sammenhæng, som ytringen forekom i (f.eks. at moderen gerne vil have at barnet skal være venlig over for den anden person). Det forstås ikke af et autistisk barn, som kun forholder sig til små usammenhængende bidder af information - de dybere hensigter med kommunikationen forstås ikke af autisten. De mange informations-bifloder løber ud i sandet i stedet for at bidrage til en mægtig flod (ref.1.23a s.186).
    Nogle autister med ekkotale bruger kun enkelte ord, mens andre gentager den samme sætning igen og igen - dvs. at de er tilbøjelige til at gentage ord eller sætninger, der siges af andre (enten straks eller senere), uden at formulere deres eget sprog. Nogle opsnapper sætninger fra samtaler, eller fra film og fjernsyn, og gentager dem i en uendelighed - en tilstand som kaldes ekkolali. De fleste verbale mennesker med autisme bruger altså ekkotale - på trods af en højere mental alder (ekkotale forekommer i normale børns sprogudvikling i en bestemt periode, og man finder også ekkotale blandt mentalt retarderede børn uden autisme, f.eks. i en mental alder på ca. 22 måneder (ref.1.29 s.66)). Faktisk bruger også normale mennesker undertiden ekkotale - f.eks. ville en dansker, der bosatte sig i Spanien og hørte nogen sige "tengohambrequirocomer", måske finde på at gentage dette på samme måde, hvis personen ikke kunne skelne lydene (tengo = jeg er, hambre = sulten, quiro = jeg vil, comer = spise) og ikke kunne foretage variationer. At sige på spansk, at man er sulten og vil spise, kan siges på mange måder, men hvis man ikke kan det, siger man hellere den sætning, man har lært (ekkotale). Man øver sig og genbruger den, fordi den virker sikker, samt formodes at være korrekt - foruden at man altså mangler viden om alternative udtryk - og helt det samme gælder for autisten, der bruger ekkotale. For autisten er det for vanskeligt at tilpasse sproget til forskellige situationer og afhængigt af, hvem man taler med, sådan som normale mennesker er i stand til.
    En autistisk dreng blev spurgt af sin mor, om han ville i svømmehallen eller ud at gå en tur. "Ud at gå", svarede han. Undervejs fik han et affektudbrud. Han ville nemlig i svømmehallen, men havde blot gentaget de sidste ord, han havde hørt (ref. 1.29 s.85). Sådanne problemer kan overvindes ved at bruge billeder, som autisten kan pege på. Brug af billeder styrker kommunikation, og øger interesse for kommunikation - og er derfor ikke (som man har troet) en hindring for udvikling af sprog (ref. 1.29 s.84).
    Undertiden får autistens ekkotale en betydning, som kræver tolkning. En dreng kunne f.eks. gøre opmærksom på, at nu blev det svært for ham, og at man skulle passe på, for ellers kunne der opstå ballade. Hans udtryk for denne advarsel var "togene kører". Oprindelsen til dette udtryk var ukendt for alle - måske kom han engang netop ud af en knibe samtidig med at nogen sagde "togene kører". Hvis omgivelserne ikke reagerede på hans udsagn "togene kører", brød affektudbruddet løs - så alle lærte at forstå betydningen af det mærkelige udsagn.
    Ekkotale er normalt ikke udtryk for en meningsløs brug af sproget, selv om det kan lyde sådan. Når man ikke med den analyserende venstre hjernehalvdel kan analysere meningen af, hvad man ser, kan man skifte til højre hjernehalvdel, og tage det, man ser, bogstaveligt uden tolkning. En autistisk dreng, der så sin mors ophidsede ansigt efter at have hældt sukker, salt, mel og ris ud over hele gulvet, fordi det var en fryd for øjet, udbrød ved synet af moderen: "Smid ikke hunden ud over altanen!" Nogle få dage før havde han været lige ved at kaste en hund ud fra en altan, og havde mødt det samme blik i moderens ansigt, og hun havde netop sagt denne sætning ved den lejlighed (ref.1.29 s.76).
    På hvilke måder har autister problemer med pronominer (jeg, du osv.)?
    Autistiske børn siger ikke sjældent "du" i stedet for "jeg", og omvendt. Det virker meget særpræget på en iagttager. Nogen har ligefrem spekuleret på, om autistiske børn er dybt forvirrede med hensyn til deres egen identitet, men det er dog ikke forklaringen. I stedet skyldes det en forsinket gentagelse af en ytring - som hos drengen, der sagde "Vil du gerne have en kiks?" som et ekko af en sætning, som ofte var blevet brugt af en voksen. Drengen havde lært at forbinde denne sætning med begivenheden at få en kiks - men uden at lære, hvad sætningen egentlig betød. De personlige pronomener, såsom "du" og "jeg", har en betydning, der er relativ - nemlig afhængig af, hvem der taler og hvem der lytter. Man har forklaret autisters problemer med "jeg", "du", "min", "mig" osv. med, at autister ikke som normale børn tager hensyn til global, meget større informationsmængder - men kun sammenføjer lokal og meget begrænset information ad gangen.
    Hvornår man siger "du", og hvornår man siger "jeg", kan volde så store kvaler for autister, at de systematisk undgår at bruge ordet "jeg". Dette blev engang betragtet som bevis for, at de med vilje nægtede at udvikle deres egen identitet (i tidlig psykoanalytisk litteratur). Det har dog intet med modvilje at gøre, men kan forklares med, at hvis man ser en person som en genstand, giver det ikke mening, at samme person både kan være en "du", en "jeg", en "han" eller tilhøre gruppen "vi", "I" og "de". En pudsig historie illustrerer risikoen for misforståelser: En 10-årig højtfungerende autist fik af sin talepædagog forklaret, at enhver, der kan slå sig selv på brystet sådan her (og talepædagogen slog demonstrerende sig selv på brystet) kan kalde sig selv "jeg". Drengen, der hed Tom, slog sig på brystet og sagde "Tom er jeg". Senere mødte talepædagogen Toms kvindelige lærer, som fortalte, at det virkede, som om drengen var meget seksuelt fikseret. "Er det muligt, at han ser på dine bryster, når du siger ordet ´jeg´ ", spurgte talepædagogen, og det var jo så netop det, drengen gjorde (ref.1.29 s.73).
    Hvilke problemer opstår ved autisters fejlagtige fastholdelse af ord fra den oprindelig indlærte situation?
    En autistisk dreng brugte ordet "bravo", når der var noget, han ikke ville gøre. Hvis han blev sat til at hjælpe med opvask (som han ikke kunne lide), blev det belønnet med ordet "bravo", når han var færdig. For drengen kom ordet dermed til at betyde, at det uønskede arbejde nu var gjort færdig, og ordet "bravo" fik altså hos drengen betydningen "det kan jeg ikke lide".
    En anden autistisk dreng meddelte, at han gerne ville være alene, ved at sige "luk døren". Hans mor sagde nemlig "jeg lukker døren", når hun førte han op på hans værelse, hvor han kunne være alene og falde til ro.
    Ordene, som disse autister bruger, har altså en meget konkret betydning i deres oprindelse, og vedbliver med at blive brugt i samme mening (det kaldes "the permanence of the original learning situation"). En autistisk dreng sagde, når han gerne ville høre musik: "Hænderne væk fra radioen, du ødelægger den". Det var nemlig den sætning, han hørte, hver gang han nærmede sig radioen. Det blev hans måde at kommunikere, at han gerne ville høre musik. Problemet var så, at hans omgivelser i dette tilfælde ikke forstod dette.
    Hvilke problemer opstår ved autisters manglende opfattelse af ords betydning ud fra de sammenhænge, de bruges i?
    Nogle ord får deres betydning fra de sammenhænge, ordet findes i. Det gælder ord som "bagefter", "give", "på", "bred" osv.). En autistisk dreng kunne ikke håndtere ordene "give" og "tage". Han kunne f.eks. sige: "Nu er det mors blomster, fordi jeg tog dem" (i stedet for "...fordi jeg gav dem"). (ref.1.29 s.70). Det virker overraskende, at ord som "stor" og "lille" er ord, som volder autister store forståelsesproblemer. Men det skyldes, at man ikke kan forklare ordet "stor" i absolut forstand, for det er jo relativt. En flaske kan være stor, men det afhænger jo af, hvilken slags flaske vi taler om og hvilken sammenhæng, der er tale om. "En stor mus", "en lille elefant" osv. er uforståelige udtryk, hvis de tolkes i absolutte betydninger. Ordet "i" volder også kvaler. At "opholde sig i huset" kan måske forstås, men hvad så med "han er på rejse i 3 uger". Autisten kan se "i huset" for sig, men kan ikke visualisere "i 3 uger" for sit indre blik.
    På hvilke måder har autister problemer med fejlagtigt metaforisk sprog (idiosynkratiske bemærkninger)?
    Et fænomen (som siden Leo Kanners tid er blevet omtalt som "metaforisk sprog"). kan bedst forklares med et eksempel: En autistisk dreng, Paul, var to år gammel, da hans mor plejede at underholde ham med børnerimet "Okker, gokker, gummiklokker". En dag, medens hun gjorde dette, tabte hun pludselig en kasserolle. Fra den dag messede Paul "Okker klokker" hver gang han så noget, som lignende en kasserolle. Man troede faktisk tidligere at denne indlæring ligger bag sprogindlæringen hos normale børn, men det er ikke typisk for normale børn. I stedet for at kalde det "metaforisk sprog" kunne man kalde det "idiosynkratiske bemærkninger", der er bizarre, fordi de ikke refererer til et bredere erfaringsfelt, som er tilgængeligt for både den talende og den lyttende. Det kræver detektivarbejde at forstå oprindelsen til sådanne idiosynkratiske udtryk.
    Forskeren Derek Ricks gennemførte engang forsøg med små, ikke-talende autistiske børn. Han ledte efter børnenes hilsereaktioner (når moderen ankommer), bede-om-mad (når barnet ser mad blive tilberedt), frustration (hvis barnet får tilbudt mad, som derefter straks fjernes igen), overraskelse (når barnet ser en ballon komme til syne eller en stjernekaster blive tændt). Børnenes lyde i disse situationer blev afspillet for forældrene. Det viste sig, at forældrene til de autistiske børn let kunne genkende deres barns lyde, hvilke forældre til normale børn ofte ikke kunne. Forældrene til de autistiske børn kunne også genkende, hvilken situation barnet var i. Forældre til normale børn kunne ikke identificere, hvilken tilstand de autistiske børn var i, hvorimod de ikke var i tvivl om, hvilken situation de normale børn var i. De autistiske børn brugte altså ikke-universale ytringer. De brugte ikke lyde, som ved at være universelle kunne genkendes af andre. Barnets egne forældre havde lært deres barns særprægede lyde, hvormed de gav udtryk for deres følelser på deres egen idiosynkratiske måde, som ikke er universelt for arten menneske (ref.1.23a s.222).
    På hvilke måder har autister problemer med talemåder (ægte metaforisk sprog)?
    I modsætning til idiosynkratiske bemærkninger er ægte metaforiske bemærkninger tilgængelige for andre mennesker i kraft af fælles erfaringer: Man kan f.eks. sige, at ens arm "er faldet i søvn", hvilket alle forstår. Når autisten imidlertid vedbliver med at bruge idiosynkratiske bemærkninger, som andre ikke forstår, tyder det på manglende interesse eller behov for, sammen med den lyttende, at indgå i en bredere samspilsramme, hvor begge er aktivt involverede. Den autistiske person kan ikke lodde den lyttendes manglende forståelse, og fortsætter derfor med at bruge sit selvopfundne udtryk. Det er naturligvis et omfattende kommunikativt handicap at have (ref.1.23a s.188).
    Hvad menes med at autister opfatter sprog bogstaveligt?
    De besynderligheder, som bogstavelig opfattelse af sprog kan medføre, viser følgende anekdoter: En 10-årig autistisk pige skulle have taget en simpel blodprøve, og sygeplejersken siger "Giv mig din hånd, det kommer ikke til at gøre ondt". Pigen panikker indtil en anden person siger: "Stræk din pegefinger ud". Den første instruktion blev opfattet som, at hun skulle skære sin hånd af og give den til sygeplejersken. Der var ikke tale om hospitalsfobi - for pigen beroligedes straks, da hun fik klar besked (ref.1.23a s.261).
    En autistisk engelsktalende dreng tog fejl af ordet for tøj (clothes) og det sjældne ord "cloves", som betyder kryddernelliker. Moderen var i gang med at blande dej til en frugtkage, og manglede kryddernelliker, som hun bad drengen hente. Han vendte tilbage med tøj til moderen, inklusive undertøj (ref.1.23a s.260).
    Autister kan lære udtryk og talemåders betydninger, selv om en talemåde ikke skal forstås bogstaveligt (at "stikke fingeren i jorden" er umuligt ud fra en bogstavelig betragtning, når man står på 1. sal!) (ref.1.23a s.269).
    Hvorfor skal autister instrueres uden at pakke tingene ind?
    Da autisten mangler indsigt i andre menneskers tanker, hensigter og følelser, vil det være hensigtmæssigt at forholde sig bogstaveligt som samtalepartner til en autistisk person. Det kan være nødvendigt at bede en ung, autistisk mand om ikke at beglo pigerne på det kontor, hvor han skal arbejde. Det kan også være nødvendigt at være aktiv, når det gælder om at få information frem, eftersom man ikke kan gå ud fra, at den autistiske person nævner alle vigtige kendsgerninger. Autisten må have en mentor til hjælp, og denne må understrege, hvad der er relevant, og redegøre for ting med stor omhu. Hævede øjenbryn vil ikke blive forstået (ref.1.23a s.265).
    Hvordan kan autister let blive misforstået?
    Børn tager ikke godt ved lære af en utålmodig og vred lærer. Man kan tænke sig, hvordan det ville være for en blind dreng, hvis ingen vidste, at han var blind - og at det var derfor, han hele tiden gik ind i ting. Tilsvarende bliver autisten let misforstået. Hvis man hælder mælken ud i vasken, er det måske fordi han syntes, at den var sur, og fordi han vidste, at man hælder sur mælk i vasken. Hvis han bliver skældt ud, vil han næppe forsvare sig ved at sige, at mælken var sur, og at det var derfor, han hældte den ud. Det er altså vigtigt at tænke, at der er en grund til autistens handlinger, da netop autister ikke er så udspekulerede, som normale børn er, og som f.eks. kan finde på at hævne sig på forældrene (ref.1.23a s.269).
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med sociale roller?
    En forsker ved navn Baltaxe opdagede, at tysktalende autistiske teenagere sammenblandede den høflige og den familiære tiltaleform ("Sie" og "du", som på gammelt dansk "Hvad mener De?/Hvad mener du"). Denne sammenblanding skyldes ignorering af sociale roller (ref.1.23a s.196).
    Autistiske børn har problemer med de finere nuancer i forståelsen af sociale roller. De søger ikke at holde rede på, hvad en ytring betyder set ud fra både fra den talendes synspunkt og den lyttendes synspunkt, sådan som normalpersoner gør hele tiden. Mennesker med autisme har også problemer med at vide, hvornår man bruger hvilken tidsbøjning af verber - det skal nemlig gøres ved at referere til den overordnede sammenhæng. De nævnte problemer (ekkosprog, selvopfundne idiosynkratiske ytringers sejlivethed, forkert brug af pronomener, forkert tidsbøjning af udsagnsord, problemer med relative betegnelser for tid og sted ("her", "der", "den", "det", "komme", "gå") peger alle mod, at det er følgevirkninger af en mangel på forståelse af den bredere betydning af sproget, og som også omfatter den talendes intentioner (ref.1.23a s.189-191).
    Et andet eksempel på autistens vanskeligheder ved at sammenfatte store mængder information er problemer med åbningskommentarer i samtaler. F.eks. kan autisten finde på at sige: "forresten...", "i øvrigt", "nå, men i hvert fald..." osv., selv om der ikke introduceres et nyt emne (ref.1.23a s.196).
    Evnen til at føre en samtale handler også om intonation, toneleje, talehastighed, veltalenhed, betoning af ord osv. Selv veltalende mennesker med autisme kan f.eks. pludselig skifte fra hvisken til højrøstethed, eller fra lavt til højt toneleje, som om de ikke kan bedømme, hvilken lydstyrke, der er nødvendig og passende for at nå lytteren. Undertiden skruer de ikke højt nok op, og til andre tider skruer de alt for højt op. Talehastigheden er måske så hurtig, at talen bliver svær at forstå. Eller talen er monoton, messende og lyder pedantisk. Det tyder ikke på manglende kontrol med stemmen, men derimod manglende erkendelse af, hvornår man skal udøve denne stemmekontrol (ref.1.23a s.197).
    Mennesker med autisme kommer undertiden til at sige ting, som i andres ører lyder upassende, uforskammet, morsomt, gammeldags eller overhøfligt. Da en velfungerende Asperger blev spurgt om han motionerede, svarede han, at han da undertiden "gik marcher på en kilometer". En ung autist sagde ikke "Må jeg tage en kiks?" men derimod "Må jeg erholde mig en kiks fra denne dåse?" Når en anden ung autist ringede til sin yndlingstante, præsenterede han sig altid sådan: "Det er M.C.Smith, din nevø, der taler".
    Samtaler kræver, at lytteren ved, hvorfor den talende meddeler os netop denne tanke - og ikke en anden tanke. Taleren må være sikker på at blive forstået, og modtageren skal derfor jævnligt signalere, at taleren er forstået. Det har autisten svært ved, fordi han ikke opfanger talerens uudtalte behov (ref.1.23a s.198).
    På hvilke måder har autister problemer med at skelne mellem skriftsprog og talesprog - og gammelt sprog og moderne sprog?
    En højtfungerede autist fandt som 15-årig på at læse et leksikon, fordi han havde fået den opfattelse, at hvis man kunne lange ord, ville man blive anset for dygtig. Han fik læst leksikonet i løbet af 2 måneder, men planen mislykkedes, for han kunne ikke bruge ordene i den rette sammenhæng. "Jeg følte mig som en væsen fra det ydre rum - uden mere begreb om at kommunikere med almindelige mennesker end en skabning fra en anden planet", skrev han senere (ref.1.29 s.81). Hans mor berettede f.eks. om, at den 15-årige dreng havde sagt til en bekendt af hende, som de tilfældigt mødte på en parkeringsplads: "Dette er minsandten en behagelig natlig luft, vi bliver udsat for på denne aften ved vort tilfældige møde...".
    På hvilke måder har autister problemer med sproget i forbindelse med meningssammenhænge ?
    Et studie viste, at dygtige, autistiske læsere ikke så meget som løftede et øjenbryn, da de kom til en sætning, der lød: "Pindsvinet kunne mærke duften af de elektriske blomster", og de kunne ikke indsætte et manglende ord "bæver", som historien lagde op til, og indsatte f.eks. ordet "hest" som det manglende ord. Det gav ikke mening i forhold til historien - men det gav lokal mening i sætningen isoleret set (ref.1.23a s.192).
    MENTAL BILLEDHUKOMMELSE HOS AUTISTER
    Er der forskel på den mentale billedhukommelse hos autister og normale mennesker?
    I bogen "Den mystiske sag om hunden i natten" (ref.14 s.104) skriver forfatteren, at normale mennesker kan have billeder i hovedet af noget, som ikke findes, og som aldrig er sket (f.eks. noget ude i fremtiden eller noget, som kunne være sket, hvis livet havde formet sig anderledes), hvorimod autisten - skriver forfatteren i romanen - kun har billeder i hovedet, som forestiller noget, der faktisk er sket. Hvis der f.eks. ligger en person på gulvet i skolen, så kan Asperger-autisten (i romanen) lave en søgning i sin hukommelse for at finde et billede af en, der har fået et epileptisk anfald og så sammenligne dette billede med, hvad der sker lige nu - og så afgøre om vedkommende bare ligger på gulvet, fordi han eller hun leger eller sover eller om det er fordi han eller hun har fået et epileptisk anfald - så man skal hente en lærer osv.
    Ovenstående beskrivelse om, at autister kun kan forestille sig ting, der faktisk er sket, stemmer ikke helt overens med det, som autisten Temple Grandin skriver. Hun kan designe industrianlæg, og se tingene forløbe, som om hun bar virtual reality briller, blot meget tydeligere for sit indre blik, skriver hun. Da hun var barn troede hun, at alle mennesker dannede billeder i hovedet, som hun gjorde. Men de fleste husker i ord kombineret med svage, generelle billeder, skriver hun. Hun blev opmærksom på den forskellige måde at danne sig billeder på, da en forsker foreslog, at fortidsmenneskets opfindelse af redskaber måtte være sket efter at de fik sprog - hvilket hun fandt var en latterlig ting at skrive. Hun vidste fra sig selv, at nogen danner skarpe billeder. Når nogen taler til hende, danner hun straks billeder af det talte. Hvis hun hører ordet "under" alene (dvs. uden sammenhæng med noget), tænker hun på dengang, hun skulle gemme sig under bordet under et luftangrebsøvelse i skolen under krigen. Andre har svært ved at forstå, når hun prøver at forklare disse konstante billeddannelser, fortæller hun (ref.17). Hun danner hele tiden nye billeder ved at sammensætte billeder, som hun har i sin hukommelse. Hun kan oversætte tekster til mentale billeder. Når hun skal tænke på en Grand Danoir, tænker hun kronologisk på nogle af denne hunderace, hun har mødt. Hun tænker aldrig generelt på denne hunderace. [Hun skriver ikke, hvad hun så gør, hvis hun ikke har mødt en sådan hunderace]. Hun skriver, at autister har svært ved at lære, hvad der ikke kan laves billeder af. Navneord læres lettest. Nogle autister har fordel af, at ordene staves med plastbogstaver, altså tredimensionale, som de kan føles. Som barn udelod hun ord som "er", "det" osv. fordi disse ord ikke gav mening i sig selv. Ordene "to be", at være, er forblevet meningsløse for hende, men ellers lærte hun ved at efterligne forældrene, som talte tydeligt og korrekt engelsk. Når hun læser, oversætter hun teksten til farvebilleder, som hun gemmer som foto. Svært at forstå for andre. Hun peger på, at opfinderen Nikola Tesla også var en visuel tænker, der kunne teste sine turbiner i hovedet. Hun mener, at hendes tankemønstre er de samme som "S", der beskrives i bogen af A. R. Luria: "The Mind of a Mnemonist". Denne russer, Shereshevskii, brugte rutemetoden (kendt fra husketeknik) til at huske ting. Hans ruter var Moskva by. Han skulle bruge 3-4 sekunder hver gang han skulle placere et ord, tal eller genstand på et rutepunkt i form af sin billedforestilling. Han var handikappet, fordi han hverken kunne forstå eller huske ord, som han ikke kunne danne billeder af.
    Temple Grandin skriver om, hvordan hun husker, hvad hun læser. Det er volapyk at læse for os almindelige mennesker: "Når jeg læser tekster, oversætter jeg de skrevne ord til farvefilm eller jeg gemmer bare et foto af tekstsiden, så jeg kan læse den senere. Når jeg så henter materialet frem igen, ser jeg en fotokopi af siden i min fantasi. Jeg kan så læse teksten som var det en teleprompter, jeg ser på. Det er sandsynligt, at Raymond, den autistiske savant, der blev afbildet i filmen Rain Man, brugte en lignende strategi til at huske telefonbøger, kort og andre oplysninger. Han fotokopierede hver side i telefonbogen i sin hukommelse. Hvis han ønskede at finde et bestemt telefonnummer, scannede han siderne i telefonbogen, som var i hans sind. For at trække oplysningerne ud af min hukommelse, er jeg dog nødt til at afspille videoen, og at trække fakta hurtigt frem er undertiden vanskeligt for mig, fordi jeg er nødt til at afspille stumper af forskellige videoer, indtil jeg finder den rigtige video, og det tager tid", fortæller Temple Grandin (ref.17). - Altså, hvordan man kan fotokopiere tekstsider til hjernen er godt nok svært at forstå, men det er jo heller ikke let at forstå, at hjernen kan afspille videoer, der er lagret. Man kan så bedre forstå, at videoafspilningen tager noget tid. Men Raymond's svar kom prompte, og syntes ikke at tage tid at genfinde, så han afspillede åbenbart ikke videoer.
    Temple Grandin skriver, at hun ikke kan lave billeder af ikke-konkrete ting (filosofi, kvægmarkedet i fremtiden osv.). Så derfor kan hun ikke forstå eller huske dem. Ligeledes risikerer hun at sætte forkerte billeder på et ord, som har flere betydninger, hvis hun fokuserer for meget på ordet. Ordet "element" betyder også element på engelsk, men kan også betyde "grundstof", og så kommer der pludselig et billede af Det Periodiske System ind i en fortælling, som handler om noget helt andet.
    Temple Grandin lærte dog at konvertere abstrakte ideer til billeder, og visualiserede f.eks. begreber som fred eller ærlighed med symbolske billeder (fred = due, fredspibe eller TV-optagelse af underskrivelsen af en fredsaftale; ærlighed = et billede af at placere en hånd på Bibelen i retten, eller en TV-rapporter, der fortæller om en person, der returnerede en tegnebog med alle pengene i). [Inden for husketeknik bruges samme metode med at omdanne abstrakte begreber til konkrete billeder, da kun konkrete billeder kan huskes med husketeknik].
    Temple Grandin fortæller: Fadervor var uforståeligt, indtil jeg brød det op i specifikke visuelle billeder. "Kraften og æren" var repræsenteret ved en halvcirkelformet regnbue og et elektrisk tårn. Ordene "Ske din vilje" var særlig svær at visualisere. "Vilje" blev til Gud, der kaster et lyn. En anden voksen med autisme skrev, at han visualiserede "Du er i himlen", som Gud med et staffeli over skyerne. "Adgang forbudt" blev afbilledet som sorte og orange Adgang-forbudt-skilte. Ordet "Amen" i slutningen af bønnen var et mysterium: Det engelske "men" = "mænd", men en mand i slutningen gav ingen mening (ref.17).
    Er der forskel på, hvad autister og normale mennesker ser på i et billede?
    Medens det måske er svært at vide, hvilke slags billeder, der er inde i hovedet af autister, så kan man i hvert fald studere, hvad autisters øjne ser på, når man viser dem et billede. Når neurotypiske mennesker ser på billeder, bruger deres øjne mest tid på at se på ansigter. Autisters øjne ser derimod ikke mere på en ansigt end på nakken af en en anden person. Desuden ser de i højere grad midt på billedet - dvs. uanset, hvilke relevante betydningsmættede dele, som findes andre steder på billedet, når billedet viser en historie, f.eks. en elefant og dens unge spiser af træer. Autister ser også mere på ting i billedet, der skiller sig ud (farve, placering). Et billede af en dommer med ryggen til, der viser et rødt kort til en fodboldspiller, hvor man ser fodboldspillerens ansigt: Autisterne så på det røde kort og på dommerens nakke (der var midt i billedet). De så også på ham, der fik det røde kort, men ikke så meget som normale mennesker gjorde, og disse ignorerede dommerens nakke, og de så kun lidt på det røde kort. (ref.16). (Metoden kan måske bruges diagnostisk).
    Hjernescanning viser, at visuel og verbal tænkning kan ske via forskellige hjerneområdesystemer. Optagelser af blodgennemstrømningen i hjernen viser, at når en person visualiserer sådan noget som, at personen går rundt i det område, han bor i, øges blodgennemstrømningen dramatisk i den visuelle cortex, hvilket viser at disse dele af hjernen arbejder hårdt. Studier af hjerneskadede patienter viser, at skade på venstre bageste hjernehalvdel kan stoppe frembringelsen af visuelle billeder fra lagrede langtidserindringer, hvorimod sprog og verbal hukommelse ikke forringes. Dette tyder på, at visuelle billeder og verbal tænkning kan være afhængige af forskellige neurologiske systemer (ref.17).
    MANGLENDE MENTALISERINGSEVNE HOS AUTISTER, SÅ DE IKKE KAN INDSE ANDRE MENNESKERS TANKEGANG
    Kan autister følge historier, der angår andres tankegang?
    Simon Baron-Cohen, Alan Leslie og Uta Frith udførte et forsøg, hvor autistiske børn skulle fordele billederne i en lille tegneserie, så de dannede et handlingsforløb. (F.eks. ballon i hånd - slipper væk, og ender i et træ). Billederne kom derved til at fortælle en historie. De skulle derefter fortælle historien (f.eks. ved at sige: "Ballonen gik i stykker, fordi den blev punkteret af en gren på et træ, som ballonen fløj op i"). Sådanne "mekaniske historier" kunne autistiske børn godt klare. Derimod kunne de ikke klare opgaver med historier, hvor en anden person tillægges en mental tilstand (mentale eller mentalistiske historier). Det kunne f.eks. være en historie som denne: "En dreng lægger et stykke chokolade ned i en æske og går ud for at lege - og imens han er udenfor [og uden at han ved det] spiser hans mor chokoladen fra æsken. Da drengen kommer tilbage bliver han overrasket over at finde æsken tom [fordi han troede at chokoladen stadig var i æsken]. Barnets overraskelse ses ved, at drengen på tegningen har åben mund. For en person med autisme er "åben mund" ikke tolkelig som "overraskelse". (Åben mund kan nemlig - når man ikke opfatter handlingssammenhængen - betyde forskellige ting, f.eks. "jeg vil gerne i seng", "jeg har spist en stærk chili" osv.). Kommentarerne her i [skarp parentes] er "mentalistisk tankegang", nemlig vores tanker om, hvad vi må tro er drengens tanker. De autistiske børn lagde billederne i tilfældig orden, og tillagde ikke personerne egne tanker eller mentale tilstande. En sådan historie fortalt af en autist kunne være: "Drengen lægger noget chokolade i en æske. Han går ud og leger. Hans mor spiser chokoladen. Han kommer tilbage og åbner æsken. Den er tom." Et andet autistisk barn kunne have lagt billederne anderledes, og fortalt historien på denne måde: "Drengen lægger noget chokolade i en æske. Han går ud og leger. Han kommer tilbage og åbner æsken. Den er tom. Hans mor spiser noget chokolade" (ref.1.23a s.243). Når man sammenlignede med almindelige børn, var autisterne bedre "fysikere" (historien om ballonen, der endte i et træ), hvorimod autisterne var dårlige "psykologer" (historien om chokoladen, der blev spist, medens drengen var væk).
    På hvilke måder har autister problemer med at erkende at andre mennesker har deres egen oplevelsesverden?
    Man har foreslået, at autister ikke har en mentaliseringsevne, hvilket også kaldes "teori om sindet". Det er i hvert fald en mulighed, at det forholder sig sådan. Mennesker med autisme har en besynderlig mangel på evne til at forholde sig på en normal måde til andre mennesker. Normale mennesker har en uimodståelig trang til at forbinde andres adfærd med tolkning af den andens indre tanke- eller følelsestilstand for derved at opnå en overordnet sammenhæng. Normalmennesket er programmeret til at samordne information til et ordnet mønster - ligesom edderkoppen er programmeret til at spinde sit spindelvæv. Men i autister er programmeringen ukomplet, og kan derfor ikke erkende eksistensen af mentale tilstande. Dette kan vises ved følgende forsøg: Man arrangerer en situation, hvori der indgår to personer. Der sker noget uden den enes vidende. Hændelsen kan altså ikke være en del af denne persons mentale tilstand, da vedkommende jo ikke ved noget om hændelsen. Man lader et barn se på situationen udefra. Det er barnets opgave at fortælle, hvad den uvidende person vil gøre. Heinz Wimmer og Josef Perner fandt på en sådan forsøgssituation: De opdagede, at det først er i 3-4 års alderen, at normale børn fuldt ud forstår, hvad en ukorrekt opfattelse indebærer, og at der kan være forskellige opfattelser af en og samme begivenhed hos forskellige personer. Simon Baron-Cohen, Alan Leslie og Uta Frith benyttede Wimmer & Perners idé til opstilling af en forsøgssituation, som det autistiske barn overværer: De brugte to dukker, kaldet Sally og Anne. Sally har en kurv, og Anne har en æske. Sally har en marmorkugle, som hun putter ned i sin kurv. Derefter går Sally ud. Mens Sally således er væk tager Anne marmorkuglen op af kurven og lægger den i sin æske. Nu kommer Sally så ind igen, og vil gerne lege med marmorkuglen. Barnet, der har set Anne tage marmorkuglen medens Sally var væk, får nu spørgsmålet: "Hvor vil Sally kigge efter sin marmorkugle, når hun kommer tilbage?" Det korrekte svar er, at Sally vil kikke i sin kurv, hvor hun jo lagde marmorkuglen oprindelig, idet hun ikke ved, at Anne har fjernet den. Altså må Sally stadig tro, at marmorkuglen ligger i hendes kurv. De fleste ikke-autistiske børn, der udsættes for denne test, peger på kurven, når de får spørgsmålet "Hvor vil Sally kigge efter sin marmorkugle?" Men næsten alle autister peger på Annes æske og svarer altså forkert! De ved, at marmorkuglen nu ligger i Annes æske, og de tager ikke hensyn til, hvad Sally kunne tænkes at tro. Nogle af de ikke-autistiske børn lo, da den uartige Anne fjernede marmorkuglen, og indså altså straks situationens udvikling. Børn med Downs syndrom havde ikke problemer med at se, at Sally nødvendigvis stadig måtte tro, at marmorkuglen stadig var i hendes kurv. Men det havde flertallet af de autistiske børn - på trods af, at de var de mest begavede og havde meget højere udviklingsalder end de andre børn (ref.1.23a s.235-237).
    Forskerne gentog forsøget med en ny forsøgsopstilling. I stedet for dukkerne var det forskerne selv, der skulle spille rollerne. Alan Leslie gav demonstrativt Uta Frith en mønt med besked om at gemme den på ét af tre forskellige steder. Uta Frith valgte et gemmested og bad barnet hjælpe med at huske det. Derefter forlod Uta Frith rummet under et eller andet påskud. Nu flyttede Alan Leslie mønten til et andet skjulested, og spurgte barnet: "Hvor tror Uta, at mønten er?", "Har Uta set, hvad vi gjorde?". "Ved Uta, at mønten nu ligger her (og peger på det nye sted)?". "Hvor vil Uta lede efter mønten. når hun kommer tilbage?" 15 ud af 20 autistiske børn svarede forkert på det sidste, kritiske spørgsmål. Nogle af de autistiske børn svarede korrekt, at Uta ikke havde set, at mønten var flyttet. Men svarede alligevel, at Uta ville tro eller vide, at mønten lå hvor den nu var. De havde ikke forstået, at "ikke at se" er det samme som "ikke at vide". Den simple logik i denne "mentalisering" bør altså ikke tages for givet hos autistiske børn (ref.1.23a s.238).
    I endnu et forsøg brugte man en dåse med Smarties (chokoladepastiller). Alle børnene blev skuffede, da de opdagede, at der blot var en blyant i den. De autistiske børn, der altså nu vidste, at der var en blyant i den, blev spurgt - da et nyt barn lige var kommet ind for at blive testet - hvad dette nye barn ville sige om indholdet i dåsen. Ville det nye barn tro, som dem selv, at der var Smarties i den? De autistiske børn svarede, at det nye barn ville tro, at der var en blyant i dåsen!!! Kun 4 ud af 20 autistiske børn lavede ikke denne fejl, men svarede korrekt, at det nye barn ville tro, at der var Smarties i Smarties-dåsen. De børn, der svarede forkert, huskede udmærket, at de selv havde troet, at der var Smarties i dåsen. Måske skyldes den overraskende fejl, som autist-børnene gjorde, at de adskilte informationselementer ikke blev samlet til en sammenhængende information, eller måske skyldes det en mærkelig mangel på forståelse af den anden persons sind og tankeverden - dvs. indsigt i "teorien om sindet" (Theory of Mind) (ref.1.23a s.240). I bogen "Den mystiske sag om hunden i natten" testes drengen med Smarties-testen, og svarer forkert, hvilket han som bogens fortæller forklarer sådan: "Det var fordi da jeg var lille forstod jeg ikke at andre mennesker har hjerner - men jeg besluttede mig for, at det er en gåde af en slags, og hvis noget er en gåde, så er der altid en løsning på den, så nu synes jeg ikke, at det er så svært." (ref.14 s.153). Romanens hovedperson forklarer videre: "Mennesker adskiller sig fra dyrene ved, at de på deres skærm inde i hovedet kan have billeder af noget, de ikke ser på. De kan have billeder af, hvad der sker i morgen, eller af sig selv som astronaut. Det er derfor en hund kan komme til dyrlægen og få foretaget en virkelig stor operation og have metalpinde stikkende ud af benet, men hvis den ser en kat glemmer den alt om, at den har metalpinde stikkende ud af benet og farer efter katten. Men når et menneske får foretaget en operation, har det et billede af alle stingene i benet, og selv hvis det ser en bus, det skal nå, så løber mennesket ikke, for det har et billede i hovedet af knoglerne, der brækker igen, og stingene der springer op, og at der kommer endnu flere smerter" (ref.14 s.155).
    Normale mennesker er ofte i stand til at aflæse, hvad folk føler og tænker og har i sinde - og ved altså naturligvis (kunne man sige), at der er følelser og intentioner skjult bag det, der umiddelbart kan ses. Dette kalder man som nævnt "en teori om det mentale" (Theory of Mind). Det virker overraskende for normale mennesker, at denne evne skulle mangle hos mennesker med autisme. Psykolog Simon Baron-Cohen (ref.1.22) har foreslået, at børn med autisme mangler "theory of mind" (ToM), dvs. evnen til at se ting fra en anden persons perspektiv. Autister er sind-blinde, socialt blinde, rene behaviorister, hvor en handling kun er en handling - idet meningen bag handlingen ofte ligger uden for autistens opfattelsesevne (ref.1.20 s.111).
    Det kan se ud, som om autister ikke tager hensyn til andre, men deres problemer er ikke betinget af følelsesmæssig egoisme. [Det er meget anderledes end mennesker med psykoser, der nemlig lider af vrangforestillinger og ser farlige intentioner ligge skjult bag alting].
    Typiske femårige kan udvikle et indblik i andre menneskers viden, følelser og intentioner - ud fra ansigtsudtryk, gestikuleren og andre sociale "hints". En person med autisme mangler disse tolke-evner og kan ikke forstå eller forudsige andre menneskers handlinger.
    At antage, at autisme er en forstyrrelse af mentaliseringsevnen - dvs. nedsat evne til at gennemskue mentale tilstande hos sig selv og andre - kan forklare autistens problemer med sprog og social interaktion, men giver ikke nogen oplagt forklaring på den stereotype adfærd og de snævre interesser (ref.2.59).
    Denne teori svarer til teorien om spejlneuron-systemet: Se afsnittet: "Kan Asperger-autisme forklares med spejlneuron-systemet?".
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at det var et kæmpefremskridt for hendes sociale udvikling, da hun deltog i arbejdet med en revy, hvor hun lavede kulisser. Hun opdagede, at det var lettere at komme i kontakt med andre, når man var beskæftiget med noget, som alle i gruppen var optaget af (ref.4 s.109).
    Autistiske børn er i stand til at anerkende eksistensen af andre som individuelle personer, idet de opfatter forskellen mellem velkendte personer og fremmede. Men de kan ifølge en teori ikke erkende, at andre mennesker har deres egen uafhængige oplevelsesverden (ref.1.23a s.219).
    Autistiske børn har visse særegenheder, når det drejer sig om at udtrykke egne følelser og forsøger ikke at etablere fælles opmærksomhed, idet de har svært ved at forstå andres udtryk for følelsestilstande (ref.1.23a s.228).
    Autistiske børn kan skelne mellem onde mennesker og venlige mennesker, hvis ondt og godt udtrykkes direkte i ord eller handlinger. Derimod er det en meningsløs gåde for autistiske personer, at mennesker kan optræde luskede, onde eller drillende og alligevel opføre sig på en måde, som om de er oprigtige, gode eller ikke-drillende. Autisten tager menneskers adfærd som den kommer, og forventer ikke at folk er venlige eller grusomme, og de forstår ikke intentioner, som giver en adfærd en anderledes betydning, f.eks. i form af smiger, bedrag, overtalelse eller ironi.
    Har autister mangel på empati?
    Den mest generelle beskrivelse af autistiske personers sociale handicap er mangel på empati, f.eks. ligegyldighed over for andre menneskers sjælelige smerte, manglende evne til at trøste, og til selv at lade sig trøste. Begrebet empati er dog vanskeligt at bruge, fordi det refererer til en verden, som den autistiske person ikke har kendskab til, og selv om autister godt kan ønske sig gode ting for andre, er de ikke bevidst om, hvordan andre måske tænker. Empati forudsætter nemlig evnen til at vide, hvad en anden person tænker eller føler - selv om den andens følelser og tanker adskiller sig fra ens egen indre tilstand i øjeblikket. (Hvis begge har samme følelse kan man måske tale om "medfølelse" snarere end om empati). Velbegavede autistiske personer kan have medfølelse (f.eks. med mennesker i situationer, som autisten selv har haft kvaler med), men har tilsyneladende svært ved at tilegne sig empati ved at tilegne sig en anden persons mentale indstilling og emotionelle reaktioner (ref.1.23a s.229). I øvrigt kan medfølelse også være refleksbetonet (svarende til smittende latter, smittende gråd og smittende gaben, dvs. som en reflektorisk efterligning af følelser hos den anden person).
    Kan Autister forstå følelser?
    Mennesker med autisme kan have svært ved at forstå egne følelser og andres følelser. Det ser ud til, at hjernen har et center for at forstå stemninger, - men dette sted i hjernen er ikke det hjerneområde, hvor man forstår følelser. Nogle mennesker med autisme kan være meget sensitive overfor stemningen i en situation. De kan måske fonemme andres følelsesmæssige tilstand, men ikke virkelig forstå den (ref.1.29 s.165). Autisten selv har følelser, og kan mærke forskellige stemninger i sig selv, men uden at forstå disse indre følelser.
    Har personer med Asperger-autisme svært ved beskrive deres egne følelser?
    Personer med Asperger-autisme har problemer med at identificere og beskrive egne følelser. (Man siger, at de har høje niveauer af "aleksitymi") (ref.2.45). I DR1-programmet "De skjulte talenter", følger man Louise Wille, som er superhurtig til at gennemskue fejl i computerprogrammer, og som blev fastansat i Novo Nordisk efter en projektansættelse under Project Opportunity, der støtter autister. Hun har mange karakteristiske autist-problemer, som kollegaerne skal kende - f.eks. da hun blev ked af det, fordi en god kollega fandt sig et andet job og sagde op. Hun siger i TV-udsendelsen: "Det er svært for mig at finde ud af, hvad det er, jeg føler - jeg kan godt mærke, at jeg er ked af det, men jeg kan ikke lige helt finde ud af, hvor meget eller hvorfor - men jeg ved, at jeg er ked af det, fordi jeg græder". Hendes kolleger gav hende tid, lyttede til hende, hun fik lejlighed til at tale med en terapeut, og hun tog sin stramtsiddende vest på, som får hende til at føle sin krop og derved beroliger hende. Efter et par timer var hun klar til at fortsætte med arbejdet.
    Hvordan giver autister udtryk for deres følelser?
    Autistiske børn giver udtryk for glæde, frygt, vrede og andre følelsestilstande. Men disse følelsestilstande opstår ofte i situationer, hvor det ikke er socialt forventeligt. Barnets socialisering hæmmes af dets forsinkede sprogudvikling, og at det er vanskeligere at bruge ros og misbilligelse end over for normale børn. Et barn med autisme kan f.eks. blive ulykkelig over en ubetydelig reprimande ("dine fingre er fedtede") og kan omvendt ignorere en mere alvorlig tilrettevisning ("kom så væk fra vejen!") (ref.1.23a s.207).
    Autister har følelser og kan udtrykke følelser (latter, anfald af hidsighed, glæde, fortvivlelse, frustration, raseri, panik osv. - eller emotionelle reaktioner på f.eks. lys eller f.eks. talmønstre). Det autistiske barn kan f.eks. udtrykke fornøjelse ved at blive kildet eller ved at hoppe til musik, men bliver ved med at nyde disse ting, når de når alderstrin, hvor normale børn foretrækker mere avancerede former for social interaktion (ref.1.23a s.221).
    Har personer med autisme fordel af at have kæledyr?
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at kæledyr kan være en fordel for autister, men at man skal være forsigtig med at give et autistisk barn et kæledyr, fordi det undertiden kan mishandle det på grund af en defekt i autistens erkendelsesevne. Barnet kan trænes med et tøjdyr først (ref.4 s.145).
    MANGLENDE EVNE TIL AT FØLE TABU, SKYLD OG SKAM HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan autister føle skyld og skam?
    Følelser af skyld og skam er ret komplicerede og udvikles hos normale børn mellem 2. og 3. år. De fleste mennesker med autisme har ikke udviklet tilstrækkelige ideer om sociale normer til at blive forlegne eller føle skyld, og kender ikke skamfølelse og skyldfølelse. Forældrene må specifikt udpege, hvad man må, og hvad man ikke må. Der findes en række anekdoter, der viser at sådanne indlærte høfligheder i visse situationer kan være uønskede og upassende.
    På hvilke måder har autister problemer med sociale tabuer?
    Mennesker med autisme har svært ved at forstå sociale tabuer, og optræder på samme måde offentligt som privat. De har ofte ikke nogen blufærdighed, og har f.eks. ikke tabuer om kønsorganerne. Autister kan lære, hvornår noget ikke skal gøres, f.eks. ved at se på et tidsskema. Det kan forhindre uønskede situationer, f.eks. onani på offentlige steder (ref.1.23a s.208).
    PROBLEMER MED SOCIAL INTUITION HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan er et normalt barns udvikling af socialt samspil?
    Ved 2-måneders alderen drejer det normale barn sit hoved og sine øjne for at lokalisere lyde, og omkring dette tidspunkt smiler barnet socialt. Ved 6-måneders alderen rækker det normale barn sine arme ud i forventning om at blive taget op. Omkring dette tidspunkt gentager barnet handlinger, når de efterlignes af en voksen. Ved 8-måneders alderen kan det normale barn skelne forældre fra fremmede, og det kan deltage i samspil såsom giv-og-tag lege med en voksen, borte/tit-tit og lignende lege efter et forudbestemt mønster, vise genstande til voksne, vinke farvel, kravle efter mor, når hun forlader rummet - eller græde i den situation. Ved 12 måneders alderen tager det normale barn oftere initiativ til at lege, skiftes til at lede og spille med under leg, og tager øget visuel kontakt til voksne ved leg med legetøj. Ved 1½ års alderen begynder det normale barn at lege med jævnaldrende, samt viser, tilbyder og tager legetøj. Alenelege og parallellege sker typisk stadig oftere. Ved 2-års alderen leger det normale barn kortvarigt med jævnaldrende. Senere kommer leg med jævnaldrende, især tag-fat-lege og tumlelege. Ved 3-års alderen lærer det normale barn at vente, til det bliver barnets tur, og lærer at dele ting med jævnaldrende. Samspilslegene med jævnaldrende bliver længerevarende; der opstår hyppige skænderier med jævnaldrende; barnet nyder at hjælpe forældre med husligt arbejde; nyder at vise sig for at få andre til at le; og vil gerne behage forældrene. Ved 4-års alderen deltager det normale barn i rollespil med jævnaldrende i dramalege, får foretrukne legekammerater og udelukker andre børn fra legen (verbalt eller fysisk). Ved 5-års alderen er det normale barn mere orienteret mod jævnaldrende end mod voksne; stærkt optaget af at etablere venskaber, skælder hyppigt jævnaldrende ud; er i stand til at skifte rolle fra at være den, der bestemmer, til den, der underordner sig andre i leg med jævnaldrende.
    Hvilke problemer med socialt samspil ses hos mennesker med autisme?
    Ved ½-årsalderen er det autistiske barn mindre aktiv end ikke-handicappede spædbørn; et mindretal er ekstremt irritable. Barnet har ringe øjenkontakt og rækker ikke armene ud i forventning om at blive taget op. Ved 8-måneders alderen har barnet svært ved at falde til ro, når det har været ophidset. Omkring 1/3 af børn med autisme er ekstremt indesluttede og afviser aktivt at gå ind i et samspil med andre. En anden trediedel accepterer opmærksomhed, men tager sjældent selv initiativet. Ved 12 måneders alderen aftager lysten til selskab ofte, i forbindelse med at barnet begynder at kravle og gå; og barnet viser ligegyldighed ved adskillelse. Ved 2-års alderen skelner det autistiske barn sædvanligvis mellem forældre og andre mennesker, men virker meget lidt hengivent; giver kys og kram på et helt automatisk måde og uden følelse, og kun når det bliver opfordret til at gøre det; er ligegyldig overfor alle andre end forældrene; kan udvikle angstanfald; og foretrækker at være alene. Ved 3-års alderen har det autistiske barn ingen evne til at acceptere andre børn; er overdreven irritabel; forstår ikke meningen med afstraffelse. Ved 4-års alderen er det autistiske barn ude af stand til at forstå regler i leg med jævnaldrende. Ved 5-års alderen er det autistiske barn mere orienteret mod voksne end mod jævnaldrende; barnet bliver oftere mere selskabeligt anlagt, men samspillet med andre virker sært og ensidigt (ref. 1.29 s.113-114; fra 1988).
    Kan barnets egocentricitet forudsige egocentriciteten hos samme person som voksen?
    Spædbørn er egocentriske, men graden af deres egocentricitet kan ikke forudsige noget om graden af egocentrisme hos samme person, når denne bliver voksen (ref.1.23a s.206).
    Autisters egocentricitet kan ligne det normale spædbarns egocentricitet, men ikke den beregnende manipulators egoisme (ref.1.23a s.209). Deres egocentricitet kan ligne det normale spædbarns egocentricitet, men ikke den beregnende manipulators egoisme. De godter sig heller ikke på andres bekostning - måske føler de ikke medfølelse i ordets almindelige betydning, men de kan give udtryk for retfærdig harme og blive oprørt over den lidelse, de ser. (Der er en historie om en ung autist, som så en pige blive udsat for en hårdhændet behandling, og som derfor gik løs på hendes ledsager - og blev ilde tilredt derved (ref.1.23a s.209)
    På hvilke måder har autister problemer med sociale relationer?
    I en undersøgelse fandt man, at mennesker med autisme var dårlige til at dele, til at samarbejde, til at undskylde, til at indgå aftaler og overholde de indgåede aftaler, til at låne og levere det lånte tilbage, til at kontrollere impulser og til at reagere adækvat og passende på personer af varierende bekendthedsgrad, til at udtrykke følelser på en meningsfuld måde samt til at vurdere andre menneskers emotionelle reaktioner (ref.1.23a s.205).
    Der findes mange eksempler på, hvilken overraskende virkninger den manglende sociale forståelse kan få. En autistisk person, som skulle være målmand, havde studeret på TV, hvordan han som målmand skulle opføre sig. De andre spillere blev dog overraskede, da han ved kampen gav sig til at true dommeren - som han havde set nogen gøre på TV. Den autistiske målmand udførte "ekko-adfærd" (ref.1.29. s.181).
    Som ung forstod Temple Grandin ikke, hvorfor hun blev kaldt "båndoptager" af klassekammeraterne, senere indså hun, at hun må have lydt som en båndoptager, fordi hun gentog tingene ordret igen og igen (ref.17).
    Temple Grandin skriver: "Personlige relationer gav absolut ingen mening for mig. Først senere, da hun udviklede visuelle symboler (f.eks. at døre og vinduer kan bruges som symboler på at åbne op til noget nyt), begyndte hun at kunne forstå begreber som læring og giv-og-modtag-forhold, hvorimod venskaber (andet en kollegiale bekendtskaber) forblev uforståeligt for hende. Hvis hun ikke havde lært sig at bruge konkrete billeder som visualiseringer af abstrakte begreber ville meget forblevet lukket land for hende, tænker hun.
    Social adfærd kan ikke forstås uden at tilføje mening til den sociale adfærd, men denne evne er svag eller manglende hos mennesker med autisme, i modsætning til hos de fleste andre handicappede mennesker, bl.a. døve og mentalt retarderede, der har en relativt intakt social intuition. Mennesker med autisme har typisk svært ved at opfatte gestus, som udtrykker følelser, og har derved svært ved at opfatte andre menneskers følelser. Hvis de forekommer ufølsomme, skyldes det dette kognitive handicap. Børn med autisme bruger ikke gestus, når de skal kommunikere deres følelser. De har følelser, men det er vanskeligt for dem at udtrykke dem. Det er også svært for dem at genkende følelser hos andre. De opfatter en tåre som noget "vådt" og ikke som tegn på en følelse. Da en mor blev så bedrøvet over sin autistiske søns afvisninger, at hun brød sammen i kraftig gråd, gav drengen sig til at le, for det så sjovt ud, at vand kom ud af øjnene - som fra en vandhane. En menneskelig vandhane! Den autistiske dreng kunne ikke lægge en anden mening ind i det, han så (ref. 1.29 s.32).
    Børn med autismespektrumforstyrrelse kan mangle bevidsthed om og interesse for andre børn. De vil ofte enten drages mod ældre børn eller mod yngre børn, snarere end at interagere med børn på samme alder som dem selv. De har tendens til at sidde alene. Normalt er spædbørn sociale væsener, og få uger gamle normal-børn udviser interesse for ansigter, vender sig mod stemmer, griber om en finger og smiler. I modsætning hertil foretrækker mange autist-børn genstande frem for ansigter og kan virke passive eller fjerne. Ofte reagerer de upassende på andres følelser, f.eks. ved at grine højt, når et andet barn græder, eller ved at virke helt upåvirkelige af forældrenes vrede eller hengivenhed. Nogle børn med autisme kan passivt acceptere knus og omfavnelser uden at gengælde dem, og andre børn kan udvise direkte aversion mod den form for opmærksomhed og fysisk nærkontakt. Nogle kan mangle fornemmelsen for uskrevne grænser og regler, f.eks. ved at være fysisk pågående eller tale usædvanlig højt. Førskolebørn kan reagere usædvanlig negativt, når de bliver bedt om at gøre noget. Skolebørn med autisme forstår f.eks. ikke, hvordan folk normalt interagerer socialt, såsom at hilse eller sige farvel. Nogle er ikke i stand til at tilpasse indholdet af deres tale til forskellige sociale situationer - for eksempel kan de tale meget formelt til en fest med ikke-fremmede personer, men omvendt derefter tale på en uformel måde til totalt fremmede personer. Nogle er ikke bekendt med andre folks personlige rum. Nogle nyder ikke situationer som f.eks. fødselsdage.
    En forældre til en autistisk dreng skrev, at når man i skolen ikke kunne holde drengen beskæftiget med noget, kunne han finde på at åbne for vandhanerne, åbne lågerne ved alle skabe, spilde skildpaddernes foder ud over hele gulvet, tømme mælkekartonerne, tænde og slukke lyset osv. (ref.1.29 s.17). Gentagelser indebærer forudsigelighed og dermed tryghed. Denne dreng havde et system af rutiner i skolen. På bestemte tidspunkter ville han gerne høre musik. Han legede aldrig, men gik omkring i skolegården og holdt konstant en lærer i hånden. Hvis læreren ikke havde tid til ham, gav hun drengen en mikrofon, som han så konstant sad og slikkede på (ref.1.29 s.17).
    Har personer med autisme særlig stort behov for alenetid?
    En af de ting, som de fleste med autisme sætter pris på, er alenetid. De bruger alenetiden til at oplade deres energi, så de igen kan møde verden uden at blive overstimuleret. At blive overstimuleret betyder, at de har fået for mange indtryk i løbet af dagen og ikke har kunnet nå at få det samlet og puttet i de rigtige kasser, som almindelige mennesker gør det. Når de bliver overstimuleret, så er det som om lys skærer i deres øjne og lyde flår trommehinderne ud af ørerne eller som om nogen har sat en skruetvinge på deres hoved og bliver ved med at stramme den. Det er på ingen måde en rar situation for dem, og for at komme sig igen, har de brug for tid i deres eget rum, hvor de bestemmer lydniveauet osv. Alenetiden kan blive brugt på mange måder. Det kommer an på, hvilke interesser den autistiske person har. Mange vil bare gerne sidde helt stille og være i deres egen verden.
    AUTISTERS MANGLENDE EVNE TIL AT LYVE OG HOLDE PÅ HEMMELIGHEDER
    Kan autister lyve og bedrage andre?
    Mennesker med autisme er ikke gode til at bedrage andre. De er ikke manipulerende og sladdervorne og ikke gode til at gøre indtryk på andre, hvilket kan blive opfattet som uskyld, ærlighed, troskyldighed. De har let ved at give til andre, da de ikke er misundelige og ikke har nogen stærk fornemmelse for, hvad der er personlige ejendele. (Der er en historie om en person med autisme, som ved forældrenes død forærede alle penge og møbler væk og blev fundet sultende i et tomt, koldt værelse).
    Kan autister holde på en hemmelighed?
    Det er for nogle autister muligt at holde på en hemmelighed - men de fortæller så måske, at det er en hemmelighed, som de ikke må sige. Autisten kan altså måske ikke holde på en hemmelighed, og overvejer ikke om en information måske vil såre nogen eller glæde nogen. Det er en gåde for autisten, at en simpel udtalelse af sandheden skulle kunne såre andre. Hvis autisten til tantens forlovelsesselskab sagde "Tante Doreen barberede sit overskæg" var det ikke ment som andet end en konstatering, og havde ikke til hensigt at bringe hende i forlegenhed (ref.1.23a s.245-247).
    KRIMINALITET OG JURA I FORBINDELSE MED AUTISME
    Er personer med Asperger-autisme oftere involveret i kriminel adfærd?
    En evaluering fra 2008 viste, at et overvældende antal af indberettede voldelige kriminelle med Asperger-autisme havde sameksisterende psykiatriske lidelser såsom skizoaffektiv lidelse (ref.2.32). Studier har ikke kunnet understøtte en antagelse om, at personer med Asperger-autisme oftere skulle være involveret i voldelig eller kriminel adfærd (ref.2.2 & 2.30). Faktisk tyder det meste data på, at børn med Asperger-autisme oftest er ofre snarere end offergørere (ref.2.31). Der er netop derfor juridiske konsekvenser for personer med Asperger-autisme, da de risikerer at blive udnyttet af andre og kan være ude af stand til at forstå de samfundsmæssige konsekvenser af deres handlinger (ref.2.3).
    BEHANDLING AF AUTISME
    Kan autisme helbredes?
    Nogle mener, at autisme ikke er en uhelbredelig sygdom, men at hjernens plasticitet muliggør, at patientens problemer, såsom nedsat hukommelse, funktionsevne og ydeevne, vil kunne optrænes til et punkt, hvor det ikke længere volder problemer (ref.1.11 & 1.5 & 1.12 & 1.13). De er fortalere for, at børn med diagnosen i en del tilfælde måske kan blive raske i løbet af få år med en korrekt tilrettelagt hjernetræning (ref.1.14 & 1.5 & 1.12 & 1.13 & 1.15).
    Den bedste måde at hjælpe mennesker med autisme på er ved at udvikle deres sociale og kommunikative færdigheder - så vidt som det er muligt (da mulighederne herfor kan være mere eller mindre begrænset som følge af kognitiv rigiditet). At blive i stand til at beskæftige sig selv, om muligt, vil være en vigtig færdighed, når barnet vokser op. Evnen til at udfylde fritiden udvikler sig nemlig ikke spontant hos mennesker med autisme (ref.1.29 s.193).
    Troen på, at en bestemt behandling eller terapi har en magisk virkning, kaldes sommetider for "The Sleeping Beauty Syndrome". F.eks. har man inden for visse kredse urealistisk høje forventninger om værdien af lege-terapi (ref.1.29 s.192). Det kan være umuligt at bruge en kommunikationsform med billeder, hvis barnet ikke forstår forbindelsen mellem billederne og de genstande, de viser. Desuden kan et barn med autisme ikke begynde at dele oplevelser med andre, hvis barnet ikke kan tåle fremmedes nærhed. Typisk sker udviklingen kun gradvis.
    Man kan forsøge at "symptombehandle" problemerne ved at skabe ro, overskuelighed, mindre stress osv. Se: "Hvad er TEACCH?" Eller man kan træne barnet på motiverende måde med trinvis vejledning i det, der er behov for at træne. Se: "Hvad er ABA?" Disse metoder kan suppleres med et billedkommunikations-værktøj. Se: "Hvad er PECS?".
    (Se video).
    Kan Asperger-autisme behandles?
    Der findes ingen behandling for Asperger-autisme, og effektiviteten af bestemte indgreb er kun støttet af begrænsede studier (ref.2.2). Indgreb gennemføres oftest med henblik på at forbedre symptomer og funktion - typisk i form af adfærdsterapi med fokus på specifikke underskud, såsom dårlige kommunikationsevner, tvangstanker, fysisk klodsethed eller stereotyp adfærd med gentagne rutiner (ref.2.13). De fleste børn forbedrer sig, som de modnes til voksenalderen, men deres sociale og kommunikative vanskeligheder kan vare ved (ref.2.9). Nogle forskere og folk med Aspergers har foreslået et skift i holdninger til, at det er en forskel i personligheden frem for et handicap, som skal behandles eller helbredes (ref.2.14 & 2.15).
    Behandling for Asperger-autisme tager sigte på at kontrollere symptomerne og give undervisning i alderssvarende kommunikation og faglige færdigheder, der ikke er naturligt erhvervet under barnets opvækst (ref.2.2). Behovet bestemmes typisk ved vurdering af både en læge og en psykolog (ref.2.74). Selvom der er sket fremskridt, er data til at støtte effektiviteten af bestemte indgreb stadig begrænset (ref.2.2 & 2.75).
    De fleste fagfolk er enige om, at jo tidligere man begynder på intervention jo bedre (ref.2.13). Behandlingen af personer med Asperger-autisme ligner behandlingen ved andre højtfungerende autismespektrumforstyrrelser, bortset fra at man tager hensyn til de sproglige evner, verbale styrker og nonverbale sårbarheder i personer med Asperger-autisme (ref.2.2). Et typisk program omfatter generelt (ref.2.13): Træning af sociale evner for mere effektiv mellem-menneskelig interaktion (ref.2.76); kognitiv adfærdsterapi for at forbedre stresshåndtering vedrørende angst eller eksplosive følelser (ref.2.77) og for at dæmpe obsessive særinteresser og tvangsmæssigt gentagne rutiner; desuden gives medicin for evt. samtidig tilstedeværende depression eller angst (ref.2.78); ergoterapi eller fysioterapi for at hjælpe med dårlig sanseintegration og motorik; specialiseret tale-terapi for at afhjælpe problemer med normal samtale (ref.2.79); hjælp til forældre og skolen med hensyn til adfærdskontrol-strategier. Der er lavet mange studier af tidlige adfærdsbaserede interventionsprogrammer, men typisk kun med op til fem deltagere, og typisk studeres kun et par adfærds-problemer, såsom selvskadende adfærd, aggression, stereotypier eller spontant sprog. Utilsigtede bivirkninger bliver stort set ignoreret (ref.2.80). På trods af populariteten af træning i social færdighed, er træningens virkning ikke fast etableret (ref.2.81). Se: Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?
    Kan højtfungerende autisme (HFA-autisme) behandles?
    HFA-autisme ("højtfungerende autisme") bliver typisk diagnosticeret ved 35 måneders alderen, dvs. meget tidligere end Aspergers syndrom. Dette skyldes sandsynligvis den tidlige forsinkelse i sprogudvikling ved HFA-autisme. Børn med HFA-autisme kan være aktive. De kan også være passive, hvilket måske kan skyldes social angst. Behandlingen kan være proaktive strategier for at lære egenomsorg og selvledelse, dvs. at lære at regulere egen adfærd, så barnet bliver selvhjulpen i stedet for at skulle stole på en ekstern kilde til overvågning eller kontrol. Dette kan opnås ved at identificere positive mål for adfærden, etablere alternative adfærdsmønstre, der er konstruktive samt at lære at sætte mål og holde dem (ref.10.15).
    Hvad er TEACCH-metoden til at behandle autisme?
    TEACCH er en forkortelse for Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children, dvs. "Behandling og Uddannelse af Børn med Autisme og Relaterede Kommunikationshandicap". Oprindelig er TEACCH navnet på et center ved University of North Carolina, som udbyder træning af børn med autisme (ref.1.28), men gennem en række foredrag af den belgiske psykolog Theo Peeters i 80'erne, har TEACCH ydet en stor indflydelse på dansk autismepædagogik (ref.1.29). De fleste danske specialinstitutioner og bosteder for mennesker med autisme anvender i dag en form for "TEACCH-inspireret" pædagogik. TEACCH bygger på den kognitive psykologi. Udgangspunktet er det forhold, at mennesker med autisme har svært ved at skabe mening og struktur i deres verden. Dette kommer til udtryk i deres vanskeligheder ved at forstå mundtlige beskeder; vanskeligheder ved at fastholde skemaer for selv helt almindelige begivenheder i hukommelsen; svært ved at koncentrere sig; problemer med at styre deres impulser; vanskeligheder med at sortere og strukturere sanseindtryk osv. For at afhjælpe disse problemer, som ofte gør autistiske børn urolige og ængstelige og forhindrer dem i at lære, søger man at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø omkring dem. En far til en autistisk dreng fortalte hver aften "historien om i morgen". Den handlede om, hvad der skulle ske i skolen og om timernes rækkefølge. TEACCH arbejder målrettet med visuelle symboler (ofte ved hjælp af Pc-programmet Boardmaker), samt konkretisering, systematik og organisering af tid og rum med dagsskemaer og faste rutiner. Man gør udstrakt brug af farvekoder, tegn, piktogrammer osv. for at gøre alt så konkret og synligt for barnet som muligt. Indlæring af nye rutiner og færdigheder kan f.eks. ske gennem sociale historier og tegneseriesamtaler (ref.1.30). Ofte fremhæves det, at TEACCH har et accepterende handicapsyn, hvor det er omgivelserne, der skal tilpasses til den handicappede og ikke omvendt. Begrebet skærmning er centralt – både i form af fysisk skærmning, hvor barnets omgivelser indrettes i forhold til dets behov (f.eks. indretning af stuen, arbejdsbordet, legekrogen, lyset mv.) og med hensyn til social skærmning, hvor man tilstræber at afværge konflikter og bestræber sig på at mindske stressniveauet hos barnet. Af samme grund praktiseres TEACCH normalt i specialinstitutioner og -skoler, men metoden bruges også til børn, der er integreret i normale miljøer.
    Der foretages en grundig analyse af baggrunden for problemskabende adfærd, for at fastlægge, hvad der vil kunne motivere barnet til nye måder at handle på. Der foretages en analyse af optakten til hændelser. Denne ”Antecedent-based Intervention” (ABI) anviser nogle strategier til at tilpasse omgivelserne for at gøre adfærden mere hensigtsmæssig og målrettet, og bliver især anvendt til børn i alderen 3-16 år med selvskadende eller problemskabende adfærd (ref.5). TEACCH viser gode resultater i forhold til at kunne fremme socialt acceptabel adfærd, men har begrænset effekt på den generelle kognitive, sproglige og motoriske udvikling og har større effekt på voksenområdet end på børneområdet. I Danmark har man siden 1986 brugt dette program som kilde til inspiration ved undervisning, udredning og indsats på autismeområdet.
    • Adfærdspakken (Behavioral Package) indeholder strategier til at fremme ny læring for børn fra 2-års alderen og frem, for eksempel ved adfærdsanalyse, belønning og trin for trin-læring, hvilket skaber opmærksomhed, sprog og anden kommunikation, imitation og symbol-leg (ref.5).
    • Helhedsorienteret adfærdstræning (Comprehensive Behavioral Treatment for Young Children) er et program for yngre børn med vægt på daglige rutiner samt leg, der forstærker barnets egne udspil og motivation (ref.5).
    • Delt og fælles opmærksomhed (Joint attention) er et program med fokus på socialt samspil for yngre børn – især evnen til at fokusere opmærksomhed og til at dele og tage initiativ til fælles opmærksomhed, dvs. det foregår i en gruppe. Man træner barnets evne til at aflæse og reagere på ikke-sproglig kommunikation (blik, mimik, kropsholdning m.v.) (ref.5).
    • Modellering (Modelling) er et program, hvor man demonstrerer ny adfærd for barnet eller den unge - understøttet af video, foto eller brug af en computer og af forskellige former for forstærkning af adfærden. Metoden gør det muligt at vise en forventet adfærd uden at irettesætte, dvs. at man benytter positiv adfærdsstøtte (ref.5).
    • Læring i naturlige omgivelser (Naturalistic teaching strategies) er et program, der omfatter strategier til tilpasning af naturlige omgivelser og støtte til samspil i en gruppesammenhæng og i situationer som legeplads, butikscenter, børnehavegruppe, klasseværelse m.v. (ref.5).
    • PRT-træning (Pivotal Respons Træning) er et program med legebaseret tilgang ud fra barnets eget initiativ og interesser - samt træning og brug af færdigheder i f.eks. hjem, børnehave og skole (ref.5).
    • Kammeratformidlet læring (Peer training) er et program, som inddrager børn og unge uden autisme i at skabe muligheder for social læring og fællesskab med skolekammerater med autisme. Elever uden autisme bliver undervist og trænet systematisk i at inddrage og støtte deres kammerater med autisme i leg, fritid, gruppe- og projektarbejde blandt børnegrupper fra 3 til 8 år. For aldersgruppen fra 9 til 18 år har programmet vist effekt for socialt samvær, netværksdannelse og i forhold til skolemæssige færdigheder og personlig udvikling (ref.5).
    • Aktivitetsskemaer (Schedules) bruges til at rette fokus mod at opdele træningsforløb og opgaver i mindre sekvenser, tidsintervaller, m.v. - suppleret med forskellige former for belønning. Der bruges billeder, fotografier, skrevne ord, arbejdsstationer m.v. (ref.5).
    • Selvforvaltning (Self-management) er et program med strategier, som hjælper børn og unge med autisme til større selvstændighed i forhold til at handle socialt accepteret og regulere egen adfærd i hjem, skole og fritid, og barnet fastsætter selv personlige mål for ændring af egen adfærd, og udvælger og administrerer sine egne belønningssystemer (ref.5).
    Indsatsen giver den enkelte strategier til at regulere og ændre egen adfærd. Der gives træning i at skelne mellem adfærd, som omgivelserne synes er acceptabel eller uacceptabel. Pakken benyttes ofte i tilknytning til kognitiv adfærdstræning (ref.5).
    • Fortællinger (Story-based Intervention Package) er et program, der tager udgangspunkt i detaljerede beskrivelser af sociale situationer med særlig vægt på problemløsning og anvisning af relevante handlemuligheder. Der bruges visualisering og skriftlig beskrivelse af sammenhænge, hvor en bestemt adfærd kan forventes (ref.5).
    • Kognitiv adfærdsterapi omfatter samtaler og øvelser, som er individuelle og gruppebaserede og har fokus på sammenhængen mellem følelser, tanker og handlinger, der skal støtte forståelse og ændring af uhensigtsmæssig adfærd og indlæring af mere hensigtsmæssige handlemønstre. Kognitiv adfærdsterapi har en særdeles klar effekt i forhold til angst og depression hos børn og unge med autisme, når den bliver brugt i en mere stringent og manualbaseret form (ref.5).
    • Teknologi og computere kan bruges til veldefinerede opgaver med klart fokus og uden forstyrrende sansestimuli, og hvor der opnås umiddelbar respons og kan gives visuelle instruktioner. De tilegnede færdigheder viser sig at kunne overføres til naturlige miljøer, dvs. at generaliseringen var effektiv. Smartphone-teknologi kan være en god støtte (ref.5).
    • Struktureret pædagogik har fokus på fysisk organisering, visualisering, aktivitetsskemaer, opdeling af tid, rum og arbejdsopgaver. Det øger selvstændighed og kommunikation.
    Hvad er PECS-metoden til at behandle autisme?
    PECS – Picture Exchange Communication System – er et system til billedkommunikation, udviklet til autistiske børn, der ikke har et talesprog. PECS-systemet anvendes hyppigt i danske specialinstitutioner. Der bruges (1) Fysisk udveksling af billeder. (2) Brug af billeder i forhold til nye voksne. (3) Udvælgelse og skelnen mellem billeder. (4) Opbygning af sætninger. (5) Svar på spørgsmål af typen: Hvad har du lyst til? (6) Kommentere og reagere på spørgsmål. Der bruges fotografier, stregtegninger, symboler samt tekst til børn, der kan læse ordbilleder, selvom de ikke har noget funktionelt talesprog. Det øger forståelse af anmodninger samt kommunikation (ref.5).
    Hvad er ABA-metoden til at behandle autisme?
    ABA er en forkortelse for Applied Behavioral Analysis, dvs. "Anvendt Adfærdsanalyse", også kaldt "Tidlig Omfattende Adfærdsmæssig Indgriben" (ref.1.31), (ref.1.32). Med udgangspunkt i en individuel behandlingsplan arbejdes med fokus på grov- og finmotorik, sprog, evnen til at efterligne (imitere) og lege, udvikle selvhjælpsfærdigheder og kognitive færdigheder, koncentrationsevne og reduktion af problemadfærd. Forældre, støttepædagoger og andre relevante fagpersoner og samt en specialuddannet psykolog mødes typisk hver 14. dag for at justere indsatsen og sætte nye mål. Et grundprincip i ABA er trinvis læring, hvor nye færdigheder brydes ned i så små og enkle bidder, at barnet er i stand til at mestre dem. Derfra går man trinvis frem. Når en færdighed er mestret i træningssituationen, arbejdes der systematisk for at generalisere færdigheden til sociale sammenhænge. Et andet grundprincip er brugen af forstærkere, dvs. at træningen skal indeholde noget, som er motiverende for barnet (ref.1.33). ABA-metoden arbejder med den målsætning, at barnet i videst muligt omfang skal lære at klare sig i en normal verden. Af samme grund tilstræber man som regel, at enkelt-integrere børn med autisme i et almindeligt institutions- eller skoletilbud, men der foregår også ABA-behandling af børn i specialpædagogiske miljøer. Fra USA angives ABA-behandling at koste 60-70.000 dollar pr. år. [Da det er så dyrt har man i South Carolina indført en 2-trins test, som kun havde 2,5% fejldiagnose, nemlig testene: "Modified Checklist for Autism in Toddlers" (M-CHAT) udført af uerfaren personale og "Screening Tool for Autism in Toddlers and Children" (STAT) udført af erfaren personale. 2-trins testen fangede fem gange flere børn med autisme end tidligere (Science daily) ]. Der er børn i ABA-behandling i de fleste af Danmarks større kommuner, men metoden er ikke særlig udbredt i Danmark.
    Brug af billeder kan ofte løse problemer med kommunikation. En dreng med autisme blev forvirret, når familien skulle besøge nogen eller skulle på tur, fordi forældrene talte om forskellige ting undervejs. De løste problemet ved at vise ham et billede, hvor de skulle hen.
    MEDICINERING VED AUTISME
    Hvilken medicinering gives ved Asperger-autisme?
    Ingen medicin vides at virke direkte på de centrale symptomer af Asperger-autisme (ref.2.78), men når mange autister alligevel får medicin, er det for at dæmpe de andre samtidig forekommende problemer, såsom angst, depression, uopmærksomhed og aggression (ref.2.2), (ref.2.3).. Manglende evne til selv at identificere sine egne følelser eller manglende evne til at observere effekten af ens adfærd på andre, kan gøre det vanskeligt for personer med Asperger-autisme at indse, hvorfor medicinering kan være hensigtsmæssigt (ref.2.78). De antipsykotiske lægemidler risperidon og olanzapin har vist sig at kunne reducere de tilknyttede symptomer (ref.2.2). Lægemidlet risperidon har i nogle tilfælde mindsket gentagende og selvskadende adfærd, aggressive udbrud og impulsivitet samt stereotype adfærdsmønstre. Selektive serotonin-genoptagelse-hæmmere (SSRI) såsom fluoxetin, fluvoxamin og sertralin har i nogle tilfælde mindsket unormalt-begrænsede og stereotypt-gentagne interesser og adfærd (ref.2.2 & 2.3 & 2.46). Der bør udvises forsigtighed med medicin, fordi bivirkningerne kan være mere almindelige og sværere at vurdere hos personer med Asperger-autisme, og undersøgelser af effektiviteten af stoffer imod samtidig-eksisterende tendenser medtager oftest ikke personer med autismespektrumforstyrrelser (ref.2.78). Anormaliteter i stofskiftet og en øget risiko for type 2-diabetes er blevet nævnt som en bekymring ved disse medikamenter (ref.2.83 & 2.84) sammen med mere alvorlige langsigtede neurologiske bivirkninger (ref.2.80). SSRI kan føre til øget impulsivitet, aggression og søvnforstyrrelser (ref.2.46). Vægtforøgelse og træthed er almindelige bivirkninger ved risperidon, som også kan føre til rastløshed, dystoni (dvs. muskelstivhed, så man ikke kan bevæge musklerne) og øget prolaktin-niveau (ref.2.46 & 2.85). Sløvende medicin (sedering) og vægtforøgelse er mere almindelige bivirkninger ved olanzapin (ref.2.84), som også er blevet forbundet med diabetes (ref.2.83). Sløvende bivirkninger hos børn i skolealderen har en negativ effekt på indlæring (ref.2.86). Personer med Asperger-autisme kan være ude af stand til at identificere og kommunikere deres humør og følelser eller kan ikke tåle bivirkninger, som for de fleste normale mennesker ikke ville være problematiske (ref.2.87).
    IKKE ANBEFALEDE BEHANDLINGER AF AUTISME
    Hvilke behandlinger anbefales ikke ved autisme?
    Alt for ofte bliver forældre til autistiske børn ofre for falske påstande fra charlataner, som udnytter de desperate familier [[http://www.bbc.com/news/health-37729095 |(bbc.com)]].
    En række alternative behandlinger er blevet foreslået til autismespektrumforstyrrelse. Men disse bør undgås, fordi der er meget lidt eller slet ingen beviser for, at de er effektive, og nogle kan endda være potentielt farlige. Behandlinger, der ikke anbefales ved autismespektrumforstyrrelse, omfatter:
    - Specielle diæter - såsom glutenfri eller kasein-fri kost.
    - Neurofeedback - hvor hjerneaktivitet overvåges ved at placere elektroder på hovedet, og hvor den person, der behandles, kan se sin hjerneaktivitet på en skærm, og undervises i, hvordan hjerneaktiviteten kan ændres.
    - Auditiv træning integration - en terapi, der involverer at lytte til musik, der varierer i tone, pitch og volumen.
    - EDTA-behandling (chelatbehandling) - som bruger medicin eller andre midler til fjernelse af metal (især kviksølv) fra kroppen.
    - Hyperbar oxygenbehandling - behandling med ilt i et trykkammer.
    - Faciliteret kommunikation - hvor en terapeut eller en anden person støtter og guider en persons hånd eller arm, mens der bruges computer-tastatur eller en mus (Se link).
    SKOLEFOBI VED AUTISME
    Hvordan viser skolefobi sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    En af de måder, børn med autisme bliver opdaget på, er, at de udvikler skolefobi: Det vil sige et intenst, angstfyldt ubehag ved at gå i skole. Hvis det ikke håndteres hurtigt og rigtigt, kan det medføre meget langvarigt skolefravær. Autismeramte har en risiko for skolefobi helt oppe på 27%. Ofte forudsætter en tilbagevenden til skolegang, at der først sker en omplacering til et autisme-rettet skoletilbud. Kasperskolen i Ballerup er en sådan skole. Hvis det kræver skift til en anden kommune medfører kassetænkning i kommunerne, at dette kan være besværligt. (ref.1.19).
    INKLUDERING AF AUTISTER
    Kan børn med autismespektrumforstyrrelse integreres i skolen?
    Inklusion og integration af autister i den almindelige skole er ikke altid en god idé. Det vil typisk ikke fungere, hvis eleven med autisme forventes at skulle tilpasse sig de eksisterende undervisningsmetoder på stedet, og hvis der ikke tages hensyn til autistens ujævne og anderledes indlæringsstil, og hvis undervisningsprogrammet ikke er tilstrækkelig intensivt og sammenhængende. Mange mener, at den i Danmark førte skolepolitik om inklusion er forkert for autistiske børn, fordi der i praksis ikke gives den nødvendige støtte til autistiske børn. Lærerne har ikke den nødvendige specialviden og har ikke tid. Engang havde man ekspertise ude i amterne, men da amterne blev nedlagt, ødelagde man disse steders specialkendskab til autisme, fordi det nu var kommunerne, der skulle varetage opgaverne, og senere har man med inklusionstanken yderligere udtyndet ekspertisens, fordi det nu er de enkelte skoler, der skal tage sig af de autistiske børn. En række faktorer skal være til stede for at det er ok med inklusion (ref.1.29 s.149-154). Alle omkring eleven skal have en passende viden om autisme; skoleinspektørerne skal have en positiv holdning til integration, lærerne skal have en positiv holdning; de andre forældre i klassen skal have en positiv holdning; de ikke-autistiske elever skal være forberedte og tilstrækkeligt motiverede; alle på skolen skal have ordentlig information om autisme; den autistiske elev skal være i stand til at koncentrere sig i en gruppesituation; specialundervisningen skal være koordineret med normalundervisningen; undervisningsmetoderne skal være helt tilpasset til den autistiske elevs behov; der skal etableres praktiske anvendelser af, hvad autist-eleven lærer i hverdagen; klassen skal højst have 15-19 elever i en klasse med én autist; lærerne skal have mindst en time ekstra forberedelsestid om dagen pr. elev med autisme; der skal være en frivillig hjælp i klassen, som kan aflaste læreren med de andre børn; alle lærerne skal have adgang til et rådgivningsteam, hvormed de i fællesskab kan udvikle specifikke løsninger til de autistiske elever; der skal være bestandig kommunikation - især med familien, og det skal ikke være fagfolkene, men derimod familien, som selv skal afgøre, om barnet skal integreres eller ej. Det er vigtigt, at autisten ikke kun lærer akademiske ting, men faktisk lærer noget, der kan hjælpe den autistiske elev fremover; dvs. at den autistiske elev udvikler sociale færdigheder, huslige færdigheder og selvhjælpsfærdigheder til selv at kunne håndtere fritiden, samt udvikler arbejdsevner og arbejdsadfærd og specifik udvikling af relevante kommunikationsfærdigheder.
    Omvendt integration er, når man udvælger nogle normale elever til at være sammen nogle timer i klassen med autister. Det kan være en fordel for begge parter, og man kan undgå at skabe problemer for de autistiske børn, som hvis man satte dem ind i normalklasser (ref.1.29 s.154). Det er en fordel for den autistiske elev at kunne spejle sig i normale børn. En dansk mor fortalte mig, at Mc Donald burgerforretninger er fremragende arbejdspladser for Asperger-autister, fordi der er faste rutiner, men samtidig mange muligheder for at udvikle sociale evner.
    Skal personer med Asperger-autisme have specialundervisning?
    Selvom mange med Asperger-autisme deltager i regelmæssig uddannelse, kan nogle børn med Asperger-autisme have behov for specialundervisning på grund af deres sociale og adfærdsmæssige vanskeligheder (ref.2.10). Unge med Asperger-autisme har ofte problemer med egenomsorg og med at organisere sig, og de kan få problemer i sociale og romantiske relationer. Anderledesheden, som den unge oplever, kan være traumatisk (ref.2.91). (Se link).
    Kan personer med autisme have specialundervisning sammen med mentalt retarderede?
    I Flandern brugte man tidligere at have autistiske børn sammen med mentalt retarderede børn i skoleklasser, men det viste sig nærmest umuligt at få autistiske børn til at tilpasse sig undervisningsmetoder, som var udarbejdet for de mentalt retarderede børn (ref.1.29 s.95). Det gav ikke plads for en individualiseret, forberedende indsats rettet mod voksenlivet. Mentalt retarderede børn skal have tingene forklaret mere enkelt, men autister skal desuden have tingene forklaret med mere tydeliggørelse. Det har vist sig, at hvis man virkelig tilpasser undervisningen til deres specielle handicap, kan børn med autisme gøre store fremskridt i undervisningen. I den forbindelse har man opdaget, at undervisning, der fokuserer på at gøre ting mere visuelt forståelige, ikke kun gavner autister, men også mange ikke-autister i skolen (ref.1.29 s.96).
    MÅDER TIL AT FÅ KONTAKT MED AUTISTISKE BØRN
    Hvordan viser problemer med kommunikation sig ved autismespektrumforstyrrelse?
    I den tidlige barndom vil børn med autismespektrumforstyrrelse typisk ikke pludre eller bruge andre lyde. De har svært ved at anvende ansigtsudtryk og bruge kropssprog og fagter. De giver ingen eller kun kortvarig øjenkontakt og ignorerer både kendte og ukendte mennesker.
    Når et normalt barn er omkring 1 år, vil barnet sige ord, vende sig om, når det hører sit navn, og pege når det vil have et stykke legetøj. Når et normalt barn tilbydes noget, som ikke smager godt, signalerer det klart, at svaret er "nej".
    Cirka halvdelen af mennesker med autisme er i stand til at tale (ref.1.29 s.77). Men kommunikation kan også være non-verbal (at vise et billede af en banan er at bede om en banan, et prik på skulderen er at kræve opmærksomhed, et nej kommunikerer en afvisning). Kommunikation kan også være at kommentere, f.eks. pege på en flyvemaskine, at give information om ikke-synlige ting (fremtiden f.eks.), at spørge om information (pege på billedet af en bil for at ville hjem), at udtrykke følelser (autister har mange følelser, også ekstreme følelser, men kan være ude af stand til at viderekommunikere deres følelser til andre mennesker. En autistisk dreng gik hen og greb fat i en kaktus, hvis han ikke fik opmærksomhed. Det resulterede i, at han fik opmærksomhed (ref. 1.29 s.91). Løsningen blev at lære drengen at ringe med en klokke på lærerens bord hver morgen, hvilket også medførte opmærksomhed fra lærerens side, men mere positiv opmærksomhed end barnet opnåede ved at gribe om kaktussen.
    Et alvorligt problem ved autisme er den manglende forståelse hos autisten af kommunikationens værdi. En højtfungerende autist skrev som voksen: "Når jeg ikke kommunikerede ved at tale, var det ikke, fordi jeg var ude af stand til at lære at bruge sproget, men fordi jeg ikke vidste, hvad tale var til for. At lære at tale kommer først efter viden om, hvad tale overhovedet tjener godt for, og indtil jeg fik lært, at ord indeholder mening, var der ingen grund til at gøre besværet med at udtale ordene. Taleterapi var for mig meningsløs træning i at gentage meningsløse lyde. Jeg havde ingen ide om, at dette kunne være en måde, hvorpå man udveksler meninger med andre mennesker (ref.1.29 s.87).
    Det er et opnåeligt mål at lære børn med autisme, at et ord, et billede eller en genstand kan være et middel til at påvirke omgivelserne - og at det f.eks. er bedre end et affektudbrud, hvis man ønsker noget at drikke. Det er et vigtigt mål at lære barnet, men det er meget sværere at lære et barn med autisme, at disse kommunikationsredskaber også kan være midler til at ændre folks tanker og følelser (ref. 1.29 s.87).
    Hvordan kan man kommunikere med et barn med autisme?
    Temple Grandin foreslår, at man bruger autistiske børns fikseringer og særinteresser i undervisningen. Hvis barnet f.eks. er særlig interesseret i sportsbiler, kan sportsbiler evt. bruges i matematikundervisningen.
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun på et tidspunkt arbejdede på et hospital for emotionelt skadede børn, og her mødte en dreng med autisme-træk, som hendes egne. Hun kunne få drengen til at tale om andre mennesker, men kun ved først at snakke om hans fiksering, som var mekaniske dippedutter. Derved kunne hun lede samtalen ind på andre mennesker. Hun skriver i sin bog (fra 1986): "Som regel er terapeuter imod at følge fikseringer op. Men mange fikseringer hos børn af autistisk type hænger sammen med et behov for at reducere påvirkningerne af et overaktivt nervesystem. Ved at koncentrere sig om fikseringen, blokerer de for andre stimuli, som de ikke kan klare".
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE KONKRET-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan kan man vise, at autister tænker konkret?
    Det autistiske barns konkrete måde at tænke på kan vises ved "omtanke-prøven", f.eks. når spørgsmålet "Hvad ville du gøre, hvis du skar dig i fingeren?" af det autistiske barn besvares med "Bløde!" (ref.1.23a s.130). Derimod var det samme barn fremragende til at lægge klodser sammen til bestemte mønstre i en "blokmønster-prøve" (ref.1.23a s.135).
    Temple Grandin skriver, at for at huske at være varsom for at komme godt ud af det med andre mennesker, forestillede hun sig en glasskydedør, som ikke må ridses (ref. 1.29 s.96). Forskellen mellem det konkrete og det abstrakte ses af dette eksempel: En autist kendte betydningen af et dodekaeder (en geometrisk figur), men forstod ikke ordet "tænke" (ref.1.23a s.18).
    To handicappede børn kan have samme problem i skolen, f.eks. sprogligt, men hvis den ene har autisme, skal deres handicap ikke behandles på samme måde - det vil nemlig medføre, at barnet med autisme let udvikler adfærdsproblemer. Behandlingen af det autistiske barns kommunikationsproblemer kan være at give barnet konkrete midler til at kommunikere med - f.eks. et billedkort, der viser det, som barnet vil meddele.
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN UDBREDTE IKKE-GENERALISERENDE-TÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvordan undervises et autistisk barn?
    Autistiske børn kan have brug for, at hovedideen i ny information bliver udpeget for barnet. Det skal have hjælp til at få associationer, der danner bro mellem ny viden og allerede tilegnet viden. Og barnet skal have hjælp til at se hele billedet af emnet, så det ikke kun fokuserer på detaljerne og dermed "ikke ser skoven for bare træer". Læreren skal også bryde opgaverne op i klart identificerbare trin, fastlægge et hierarki af delmål og en aktivitetsrække, der fører hen til det mål, som barnet skal nå.
    AUTISTERS PROBLEMER MED AT ABSTRAKT ORIENTERINGSEVNE
    Nogle forskere har udtrykt autisters konkret-søgende orienteringsevne på den måde: at "autister lider fra fødslen af en 'forstyrrelse af abstrakt orienteringsevne' ". (ref.1.29 s.161).
    UNDERVISNING SKAL TAGE HENSYN TIL DEN ASSOCIATIVE BILLEDTÆNKNING HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvad menes med at autister tænker i associative billeder?
    Lærere, der arbejder med autistiske børn har brug for at forstå associative tankemønstre, skriver Temple Grandin (ref.17). Et autistisk barn vil ofte bruge et ord på en uhensigtsmæssig måde. Sommetider (men ikke altid) har disse anvendelser af ord imidlertid en logisk associativ betydning. For eksempel kan en autistisk barn sige ordet "hund", når han ønsker at gå udenfor. Ordet "hund" er i barnets sind forbundet med at gå udenfor. Temple Grandin fortæller, at da hun var seks år gammel, lærte hun at sige "retsforfølgning" (i form af det engelske "prosecution"). Hun havde absolut ingen idé om, hvad det betød, men "prosecution" lød rart at sige, så hun brugte det som et udråbstegn, hver gang hendes drage, som hun sendte op i luften, ramte jorden. Det må nok have forvirret nogen, som hørte hende udbryde "prosecution!", når dragen kom hvirvlende nedad.
    De fleste mennesker tænker i rækkefølger, og hvis man i stedet tænker i billeder, kan resultatet blive anderledes. En autistisk mand benyttede "lydbilleder" af små stykker af andet musik, når han komponerede sin egen musik. En programmør dannede visuelle billeder af programtræer, og skrev så koden for hver gren. Temple Grandin dannede billeder af videnskabelig litteratur om slagterier, og kombinerede så billederne på nye måder i sit sind. (Kinesiske mesterregnere danner billeder af en abacus-kugleramme i deres sind, og kan så udregne store udregningsstykker).
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR AT SYMBOLER ERSTATTES MED NOGET KONKRET
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå symboler håndteres?
    Et billede af en tallerken vil normale børn let opfatte som symbol på spisetid - faktisk allerede fra 1 års alderen (ref.1.29 s.83). Men hvis flade billeder og ord er for abstrakte, kan man bruge fysiske genstande til at signalere med (tallerken = spisetid, skrue = arbejde, bold = legetid osv.). Barnet vil måske ikke forstå symbolet, men hvis tallerkenen faktisk bruges til frokosten og bolden faktisk tages med til legeområdet, bliver associationen tydelig for barnet. Selve synet af tallerkenen, bolden osv. vil barnet måske ikke opfatte som symbol på aktiviteten, men hvis barnet skal bringe genstanden til et bestemt sted, f.eks. skruen hen til stedet, hvor undervisningen skal foregå, og hvis barnet her skal lægge skruen i en kasse med et billede af skruen, vil forståelsen kunne komme efterhånden, fordi den nu forbindes med stedet for aktiviteten.
    Man kan træne autistiske børn i at forstå bestemte symboler. Barnet kan føres fra det ene sted til det andet. Senere giver man barnet en genstand, som skal bringes hen til stederne. Endnu senere er synet af genstanden nok til, at barnet ved, hvad der forventes af ham. Fysiske genstande kan lægges ved siden af en tegning, og efterhånden kan man gøre tegningen større, eller en tekst kan gøres større, så den overtager symboleffekten. Ved at lære barnet at lægge billeder ved siden af genstande, og ord ved siden af billeder, kan symboler trænes. Faktisk kan ord indlæres ud fra ordbilledet, selv om barnet ikke bruger et sprog endnu.
    En tilsyneladende yderst simpel opgave kunne være, at møtrikker og legoklodser i en kasse skal fordeles til en kasse til møtrikker (en møtrik er klæbet på kassen) og en anden kasse til legoklodser (en legoklods er klæbet på kassen). Men det er en alt for vanskelig opgave for nogle autistiske børn, som ellers godt kan arbejde selvstændigt (ref.1.29 s.60). Denne simple opgave kan forsimples yderligere: De tre kasser kan markeres med 1-2-3 og tilsvarende kort med 1-2-3 kan markere stederne, hvor disse kasser skal stå. Man kan lære børnene, at kasse 1 skal stå på kort 1 osv. Derefter kan børnene arbejde videre selvstændigt. Dette kan forsimples yderligere ved kun at bruge én kasse med tre rum. Normale børn føler sig kompetente, når de leger. Autistiske børn føler sig kompetente, når de arbejder, f.eks. på denne måde.
    Penge er symboler, og hvis man som autist har svært ved at se bag tingene, er en pengeseddel blot et stykke papir. Penge, status, socialt samvær osv., som kan være årsag til at normale mennesker arbejder, giver måske ikke mening for det autistiske menneske, så man kan sjældent motivere en autist til at arbejde (ref.1.29 s.61). Dog kan belønninger være en motivation. Normale børn vil gerne fremstå, som deres far og mor ønsker, at de skal være. Det ser det autistiske menneske ikke en mening i. Men autisten kan også finde glæde i en belønning, omend den kan se mærkelig ud for andre. Belønningen kan f.eks. være at svinge et tov, at holde en legetøjsbil, eller noget mad og drikke. Hvis det følges af rosende kommentarer, vil ros på længere sigt måske kunne erstatte den simple mad-og-drikke-belønning. Et billede af belønningen kan med fordel gøres synligt for det autistiske barn, f.eks. på arbejdsplanen eller tidsskemaet. Hvis eleven lærer at krydse en aktivitet af, når den er udført, vokser erkendelsen af det udførte aktivitetsforløb, og det kan udvikle sig til ugeforløb, månedsforløb og evt. årsforløb.
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE ANVISNINGER
    Mennesker med autisme mangler ofte evnen til abstrakt tænkning, men kan til gengæld have en øget evne til at tænke konkret eller bemærke det konkrete. Det kan undertiden vendes til en fordel. F.eks. kan klasselæreren vise en kasse, hver gang børnene i skolen skal begynde at arbejde i et arbejdshjørne. Det autistiske barn vil kunne tage kassen over til arbejdshjørnet, og putte den ned i en større kasse, der står der. Det lærer barnet hurtigt - hvorimod det ville være vanskeligt at lære det autistiske barn, at der nu skulle arbejdes, hvis læreren blot brugte talte ord.
    UNDERVISNING AF BØRN MED AUTISME SKAL TAGE HENSYN TIL BEHOVET FOR KONKRETE TIDSANGIVELSER
    Hvordan kan autisters manglende evne til forstå tid håndteres?
    Autister kan mangle evnen til at håndtere tid - som jo er et abstrakt begreb på en måde. Et autistisk barn vil f.eks. måske absolut spise, når det kan lugte maden, og barnet får et affektudbrud, når det ikke lader sig gøre, fordi tilberedningen af maden kun lige er begyndt. Løsningen kan være at gøre tiden konkret. Et avanceret udstyr kan lave tid om til en lysstribe, som bliver kortere, når tiden går. Et timeglas kan det samme - tiden er gået, når sandet er løbet ud af den øverste beholder og ned i den nederste beholder af timeglasset. Man kan også bruge et minutur, eller man kan aftale, at når man har hørt fire sange, så skal man gå videre til en ny aktivitet. Man kan også lave et kort over bestemte aktiviteters rækkefølge.
    Et andet problem kan være, at et nej ikke opfattes som "nej-nu-men-ja-senere". Et kort, der kommer senere i den daglige tidsplan, kan for det autistiske, ikke-tidsopfattende barn, signalere et ja på dette senere tidspunkt (ref.1.29 s.54). Autistiske børn kan have brug for at lære dagens rytme at kende, f.eks. aktiviteters rækkefølge og varighed, evt. blot begyndende med to aktiviteter (arbejde, derefter leg).
    Det kan være vigtigt for det autistiske barn at vide, hvor længe en aktivitet skal vare. Det vil normale mennesker ofte også gerne vide, især hvis man ikke (som det autistiske barn) kan se en ende på det. Det kan i øvrigt vises med et skema, hvor f.eks. et rødt kort på skemaet markerer kassen med rød farve og dennes opgaver; og det grønne kort markerer den grønne kasse og dennes opgaver osv. Arbejdet er altså færdig, når der ikke er flere kort på skemaet. Tal kan bruges i stedet for farvede kort. Eller genstande kan flyttes fra venstre side (ting, der skal gøres) til højre side (ting, der er gjort). Derved er det abstrakte "gjort konkret".
    Hvornår kan dagsskemaer begrænses for autisten?
    At fjerne dagsskemaer for hurtigt kan resultere i, at den autistiske persons selvstændighed fjernes på trods af lang tids opbygning. I professionelle kredse er der en tendens til at fjerne hjælpemidlerne for hurtigt (ref.1.29 s.64). Det kan efter et stykke tid medføre genudvikling af adfærdsproblemer, som har været væk i årevis. Forældre har ofte lettere end fagfolk ved at acceptere, at det autistiske barn skal have et lettere liv, der er tilpasset dets behov, frem for et besværligt liv, der ligner det normale liv så meget som muligt (ref. 1.29 s.65).
    UNDERVISNING AF FORÆLDRE TIL AUTISTER
    Hvordan kan forældre hjælpe deres barn med autisme?
    Det har vist sig, at man ved at give forældre vejledning til at blive "superforældre" kan opnå en dramatisk forbedring af deres barns autisme. Først og fremmest kan man overfor barnet visualisere ting ved hjælp af billeder. Man kan på billederne skrive ordet, som billederne forestiller. Nogle autistiske børn uden sprog kan lære ordbilledet, og med tiden bruge disse ordbilleder som genvej til at få et sprog. Det kan dermed styrke udviklingen af talesproget. Nogle forældre tager dagligt billeder af særlige begivenheder, som de sætter ind i en bog eller på barnets computer. Billederne kan bruges til kommunikation. Måske kan man ved at sortere billederne bruge dem til at kommunikere om særlige situationer - f.eks. hvad man kan gøre, når solen skinner. Kommunikation med barnet vil typisk være, at barnet (ved tale eller ved hjælp af billedkort) stilles overfor nogle valg, f.eks. vedrørende mad, aktiviteter osv. Nogle forældre støtter autistens behov for ritualer, f.eks. at synge en bestemt sang, når man kører under en bestemt bro.
    I et træningsforsøg for at gøre forældre til super-forældre så de film af sig selv, når de legede med deres barn, og en terapeut gav præcise tip, som kunne hjælpe forældrene med at få deres barn til at kommunikere. Undersøgelsen, der blev offentliggjort i The Lancet, fokuserede på børn med svær autisme, som typisk var ude af stand til at tale med deres forældre. Det gælder bl.a. om at spejle barnet - hvis barnet sidder og "dimser" med en snor, så kan forældre gøre det samme. Eller trille en bold hen til barnet. For større børn kan det være et spørgsmål om at tolke barnets særinteresse: En dreng var f.eks. optaget af, når lygtepælene på vejen blev tændt. Han blev snakkesalig, når det skete. Det skulle forældrene lære at lægge mærke til og at bruge til at kommunikere med barnet i disse korte øjeblikke, hvor barnet åbnede sig for kommunikation.
    Træningen af forældrene begyndte, da børnene blev diagnosticeret med autisme ved 3-års alderen. I halvdelen af familierne fik forældrene blot den sædvanlige behandling. I disse familier var 50% af de ramte børn alvorligt autistiske i begyndelsen, og denne procentsats steg, så 63% af børnene var alvorligt autistiske seks år senere. Det var forudsigeligt, for normalt vil disse børns symptomer forværres. Men det modsatte skete i de familier, der fik den intensive træning. Her var hele 55% af børnene alvorligt autistiske i begyndelsen, men kun 46% af børnene var alvorligt autistiske seks år senere, altså 9 procentpoint mindre og ikke 13 procentpoint højere som forventet ifølge kontrolforsøget. Det var altså meget opmuntrende i forhold til det høje tal på 63% hos gruppen, hvor forældrene ikke fik denne vejledning om at blive "superforældre".
    Kan en app forbedre børns autisme?
    Filmen "Life, Animated" (den var nomineret til Academy Award for Best Documentary, men vandt dog ikke) viser, hvordan de snævre, altopslugende og OCD-lignende interesser, som mennesker med autisme har, kan bruges til at åbne veje for deres personlige udvikling. Det vil sige ikke blot bruges til adfærdsregulering, som når forældrene siger "Hvis du stopper med at vippe med hænderne må du XX" (hvor XX er noget som barnet elsker). Filmen "Life, Animated" er baseret på en bog med samme titel fra 2014 af Ron Suskind. Den beskriver, hvordan forfatteren og hans kone Cornelia lykkedes med at nå ind til deres tillukkede autistiske søn Owen ved aktivt at tage del i hans lidenskabelige interesse for Disney-tegnefilm. Da drengen var ca. 4 år opdagede de nemlig, at det tilsyneladende volapyk, som drengen sagde, var et stykke dialog fra den engelske udgave af filmen Den lille Havfrue. Familiens børnelæge kaldte det "echolalia"— sproglige gentagelser uden mening. Men forældrene tænkte, at sønnen brugte Disney-karaktererne, som han huskede godt, til at forstå verden omkring sig. Et gennembrud kom, da drengen var 6 år, og havde bemærket, at hans ældre bror, Walter, så ud til at være ked af det efter en fødselsdagsfest. Autist-drengen Owen gik hen til sine forældre og sagde, at Walter ikke har lyst til at blive voksen, ligesom Peter Pan eller Mowgli (helten i The Jungle Book). Han sagde: "Walter doesn’t want to grow up, like Mowgli or Peter Pan!". Det var første gang han spontant sagde en kompleks talesætning. Forældrenes "Disney-terapi" gik ud på at se filmene sammen med drengen, tale om karaktererne i filmen og deres følelser, samt relatere dette til drengens eget liv. Ved at elske det, som drengen elskede, kunne forældrene signalere talrige andre ting til drengen, som forældre ellers let kan signalere til deres normale børn. Det fik drengen til at åbne op. Efter at have udgivet bogen, blev familien kontaktet af forældre med autistbørn, og forfatterægteparret indgik samarbejde med Apple’s Siri og andre, der kan skabe specialiserede personlige assistenter, der er egnet til at støtte, hvad et autistisk barn går op i ("a child’s affinity"). Dette resulterede i udvikling af en app "Sidekicks ", (hvilket betyder "hjælper" eller "makker"; navnet blev valgt, fordi drengen gik op i "Disney sidekick characters"). Denne app kan bruges på mobiltelefonen. Den anvender en tegneserielignende avatar (barnet kan vælge mellem forskellige avatar-figurer). Avataren erstatter en forældre eller terapeut, og kan være med til at udforske barnets specialinteresse. Denne app markedsføres af The Affinities Project - et firma, som familien har startet. De over hundrede familier, som har brugt denne app, har været begejstrede, "enthusiastic". Faktisk har nogle studier vist, at autistiske børn hellere vil tale med en tegneseriefigur, der ikke som rigtige mennesker overstimulerer dem med forvirrende tegn og bevægelser og lyde, som de ikke kan tolke. Ron Suskind og Cornelia har en fast tro på, at autistiske børns særinteresser kan blive en udviklingsvej og ikke et fængsel. Et barn, der f.eks. er opslugt af geografiske landkort, behøver forældre (og evt. en avatar-figur), som kan tale "landkort-sprog".
    Forskere har vist interesse for denne opdagelse. En klinisk psykolog, Kirstin Birtwell, fra Massachusetts General Hospital’s Lurie Center for Autism, vil i et pilotstudie i 2017 følge 30 autistiske børn i tre måneder, hvoraf halvdelen bruger Sidekicks app, hvorefter man vil se på emotionel styring, sprog og social kommunikation samt problemløsningsevne. Efter dette pilotstudie vil man lave et langt større studie.
    På Massachusetts Institute of Technology vil John Gabrieli bruge en fMRI-scanner på 40 autistiske børn for at se, hvad der sker i deres hjerne, når de ser videoer, der er knyttet til deres særinteresse, og sammenligne med hvad der sker, når de ser andre videoer uden for deres særinteresseområde. En forundersøgelse viste øget aktivitet i "orbital frontal cortex", som er vigtig for hjernens belønningssystem. Det passer med, at det for mange autister er sådan, at intet er mere belønnende end at være engageret i specialinteressen.
    Den største rådgivningsorganisation for autisme i USA hedder Autism Speaks med 1,7 millioner følgere på organisationens Facebook-side, og de vil bruge deres Facebook-position til at igangsætte det hidtil største studie, der er gjort om autisters særinteresser, og indsamle oplysninger om de autistiske familiemedlemmers særinteresser og hvordan det påvirker dem og deres familie. Suskind-familien håber, at der kan skabes kontakt mellem autister med samme særinteresser i virtuelle møderum på internettet - og de håber at dette vil ændre, hvordan folk ser på autisme, samt på folks opfattelse af, hvad autister kan tilbyde samfundet (Se link).
    I en kronik i Politiken skrev Ditte Rose Andersen, der er cand.psych.aut. med speciale i autismespektrumtilstande, handikap og kommunikation, at hun underviser forældre og fagfolk i at tilpasse deres egen kommunikation og input til det autistiske barn eller den voksne med autisme, som de er sammen med. "De kan f.eks. deltage ved at lave bestemte lyde, trække vejret i samme rytme, diskutere hvalhajer, tale om japanske manga-tegneserier eller skubbe sand frem og tilbage som en fælles aktivitet - og de kan med ægte interesse lade den anden være rejsefører ind i noget, der interesserer ham eller hende. Når omgivelserne lærer at tune sig bedre ind på et autistisk menneske, vokser den gensidige forståelse - og det gør det langsomt muligt for personen med autisme at modtage input fra andre. Det gør det muligt for autisten at give til andre ved at dele sin verden med dem, og derved bevæge og inddrage andre". Ditte Rose Andersen skriver videre, at hun tror, at "alle har et behov for at indgå i relationer og være dem, der rører og bevæger andre og skaber glæde". Hun nævner i den forbindelse autisten og savanten Daniel Tammet, der ved at recitere 22.000 decimaler af tallet pi i et rekordforsøg bagefter sagde: "Rekorden i sig selv var bare en ramme - det, jeg gjorde, var at afprøve, om jeg kunne skabe forbindelse mellem mig og tilhørerne, når jeg talte mit modersmål, tallenes sprog. Folk lyttede og fulgte strømmen af tal, og de var fuldstændig overvældede. Det var et afgørende øjeblik for mig - nogle af dem var så bevægede, at de havde tårer i øjnene". Medens andre var fascineret over hans præstation, handlede Daniel Tammet's egen beretning om underet ved at kunne bevæge andre. Hvis omgivelserne bemærker, interesserer sig for og indlever sig i autistens verden, kan det danne basis for dybe, meningsfulde og gensidigt udviklende dialoger, skriver Ditte Rose Andersen. Hun mener, at det er et universelt ønske at blive set, hørt, forstået og betyde noget for andre. Nogle kan koncentrere sig i timevis om at se på et snurrende hjul eller huske fødselsdatoer på alle, de nogensinde har mødt eller på ekvilibristisk vis skabe smukke former og lyde med vand - eller autisten har måske evnen til at ramme det helt rigtige sted i en sang på YouTube og samtidig finde præcis det billede i en anden video, som han godt kan lide at se sammen med netop denne lydstump. Alle har imidlertid mulighed for at indgå i relationer, hvor de giver og modtager, skriver hun. [Politiken 22. feb. 2017 II, kronikken].
    Temple Grandin, der er en kendt autist, har i sin selvbiografi en interessant pointe: Hun har rejst over hele USA, Europa, Canada og Australien og designet udstyr til håndtering af husdyr. Til kvæg har hun f.eks. designet indelukker og gange, der er buede, idet kvæg er mere tilbøjelige til at følge et kurvet forløb, da de har en naturlig tendens til at gå i cirkler, og da de så ikke skræmmes af, hvad der kunne være i den anden ende af en lige gang. Hun udviklede også kvægfikseringsbokse og hjælpemidler til at få urolige kalve til at falde til ro. Princippet er at arbejde med og ikke mod dyrets adfærd, siger hun, og hun mener, at det samme princip bør gælde for autistiske børn: Arbejd med dem i stedet for mod dem (ref.1.23a s.193).
    AUTISTERS PROBLEMER VED MANGLENDE SAMARBEJDE MELLEM SKOLE OG BOSTED
    Hvordan kan manglende samarbejde mellem institutioner give problemer for autister?
    Manglende samarbejde mellem medarbejderne i boinstitutionen og fagfolkene i skolen kan være en katastrofe for autister. Børn med autisme kan f.eks. i skolen have lært at bede om opmærksomhed, mad og drikke osv. ved hjælp af kommunikationskort, men falder alligevel tilbage til stereotypier og adfærdsproblemer på bostedet efter skoletiden. Bostedets personale tænker, at det skyldes, at skolen presser barnet for meget. Omvendt tænker skolens lærere måske, at problemerne på bostedet skyldes bostedets miljø og behandlingsmetoder. Årsagen er imidlertid manglende sammenhæng mellem skolen og bostedet, for når denne koordination lykkes, fjernes problemet (ref.1.29 s.94).
    MENTALE FIKSERINGER OG SÆRINTERESSER
    Hvordan viser særlige interesser sig ved autisme?
    Nogle autister har særprægede, snævre interesser, som de dyrker med enorm intensitet. Den i USA anvendte diagnose-manual for autisme giver denne beskrivelse: “highly restricted, fixated interests that are abnormal in intensity or focus". Et studie fra 2007 foretaget af Yale University Child Study Center fandt, at 90% af højt-fungerende børn med autisme havde mindst én sådan intens særinteresse i løbet af deres grundskoleforløb (Se link) . For eksempel kan barnet være besat af at lære alt om bestemte dyr, computere, busruter, togtider, fyrtårne, elektriske pærer eller en bestemt børnebog osv. Det bliver trættende for familien, som bliver udmattet. Børn med et udviklet sprog kan nemlig tale om disse interesser i timevis og bruge enhver anledning til at dreje en samtale i retning af deres særinteresse. Højere begavede autister kan udvikle stor interesse for fremmedsprog, matematik, symboler, naturvidenskab og andre emner med en systematisk karakter.
    Det er foreslået, at autister har manglende forestillingsevne eller manglende evne til forestillingsleg ("pretend play") (ref.1.16). Det er ikke ualmindeligt at se dette fremstillet som en af autismens definitioner, men en række studier har vist, at børn med autisme ikke som sådan har ringere evne til at lege forestillingslege end normale børn på tilsvarende udviklingstrin, blot synes de sjældent at gøre det spontant (ref.1.17 & 1.18).
    Mennesker med Asperger-autisme udviser ofte adfærd, interesser og aktiviteter, der er begrænsede og gentagne, og nogle gange unormalt intense eller fokuserede. De kan holde sig til ufleksible rutiner, bevæge sig på stereotype og gentagne måder, eller fokusere ensidigt på de dele af et emne, som interesserer dem (ref.2.28).
    De kan indsamle store mængder af detaljerede oplysninger om et relativt begrænset emne såsom vejrdata eller stjernenavne, uden nødvendigvis at have en reel forståelse af det bredere emne (ref.2.2 & 2.10). Denne adfærd er normalt tydelig efter 5-6 års alderen (ref.2.2). Disse særlige interesser kan ændre sig fra tid til anden. Da smalle emner ofte fanger børns interesse, bliver dette ofte ikke opdaget som tegn på Aspergers symptom (ref.2.10).
    ER SÆRINTERESSER OG MENTALE FIKSERINGER SKADELIGT FOR AUTISTER
    Autister bliver typisk optaget af en bestemt ting, hvilket kaldes "fiksering". Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun en overgang var fikseret på et guvernørvalgs valgplakater. Temple Grandin mener, at fikseringer kan styres ind i en konstruktiv retning, og altså ikke behøver at være skadelige. Fikseringer kan nemlig føre til kommunikation (ref.4 s.41).
    Temple Grandin skriver videre: "Alt for mange terapeuter og fagpsykologer mener, at hvis et barn får lov til at dyrke sine fikseringer, kan det forvolde ubodelig skade hos barnet. Jeg tror ikke, at det er rigtig i alle tilfælde, skriver hun (ref.4 s.110).
    ANGST OG STRESS VED AUTISME
    Hvad kan fremkalde angst hos en person med autisme?
    Angst kan fremkaldes af frygt for social interaktion, eller angst kan blot fremkaldes af, hvad personen opfatter som overtrædelse af rutiner og ritualer, f.eks. at blive placeret i en situation uden en klar tidsplan eller uden afpassede forventninger (ref.2.2). Den resulterende stress kan manifestere sig som uopmærksomhed, tilbagetrækning, afhængighed af tvangstanker, hyperaktivitet eller aggressiv og trodsig adfærd (ref.2.77).
    Den tilsyneladende ulogiske frygt, som man kan se ved autisme, kan i nogle tilfælde forklares. En autistisk dreng var angst for farven grøn (grøn trøje, grønt græs). Baggrunden var, at han engang var blevet stukket af en hveps, medens han sad på græsset. Han mærkede smerten, forstod ikke årsagen, og koblede farven sammen med oplevelsen. En anden autistisk dreng blev angst, da han så faderen, som var blevet forkølet, tage et lommetørklæde frem. Efter en større detektiv-indsats lykkedes det at opklare, at drengen to dage før havde haft en forkølet vikar i skolen, som havde hevet de autistiske børn i ørerne for at få ro.
    Hvordan nedsættes angst og stress hos mennesker med autisme?
    Generelt virker verden kaotisk for autisten, og dette tilsyneladende meningsløse kaos er angstprovokerende, men det virker beroligende at skabe orden - såsom at lægge legetøjet på linie (måske fordi der derved opnås en mening og altså mindre kaos). En autist, der var optaget af busserne, der kom på busholdepladsen sidst på dagen, blev rasende, da bus nr. 24 kom for sent. Han fandt på at lade kort symbolisere busserne, hvorefter han rev kort nr. 24 itu (ref.1.29 s.173-176).
    MAVE/TARM-PROBLEMER HOS AUTISTER
    Hvorfor har autismebørn ofte mave/tarm-problemer?
    Der ses øget reaktion på stress knyttet til mave/tarm-problemer hos børn med autisme. I USA, der har en anden tradition for autisme-diagnose, regner man med at 1 ud af 45 børn lever med autismespektrumforstyrrelse (ifølge Centers for Disease Control og Forebyggelse). Mange af disse børn har også mave/tarm-problemer. Personer med autisme har mere intens reaktion på stress og (formentlig af denne grund) hyppig forstoppelse, mavesmerter eller andre mave/tarm-problemer. Der er fundet en sammenhæng mellem øget cortisol-reaktion på stress og disse symptomer. Cortisol er et hormon, der frigives af kroppen i tider med stress. En af cortisols funktioner er at forhindre frigivelse af stoffer i kroppen, der forårsager betændelse. Disse inflammatoriske stoffer - kaldet cytokiner - har netop været forbundet med autisme, mave/tarm-problemer og stress. Forskerne undersøgte i et studie 120 personer med autisme, heraf 51 patienter med mave/tarmsymptomer, og fremkaldte en stressreaktion hos de pågældende i en 30 sekunders stresstest. Cortisol-prøver blev indsamlet fra spyt før og efter stresstesten. Personer med mave/tarmsymptomer havde større cortisol-niveau som reaktion på stress end de deltagere, der var uden mave/tarmsymptomer. Resultatet tyder på, at der kan være en undergruppe af autisme-patienter, hvor angst og stressreaktivitet er en vigtig faktor (Se link) og (Science Daily).
    SØVNPROBLEMER HOS AUTISTER
    Har personer med Asperger-autisme søvnproblemer?
    Børn med Asperger-autisme er mere tilbøjelige til at have søvnproblemer, herunder svært ved at falde i søvn, hyppige natlige opvågninger og tidlige morgenopvågninger (ref.2.43 & 2.44). Selvom Asperger-autisme er forbundet med lavere søvnkvalitet, er årsagssammenhængen for disse symptomer uklar (ref.2.44). (Se link).
    KLEMMEUDSTYR TIL BEROLIGELSE AF AUTISTER
    Kan klemmeudstyr nedsætte angst og stress hos autisme?
    Temple Grandin var blevet fikseret på et forlystelsesapparat, som kaldes "den roterende tønde", hvor man ved rotationen blev presset mod væggen af centrifugalkraften, så bunden i tønden kunne fjernes under rotationen uden at man faldt ud. Temple Grandin opdagede, at hun i starten ønskede et stort pres (fra såvel rotoren som klemmeboksen), men efter at hun havde vænnet sig til mindre pres, følte hun det ubehageligt med det oprindelige kraftige pres (ref.4 s.119-120).
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at hun udviklede en beroligende klemmeboks, dels på baggrund af tidlige tanker herom, dels på grundlag af en erfaring, som hun gjorde på sin tantes kvægfarm, hvor kalve, der skulle håndteres, blev ført frem til en klemmeboks og faldt til ro, så snart dyret mærkede et let tryk på siderne af kroppen. Det samme oplevede Temple Grandin også, da hun prøvede klemmeboksen på egen krop, medens tanten lidt nervøs styrede klemmeboks-mekanismen. Temple Grandin skriver: "Det er muligt, at mangelen på indlevelsesevne hos mange autistiske voksne er forårsaget af, at de har unddraget sig kærtegn og hengivenhed, da de var børn" og "det er sandsynligt, at man må have oplevet andres omsorgsfølelse for selv at kunne vise omsorg". Klemmeboksen gav hende en fornemmelse "af at blive båret, kærtegnet og vugget blidt i mors arme". Hun oplevede på egen krop, at hvis hun accepterede trykket og slappede af, mærkede hun, at der faldt ro over hende. Hun skriver, at hun selv kunne regulere trykket, og at hun efterhånden opøvede en evne til at kunne tolerere kortvarig fysisk kontakt, som f.eks. et klap på skulderen eller et håndtryk. Temple Grandin skriver, at klemmeboksen måske kan lære barnet at acceptere at blive holdt i sin mors arme. Hvis barnet lærer, at det selv kan kontrollere klemmeboksen, kan det være en forberedelse til den menneskelige fysiske kontakt, foreslog hun i sin bog fra 1986 (ref.4 s.111).
    Ud af 40 normale universitetsstuderende syntes 62% godt om klemmemaskinen, og at den virkede afslappende. Nogle følte, at den virkede afslappende i 10-15 minutter, og derefter generende.
    Temple Grandin dristede sig ikke til at anbefale klemmemaskinen som universalmiddel for alle autistiske børn, men klemmeboksen kom i anvendelse på en klinik til behandling af autistiske og hyperaktive børn og voksne. En hyperaktiv voksen person, der benyttede klemmeboksen i 20 minutter, følte sig vedvarende mere rolig også den følgende dag.
    SELVSKADENDE ADFÆRD HOS MENNESKER MED AUTISME
    Hvorfor har nogle autister selvskadende adfærd?
    Selvskadende adfærd er ikke sjældent hos autister. Barnet kan bide sig selv, banke hovedet ind i vægge osv. Man kan stille spørgsmål såsom: Er smertefølsomheden hos mennesker med autisme reduceret, så der skal mere smerte til for, at det kan føles? Skyldes selvskadende adfærd et ønske om en sensorisk stimulation, som ikke tolkes som smerte? (ref.1.23a s.171).
    Kan klemmeudstyr nedsætte selvskadende adfærd hos autisme?
    Temple Grandin skriver om selvskadende adfærd: "Det er tænkeligt, at min klemmemaskine kunne hjælpe disse børn - hvis man kunne lære et barn at finde behag ved stimulationen fra klemmemaskinen ville barnet måske ikke bide sig i fingrene eller skade sig på anden måde" (ref.4 s.110). Det er muligt, at en sådan sansepåvirkning ligefrem medfører dannelse af nye nervekredsløb. Hunde, der udsættes for sansepåvirkning, får større sanseneuroner. Rotter, der sansestimuleres, får vækst af hjerneneuroner (ref.4 s.105-107).
    Kan musik afstresse autister?
    Musikterapi kan hjælpe personer med autisme og Aspergers syndrom(ref.18 s.111). Tony Attwood har beskrevet, at det autistiske kunne forsvinde, medens en autistisk person lyttede til musik, idet personens bevægelser blev mere flydende. Oliver Sacks beskrev en dreng med autisme, som medens "mistede sin autisme" når han sang, men straks fik sine specielle autistiske træk, når han holdt op med at synge. Visse typer af musik med klar struktur og rytme er gavnlig, f.eks. barokmusik og country-musik. De fleste autister er fascinerede af musik, og nogle spiller de samme melodier igen og igen som en repetitiv rutine. Selvskadende adfærd hos autister kan hindres med musik. Psykolog Jeremy Marriott fra Curtin universitet i Perth, Australien, har påvist, at klassisk musik kan have afstressende virkning på autistiske børn, hvilket både ses i adfærd og i kroppens stresshormonniveau. Studiet blev udført i en skolebus-simulator, hvor 15 svært autistiske børn sad med deres forældre og hørte musikken. På en video ses den tydelige virkning, som musikken havde på en stærkt urolig autist. Den australske pianist, David Helfgott, hvis liv var inspiration til filmen Shine, har ifølge Nils Ruben, som arrangerer hans koncerter i Danmark, ingen diagnose, men har ifølge den engelske udgave af Wikipedia David Helfgott diagnosen skizoaffektiv, og autisme nævnes ikke. Han beskrives dog ofte som autist, og autister kan undertiden udvikle skizoaffektiv tilstand. Koncertoplevelser med ham er speciel, da han kommer med mange lyde og ansigtsudtryk, medens han spiller Rachmaninov, Liszt, Chopin, Beethoven osv. på flygel - alene på scenen i en udsolgt koncertsal. David Helfgott er efter filmen om ham blevet en meget kendt pianist, og har bl.a. holdt ca. 60 koncerter i Danmark. Da han i 2017 blev 70 år gav han koncerter i Skanderborg, Odense og København. Psykolog Jeremy Marriott fra Curtin universitet i Perth, fik hjælp af David Helfgott, der netop er opvokset i Perth, til at udvælge beroligende musik til autister. Han valgte Beethovens klaversonate nr. 8 ("Pathetique") 2. sats Adagio cantabile ("rolig og sangbart") fra 1798, skrevet da Beethoven var 27 år. (Ifølge den irsk psykiatriprofessor Michael Fitzgerald var Beethoven i øvrigt Asperger-autist. Som barn legede han ikke med de andre børn, han lærte "absolut ingenting" i skolen, der var intet tegn på hans genialitet - hvilket er karakteristisk for mange genier med Aspergers syndrom, skriver Michael Fitzgerald. Han kunne livet igennem ikke aritmetik - ud over at lægge tal sammen. Som barn havde han det bedst, når hele familien var væk, og han var alene. Han kunne være fysisk voldelig mod sin bror, og en vis aggression er almindelig i personer med Aspergers syndrom, skriver Michael Fitzgerald. Beethoven vidste ikke, hvordan han skulle konversere med andre mennesker. Han var dog interesseret i intellektuelle samtaler, og Asperger-autister er mest interesseret i intellektuelle samtaler og ikke i almindelig social snak. Ligesom H.C.Andersen kunne Beethoven ikke etablere kærlighedsforhold, selv om han ønskede det, og ligesom H.C.Andersen knyttede han sig i stedet til familier som en slags søn eller bror. Beethoven udviklede paranoide træk, hvilket ikke er sjældent hos personer med Asperger-autisme, skriver Michael Fitzgerald, og nævner at Isaac Newton, som ifølge ham også havde Asperger-autisme, havde en kort irrational episode. Praktisk talt al sin tid brugte Ludwig Beethoven på musik, og kunne arbejde på 3-4 kompositioner ad gangen. Han havde altid en notesbog på sig, som også kendetegnede van Gogh, Bruce Charwin og filosoffen Wittgenstein, der alle ifølge Michael Fitzgerald havde Asperger-autisme. Beethoven var rastløs, men elskede naturen, hvor han fandt ro. Wittgenstein gav udtryk for det samme i Norge og Irland, ligesom H.C.Andersen på sine rejser). Beethoven var tiltrukket af tanker om det overnaturlige, mytiske og magiske. Asperger-autister føler sig ofte tiltrukket af sådanne ting, skriver Michael Fitzgerald, og det tiltrak også H.C.Andersen. Beethovens musik var noget nyt, og det gælder ofte for geniale Asperger-autister at de ikke blot viderefører eksisterende traditioner, men finder på noget helt nyt. Det gjaldt også for H.C.Andersen. Michael Fitzgerald nævner, at filosoffer som har Asperger-autisme, ikke læser andre filosoffers værker. Kreative mennesker med Asperger-autistiske har tendens til at starte på ny i stedet for at bygge på andre arbejder - faktisk nævner Hans Asperger, at disse mennesker kun kan danne deres egne strategier. Beethoven var fysisk kluntet, og kunne trods sin musiske sans ikke lære at danse. H.C.Andersen mente også at kunne danse, men blev hurtigt belært om det umulige heri. Beethoven var hypersensitiv, der kunne blive voldelig, som da han smed en uønsket forret i hovedet på tjeneren. Personer med Asperger-autisme har tendens til at være i opposition og gøre oprør, skriver Michael Fitzgerald. Beethoven udviklede en urokkelig tro på sine egne geniale evner. Han udviste autistisk narcissisme. Han havde depressioner og selvmordstanker, og brugte musik som antidepressiv. H.C.Andersen havde også sådanne problemer, og han brugte at skrive som antidepressiv. Depression og selvmordstanker er ikke ualmindelige hos Asperger-autister. Beethoven havde en stor frygt for katastrofe - og blev faktisk døv, men lykkedes med at komponere musik, og med endnu mere koncentration. Ludwig van Beethoven havde kriterierne for Asperger-syndrom og også for schizoid personality disorder (SPD) - bl.a. følelsesmæssig uinteresse og kulde for andre, men indre fantasiverden. SPD havde H.C.Andersen i hvert fald ikke. (ref.18).
    DEPRESSION VED AUTISME
    Kan autisme medføre depressioner?
    Depression er ofte et resultat af kronisk frustration forårsaget af gentagen mangel på at engagere andre mennesker socialt. Autisten kan udvikle humørsvingninger, der kræver behandling (ref.2.2). Kliniske erfaringer tyder på, at antallet af selvmord måske er højere blandt personer med Asperger-autisme, men empiriske undersøgelser har ikke kunnet bekræfte det (ref.2.92). Nogle unge med infantil autisme er forskånet for depressioner, fordi de ikke har evnen til at tolke deres situation.
    Hvem bør behandle depression hos en person med autisme?
    En psykiater, der har specialiseret sig i autisme, vil bedst kunne hjælpe i behandlingen af depression og angst hos autister (ref.1.29 s.15). Specialpædagogik har højeste prioritet, og kun under særlige omstændigheder er psykiatrisk behandling nødvendig. Højtfungerende autister gør sig ofte store anstrengelser for at skjule, at de er handicappede - men de konfronteres alligevel til stadighed med deres hjælpeløshed, og den situation kan let tænkes at kunne give grobund for depression. Den medicinske sektors samarbejde med den pædagogiske sektor kunne godt blive bedre, skriver Theo Peeters (ref.1.29 s.15), men til den mest effektive behandling kræves i første omgang ikke læger, men specialundervisere.
    AUTISTERS PROBLEMER MED FORANDRINGER
    Kan autister håndtere forandringer?
    Mennesker med autisme har enormt svært med forandringer. Det viser sig f.eks. når de skal skifte skole, overgå til en anden undervisningstilbud, komme i gymnasium osv. Temple Grandin havde behov for at symbolisere overgangen ved rent faktisk at gå gennem en dør, tænkende at dette var selve overgangen til noget nyt. På den måde kunne hun øve sig i at skifte skole. Engang, da hendes skole var under ombygning, fandt hun dette som en symbolsk nøgle for sit eget skift til nyt uddannelsessted. Gennem hele hendes liv har vinduer og døre symboliseret hendes følelser, såsom hendes isolation fra andre mennesker (denne association opdagede hun, da hun følte sig glemt fast i et vindue, som hun skulle pudse, og ikke kunne kommunikere gennem vinduet.
    Visualisering af nye situationer kan være en hjælp for autister. Men der er faldgruber. En autist havde øvet sig på en eksamenssituation, men blev totalt forvirret, da censorerne sad anderledes, end han havde forestillet sig i tankerne.
    UDDANNELSE AF AUTISTER
    Kan autister komme i gymnasiet?
    Det lykkes kun meget få autister at komme på gymnasium og endnu færre at komme på universitet (ref.4 s.13). Se videoen (1½ time) med interview af gymnasielærere fra Aspergerklasser i Danmark (bionyt.dk/autisme). Unge autister, der ikke kan komme i gymnasium, bliver tilbudt en "særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) efter deres skolegang. STU er en treårig ungdomsuddannelse for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov. I STU-skolen er der grupper, hvor eleverne øver sig i at samtale. Det er vanskeligt, for samtalerne dør let af mangel på initiativ fra deltagernes side.
    Kan autister ændre adfærd ved selvudvikling?
    Temple Grandin skriver i sin autist-selvbiografi, at Leo Kanner engang foretog nogle opfølgende undersøgelser af 96 autistiske børn, og fandt at de 11 personer, der klarede sig godt, da de blev voksne, havde gennemgået en selvmotiveret adfærdsforandring i deres tidlige ungdomsår. Han skrev: " I modsætning til de fleste autistiske børn, er disse børn muligvis blevet opmærksom på deres ejendommeligheder og er begyndt at gøre en bevidst indsats for at gøre noget ved det" (ref.4 s.90).
    JOBMULIGHEDER FOR AUTISTER
    Kan autister bidrage med særlige talenter på arbejdsmarkedet?
    Thorkil Sonne har stiftet den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, efter at hans søn var blevet diagnosticeret med Asperger-autisme, og fordi han, når han læste bøger om autisme, ikke kunne finde håb og fremtidsudsigter for sønnen. Virksomheden Specialisterne er blevet en kæmpesucces, og det er firmaets mål at få 1 million autister i arbejde verden over. Dette firma er blevet et internationalt fyrtårn for inkludering af talentfulde autister på arbejdsmarkedet.
    Specialisterne publicerede i 2013 en Social Return of Investment-analyse (S-ROI), der viste, at Specialisternes tilbud giver 87.263 kr. pr. borger tilbage pr. år til det danske samfund, og at hver gang det offentlige bruger 1000 kr. på f.eks. løntilskud og fleksjobydelse, får man 1375 kr. igen. Specialisterne har fokus på styrkerne ved autisme. Gennem fokus på stærk logisk og analytisk sans, nul-fejl-tolerance og evnen til at holde koncentrationen i længere tid end de fleste, skaber Specialisterne jobmuligheder for mennesker med autisme i it-branchen (ref.5's kilde nr.105).
    En lignende ambition som firmaet Specialisterne driver Project Opportunity, som Det Nationale Autismeinstitut (i Danmark) har etableret, og som hjælper autistiske mennesker til at bruge deres evner, styrker og talenter i arbejdslivet, samtidig med at der tages hensyn til deres udfordringer og vanskeligheder.
    I DR1-programmet "De skjulte talenter", som blev vist i en serie af TV-udsendelser i februar 2017, fokuseredes på autister med særlige talenter. Bl.a. den 16-årige Nina Skov Jensen, der kunne tegne portrætter med en enorm detaljeringsgrad, og Kristian Andersen, der var musikalsk talent som organist i Herning og som pianist for byens drengekor. TV-programmet fulgte også Louise Wille, der er så heldig at have evner, som Novo Nordisk kan bruge - og hun endte med at få en fast stilling efter en projektansættelse, der var formidlet af Project Opportunity. Louise Wille siger i TV-udsendelsen, at hun har det bedre på arbejdet, for: "Herude på arbejdspladsen er der nogen til at hjælpe mig, det er der ikke altid derhjemme".
    En læserbrevskribent, der har en autistisk dreng, påpegede efterfølgende, at Tv-programmet "De skjulte talenter" fik det til at se ud, som om alle autister har fantastiske evner. Mange har kun almindelige evner, og de fleste har ikke evner, der kan bruges til et job. (Læserbrevskribenten nævnte i øvrigt, at TV-udsendelsens mange krydsklip gjorde det umuligt for hans autistiske søn at følge med i udsendelsen).
    Der stilles i dag krav om, at også mennesker med autisme får mulighed for en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fakta/COOP har i samarbejde med Landsforeningen Autisme og Unges Uddannelsescenter etableret projekt 'Klar til start'. Gennem træningsforløb i en butik afdækkes den unges ressourcer, og hvis træningsforløbet gennemføres, garanterer Fakta ansættelse det antal timer, den enkelte kan magte.
    Det er ikke usædvanligt, at mennesker med autisme har absolut gehør (og måske kan få et job som klaverstemmer). Tilsvarende kan autister være særlig opmærksomme på visuelle detaljer (og kan måske få et job som kvalitetskontrollører i industrien). Autister kan også være visuo-motoriske (og kan måske få et job som konstruktører af miniaturemodeller) (ref.1.23a s.160) .
    HVILKE JOB VILLE PASSE TIL AUTISTER MED KONKRET, IKKE-ABSTRAKT TÆNKNING
    Kan autisters evne til at tænke konkret bruges til noget?
    Temple Grandin mener, at visuelle tænkere, som nogle autister er, måske kan bruges til at lave grafisk design, arbejde med computere, fotografi, industrielt design mv. Mønster-tænkere blandt autister kan måske blive matematikere, software-designere og programmører. Hvis der ikke var nogle "Asperger-gener", ville vi ikke have Silicon Valley, mener Temple Grandin. Personer med autisme har relativt flere slægtninge med tekniske karrierer. (Og personer med bipolar lidelse har flere slægtninge med kreative karrierer). [Temple Grandin's foredrag: https://www.youtube.com/watch?v=MWePrOuSeSY]. Lidt af disse træk er altså en fordel, men for meget af disse træk bliver til en ulempe.
    VOKSENLIVET MED AUTISME
    Hvordan er prognosen for voksenlivet med autisme?
    Undervisning af familien er kritisk for at udvikle strategier til at forstå personens styrker og svagheder for at hjælpe familien til at forbedre barnets resultater i livet (ref.2.3 & 2.31). Prognosen kan forbedres ved at fastlægge en diagnose i en yngre alder, fordi det giver mulighed for tidlig indgriben. Interventioner i voksenalderen er værdifulde, men mindre gavnlige (ref.2.3).
    Kommunikation og sociale udfordringer kan skabe problemer på mange områder i autistens voksne liv. Langt færre voksne autister gifter sig eller får børn end i resten af befolkningen. Der er en større sandsynlighed for, at deres ægteskab ender i skilsmisse (ref.1.36). Trods højt kognitivt potentiale, forbliver de fleste med Asperger-autisme single (og kan have glæde af at bo i bofællesskaber), men enkelte ender dog med at gifte sig og arbejde selvstændigt (ref.2.2).
    Hvordan er autisme hos voksne?
    Nogle mennesker med autismespektrumforstyrrelse kommer ind i voksenalderen uden nogensinde at blive diagnosticeret. Men at få en diagnose som voksen kan ofte hjælpe en person med autismespektrumforstyrrelse og deres familier til at forstå og få hjælp og støtte (Se link).
    Diagnosticering af Asperger-autisme hos voksne er mere udfordrende end hos børn, da de diagnostiske kriterier er designet til børn, og udtrykkelsen af Asperger-autisme ændrer sig med alderen (ref.2.64). Voksendiagnose kræver grundig klinisk undersøgelse samt stor viden om barndommens adfærd og sygehistorien - fortalt af den enkelte selv og af andre, der kender personen (ref.2.35). Forhold, der skal overvejes i en diagnose, omfatter dels de andre autismespektrumforstyrrelser, dels sådan noget som skizofreni-spektret, ADHD, OCD, depression, semantisk-pragmatisk-lidelse, nonverbal-learning-disorder (ref.2.62), Tourettes syndrom (ref.2.34), bipolar lidelse (ref.2.46) og social-kognitive begrænsninger, som skyldes hjerneskade efter alkoholmisbrug (ref.2.65). Der er risiko for både underdiagnosticering og overdiagnosticering af Asperger-autisme. Omkostningerne for at få foretaget en diagnose, samt vanskelighederne ved screening og vurdering, kan forsinke diagnosen af Asperger-autisme.
    Det er uklart, om der er en praktisk fordel ved at skelne Asperger-autisme fra højtfungerende autisme og fra GUU -diagnosen (ref.2.67) (GUU = "Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret"). Det samme barn kan modtage forskellige diagnoser afhængigt af screeningsværktøjet, der benyttes (ref.2.13).
    Der er tegn på, at børn med Asperger-autisme med alderen kan se frem til en mindskelse af deres symptomer. Op til 20% af børn med denne diagnose opfylder ikke længere de diagnostiske kriterier, når de bliver voksne, selvom sociale vanskeligheder og kommunikationsvanskeligheder kan vare ved (ref.2.9 & 2.10). Personer med Asperger-autisme synes at have en normal levetid, men har en øget forekomst af samtidigt eksisterende psykiatriske tilstande, såsom depression og angst, hvilket kan have stor indflydelse på prognosen (ref.2.2 & 2.9). Selvom deres sociale svækkelse kan være livsvarig, er resultatet generelt mere positivt end for personer med mere gennemgribende autismespektrumforstyrrelser (ref.2.2).
    Symptomerne fra autismespektrumforstyrrelser er også tilbøjelige til at aftage med tiden hos børn med højtfungerende autisme (ref.2.88). De fleste studerende med Asperger-autisme er kun lidt dårligere i matematik-test end i generel intelligens, men nogle er begavet inden for matematik (ref.2.89), og Asperger-autisme har ikke forhindret enkelte voksne i at opnå store bedrifter, såsom Vernon L. Smith, som er vinder af Nobelprisen i økonomi (ref.2.90).
    Autister bliver også pensionister, og det er hårdt for alle at blive gammel, men for mennesker med autisme er det både hårdt og uhyre komplekst. Landsforeningen Autisme har sat fokus på ældre med autisme, og i de senere par år er det blevet undersøgt, hvordan det påvirker mennesker med autisme at blive ældre. Det er tydeligt, at fagfolk generelt skal blive bedre til at lytte til de ældre autister selv, da det ellers ender med, at man sætter indsatser i gang, som den ældre ikke har gavn af. Der er ikke noget sikkert tal på, præcis hvor mange ældre der har autisme.
    VENNER OG KÆRESTER
    Kan en person med autisme skabe nye personlige relationer?
    En autist har svært ved at indlede en samtale og holde fokus længe nok til at høre, hvad den anden siger. Der foregår så meget i autistens hovede, at det kan være svært at høre efter igennem en hel samtale. Hvis det er en lang samtale, kan en autist blive overstimuleret og gå ind i sig selv for at lukke systemet ned for en tid. Desuden kan selve kommunikationen være et problem, hvis autisten mangler sprog eller er meget opmærksom på, at han har autisme. Barndommens ønske om kammeratskab ender måske med at blive opgivet på grund af talrige mislykkede sociale oplevelser (ref.2.2).
    Kan autister indgå et fast forhold og stifte familie?
    Nogle unge med infantil autisme har stadig barneidoler som 20-årige, hvor normale unge ville være optaget af, hvad teenagere typisk især er optaget af. Men mange højt fungerende unge mennesker med autisme ønsker at have en kæreste. De ser, at deres klassekammerater har kærester, og at det hører med til at være normal - hvilket de desperat netop ønsker at være for at dække over, at de er afvigende. Opbygningen og bevaringen af et intimt forhold er imidlertid ikke noget, der følger forudsigelige regler, og dertil kommer, at omend mennesker med autisme har seksuelle følelser, forstår de dem dårligere, og i mange tilfælde vil de have mere behov for beskyttelse mod seksuelle forhold, som de ikke forstår. De har problemer med at forstå en anden persons intentioner, følelser og tanker, og derfor vil der også være problemer med at indgå et langvarigt seksuelt forhold med en partner. Nogle kan ikke holde ud at blive omfavnet. Faste forhold med en autistisk partner er ikke umulige, men de er ret usædvanlige. Nogle kvinder bliver en slags sygeplejerske for deres mænd med autisme. De arrangerer og planlægger alt. Til gengæld er autisten ofte for naiv og ligefrem til at være utro og bryde aftaler (ref.1.29 s.168).
    HYPPIGHED AF AUTISME
    Hvad hyppig er Asperger-autisme?
    Skøn over forekomsten af Asperger-autisme (prævalens-skøn) varierer enormt. En gennemgang fra 2003 af epidemiologiske undersøgelser af børn fandt, at autisme-prævalensen spænder fra 0,03 til 4,84 per 1000 (0,3 promille til 0,5 procent), mens forholdet mellem autisme og Asperger-autisme spænder fra 1,5:1 til 16:1 (ref.2.93). Hvis gennemsnits-forholdet 5:1 kombineres med et konservativt prævalensskøn for autisme på 1,3 per 1.000 (1,3 promille), antydes det indirekte, at forekomsten af Asperger-autisme kan være omkring 0,26 per 1.000, dvs. en kvart promille (ref.2.94). En del af variationen i estimater skyldes forskelle i diagnostiske kriterier. For eksempel fandt en relativ lille undersøgelse fra 2007 af 5484 otteårige børn i Finland, at 2,9 børn per 1000 opfyldte ICD-10 kriterierne for en Asperger-autisme diagnose, 2,7 per 1.000 for Gillberg og Gillberg kriterier, 2,5 for DSM-IV kriterierne som bruges i USA, 1,6 for Szatmári-kriterierne, og 4,3 per 1.000 for kombinationen af de fire kriterier (dvs. 3-4 promille).
    Hvis man går ud fra, at 1 pct. af befolkningen har autisme vil det kunne "oversættes" til, at ca. 430 personer har autisme i en mellemstor kommune (ca. 43.000 indbyggere).
    Tidligere mente man, at 5 ud af 10.000 mennesker havde autisme, altså 0,5 promille (ref.1.29 s.12). Med nyere kriterier blev dette fordoblet til 10 pr. 10.000, dvs. 1/1000 eller en promille. Hvis man bruger en bredere definition på autisme når man frem til endnu en fordobling, dvs. ca. 2 pr. 1000 eller 2 promille (ref.1.29 s.12). Forekomsten af Asperger-autisme er måske en kvart promille (ref.2.94). Men de nyeste skøn er altså, at 35.000 - 55.000 mennesker i Danmark opfylder de kliniske kriterier for diagnosen autisme [[https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/mennesker-med-autisme/@@download/publication|(ref.5). Hvis vi i Danmark er 5,7 millioner ville 57.000 svare til 57000/5700000 = 1/100, dvs. 1 procent).
    Bliver autisme hyppigere i samfundet?
    {autismestigninggraf.png} .
    Antallet af autismediagnoser er steget voldsomt, hvilket ses af grafen ovenfor fra National Center for Health Statistics (USA). Det minder om den stigning i diagnoser, man har set af skizofreni og "dissociativ identitetsforstyrrelse". Epidemiologer hævder, at stigningen i antallet af diagnoser helt eller delvis skyldes ændringer i diagnosekriterierne og reklassifikationer samt at offentligheden er blevet bevidst om emnet autisme - samt bevidst om udsigten til tilskud fra det offentlige. Den stigende popularitet af behandlingsmuligheder (bl.a. med lægemidler) har medført risiko for at overdiagnosticere autismespektrumforstyrrelserne (ref.2.66). Der er også tegn på, at Asperger-autisme er blevet diagnosticeret oftere i de seneste år, bl.a. som en diagnose for børn af normal intelligens, som ikke er autistiske, men som har sociale vanskeligheder (ref.2.67).
    Nogle mener altså, at stigningen skyldes en reel vækst i lidelsens forekomst, medens andre mener, at stigningen blot skyldes, at disse mennesker tidligere ville have fået andre diagnoser eller ikke ville have fået en diagnose. Da man i South Carolina (USA) indførte øget overvågning af autisme, medførte det straks en femdobling af antallet af fund. En anden forklaring er de større klasser i folkeskolen, og at der generelt er opstået en øget vægtning af de sociale færdigheder i samfundet. Dette medfører, at autister i højere grad kommer til at skille sig ud. Nogle har foreslået, at også forurening, tungmetaller, hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer i madvarer mv., fremmer forekomsten af autisme, og det støttes af nogle forskningsresultater (ref.1.5 & 1.6 & 1.7 & 1.8 & 1.9 & 1.10).
    En bredt citeret undersøgelse fra M.I.N.D. Institute i Californien i 2002 hævdede, at stigningen i autisme er virkelig, selv efter at de forskellige komplicerende faktorer var taget i betragtning (ref.1.26). Andre forskere er dog stadig ikke overbevist, deriblandt Chris Johnson, der er professor i pædiatri ved University of Texas Health Sciences Center i San Antonio og viceformand for Autisme Ekspertpanelet ved det Amerikanske Pædiatri-akademi. Han siger: "Der er en mulighed for, at vi ser en sand stigning, men lige nu tror jeg ikke, at nogen kan give et sikkert svar på det spørgsmål." (ref.1.27). Svaret på spørgsmålet om der er en reel stigning i forekomsten af autisme har store implikationer for forskningen, fordi en virkelig stigning ville samle mere opmærksomhed - og flere forskningsmidler - til at søge efter miljømæssige faktorer. Hvis der derimod kun er lille eller ingen stigning, ville man i stedet fokusere mere på genetikken.
    AUTISME HYPPIGERE HOS DET MANDLIGE KØN
    Er autisme og Asperger-autisme mere almindelig hos det mandlige køn?
    Kønsfordelingen af autismespektret er 4 drenge pr. 1 pige, (4:1), når autisme optræder uden udviklingshæmning, og 2:1, når autisme optræder sammen med udviklingshæmning. Der er kun lavet én undersøgelse af forekomsten af autisme i voksenbefolkningen (18 år og derover). Undersøgelsen er britisk, og den fandt en forekomst på 1 pct. af den britiske befolkning. Forekomsten var større hos mænd (2 pct.) end hos kvinder (0,3 pct).
    Drenge udgør ¾ af mennesker med autisme, medens pigerne kun udgør ¼. Drenge synes at være mere tilbøjelige til at have Asperger-autisme end piger, idet kønsfordelingen skønnes at ligge i intervallet fra 1,6:1 til 4:1 for forholdet mellem drenge og piger (ref.2.95). Flere af autisme-risikogenerne er fortrinsvis konstateret hos det mandlige køn, og enkelte af arveanlæggene sås i et stort studie kun hos det mandlige køn (Science daily). Ny forskning antyder imidlertid også, at det er sværere at diagnosticere piger end drenge, så i hvert fald noget af forskellen kan skyldes dette fænomen (ref.1.3 & 1.4). Mange piger og kvinder med autisme er hidtil blevet overset eller fejldiagnosticeret, da piger med autisme har en anden profil end drenge med autisme. Pigerne har nemlig mange kompenserende strategier som eksempelvis kopiadfærd, og ofte er de mere stille og derfor mindre forstyrrende hjemme hos familien og i skolen. Pigerne diagnosticeres først sent, og typisk i forbindelse med en følgetilstand som eksempelvis spiseforstyrrelse, angst, depression eller selvskadende adfærd.
    Forskning viser ikke forskelle i de kliniske symptomer på autisme hos kønnene. Alligevel bliver drenge ti gange oftere end piger henvist til diagnostisk udredning. Dette kan skyldes, at man ikke er opmærksom på, at piger og kvinder kan have symptomer på autisme, der kommer til udtryk på en anden måde end hos drenge. Piger/kvinder med autisme med en begavelse inden for normalområdet er generelt bedre end drenge/mænd til at udvikle mestringsstrategier, og til at kompensere for og skjule deres vanskeligheder. Pigerne har desuden typisk en mere socialt acceptabel legeadfærd end drenge. Den sociale adfærd og imitationen foregår hos de autistiske piger dog uden en grundlæggende forståelse for de underliggende sociale mekanismer. Det kan have store sociale konsekvenser for pigerne, der bliver udmattede, angste og stressede i løbet af dagen (ref.5).
    DIAGNOSE AF AUTISME-TYPER
    Hvornår blev autisme beskrevet første gang?
    Ordet autisme er afledt af det græske ord autos, som betyder "selv" (som i "mig selv"). Det blev i 1912 brugt af den schweiziske psykiater Eugene Bleuler til at beskrive skizofrenes problemer med at kontakte andre mennesker.
    Den medicinske klassificering af autisme kom dog først i 1943, da psykiateren Leo Kanner fra Johns Hopkins Hospital i Baltimore (USA) beskrev 11 børnepatienter med slående ligheder i adfærd. Han introducerede begrebet tidlig infantil autisme. Betegnelsen sigtede på, at børnene virkede helt uinteresserede i andre mennesker. Næsten alle de kendetegn, Leo Kanner beskrev, betragtes stadig som typiske for autismespektrumforstyrrelser.
    Hvilken manual bruges til diagnose?
    Til diagnosticering af autisme anvendes i Danmark manualen ICD-10 ("International Classification of Diseases" nr.10), som er betegnelsen for WHO's diagnoseliste. I USA og en række andre lande, men ikke i Danmark, bruger man til diagnose af autisme en manual, som hedder Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV), der som kriterier for autismediagnosen (afsnit 299.00) bl.a. har, at der inden 3 års alderen - inden for mindst ét af følgende områder - ses (1) unormal social interaktion, (2) unormalt sprog i social kommunikation eller (3) mangel på symbolsk eller opfindsom opførsel. (Forudsat at forstyrrelsen ikke passer bedre med Retts syndrom eller Hellers syndrom.
    Autisme kan variere efter.
    - De enkelte autistiske symptomer.
    - Personens kognitive ressourcer.
    - Tillægshandicap som epilepsi, ADHD osv.
    De forskelige diagnoser inden for autismespektret er bl.a.:
    * Infantil autisme.
    * Atypisk autisme.
    * Gennemgribende udviklingsforstyrrelse uspecificeret.
    * Gennemgribende udviklingsforstyrrelse anden.
    * Asperger-autisme.
    =Hvordan stilles diagnosen ved Asperger-autisme?=.
    I modsætning til den internationale WHO-standard (ref.2.25) kræver DSM-IV-TR kriterierne, der bl.a. bruges i USA, også en betydelig forringelse af dag-til-dag funktioner (ref.2.28). DSM-5 kriterierne fjernede i 2013 Asperger-autisme som en særskilt diagnose, og lagde den ind som en del af autismespektrumforstyrrelserne (ref.2.4). Andre sæt af diagnostiske kriterier er blevet foreslået af Szatmári et al. (ref.2.60) og Gillberg og Gillberg (ref.2.61). Diagnosen er mest almindeligt givet i alderen mellem 4 år og 11 år (ref.2.2). Mennesker med Asperger-autisme får som regel deres diagnose, når de i skolen bliver stillet overfor større sociale krav. Mange med Asperger-autisme har først fået diagnosen, efter at de var blevet voksne, fordi Asperger-autisme først blev en officiel diagnose i 1992 (1994 i Danmark). En omfattende vurdering indebærer typisk et tværfagligt hold (ref.2.3 & 2.13 & 2.62), som observerer på tværs af flere omstændigheder (ref.2.2) og omfatter neurologisk og genetisk vurdering samt test for kognition, psykomotorisk funktion, verbale og nonverbale styrker og svagheder, indlæringsstil og færdigheder til at føre et uafhængigt liv (ref.2.13). Forsinket eller forkert diagnose kan være traumatisk for personen og deres familier og kan føre til brug af medikamenter, som forværrer adfærd (ref.2.62 & 2.63). Mange børn med Asperger-autisme er først blevet fejldiagnosticeret med ADHD (ref.2.2).
    Hvilken social interaktion ses ved Asperger-autisme?
    Mangel på empati har stor betydning for, at personer med Asperger-autisme har vanskeligheder ved sociale interaktioner (ref.2.3). Det er manglende evne til at opfatte andre menneskers følelsesmæssige og sociale behov, hvilket resulterer i manglende udvikling af venskaber og manglende søgen efter fælles oplevelser med andre mennesker (ref.2.2). Mennesker med Asperger-autisme er imidlertid oftest ikke lige så tilbageholdende og indelukkede i forhold til dem, som lider af mere invaliderende former for autisme. Personer med Asperger-autisme nærmer sig andre, men ofte på en akavet måde. For eksempel kan en person med Asperger-autisme indgå i en ensidig, langtrukken tale om et favoritemne, samtidig med at de misforstår eller ikke anerkender lytterens følelser eller reaktioner, såsom et ønske om at ændre emne eller afslutte samtalen (ref.2.2 & 2.10). Denne manglende evne til at reagere hensigtsmæssigt på social interaktion kan blive opfattet som foragt for andre menneskers følelser og kan opfattes som værende uhøfligt eller ufølsomt (ref.2.10). Ikke alle personer med Asperger-autisme vil imidlertid henvende sig til andre. Nogle personer med Asperger-autisme kan endda vise "selektiv mutisme", dvs. undlade at tale i visse sociale situationer, eller slet ikke at tale med de fleste mennesker - og tale overdrevent meget til bestemte personer. Nogle kan vælge kun at tale med folk, som de kan lide, eller som deler deres egne specifikke interesser (ref.2.29). Mennesker med autisme kan i det hele taget have forskellig adfærd i sociale sammenhænge (ref.1.16), såsom de reserverede; de passive; de aktive, men sære; de stive og overformelle.
    Autisme er en abnormitet, der svækker et barns evne til kontakt med andre mennesker. Et autistisk barn tager ikke skridt til at gå ud og udforske omgivelserne, men lukker sig inde i sin egen verden (ref.4 s.18). Aspergere, der er "fjerne", viser ringe interesse for social kontakt, og i så fald også ved fysisk udfoldelse (at blive kildet), og de er uopmærksomme på ændringer i omgivelserne (f.eks. når en person kommer ind i rummet). De "passive" afviser sjældent social kontakt, men opnår ringe glæde derved, og de har straks-ekkotale og kun sjældnere forsinket ekkotale. De "aktive men sære" bruger verbale rutiner, stiller spørgsmål som gentages uafladeligt, og er mindre socialt accepterede hos jævnaldrende end børnene i gruppen af "passive" på grund af deres aktive brud på kulturelt betingede, sociale konventioner (ref.1.29 s.122).
    Mennesker med Asperger-autisme kan analysere deres observationer af andre menneskers sociale interaktioner i stive adfærdsmæssige retningslinjer, og vil så kunne anvende disse regler, men på akavede måder, såsom tvungen øjenkontakt, hvilket resulterer i en opførsel, der er stiv eller socialt naiv. På grund af deres gode kognitive evner kan personer med Asperger-autisme ofte formulere almindelige sociale normer, hvilket kan påvises i "laboratorieforsøg" (ref.2.2), og de kan vise teoretisk forståelse af andre menneskers følelser; men de har typisk svært ved at handle på denne tillærte viden i virkelige situationer (ref.2.10).
    Hvad er infantil autisme?
    For at stille diagnosen infantil autisme skal der være symptomer inden for tre kerneområder - og alle før tre-årsalderen:
    - Gensidig, social interaktion.
    - Kommunikation.
    - Begrænset, stereotyp og repetetiv adfærd.
    Hvis symptomerne først viser sig, efter at barnet er fyldt tre år, kan diagnosen være atypisk autisme eller Asperger-autisme. (Dog er man ved at gå bort fra at skelne mellem infantil autisme, atypisk autisme og Asperger syndrom og bruger i stedet fællesdiagnosen autismespektrumforstyrrelse).
    Ved infantil autisme ses ofte også en række andre almindelige problemer - bl.a. fobisk angst, søvnforstyrrelser, spiseforstyrrelser, raserianfald og aggressiv adfærd eller selvskadende adfærd. WHO 's diagnoseliste ICD-10 omtaler infantil autisme under klassifikationen F84.0.
    Spontane reaktioner (f.eks. pludselige udbrud af hidsighed) kan autisten ofte ikke kontrollere, men det kan dog betale sig at irettesætte, da det efterhånden kan føre til fremskridt.
    Hvad er atypisk autisme?
    Atypisk autisme adskiller sig fra infantil autisme ved at manifestere sig senere i livet, eller ved at man ikke kan påvise alle de tre problemområdekriterier for infantil autisme 1: social adfærd, 2: kommunikativ adfærd og 3: stereotyp adfærd.
    Atypisk autisme viser sig oftest hos svært retarderede. Denne diagnose gives også ved tydelig forsinket udvikling af "det receptive sprog". [Det receptive sprog omhandler evnen til "at få sproget ind" - nemlig at opfatte og forstå, hvad der bliver sagt, at lære nye ord og begreber, og at være sproglig opmærksom eller interesseret i oplæsning fra bøger]. Betegnelsen atypisk autisme må siges at være meget bred, for dertil regnes både svært retarderede og personer, der kun er meget mildt ramt af en udviklingsforstyrrelse. WHO 's diagnoseliste ICD-10 omtaler atypisk autisme under klassifikationen F84.1.
    Hvad er Asperger-autisme?
    Folk med Asperger-autisme er normaltbegavede til højtbegavede og har som oftest ikke sproglige vanskeligheder, hvilket personer med infantil autisme ofte har (ref.1.2).
    Måden hvorpå autismespektrumforstyrrelser klassificeres er i nogen grad et artefakt af, hvordan autisme blev opdaget (ref.2.18), og reflekterer ikke nødvendigvis spektrets sande natur (ref.2.19). Fra starten har diagnosemetodemæssige problemer stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt Asperger-autisme er en meningsfuld diagnose (ref.2.20 & 2.21).
    Begrebet Asperger-autisme er efterhånden kendt, og har været i brug i over 20 år, så det bør fortsat bruges. Det mener professor Tony Attwood (Griffith university, Queensland, forfatter til bogen: Asperger's Syndrome). Det er nemlig alt for umuligt i praksis at bruge den nye betegnelse, som er: "Autism Spectrum Disorder Level 1 Without Intellectual and Language Impairment". Alene fordi folk ikke vil have nogen fornemmelse af, hvorvidt "Level 1" (niveau 1) er et godt eller et dårligt nummer. (Det er i denne forbindelse et godt nummer at have). (Se video).
    Tony Attwood giver det råd til folk, der skal have med aspergere at gøre, at de vil få gavn af at læse selvbiografier, skrevet af aspergere. En anden god kilde til information er at spørge andre aspergere, hvad de eventuelt kan gøre for at lette et bestemt problem hos en Asperger-patient. Svarene findes ikke i lærebøger, og heller ikke nødvendigvis hos det lægefaglige personale (autism.org).
    Autismespektrumforstyrrelser er en delmængde af en endnu bredere autismefænotype, som beskriver personer, som måske ikke har autisme, men som har autistisk-lignende træk, såsom socialt underskud (ref.2.26).
    Autisme er den diagnose, som mest ligner Asperger-autisme i dets tegn og sandsynlige årsager. Dog indeholder autisme-diagnosens kriterier også forringet kommunikation og tillader forsinkelse i kognitiv udvikling.
    Hvad er Asperger-autisme ifølge WHO's diagnose for tilstanden?
    Asperger-autisme (dvs. diagnosen F84.5 i WHO 's diagnoseliste ICD-10 for autisme) er en tilstand, der er karakteriseret ved de samme forstyrrelser af socialt samspil som ved infantil autisme tillige med et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Asperger-autisme adskiller sig dog primært fra infantil autisme ved, at der ikke ses nogen forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling, selvom sprogbrug hos en Asperger kan inkludere betydelige anormaliteter og atypisk sprogbrug. Tilstanden varer som regel livet igennem. Der optræder undertiden psykotiske episoder i begyndelsen af voksenalderen. Aspergers syndrom (AS) kaldes også blot "aspergers", og er en diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser (ASF), som er karakteriseret ved betydelige vanskeligheder med social interaktion og nonverbal kommunikation (såsom problemer med kropssprog, mimik og øjenkontakt), kombineret med begrænsede og/eller gentagelsesprægede adfærdsmønstre og interesser (ref.2.1). Selvom det ikke er nødvendigt for diagnosticering, er fysisk klodsethed ofte rapporteret som kendetegn for lidelsen (ref.2.2 & 2.3). Ifølge den diagnostiske test Adult Aspergers Assessment (AAA) er en manglende interesse for fiktion og en positiv præference for fakta udbredt blandt voksne med Asperger-autisme (ref.2.35).
    Hvem er Asperger-autisme opkaldt efter?
    En østrigsk børnelæge, Hans Asperger (1906-1980), gjorde i 1944 iagttagelser om autister. Det samme havde en amerikansk psykiater, Leo Kanner, gjort året før. Hans Asperger kom til at lægge navn til "Asperger-autisme", men betegnelsen er forholdsvis ny som diagnose inden for autismespektrumforstyrrelser (ref.2.98). Hans Asperger var specielt interesseret, fordi han selv som barn havde en aflukket personlighed (ref.2.99 & 2.100).
    Hans Asperger beskrev som børnelæge fire børn, der havde svært ved at integrere sig socialt (ref.2.3). Børnene manglede almindelige ikke-sproglige kommunikationsevner, og de kunne ikke udvise empati for deres jævnaldrende. De var også fysisk klodsede. Hans Asperger kaldte deres tilstand for "autistisk psykopati" og især præget af social isolationstilstand (ref.2.13). Halvtreds år senere foreslog man at standardisere en diagnose om en særlig form for "højt-fungerende" autisme, og som en anerkendelse af hans indsats gav man diagnosen betegnelsen "Aspergers syndrom " (ref.2.101). (Kriterierne for denne diagnose afveg en del fra Hans Aspergers oprindelige arbejde, som i modsætning til den moderne Asperger-diagnose også omfattede autister med intellektuelle handicap (ref.2.102)).
    I forbindelse med den nazistiske racehygiejnepolitik med sterilisering og aflivning af sociale afvigere og psykisk handicappede forsvarede børnelægen Hans Asperger, der altså ligesom Hitler var østrigsk, lidenskabeligt værdien af autister og skrev: "Vi er overbeviste om, at autister har deres plads i organismen, som er det sociale fællesskab. De opfylder deres rolle godt, måske bedre end nogen anden kunne, og vi taler om mennesker, der som børn har haft de største vanskeligheder og medført umådelige bekymringer for deres omsorgsgivere" (ref.2.5). Hans Asperger kaldte også sine unge patienter "små professorer" (ref.2.5), og han troede, at nogle af dem ville være i stand til exceptionelle præstationer og originale tanker senere i livet (ref.2.3).
    Hans Aspergers undersøgelse blev offentliggjort i løbet af 2. verdenskrig og på tysk. Den blev derfor ikke læst ret meget i andre lande i denne periode af verdenshistorien.
    Den moderne opfattelse af Asperger-autisme opstod i 1981 (ref.2.6) og senere (ref.2.7 & 2.8) og blev først standardiseret som en diagnose i begyndelsen af 1990'erne.
    En kvindelig, engelsk psykiater, Lorna Wing, fra det psykiatriske institut ved universitetet i London, og som var mor til en pige med autisme, introducerede i 1979 ideen om "triaden af psykologiske forstyrrelser", der i dag anvendes til at stille diagnosen autisme: Nemlig 1) forstyrret social interaktion & 2) forstyrret kommunikation & 3) stereotyp adfærd med gentagelser (ofte omtales denne triade som problemer inden for socialsamspil, kommunikation og forestillingsevne).
    Lorna Wing lancerede begrebet "det autistiske spektrum" for at beskrive det forhold, at disse forstyrrelser kan ses hos mennesker, som i andre henseender er ekstremt forskellige, i særdeleshed med hensyn til intelligens (ref.1.16).
    Asperger-autisme blev i 1992 medtaget i den tiende udgave af World Health Organizations diagnostiske manual, International Classification of Diseases ( ICD-10 ); og i 1994 blev den tilføjet til den fjerde udgave af American Psychiatric Associations diagnostiske liste, Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM-IV) (ref.2.13).
    Hundredvis af bøger, artikler og hjemmesider beskriver nu Asperger-autisme, men i 2013 fjernede man Asperger-autisme fra de amerikanske DSM-5 kriterier som en særskilt diagnose og lagde det ind under autismespektret på en sværhedsgradsskala i den gode ende (ref.2.4), men denne ændring er kontroversiel og Asperger-autisme blev ikke fjernet fra WHO´s liste ICD-10 (ref.2.23 & 2.24). Der er tvivl om, hvorvidt diagnosen Asperger-autisme bør adskilles fra "højtfungerende autisme" (HFA) (ref.2.10 & 2.2 & 2.16 & 2.17). Mange aspekter af Asperger-autisme diskuteres stadig (ref.2.9).
    Hvad er kendetegnene for Asperger-autisme?
    Som alle "gennemgribende udviklingsforstyrrelser" er Asperger-autisme ikke karakteriseret ved et enkelt symptom, men ved et mønster af symptomer (forstyrret social interaktion, stereotyp adfærd, intens optagethed af særinteresser med ensidig informationsmængde, men ikke forsinkelse i kognitiv udvikling eller sprog (ref.2.28), men dog begrænset prosodi (tonehøjde og trykfordeling) i talesproget, og fysisk klodsethed (ref.2.10).
    Hvilke værktøjer bruges til screening for Asperger-autisme?
    Forældre til børn med Asperger-autisme kan typisk spore forskelle i deres børns udvikling tilbage til så tidligt som 2½ år (ref.2.46). Diagnosticering af Asperger-autisme kompliceres af anvendelse af flere forskellige screeningsværktøj (ref.2.13 & 2.42), herunder Asperger-autisme Diagnostic Scale (ASDS), Autism Spectrum Screening Questionnaire (ASSQ), Childhood Autism Spectrum Test (CAST) (tidligere kaldet Childhood Asperger Syndrom Test) (ref.2.69), Gilliam Asperger's disorder scale (GADS), Krug Asperger's Disorder Index (KADI) (ref.2.70) og Autism-spectrum quotient (AQ); med versioner til børn (ref.2.71), unge (ref.2.72) og voksne (ref.2.73). Ingen test har vist sig pålidelig nok til at kunne skelne imellem Asperger-autisme og andre autismespektrumforstyrrelser (ref.2.2).
    Hvad er HFA-diagnosen for højtfungerende autisme?
    Højtfungerende autisme (HFA) ligner Aspergers syndrom, men der er visse forskelle, nemlig især en betydelig forsinkelse i udviklingen af tidlig sprogudvikling, før 3-års alderen (hvorimod der ved Aspergers syndrom pr. definition ikke er en generel sprogforsinkelse). Ved sammenligning mellem Asperger-autister og mennesker med HFA-autisme, har Asperger-autister højere sproglig ræsonnement-evne, bedre evner til at have empati for andre og bedre muligheder for at fungere uafhængigt. Derimod er Asperger-autister dårligere til visuelle/rumlige opgaver og til bevægelsesopgaver, og de er i mindre grad nysgerrige og interesserede i mange forskellige ting (dvs. at Asperger-autister i højere grad har særinteresser). HFA-autisme har et kønsforhold på 4:1 for drenge:piger. Der er ofte en forbindelse mellem HFA-autisme og OCD og begge tilstande er forbundet med signalstoffet serotonin (ref.10.10). Den manglende empati og den sociale naivitet, der er forbundet med HFA-autisme, kan føre til kriminelle handlinger (ref.10.11). Mellem 40 og 55% af personer med autisme har også et intellektuelt handicap (ref.10.12).
    Hvad er GUA-diagnosen for autisme?
    Autismediagnosetypen "Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden" (forkortet GUA ) bruges til børn, som udviser mange, men ikke alle typiske autistiske træk. WHO 's diagnoseliste ICD-10 omtaler GUA under klassifikationen F84.8.
    Hvad er GUU-diagnosen for autisme?
    GUU-diagnosen for autisme "Gennemgribende udviklingsforstyrrelse, uspecificeret" (forkortet GUU ) bruges som foreløbig diagnose, når der er usikkerhed om, hvilken form for autisme, patienten har. WHO 's diagnoseliste ICD-10 omtaler GUU under klassifikationen F84.9.
    Hvad er Retts syndrom?
    Retts syndrom og "disintegrativ forstyrrelse i barndommen" deler flere tegn med autisme, men kan have uafhængige årsager (ref.2.27). Retts syndrom er således en sjælden genetisk defekt, der kun rammer piger. Efter normaludvikling i ½ - 2 år ses et helt eller delvis tab af sprog og af motorisk kontrol samt karakteristisk forsinket vækst af hovedets størrelse. Ufrivillige håndbevægelser, hændervriden og hyperventilation er også karakteristiske symptomer. Den sociale udvikling og evnen til leg er begrænset, men pigerne synes at bevare deres sociale interesse. Omkring 4-årsalderen mister pigen evne til at kontrollere resten af kroppen: Ofte ses karakteristiske, uregelmæssige, vridende bevægelser. Disse piger ender næsten altid med at være svært retarderede. Mange af symptomerne kan forveksles med autisme. WHO 's diagnoseliste ICD-10 omtaler Retts syndrom under klassifikationen F84.2.
    BETYDNING AF TIDLIG DIAGNOSE OG TIDLIG HJÆLP TIL AUTISTER
    Kan man undgå autisme, hvis diagnosen opnås tidligt?
    Der er ingen beviser for, at selve risikoen for at udvikle autisme kan reduceres hos spædbørn, men en tidlig diagnose gør det muligt at teste metoder, der søger at begrænse virkninger af autisme, (Nature) og (Nature (2)). Tidlig intervention har varige effekter ifølge en autisme-undersøgelse i (Nature (3)).
    Temple Grandin blev meget tidligt diagnosticeret med autisme. Hun havde, indtil hun var fire, ikke noget sprog. Modsat de fleste med lignende diagnoser i 50’ernes USA, sendte Temple Grandins forældre hende ikke på et hjem for handicappede, men ansatte i stedet en barnepige, der døgnet rundt trænede hendes sprog. Da Temple Grandin nåede skolealderen, var hun så velfungerende, at hun blev sendt i en almindelig skole og senere en kostskole for særligt begavede børn. I midten af 80’erne udgav hun sin selvbiografi. Det var den første indgående beskrivelse af verdenen set gennem en autistisk hjerne og beskrevet af et menneske med autisme.
    Kan en computer påvise autisme ved at tolke personens ansigt?
    Forskning tyder på, at en maskinlærings-algoritme, der analyserer ansigtsudtryk og hovedbevægelser, vil kunne hjælpe læger med at diagnosticere autisme-lignende forhold og ADHD.
    Der findes ingen simpel test for autisme og ADHD . Men forskere har med held brugt maskinlæring til at identificere nogle af de adfærdsmønstre, som findes hos personer med disse tilstande. Man optog video af 55 voksne, medens de læste eller lyttede til historier, og når de bagefter besvarede spørgsmål om historierne. Man inddelte forsøgspersonerne i fire grupper: Mennesker med både autisme og ADHD, mennesker kun med autisme, mennesker kun med ADHD, samt en kontrolgruppe af normale personer. Mennesker med autisme får ofte ikke de sociale og følelsesmæssige finesser med, når de læser en historie.
    Computerprogrammet lærte at spotte, at grupperne reagerede forskelligt - f.eks. blev personernes hovedbevægelser registreret som udtryk for, hvor meget personernes opmærksomhed vandrede - hvilket altså simpelthen blev afsløret ved, hvor meget de bevægede hovedet. Mennesker med både autisme og ADHD var mindre tilbøjelige til at hæve deres øjenbryn, når de fik overraskende oplysninger. Ved anvendelse af sådanne målinger kunne computerprogrammet identificere mennesker med ADHD eller autisme korrekt i hele 96% af tilfældene (Se link). Denne video/computer-scanning vil måske kunne fremskynde diagnosetidspunktet. Både ADHD og autismespektrumforstyrrelser diagnosticeres ved at bruge standard-spørgeskemaer og ved at kigge efter bestemte adfærdsmæssige markører, men sådanne fremgangsmåder er ikke objektive, og de er vanskelige at gentage med samme resultat - og må foretages ved at observere personen, hvilket er tidskrævende og kostbart. I stedet ville man kunne lade en computer automatisk gennemse en video, som den beskrevne, for at foretage en visuel analyse af en persons adfærd på videoen (New Scientist) og (Arxiv.org).
    DE FØRSTE TEGN PÅ AUTISME
    Hvad er de første tegn på autismespektrumforstyrrelse?
    De første tegn på autismespektrumforstyrrelse findes allerede under fosterets udvikling, hvilket naturligvis normalt er skjult for alle. Men ellers er et af de tidligste tegn på autisme ofte, at barnet ikke peger. Hos autister, som har et sprog, er det første tegn på autisme, der bliver opdaget, ofte en tendens til, at personen er meget bogstavelig - og ikke forstår ironi, metaforer, talemåder og underforståede budskaber.
    Hvor tidligt i barnets liv kan autisme påvises?
    Nogle funktioner i autismespektrumforstyrrelse bliver ikke tydelige, før der sker en ændring af situationen - f.eks. når barnet begynder i børnehave eller skole. Forældre bør gå til læge eller sundhedsplejerske, hvis de bemærker tegn på autismespektrumforstyrrelse hos deres barn, eller hvis de er bekymret for deres barns udvikling. Det kan også være nyttigt at diskutere sådanne bekymringer med barnets børnehave eller skole, som dog ikke nødvendigvis kender denne dysfunktion.
    Typisk bemærker forældre først nogle tegn på autisme hos deres barn ved 1-1½ års alderen. Måske har barnet ikke øjenkontakt, eller vil ikke smile, når mor eller far kommer og henter barnet i vuggestuen. Forældre tolker et imødekommende blik som et tegn på genkendelse og anerkendelse - og hvis det ikke kommer, opleves det som et tegn på afvisning. Et normalt spædbarn vil give det gensidigt imødekommende blik i 3 måneders alderen (ref. 1.29 s.162). Initiativet til blikket skal komme fra barnet selv, som derved vil opleve at kunne kontrollere den sociale udveksling. Spædbørn med autisme tager ikke dette initiativ, og bliver derved mindre stimuleret af deres forældre. Normale spædbørn lærer hurtigt, at mennesker (forældrene) er forudsigelige: barnet græder, hvorefter forældrenes bekymrede blik bringer trøst. Spædbørn med autisme vil først meget senere opleve noget sådant. Nogle vil senere henvende sig til en yndlingsgenstand for at få trøst, og ikke til et menneske. Temple Grandin skriver, at højtider var svære, og når en kær, overvægtig tante krammede hende, blev hun panikslagen over det, som hun i mangel af social indsigt opfattede som et kvælende, blævrende kødbjerg, og trak sig væk fra hende.
    Det er ved 1½ års alderen, at børn forventes at tale og interagere socialt. Når normale spædbørn er ca. ½ år gamle, ser de deres forældre i øjnene, når de kræver forældredes opmærksomhed, eller de prøver at lede deres forældres blik hen til en genstand i nærheden, som interesserer dem. Kommunikation er altså ikke et spørgsmål om ord, men kan ske på non-verbal måde. Børn med autisme forstår oftest ikke, hvad kommunikation kan bruges til (ref. 1.29 s.89).
    En diagnose opnås ofte først i 3-årsalderen. Men vil egentlig kunne opnås meget tidligere, hvilket kan tænkes at have stor betydning: Eftersom hjernen ændrer sig meget i det første leveår, er der måske ligefrem et kritisk vindue i udviklingen, hvor undervisning af barnet i forældrenes ansigtsudtryk vil have den største effekt på barnets forståelse af social kontakt. Man ved, at autistiske forskelle allerede begynder under graviditeten. Tidligere vidste man ikke dette, og derfor findes ingen metoder til at behandle autistiske børn meget tidligt. Men nu er mulige behandlingsformer ved at blive testet. F.eks. har man beskrevet "super-forældrerollen" som en behandlingsform.
    Et normalt barn kan man ofte lade lege alene med et legetøj. Men et barn, der er på vej til at udvikle autisme, har gavn af samspil med forældre, der f.eks. synger, griner og overmætter barnet med sociale oplysninger så meget som muligt, (Scientific American) og (Nature).
    SCREENING FOR AUTISME
    Kan man screene for autisme?
    Der findes forskellige redskaber til screening af autistiske træk. Mest tilgængelig i en dansk sammenhæng er Simon Baron-Cohens "Autism Spectrum Quotient" eller "AQ" (autismespektrumkvotient) på en børne- og ungdomsudgave.
    I studier har man udført screening på meget små børn [Se: "Hvor tidligt i barnets liv kan autisme påvises?"].
    HJERNESCANNING AF AUTISTER
    Kan hjernescreening fortælle noget om autisme?
    Vækst af hjernevæv, altså udvidelse af hjernen, synes at have sammenhæng med ankomsten af autismesymptomer. Man har nemlig bemærket, at børn med autisme har tendens til at have større hjerner end udviklingsmæssigt normale børn. Det tyder på, at hjernens vækst måske kan bruges som biomarkør for autismespektrumforstyrrelse. MR-scanninger har vist, at autisme-spædbørns hjerner vokser hurtigere i en aldersperiode, hvor barnet er mellem 12 og 24 måneder, sammenlignet med børn, der ikke er diagnosticeret med autismespektrumforstyrrelse, og at den accelererede vækst finder sted på samme tid, som de adfærdsmæssige tegn på autisme dukker op. Forskerne fandt i undersøgelsen, at der også var ændringer i hjernen mellem 6 og 12 måneders alderen, og før autismespektrumforstyrrelse-symptomerne viste sig.
    Arealet af hjernebark-overfladen afhænger af folderne på ydersiden af hjernen. Disse folder voksede hurtigere hos spædbørn, der senere blev diagnosticeret med autisme, sammenlignet med væksten af folderne på ydersiden af hjernen hos de børn, der senere viste sig at være normale.
    BILLEDE INDSÆTTES HER
    På scanningsbilleder kan man se farvede områder, der peger på de områder af hjernebarken, der voksede betydeligt hurtigere i hjernen hos de spædbørn, der senere blev diagnosticeret med autisme. I undersøgelsen blev der givet autismediagnoser til 37 børn. MRI-scanningerne forudsagde 30 ud af disse 37 børn (81%). MRI-scanningerne producerede falsk-positive svar i 4 ud af de 142 børn, der altså ikke senere blev diagnosticeret med autisme, som testen ellers havde tydet på.
    MRI-scanning (magnetisk resonans imaging) kan vise autisme, dvs. biologiske forandringer i hjernen, før symptomerne begynder at dukke op, og når barnet er under 1 år. Dette vistes i et studie, der blev publiceret i (Nature) og hvor der gennemførtes MRI-scanninger på 150 børn tre gange, nemlig i alderen ½ år, 1 år og 2 år. Lidt over 100 af børnene var i høj risiko for at udvikle autisme, fordi de havde en ældre søskende, der var diagnosticeret med autisme. Hvis resultaterne fra dette studie bekræftes ved fremtidig forskning, åbnes mulighed for screening af højrisiko-børn, før symptomerne bliver indlysende.
    Er der strukturelle abnormiteter i autisme-hjernen?
    Undersøgelser har afsløret strukturelle abnormiteter i bestemte områder af hjernen ved autisme. Det er regioner i den "sociale" hjerne, der omfatter amygdala, sulcus, tenformet gyrus og orbitofrontal-cortex. Yderligere abnormiteter, der er blevet observeret i nucleus caudatus, menes at være involveret i konkurrencebegrænsende adfærd, samt i en betydelig stigning i mængden af grå substans i hjernebarken og atypisk forbindelse mellem hjerneområder (ref.10.13).
    TIDLIGERE STUDIER AF HJERNEN: .
    I over 25 år har man kunnet foretage computerstyret tomografisk CT-scanning af hjernen, der angiver cellefyldte områder i hjernen i forhold til de væskefyldte områder i hjernen. (De væskefyldte områder kan skyldes nedbrydning af celler, eller de kan skyldes overtryk). Nedbrydning af væv medfører øgede væskefyldte områder, og i 1978 påviste man forstørret venstre hjernehalvdel hos autister(ref.1.23a s.113 note9). Netop venstre hjernehalvdel er center for sprog, men det lykkedes ikke at vise, at nogen specifik læsion i venstre hjernehalvdel havde forbindelse med autisme, og det så derfor ud til, at autistiske børn kunne udvikle en sekundær hjerneskade (ref.1.23a s.113).
    Med positron-emission-tomografi (PET-scanning) kan man måle den hastighed, hvormed glukose forbruges i glukosestofskiftet i specifikke hjerneområder. Med magnetisk-resonans-imaging MRI-scanning kan man synliggøre hjerne-nervevæv og afsløre læsioner, og man påviste deformering af en lille del af cerebellum (lillehjernen), men uden at man kunne tolke betydningen af dette fund (ref.1.23a s.113 note11, NEJM 1988 bd.318.s1349-54).
    Problemet med sådanne anatomiske fund er, at de ikke forklarer, hvorfor generelle forandringer i hjernen, f.eks. kraftigt cellesvind eller omvendt tiltagende celletæthed (ved abnorm udvikling af nervevævet) skulle føre til autisme (ref.1.23a s.114).
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    Biokemiske undersøgelser har ikke vist et sammenhængende billede. Man fandt øget koncentration af serotonin i blodet, men normal koncentration i spinalvæsken og andre steder i kroppen - måske på grund af ændret lagring af serotonin eller ændret optagelse i blodpladerne (ref.1.23a s.114). Man har derfor anset det for usandsynligt, at man skulle kunne finde et farmakologisk middel, der kan forebygge eller normalisere en sådan organisk udviklingsforstyrrelse (ref.1.23a s.115).
    ARVELIGHED AF AUTISME
    Er autisme arveligt, altså genetisk betinget og dermed medfødt?
    Autismens sygdomsårsag (ætiologi) er ukendt, men har en klar genetisk komponent. Endvidere optræder autisme hyppigt sammen med genetisk betingede sygdomme, såsom fragilt-X-syndrom (der ofte medfører mental retardering), Føllings sygdom og tuberøs sklerose [tuberøs sklerose er en arvelig sygdom, som kan give knudedannelser i stort set alle kroppens organer]. Ud fra arvelighedsmønsteret ved autisme, kan man konkludere, at der ikke kun er ét gen, men mindst 5-9 forskellige gener involveret i udviklingen af autisme. Set enkeltvis kan disse gener tænkes at være bærere af positive, "overlevelsesfremmende" egenskaber. Det er måske kun, når nogle af disse arveanlæg optræder sammen, at de forårsager autisme.
    Omkring 80% af autisme-tilfældene har ingen klar sygdomsårsag. Et stort antal sjældne mutationer er blevet identificeret i forbindelse med autisme, men disse mutationer er ekstremt forskellige, og hver enkelt mutation tegner sig for mindre end 1% -2% af tilfældene. I intet tilfælde er enkeltmutationer blevet vist at være tilstrækkelig til at forklare autismen.
    I et stort, internationalt studie med over 11.700 autister og andre personer med defekter i hjernens funktioner (fra 7 lande fra USA, Europa, Australien og Asien) samt 2800 kontrol-deltagere har man udført DNA-sekvensbestemmelse af gener, som mistænkes for at kunne være årsag til sygdommene. Resultaterne blev publiceret i Nature Genetics. Forskerne fandt 91 gener, som indebar en risiko for neuroudviklingsskader, bl.a. 38 gener, som man ikke tidligere havde kendt for sådanne virkninger. Men i nogle tilfælde krævedes mutationer i flere af generne for at udløse sygdom. 25 gener kunne vises at være koblet til former for autisme uden nedsatte intellektuelle evner. Forskerne beskrev også et gen-netværk, som synes at være forbundet til højt-fungerende autisme, og hvor personen har en intelligens på eller over gennemsnittet, men som har problemer med at lære at tale, at begå sig socialt, at holde angst nede og som overvældes af sanseindtryk. Nogle gener var tættere forbundet med autisme, og andre gener var tættere forbundet med intellektuelle eller udviklingsmæssige problemer, men de fleste af de involverede gener var muteret med hensyn til begge handicap-typer. Der er derfor et kraftigt overlap af disse handicap-typer i både den underliggende genetik og hos personernes synlige tegn. 21 af generne blev studeret i bananflue-modeller, og i flere tilfælde fandt man defekter i disses betydning for cognitive hjernefunktioner. Raphael Bernier fra Seattle Children's Autism Center efterlyser familier, der er interesseret i at hjælpe med studierne af autismens underliggende genetik (Science Daily).
    Hvor stor risiko har søskende til en autist for selv at blive autist?
    I befolkningen generelt er risikoen for at udvikle autisme måske omkring 0,6% - 1%. Søskende til børn med autisme har derimod 2-3% risiko for at udvikle autisme, dvs. mindst dobbelt så stor forekomst, som i befolkningen generelt (ref.1.23a s.120). For enæggede tvillinger ser man, at hvis den ene bliver autistisk, vil der være over 60% risiko for, at den anden også bliver autistisk - men for tveæggede tvillinger ser man, at hvis den ene bliver autistisk, vil der være under 10% risiko for, at den anden også bliver autistisk.
    Ved tvillingundersøgelser af 21 tvillingpar fandt Susan Folstein og Michael Rutter i 1977, at ingen ud af 10 tveæggede tvillinger, hvor den ene havde autisme, fik autisme, 4 ud af 11 enæggede tvillinger, hvor den ene havde autisme, fik autisme, foruden at mange af de 7 resterende i denne gruppe ikke var normale, idet 82% havde nedsat intellektuel kapacitet og sprogforstyrrelse (ref.1.23a s.120). Det tyder på, at en genetisk disposition kan manifestere sig på forskellige måder, hvoraf kun nogle er klart autistiske.
    Er der en genetisk faktor i Asperger-autisme?
    Mere velfungerende autister betegnes ofte som personer med Asperger-autisme. Selvom forskning antyder, at der sandsynligvis er en genetisk basis (f.eks. noget med aktiviteten af visse geners aflæsninger) (ref.2.2), er der ingen kendt genetisk årsag (ref.2.11 & 2.12).
    Asperger-autisme synes at være et resultat af udviklingsfaktorer, der påvirker mange eller måske alle funktionelle hjernesystemer, og ikke blot enkelte dele af hjernen (ref.2.55). Man kender ikke til specifikke årsagsfaktorer, som adskiller Asperger-autisme fra andre autismespektrumforstyrrelser, og i øvrigt kender man ingen fælles sygdomsårsag for individer med Asperger-autisme (ref.2.2), men det kan ikke udelukkes, at mekanismerne bag Asperger-autisme faktisk er adskilt fra andre autismespektrumforstyrrelser (ref.2.56).
    Den østrigske børnelæge Hans Asperger var inde på, at der kunne være en arvelig faktor, og beskrev symptomer blandt hans patienters familiemedlemmer, især fædrene. Forskning understøtter denne observation og foreslår, at der er et genetisk bidrag til Asperger-autisme. Selv om ingen specifikke gener er identificeret endnu, menes flere faktorer at spille en rolle i forhold til, hvordan autisme kommer til udtryk, i betragtning af den variation i symptomer, som ses hos børn med Asperger-autisme (ref.2.2 & 2.46). Det meste forskning tyder på, at alle autismespektrumforstyrrelser har delte genetiske mekanismer, men Asperger-autisme kan have en stærkere genetisk komponent end anden autisme (ref.2.2). Tegn på genetiske sammenhænge er f.eks. tendensen til, at Asperger-autisme oftest løber i familien, og at der er observeret en højere forekomst af familiemedlemmer, som har adfærdsmæssige symptomer, som ligner Asperger-autisme, men i en mere begrænset form (f.eks. små problemer med social interaktion, sprog eller læsning) (ref.2.13).
    FRAGILT X KROMOSOM OG AUTISME
    Kan Fragilt X-kromosom medføre autisme?
    Fragilt X-kromosom resulterer ofte i mental retardering (kun Downs syndrom er en hyppigere kromosomdefekt), og Fragilt X-kromosom forekommer meget hyppigere hos drenge. De får hyppigt sprogforstyrrelser, som ligner hvad man ser ved autisme (ekkotale, særegen stemme, forsinket sprog eller stumhed, ikke i stand til at føre normal konversation) samt aversion mod at blive berørt og modvilje mod blikkontakt. Disse forhold kan ses, selv om der ikke er alvorlig forstyrrelse i de sociale affektive relationer.
    Måske 10-20% af autister har en kromosomdefekt, og forekomst af kromosomdefekten "Fragilt X", der især ses hos drenge, kan altså i begrænset omfang kan være med til at forklare, at der er flere drenge end piger, der har autisme (ref.1.23a s.121).
    Ifølge en teori medfører Fragilt X-kromosom fejlfungerende hjernestamme, hvorved der sker en forstyrrelse i den neurale opbygning af dopaminsystemet – og dette kan føre til epilepsi og måske også til autisme (ref.1.23a s.122).
    EPIGENETIK OG AUTISME
    Er autisme en epigenetisk tilstand?
    Det er blevet foreslået, at autisme er en epigenetisk sygdom - dvs. en sygdom, som kan opstå ved, at miljøet ændrer arveanlæggenes genekspression - hvilket kan være for resten af livet. I så fald kan det udløses af miljøfaktorer (med "miljø" menes enhver ydre påvirkning), bl.a. medicin. Thalidomid-skandalen, hvor gravide tog Thalidomid mod kvalme, medførte defekte lemmer, f.eks. manglende fingre og arme, men en stor procentdel fik også autisme, hvis fosteret var blevet påvirket af Thalidomid mellem dag 18 og dag 22 under fosterudviklingen. Der er foreslået over 30 mulige miljøfaktorer, som teoretisk kan tænkes at kunne fremkalde autisme. 80% af alle autister har "regressiv autisme", hvor de starter livet ret normalt og omkring 1½ års alderen begynder at tale og synge, hvorefter de i løbet af ofte kort tid, nogle gange få dage eller uger, mister al tale, udvikler humørsvingninger og taber interessen for deres familie, og i stedet bruger al tiden på at udføre mærkelige gentagelsesbevægelser. Nogle børn er født med en tendens til autisme. Se linket her (måske kontroversielt): https://www.youtube.com/embed/yxwW57_dEUI?wmode=opaque (interview med William J. Walsh, Walsh Research Institute).
    Den 22.-23. marts 2013 afholdtes konferencen "Environmental Epigenetics: New Frontiers in Autism Research" ved UC Davis MIND Institute i Sacramento (Californien) i samarbejde med Autism Speaks, The MIND Institute og The Escher Foundation for Autism. Blandt emnerne, som man diskuterede, var "Kan tidligere generationers udsættelse for farmaceutiske stoffer, f.eks. syntetiske steroidhormoner og beroligende stoffer, have påvirket epigenetikken hos f.eks. de kvindelige ægceller på en sådan måde, at dette kan have medført øget udvikling af autisme i børnebørn-generationen?
    På molekylært niveau kan epigenetiske “switches” (tænd/sluk-kontakter) påvirke ekspressionen af protein-kodende gener. Særlig stor følsomhed for ændring af epigenetikken ses under dannelsen af kønscellerne, samt i perioden før embryonet implanterer sig i livmoderen, samt under fosterudviklingen, men også i tiden efter fødslen, under opvæksten samt endog i alderdommen kan der ske ændringer af epigenetikken.
    Kemiske stoffer, der skader hormonerne eller ændrer hormonbalancen, kan både øge og nedsætte den epigenetiske methylering af DNA, og kan have forskellige virkninger i forskellige generationer i fremtiden.
    Ændringer af genekspressionen hos fremtidige generationer kan forekomme, når sædceller og ægceller omprogrammeres via en abnorm udsættelse for et hormonpåvirkende stof ("endocrine-disrupting compound"). Disse epigenetiske ændringer kan fastholdes i flere generationer som en epigenetisk nedarvning ("epigenetic inheritance"), og kan udmønte sig i kræft, ufrugtbarhed, polycystiske ovariesygdomme, fedme og adfærds-abnormaliteter.
    Under graviditeten sameksisterer tre generationer af DNA i kvindens krop. Nemlig hendes eget DNA, fosterets DNA og DNA i de kim-kønsceller DNA ("primordial germ cells"), der vokser inde i fosteret, og som flere årtier senere bidrager til kvindens børnebørn-generation. Dannelsen af disse kønsceller begynder tidligt i fosterudviklingen, og det mandlige fosters kønscelleudvikling er forskellig fra det kvindelige fosters kønscelleudvikling. På tidspunkterne for denne kønscelleudvikling er cellerne påvirkelige for miljøfaktorer.
    Forskellige epigenetiske faktorer kan påvirkes af stoffer i moderens kost, farmaceutiske stoffer, tobaksrygning, metaller og adfærd. Det epigenetiske er et slags mellemprodukt mellem det genetiske og det miljømæssige. Tidlige traumer udgør en risikofaktor for psykiatriske og kognitive sygdomme, og involverer epigenetiske faktorer. Dyrestudier viser, at traumer kan ændre den sociale adfærd over generationer.
    De fremkaldte ændringer i genekspressionen kan skyldes DNA-methylering, modifikationer af histoner og protaminer (efter DNA-til-RNA oversættelse, dvs. posttranslatorisk) samt ændring af små ikke-kodende RNA-molekyler ("small noncoding RNA", snRNA, med kontrolfunktioner).
    Hormoner spiller en afgørende rolle for opbygningen af nervesystemet og hjernen. Stoffer, som skader dette hormonsystem kan skade hjerneudviklingen hos fosteret med livsvarige konsekvenser.
    Psykiatriske sygdomme påvirkes af kønshormoner af steroidtypen. Det kan være stoffer, der påvirker udviklingen af hypothalamus, og derfor hormonreguleringen i kroppen. PCB-stoffer, som ikke forsvinder fra miljøet, men som kan opsamles i biologisk væv, kan medføre livslange ændringer i fysiologi, hjerneudvikling og adfærd.
    June Reinisch og Erik L. Mortensen fra Københavns Universitets "Prenatal Development Project (2013) skriver, at moderkagen (placenta) tidligere blev anset for at være en barriere, som man antog forhindrede skadelige stoffer i at nå frem til fosteret, men i dag ved man, at moderkagen virker som en si, hvor de fleste af de stoffer, som moderen indtager, når frem til fostervævet.
    Brugen af syntetiske lægemidler går over hundrede år tilbage, og startede med brugen af barbiturater og sidenhen af syntetiske hormoner, bl.a. progesteroner, corticosteroider og syntetiske østrogener (inklusiv det katastrofale DES). I midten af 1900-tallet var syntetiske hormonlægemidler meget anvendt under problematiske graviditeter, og derfor blev millioner af børn udsat for disse hormoner.
    Børnebørnene kaldes F2-generationen. Danish Prenatal Development Project udnytter, at man har mange informationer om prænatal eksponering, og i dette projekt studeres netop disse stoffers virkning på F2-generationen. Ved kunstig befrugtning (in vitro fertilization, IVF) og ved intracytoplasmisk sædcelleinjektion (ICSI)) bliver kønsceller og det tidlige embryon udsat for miljøfaktorer samtidig med de kritiske vinduer for epigenetisk programmering. Det er f.eks. i forbindelse med ægløsningsstimulering (FSH/clomid) (der fremkalder modning og ægløsning af ægceller (oocytter) med ufuldstændig eller afvigende DNA-methylering). Dyrkning af embryonet in vitro kan tænkes at forhindre korrekt imprinting-vedligeholdelse ("imprinting maintenance") i ægcellen og i embryonet under global genom-demethylering). Ved ICSI-sædcelleinjektionen i ægcellen kan det tænkes, at der bruges sædceller med ufuldstændig eller afvigende methylering (som ved naturlig selektion ville være blevet sorteret fra).
    Øget forekomst af imprinting-afvigelser synes at skyldes epigenetiske defekter snarere end genetiske defekter. Methyleringsmønsteret hos autisme-børn synes at være en smule nedsat, men dog i signifikant grad. Studiet af børn med autisme giver en unik mulighed for at studere virkningerne af epigenetiske ændringer på hjernen. Epigenetiske ændringer af X-kromosomet kan tænkes at have betydning for de kønsforskelle, der ses hos autister.
    Polycykliske aromatiske carbonhydrider (PAH-hydrocarboner) kan medføre epigenetiske ændringer, og i et studie af PBDE (et brandhæmmende kemikalie) og PCB (et industrielt kemisk stof) påviste man virkninger fra disse forureningsstoffer på epigenetisk nervecelle-udvikling i både en musemodel og humant hjernevæv. PBDE-stoffet påvirkede den sociale adfærd i musemodellen. Brug af lægemidler under graviditeten er blevet almindeligt, f.eks. mod kvalme og hjerteproblemer hos den gravide kvinde. Det syntetiske østrogen-stof, der kaldes DES, blev brugt til gravide igennem 33 år, før de skadelige virkninger blev erkendt. I dag er brugen af antidepressive SSRI-lægemidler steget voldsomt siden 1980'erne. Studier i dyremodeller og mennesker antyder, at når fosteret udsættes for SSRI-lægemidler, kan det have langtidsvirkninger på nervecelle-udviklingen, inklusiv øget risiko for autisme [https://www.ucdmc.ucdavis.edu/mindinstitute/videos/video_es.html].
    AUTISME I GENETISK ÆNDREDE ABER
    Kan aber gøres autistiske?
    Aber kan ændres genetisk, så de får autisme-symptomer. De autistiske aber er udviklet til at have et gen, der er relateret til autismespektrumforstyrrelse i mennesker, og "autisme-aberne" er den mest realistiske dyremodel af tilstanden.
    Mange af symptomerne på autisme ses hos mennesker, der har ekstra kopier af et gen (MeCP2 -duplikation syndromet). Autisme findes også hos mennesker, der har visse mutationer i dette gen (Retts syndrom). Man har benyttet dette autisme-relaterede gen MeCP2 til at fremstille autisme-aber ved, at de har flere kopier af MeCP2-genet. Forskere har tidligere udviklet aber til at have autisme-relaterede gener (Cell Stem Cell), men det nye studie er den første offentliggjorte demonstration af en sammenhæng mellem gener og dyrenes adfærd.
    Man brugte humane MeCP2-gener, som man koblede til en harmløs virus, som sprøjtedes ind i æg af makak-aber (Macaca fascicularis). Æggene blev befrugtet, og de udviklende embryoner implanteredes i rugemoder-aber. Resultatet blev otte genetisk manipulerede abeunger, der hver havde mellem en og syv ekstra kopier af MeCP2-genet. Undersøgelser af dødfødte aber afslørede, at de ekstra eksemplarer af MeCP2-genet blev udtrykt i hjernen. Det næste gennembrud kom, da aberne viste adfærd, der tydede på autisme: Såsom at bevæge sig rundt i cirkler på en mærkelig måde. I laboratoriet drønede disse autisme-aber rundt og rundt i cirkler som besat og ignorerede deres kammerater. Hvis en anden abe kom i vejen, ville den autistiske abe enten springe over aben, eller gå rundt om den, men ville hurtigt vende tilbage til sin oprindelige cirkelbane. Alle aberne havde mindst ét autisme-lignende symptom, såsom gentagen eller asocial adfærd, og symptomerne var mere alvorlige hos hannerne, hvilket også ses hos mennesker med MeCP2-overlapninger. Den næste generation af makak-aber opnåede man i øvrigt allerede, da aberne var 27 måneder gamle og endnu ikke kønsmodne. Man tog nemlig testikler fra hannerne, modnede vævet kunstigt ved podning ind under huden på ryggen af kastrerede mus ifølge en kendt metode, og brugte de resulterende sædceller til at befrugte æg fra ikke-manipulerede makak-aber (Nature). Afkommet viste asocial adfærd. Både genet og symptomerne blev altså videreført til næste generation.
    {aber.jpg} .
    Ekspressionen af genet i abe-modellen er udløst af en anden mekanisme end i mennesket, hvilket er en begrænsning, som forfatterne til artiklen anerkender. Men studier i aber er trods alt tættere på mennesket end studier af mus, idet strukturen af musehjerner er forskellig fra den menneskelige hjernes struktur (Nature (1)) (Nature (2)).
    IKKE-GENETISKE ÅRSAGER TIL AUTISME
    Det autisme-lignende Retts Syndrom er associeret med genet MECP2, som koder for et protein, der bindes til methyleret DNA, dvs. at genet er et gen for epigenetisk aflæsning af generne i hjernen.
    Hvilke ikke-genetiske faktorer kan medføre autisme?
    Der er andre faktorer end de genetiske, der kan fremkalde autisme. Man ved med sikkerhed, at svangerskabs- og fødselskomplikationer og hjerneinfektioner øger risikoen for, at barnet udvikler autisme (ref.1.24). Se: "Kan tarmbakterier fremkalde autisme?".
    Kan vaccination fremkalde autisme?
    Nogle forældre er blevet skræmte ved rygter om, at MFR-vaccinen (mæslingevaccine) kan forårsage autisme. Dette var baseret på en undersøgelse udgivet af Andrew Wakefield, som er blevet fastlagt at være bedragerisk, og tidsskriftet har trukket artiklen tilbage. En af grundene til dette rygte er også, at autisme har en tendens til at blive diagnosticeret omkring det tidspunkt, hvor mæslingevaccinen gives til børn. Men dette er blevet undersøgt grundigt i en række store undersøgelser rundt om i verden, der har involveret millioner af børn, og forskerne har ikke fundet noget bevis for en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme. Desuden er det relevant, at hjernescanninger nu kan afsløre autisme længe før nogen symptomer begynder at dukke op - f.eks. i det første leveår - ved at følge væksthastigheden af hjernebarken, som hos autister vokser for hurtigt ((Nature)). Man kan derved se, at disse børn udvikler autisme længe før det tidspunkt, hvor barnet bliver vaccineret, så vaccinationen ikke kan være årsagen. Der er fejlagtigt at tro på, at nogle vaccinationer, såsom MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og Røde Hunde, kan forårsage autisme. Påstanden om, at nogle vaccinationer forårsager autisme, er nemlig afvist i flere store studier, der er foretaget i Japan, USA og andre lande (ref.10.14).
    Ifølge en teori kan sen fødsel, mangelfuld ilttilførsel ved fødsel, forsinket åndedræt og neonatale kramper måske medvirke til autisme-udvikling, omend nok også andre faktorer skal være til stede (ref.1.23a s.122).
    Måske kan der være mange forskellige årsager til autisme-symptomer: Defekte gener, kromosomdefekter, stofskiftesygdomme, virus, defekt immunsystem, mangelfuld ilttilførsel ved fødsel (ref.1.23a s.125).
    AUTISME PÅ GRUND AF FOSTERSKADENDE STOFFER
    Kan autisme fremkaldes af fosterskadende stoffer?
    Enkelte sager om autismespektret har været knyttet til fosterskadende stoffer, som forårsager fosterskader i løbet af de første otte uger fra undfangelsen. (Sådanne stoffer kaldes teratogener). Selvom dette ikke udelukker, at autismespektrumforstyrrelser kan ramme senere, bidrager det til den stærke dokumentation for, at årsagen til skaderne skal findes meget tidligt i individets udvikling (ref.2.51). Neuroanatomiske undersøgelser og de fosterskadende stoffers teratogene virkninger tyder stærkt på, at mekanismerne bag Asperger-autisme omfatter ændringer af hjernens udvikling hurtigt efter undfangelsen (ref.2.51). Unormal vandring af embryonale celler under fosterudviklingen kan påvirke den endelige struktur af hjernen, hvilket resulterer i ændringer i de neurale kredsløb, der kontrollerer tanke og adfærd (ref.2.52). Man har flere teorier om mekanismen, men ingen af dem vil sandsynligvis give en fuldstændig forklaring (ref.2.53). Mange miljømæssige faktorer er blevet foreslået at kunne give autisme EFTER fødslen, men ingen af disse påstande er blevet bekræftet af videnskabelige undersøgelser (ref.2.54).
    AUTISME PÅ GRUND AF VIRUS OG BAKTERIER
    Kan virusangreb fremkalde autisme?
    Ifølge en teori kan rubellavirusinfektion (røde hunde sygdom) tænkes at medvirke til autisme. Men dette har ikke nogen særlig vægt, når det drejer sig om autisme generelt. - Der er registreret tilfælde, hvor moderen har haft infektioner på et tidligt tidspunkt af graviditeten med rubellavirus, der giver sygdommen røde hunde ved at angribe centralnervesystemet i det udviklende foster. I 1970'erne fandt Stella Chess 200 gange højere forekomst af autisme i 243 børn på 2½-3 år med medfødt rubellavirus-infektion, end i den almindelige befolkning på det tidspunkt (hun fandt 10 autismetilfælde og 8 med delvis-autisme, ialt 7,41%), og i en follow-up undersøgelse i børnenes 8-9 års alder fandt hun yderligere 4 autisme-tilfælde (ialt 10,24 %). Omkring 5% af gravide kvinder i verden smittes stadig af rubellavirus (vurderet på blodanalyser, og ikke på kliniske tilfælde), og det er muligt, at rubellavirus derfor stadig kan medføre autisme, måske også i vaccinerede personer, hvis vaccinens effekt er svækket i ældre mødre. Imidlertid er rubellavirus-udbrud nu blevet meget sjældent. I USA var der i 1964-1965 12½ million tilfælde, hvilket medførte 20.000 medfødte infektioner hos nyfødte (nu er der under 2 medfødte tilfælde af rubellavirus-udbrud hos nyfødte i USA om året). Udbruddet i 1964-1965 i USA medførte 11000 døve, 3580 blinde og 1800 mentalt retarderede børn. Hvis rubellavirus stadig i nutiden medfører autisme, vil det kræve, at der er et stort antal inficerede, men som er skjult, fordi de ikke bliver syge. Op til 70% af infektioner af gravide giver ingen symptomer. Fosteret inficeres, hvis det inficeres inden for de første 3 måneder af graviditeten, men ikke hvis det først udsættes for virusset efter de første 4 måneder. Rubellavirusset inficerer visse celler, og disses datterceller, som svækkes. Desuden kan inflammatoriske ændringer eller måske autoimmune processer skade visse væv under fosterudviklingen (ref.6). Man kan teste hypotesen om, at virussygdomme kan medføre autisme, hvis virussygdommen måske sker på et kritisk tidspunkt, enten før eller efter fødslen. I så fald skulle der nemlig komme flere autismetilfælde efter virusepidemier. Det kunne være retrovirus (som integrerer sig i genomet), samt måske herpes og cytomegalo-virus, som kan reaktiveres fra en i årevis slumrende tilstand.
    Immunsystemet, som beskytter os mod virusangreb, kan selv blive skadet. Hvis moderen har alvorlig immun-intolerance kan det medføre fosterdød, men mildere former kan tænkes at medføre udviklingsforstyrrelser ved at påvirke de normale vækstprocesser. Man har set immundefekter hos nogle autistiske børn.
    Der er set eksempler på autisme hos børn af mødre, som er indvandret fra tropiske lande til Nordeuropa (og man kunne f.eks. tænke sig, at de derved var blevet påvirket af virus, som de ikke havde modstandskraft imod) (ref.1.23a s.124).
    Kan tarmbakterier fremkalde autisme?
    Der er tegn på, at autisme i visse tilfælde måske kan hænge sammen med tarmens mikrobiom (det vil sige bakterier i tarmen), idet den ualmindelige bakterie Sutterella er fundet hos autistiske børn (ref.1.25).
    Kan kroppens biokemi fortælle noget om autisme?
    DOPAMINSYSTEMET HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes autisme en defekt i hjernens dopaminsystem?
    I 1978 fremsatte Damasio & Maurer den teori, at der ved autisme er en defekt i hjernens dopaminsystem, (som primært er forbundet med de basale ganglier, men også med dele af frontallapperne og temporallapperne). Man har også talt om defekter i dopaminsystemet ved skizofreni og ved ADHD. (En sådan defekt kan tænkes at være lokaliseret forskelligt og opstået af forskellige årsager). Dopaminsystemet omfatter kun en meget lille del af hjernen, men påvirker mange forskellige område (ref.1.23a s.117). Områder, er er kontrolleret af dopaminsystemet, ville kunne medføre autisme-karaktertræk, såsom besynderlig gangart, dårlig stemmekontrol, udtryksløse ansigter, flagrende håndbevægelser, repetative handlinger, mangel på spontanitet, optagethed af et afgrænset område, mangelfuld kontaktudvikling. Disse træk ville kunne ske på grund af dysfunktion af områder, der kontrolleres af dopaminsystemet (ref.1.23a s.118).
    Hvis nogle af symptomerne kan skyldes unormalt dopaminsystem kan man spørge: "Unormalt - i hvilken retning?". ADHD er forbundet med hæmmet dopaminsystem (læs: bionyt.dk/ADHD). Mange autister er først blevet givet en ADHD-diagnose, og mange menes at have både autisme og ADHD.
    Det såkaldte Klüver-Bucy syndrom er en kunstig læsion af amygdala og det omliggende temporale neocortex. Sådanne læsioner er blevet påført aber i forsøg, hvorved aben bliver ude af stand til at genkende objekter og andre dyr, så de opfører sig tåbeligt i sociale sammenhænge. De mangler spontanitet og kan vise uhensigtsmæssig vrede, men også være paradoksalt tamme (ref.1.23a s.118).
    Man kan fremkalde overdreven dopaminaktivitet (ved at behandle med amfetamin). Det medfører overaktivitet, stereotypi, manglende interesse for andre individer (ref.1.23a s.119). En sådan overdreven dopaminaktivitet ville kunne opstå ved en defekt i udviklingsforløbet, så der dannes for mange dopamin-neuroner og dermed et overaktivt system. Det ville kunne ske, hvis dopamin-celler ikke dør, som de skal i et normalt udviklingsforløb (ref.1.23a s.119).
    STAMCELLEFORSKNING OG DYRKNING AF HJERNEVÆV FRA AUTISTER
    Kan studier af dyrket hjernevæv fortælle noget om autisme?
    Ved at lade hjernevæv vokse frem i laboratoriet, fra stamceller, er det muligt at studere de underliggende forskelle mellem mennesker, der - som autisterne - kæmper for at være sociale, og ofte undgår det vanskelige samvær med andre - og mennesker med en anden hjernedefekt, som tværtimod får dem til at opsøge fremmede på en unormalt anmassende og "oversocial" måde. Alysson Muotri ved University of California i San Diego har brugt mælketænder af børn med disse hjernedefekter til at skabe sådanne mini-hjerner ud fra stamceller i tænderne. Mælketænderne blev knust og tilsat vækstfaktorer, der fik stamcellerne i mælketænderne til at udvikle sig til et 6-laget hjernebarkvæv. Det er hjernebarkvævet, der styrer menneskets komplicerede sociale samvær med andre mennesker. Mini-hjernerne var cirka ½ centimeter på tværs, og naturligvis ikke så veldefinerede som i en rigtig hjerne, men lignede faktisk hjernevæv, som det ser ud i et embryonalt foster.
    Mælketænderne var fra børn med autisme og Retts syndrom, der begge er hjernedefekter, der medfører dårlige kommunikationsevner og dårlig evne til at udvikle sociale færdigheder (New Scientist). Men forskerne brugte også mælketænder fra børn med Williams syndrom, som tværtimod er en tilstand, der er karakteriseret ved hyper-selskabelige karaktertræk. Mennesker med Williams syndrom kan være ude af stand til at holde sig fra at tale med komplet fremmede personer.
    Mini-hjernerne, der voksede frem fra stamceller af børn med autisme, dannede færre nervecelleforbindelser end normalt. Omvendt havde minihjernerne fra de oversociale Williams-syndrom-børn et unormalt højt antal nervecelleforbindelser i hjernevævet i forhold til det normale (Nature). Minihjerner fra mælketænder af normalt-udviklede børn lå et sted mellem disse to yderpunkter med hensyn til antallet af nervecelleforbindelser.
    Forskellene var slående, og gik altså i hver sin retning. Minihjernerne fra autisme-hjerner var desuden mere umodne og med færre synapser. Lignende resultater har man konstateret i donerede hjerner fra afdøde mennesker med disse lidelser.
    Studiet af mini-hjerner kan give viden om tidlige, cellulære funktioner i neurologiske lidelser. Men man tror ikke, at man derved kan se funktioner, der er relateret til egentlig adfærd, såsom kompliceret social adfærd.
    Minihjernerne er som små organer, og kaldes "organoider". Nogle studier af organoider tyder på, at autisme-hjernen har et højere antal af hæmmende nerveceller (Tidsskriftet Cell), dvs. nerveceller, der dæmper signaler, der transmitteres gennem hjernen. [Se: Er autisme forårsaget af hæmmende nerveceller i hjernen?].
    [Det kan uden for dette emne i parentes nævnes, at de samme minihjerne-forskere har planer om at udvikle væv, der kan føle lys, ligesom øjne kan - man vil så koble det lysfølsomme væv til mini-hjerner, ligesom øjets nethinde har nerveforbindelse til den visuelle hjernebark og ved stimulering af øjevævet måske kunne se, hvad der så sker i det forbundne hjernevæv (New Scientist)].
    HÆMMENDE HJERNENERVECELLER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Er autisme forårsaget af hæmmende nerveceller i hjernen?
    Autisme er ikke let at studere, for man kan ikke lade en hjerne udvikle sig forfra, og så undersøge, hvad der går galt. Men det er altså muligt at lave 3-dimensionale nervecellekulturer, "organoider", ud fra aktiverede pluripotente stamceller (iPSC).
    Ved et sådant forskningsprojekt (hvor der ikke var kendte genetiske mutationer involveret) afsløredes en unormal opregulering af gener, der var involveret i cellevækst, nervecelle-differentiering samt dannelse af nervecelle-synapser.
    Autisme-organoiderne udviste accelereret cellecyklus, men det var ikke i form af generel overproduktion af hjernenerveceller. Særlig interessant var det, at der sås overproduktion af GABA-afgivende hæmmer-nerveceller. GABA er nemlig et signalstof, som dannes i visse hjernenerveceller, der har en hæmmende virkning på videreførelsen af nervesignaler til andre hjernenerveceller.
    Ved anvendelse af RNA-interferens kunne forskerne vise, at det var en overekspression af en bestemt transskriptionsfaktor, som kaldes FOXG1-transskriptionsfaktoren, der var ansvarlig for denne overproduktion af GABA-udskillende nerveceller. Desuden kunne man vise, at jo mere aktiv FOXG1-transskriptionsfaktoren var, jo sværere symptomer havde autist-personen, som man havde hentet stamcellerne fra til at lave minihjerne-organoiderne.
    Forskernes data tyder på, at dette skift i retning af dannelse af GABA-dannende hjernenerveceller - fremkaldt af FOXG1-transskriptionsfaktorens større aktivitet - fører til autismespektrumforstyrrelse.
    Nogle af de genetiske mutationer, der er kendt for at have forbindelse til autisme, har betydning for synapse-molekyler. Dette har ført til den udbredte opfattelse, at ændring i samlingen af synapse-molekyler "må være nøglen" til forståelse af autismespektrumforstyrrelser.
    Men andre forskere har fremsat den hypotese, at der derimod er tale om en nervecelle-ubalance - enten i form af en fremmende ubalance eller (som i det ovennævnte GABA-tilfælde) i form af en ubalance i hæmmende retning.
    Under alle omstændigheder er der gået noget galt i udviklingen af hjernebarken under fosterudviklingen.
    Forskere har fremskaffet aktiverede pluripotente stamceller fra familier med autisme-medlemmer, og har brugt disse stamceller til at danne organoider. Derved har man kunnet påvise de DNA-aflæsningsprogrammer, der var til stede ved hjernebarkens udvikling 2-4 måneder henne i det menneskelige fosters udvikling. Forskerne fik stamceller fra medlemmer af fire familier, der hver havde medlemmer med autisme ledsaget af øget hjernevolumen - idet forøget hjernestørrelse (makrocephali) er en af de mest konsekvente kendetegn ved autismespektrumforstyrrelse.
    Transskriptionsfaktorer styrer DNA-aflæsningen (transskriptionen), dvs. den proces, hvor der på grundlag af DNA-molekylets opbygning laves en arbejdskopi (af gener) i form af mRNA-molekyler. Immunfarvning af FOXG1-transskriptionsfaktoren viste, at man (med et shRNA-værktøj) var i stand til at nedregulere denne transskriptionsfaktors ekspression (hvilket også medførte nedreguleret virkning på proteinniveauet). Resultatet af disse studier tyder på, at FOXG1-transskriptionsfaktoren er involveret, i det mindste delvis, i overproduktion af GABA-afgivende nerveceller hos de her undersøgte autisme-familier. For at undersøge den mekanisme, hvorved FOXG1-transskriptionsfaktoren kan medføre overproduktion af GABA-afgivende nerveceller, sammenlignede man cellevækst i autisme-individerne med den tilsvarende cellevækst hos uberørte familiemedlemmer. Opreguleret ekspression af FOXG1-transskriptionsfaktoren i autismepersonernes hjernenerveceller førte til en tidlig vækst i forstadieceller af den GABA-afgivende nervecelletype. Disse resultater er i overensstemmelse med tidligere hypoteser om, at unormal kontrol af celledeling og overproduktion af nerveceller kan forklare den hurtige hjernevækst i autisme-hjernen.
    Imidlertid sås den forøgede cellevækst kun i det tidlige hjernevæv. Der sås altså ikke nogen forøget cellevækst i de senere stadier af hjernebarkens udvikling. Dette tyder på, at der sker kraftige kompenserende begivenheder i hjernen, hvilket i sidste ende begrænser overdreven produktion af nerveceller i hjernebarken.
    Der sås forøgelse af GABA-producerende nervecelledifferentiering og ingen ændring i glutamat-nervecelletyperne, hvilket tilsammen medfører en ubalance i GABA/glutamat-nervecelleforholdet. Det fører til ubalance mellem antallet af excitatorisk-hæmmende og -fremmende nerveceller i organoiderne.
    Disse studier af organoider i laboratoriet stemmer overens med resultater fra obduktioner af døde mennesker med autisme: Studier af hjernevæv af afdøde mennesker med autisme viser en stigning i tre GABA-nervecelle-undertyper i forskellige underregioner af hippocampus i autisme-hjerner (ref.19).
    Overproduktion af de nervecelletyper, der danner GABA-signalstoffer, skyldes altså (i det mindste delvis) en tidlig stigning i FOXG1-transskriptionsfaktorens genekspression, som driver en forøget cellevækst og dannelse af et øget antal GABA-forstadieceller i hjernen. Overproduktion af GABA-nerveceller og overdreven vækst af synapser er altså en afvigende bane af hjernebarkudviklingen hos børn med autisme, og disse ændringer i dynamikken i hjernens vækst og differentiering er som nævnt opdaget ved hjælp af dyrkning af organoide autismehjerner.
    Det er muligt, at aktiviteten af FOXG1-transskriptionsfaktoren vil kunne bruges som potentiel biomarkør for svær autisme. Afvigelser i forhold til FOXG1-transskriptionsfaktorens normale aktivitetsniveauer i løbet af hjernens udvikling forårsager afvigelser i hjernens vækst, som altså kan give de invaliderende resultater, der er kendetegnet ved udviklingshæmning og autisme.
    Resultaterne tyder på, at en fælles sygdomsmekanisme måske faktisk vil kunne findes for autisme (her tales om autisme, der ikke har en anden sygdom som den primære årsag til autismen). Om der virkelig er en sådan fælles sygdomsmekanisme vil i givet fald kunne påvises, hvis forskellige genetiske risikofaktorer alle skulle vise sig at indvirke på en sådan fælles sygdomsmekanisme. Disse resultater illustrerer også, at man ved direkte at studere de neurologiske processer hos patienter med psykiatriske lidelser af forskellige sygdomsårsager kan nærme sig en mulig diagnose og terapi. (Cell (1)), (Cell (2)) (Cell (3)) (Cell (4)).
    MULIG OVERBELASTNING AF NERVECELLEFORBINDELSER I HJERNEN HOS MENNESKER MED AUTISME
    Skyldes autisme overbelastning af nervecelleforbindelser?
    For at lave mere detaljerede studier, er det nødvendigt at bruge dyremodeller for autisme. Hjerner af mus med autisme-lignende symptomer udvikler nervecelledefekter under den tidlige udvikling af hjernevævets nervecellekredsløb. Der sker en overbelastning af hurtigt-voksende nervecelleforbindelser, og det sker allerede, når de centrale nerveceller i hjernebarken begynder at danne deres første nervecellekredsløb. Billeder fra disse studier viser musehjerner, der undersøges med laser-scanning-lysstimuleringsteknik.
    {autisme_billed_hvidcirkel.jpg} .
    Man sammenligner hjernenervecelleforbindelserne, der udgår fra én bestemt nervecelle i hjernen, henholdsvis hos kontrolmus (i venstre billede, hvor denne bestemte nervecelle er markeret med en central hvid cirkel) og hos forsøgsmus (på højre billede, hvor placeringen af den studerede nervecelle også er markeret med en central hvid cirkel).
    Forsøgsmusenes hjerne er påvirket af stoffet valproat - et stof som giver autisme-lignende symptomer. Stoffet valproat blev indsprøjtet i de drægtige modermus på dag 12 af deres 20-dage lange drægtighedsperiode, hvorved musefostrene blev valproat-påvirkede og dermed autisme-lignende.
    Forskerne studerede nerveceller i den såkaldte "underplade-region", der ligger direkte under den udviklende hjernebark. Underplade-hjernenerveceller danner de første forbindelser ved udvikling af hjernebark. Efterhånden som hjernen udvikler sig, opbygger disse underplade-nerveceller netværk-forbindelser, der kommer til at udgøre et stilladsnetværk, der støtter de andre hjernenerveceller, der senere vokser frem. Det er hjernebarken, der styrer individets opmærksomhed på dets omgivelser, og som styrer individets adfærd. Hos mennesket styrer hjernebarken også de højere hjernefunktioner, såsom sprog og abstrakt ræsonnement.
    De farvede firkanter på billederne ovenfor betegner hver en nervecelle, der via synapser er forbundet med den centrale (med en hvid cirkel markede) nervecelle. De røde og orange farver på billederne angiver stærkere forbindelser mellem nerveceller, hvorimod de grønne og blå farver angiver svagere forbindelser mellem nerveceller. Billedet viser, at underplade-nervecellerne i "autist-musene" danner stærke forbindelser i løbet af den tidlige udvikling af hjernebarken.
    Forskning tyder dermed på, at en tilstand, der kunne kaldes "for mange forbindelser" i hjernen, måske er medansvarlig for symptomerne ved autisme. Denne forskning blev publiceret d. 31. januar 2017 i tidsskriftet Cell Reports og tyder på, at en overbelastning af forbindelserne mellem hjernenervecellerne allerede begynder, når de centrale nerveceller i hjernebarken begynder at danne hjernenervekredsløb. Måske manifesterer de første tegn på autisme sig derfor allerede i de allertidligste hjernebark-nervecellekredsløb, som involverer en celletype, der kaldes "underplade-nerveceller". Ingen har tidligere - i forbindelse med autisme - set på hjernekredsløb i så tidlig tilstand og i denne detaljeringsgrad. Denne forskning kan måske blive et nyt paradigme for autisme-forskningen (J.Celrep) (Science Daily).
    KROPPENS AUTONOME SYSTEMER HOS MENNESKER MED AUTISME
    Kan test af kroppens autonome systemer fortælle noget om autisme?
    Måling af åndedræt, pulsfrekvens, hudens elektriske ledningsevne, EEG (de meget små elektriske strømsignaler som hjernen udsender) og andre "autonome funktioner", dvs. som ikke er under bevidsthedens kontrol - men som er forbundet med psykologiske processer såsom angst, arousal og informationsbearbejdning - tyder alle på alvorlig udviklingsmæssig umodenhed (endnu mere end hos mentalt retarderede ikke-autisme mennesker) (ref.1.23a s.115). Særligt sås dette, da man studerede den tilvænning, der skal finde sted i forbindelse med orienteringsreaktionen. - Det vil sige den reaktion på en ny begivenhed, som hos dyr medfører, at de rejser ørerne og vender sig mod f.eks. noget støj. EEG-ændring i autonome funktioner ses samtidig, men der skal derefter ske en tilvænning, som når dyret indser, at lyden er uden praktisk betydning og i øvrigt er forekommet tidligere. Hos autistiske børn sker denne tilvænning usædvanlig langsomt. De gentagne stimuli mister ikke deres nyhedsværdi, fordi der ikke sker en passende bearbejdning - på grund af en kognitiv dysfunktion (ref.1.23a s.116). Dette er forventeligt, hvis hver enkelt stimulus behandles separat og ikke som en del af et større mønster (ref.1.23a s.116). Tilvænning sker dog også langsomt ved stærk ængstelse og "arousal" (ref.1.23a s.116).
    ROLLE I SAMFUNDET
    Skal autisme ikke betragtes som en sygdom?
    .
    Det autistiske fællesskab er delt i.
    1) Dem, som søger en kur mod autisme. De kaldes pro-kur bevægelsen.
    2) Dem, som ikke ønsker en kur mod autisme, og som modsætter sig det. De kaldes anti-kur bevægelsen.
    3) Dem, som vakler mellem de to forrige.
    Nogle medlemmer af "anti-kur bevægelsen" har skrevet et brev til FN, hvori de kræver at blive behandlet som en minoritet og ikke som en gruppe psykisk syge. Websider som autistics.org (ref.1.34) og Aspies For Freedom (ref.1.35) repræsenterer anti-kur bevægelsen.
    Der findes fortalere for det synspunkt, at man bør fremme tolerancen for, hvad de kalder neurologisk forskellighed, og de vender sig mod forestillingen om, at der findes en "ideal" hjernekonfiguration, og at enhver afvigelse fra normen er patologisk (ref.2.105). Disse synspunkter er grundlaget for bevægelser for autisters rettigheder og autistisk stolthed (ref.2.106). De hævder, at Aspergers syndrom kan ses som en anden form for kognitiv funktion, frem for en sygdom eller et handicap (ref.2.14), og at det bør fjernes fra diagnostiske lister, svarende til at homoseksualitet blev fjernet som diagnose (ref.2.108).Der er imidlertid oftest en kontrast mellem holdningen hos voksne med selv-identificeret Aspergers syndrom, som typisk ikke ønsker at blive helbredt, og som er stolte af deres identitet, og - på den anden side - forældre til børn med Aspergers syndrom, som typisk søger hjælp og om muligt helbredelse af deres børn (ref.2.107).
    Er der en særlig autisme-kultur?
    Den kendte neurolog og forfatter Oliver Sacks gjorde i succesbogen "The Man Who Mistook His Wife for a Hat" autisme kendt ved at beskrive de enæggede autistiske tvillinger, George Finn og Charles Finn, som morede sig sammen ved at udregne store primtal, men ellers var hjælpeløse på mange områder. Ligeledes beskrev han i bogen "An Anthropologist on Mars" sit møde med autisten Temple Grandin.
    Man kan overveje, om autistiske træk er et kontinuum, hvor det at have en lille smule autistiske træk er en fordel, men hvor for meget medfører svær autisme, som f.eks. i den familie med to alvorligt autistiske non-verbale børn, hvor begge forældre var dygtige; faderen som computerprogrammør og moderen som kemiker. Temple Grandin tænker, at genpuljens autisme-gener var og er vigtige for fortidens og fremtidens videnskab og teknologiske innovationer gennem årtusinder, fordi nogle med disse gener måske er mere kreative, eller måske endda genier. Da Oliver Sacks læste Temple Grandins bog stillede han sig selv spørgsmålet: Hvis autister er ude af stand til selvforståelse og ikke kan forstå andre, hvordan kunne en autistisk person som Temple Grandin så skrive en selvbiografi? Det virkede som en selvmodsigelse, men efter at have læst snesevis af hendes artikler endte han med at konkludere, at hun faktisk skrev dem selv, og at hun var som en nysgerrig iagttager af samfundet udefra - som en 'antropolog på Mars'. Som følge af Oliver Sacks indsats blev autister, som hidtil var blevet beskrevet som robotter eller "idioter", nu portrætteret som hele mennesker via Temple Grandins menneskelighed - i stand til glæde, sjov, ømhed, passion om hendes arbejde, længsel, filosofisk drømmende og snu, som da hun fik smuglet Oliver Sacks ind på en fabrik ved at give ham en sikkerhedshjelm på hovedet og besked om at opføre sig som en hygiejneingeniør på virksomhedsbesøg. Oliver Sacks beskriver hendes dybe følelse af slægtskab med andre handicappede og med dyr, hvis skæbner hun ser som sammenflettet i et samfund, der ser dem begge som mindre end menneskelige,. Da Oliver Sacks mødte Temple Grandin i 1993, 7 år efter at hendes selvbiografi var udkommet i 1986, talte hun ikke mere om at være helbredt, men om de styrker og svagheder, som mennesker med autisme har. Hun erkendte, at autismen er en del af, hvem hun er (og noget som hun ikke kan helbredes for), men at autismen i hende var afgørende for, hvad hun kunne udrette. Med bl.a. hende som eksempel etableredes efterhånden nye måder at undervise og socialisere autister på, hvilket har medført, at en autistisk kultur er begyndt at opstå. Ligesom døvekulturen er den autistiske kultur opstået ud fra den opfattelse, at autisme er en unik måde at være på og ikke en sygdom, som bør kureres. I Danmark har det manifesteret sig i Vinterkonferencen for og med autister. En dansk psykolog med Asperger-autisme, Christian Stewart-Ferrer er en aktiv talsmand for autistisk kultur og det autistiske perspektiv.
    Hvordan stiller samfundet sig til Asperger-autisme?
    Mennesker, som identificerer sig med Asperger-autisme, kan referere til sig selv i afslappet form som aspier (et udtryk, der først blev brugt på tryk af Liane Holliday Willey i 1999) (ref.2.104). Ordet "neurotypisk" (forkortet NT) beskriver en person, hvis neurologiske udvikling er typisk, og dette ord er ofte blevet brugt til at henvise til ikke-autistiske mennesker. Internettet har gjort det muligt for personer med Asperger-autisme at kommunikere og fejre anderledesheden med hinanden på en måde, der ikke tidligere var mulig på grund af tilstandens sjældenhed og geografiske spredning (ref.2.14).
    Hvilke fællesskaber for autisme og for politisk håndtering af autisme findes i Danmark og udlandet?
    Forskellige organisationer arbejder for at sikre gode forhold for mennesker med autisme, og med at rådgive og vejlede omkring rettigheder og praktiske spørgsmål, afholde kurser og konferencer etc. I Danmark sker dette primært i Landsforeningen Autisme og i Autisme- og Aspergerforeningen for Voksne. Erfaringer viser, at mange forældre til børn med autismespektrumforstyrrelser oplever at stå alene med deres problemer, og mange mister deres netværk i processen.
    Der er mange ressourcer tilgængelige for autister. Landsforeningen Autisme har 10.000 medlemmer, og mange aktiviteter for autister og pårørende. Da mange autister nemmere kan kommunikere online end ansigt-til-ansigt, er mange på Internettet. Der findes hundreder af hjælp-hinanden autismegrupper, bl.a. på Facebook. Derudover hjælper autistiske voksne, for hvem det går godt, børn med autisme i lokale grupper, som en mester ville hjælpe en lærling. Der er også grupper, hvor lærere, der har elever med autisme, giver hinanden gode råd ved specifikke udfordringer.
    ANDRE LIDELSER HOS AUTISTER
    Hvilke andre lidelser ses hos autister?
    Mennesker med autismespektrumforstyrrelse har ofte symptomer eller aspekter af andre tilstande, såsom:
    ADHD,Attention Deficit Hyperactivity Disorder).
    Tourettes syndrom.
    andre ticslidelser.
    Epilepsi.
    Dyspraksi (nedsat evne til at udføre tillærte, komplicerede handlinger og bevægelser).
    OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand), .
    Generaliseret angst.
    Depression .
    Maniodepressiv = bipolar lidelse.
    Angst.
    Sensoriske vanskeligheder.
    Autismespektrumforstyrrelse.
    En række lidelser/tilstande har overlap, det gælder f.eks.
    Semantic pragmatic disorder
    Schizoid personality disorder
    [[https://en.wikipedia.org/wiki/Schizoid_personality disorder/|Schizoaffective disorder]]
    Schizotypal personality disorder
    Schizophrenia
    schizophrenia spectrum disorder
    Antisocial personality disorder.
    Angst og depression er de mest almindelige tendenser, som ses på samme tid (co-morbiditet). Forekomsten af samtidig angst og depression hos personer med Asperger-autisme anslås til 65% (ref.2.2). En undersøgelse af mænd med Asperger-autisme fandt en øget frekvens af epilepsi og en høj (51%) af NLD, Nonverbal Learning Disorder - en medfødt udviklingsforstyrrelse, som bevirker, at man i nogle områder af hjernen bearbejder informationer på en anden måde end andre mennesker gør, hvilket især medfører empatiforstyrrelser. Diagnosen er ikke videnskabeligt dokumenteret, og diagnosen optræder ikke i de officielle manualer DSM-5 fra American Psychiatric Society eller ICD-10 fra WHO. Mennesker med NLD er velfungerende på de sproglige områder, hvorimod de uudtalte ting volder problemer, f.eks. hentydninger, kropssprog, tid og retningssans. Mennesker med NLD er typisk normaltbegavede. (De fleste børn vil på et eller andet tidspunkt af deres opvækst have flere symptomer på autismespektrumforstyrrelser uden at have en egentlig diagnose) (ref.2.96).
    Kan der være sammenhænge mellem epilepsi og autisme?
    Epileptiske anfald hos børn med autisme er forbundet med lav intelligenskvotient. Et ud af tre børn, der både har autisme og er mentalt retarderede, får epileptiske anfald. Blandt højere fungerende personer med autisme er epileptiske anfald sjældnere - nemlig kun hos 1 ud af 20 (ref. 1.29 s.16).
    ADHD
    Hvad er ADHD?
    ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder, dvs. opmærksomhed-nedsat overaktiv tilstand) skyldes nedsat dopamin-signalstof i forhjernen. Dopamin er et signalstof, der bruges til at sende beskeder til de dele af hjernen, som bl.a. regulerer opmærksomheden og påvirker motivationen. Meget tyder på, at symptomerne hænger sammen med en nedsat evne til at transportere signalstofferne dopamin og noradrenalin ("træt hjerne, hvor kommunikationen mellem hjernecellerne er hæmmet"). Det medfører, at personen utrolig let distraheres, f.eks. af irrelevante lyde og bevægelser (som når en person går forbi) - og f.eks. ikke kan fornemme, om der er gået 10 sekunder eller flere minutter (tandbørstning kan kræve et minut-ur), - eller at personen under madlavning pludselig ikke kan huske, hvad der er bag køkkenskabene (og derfor har sat billeder på lågerne om skabenes indhold), - og ikke kan huske, hvad der skal med i tasken, når man går på arbejde (men må have et skilt med billeder af tingene, f.eks. "computer, mus, oplader osv.", som skal med i tasken). ADHD-mennesker er ofte ”visuelle tænkere” og har lettere ved at forstå visuel information frem for ”det talte ord”. Et andet træk ved ADHD-personer er usystematisk adfærd (dette kan vises ved at lade børn lede efter skjulte mønter i et værelse: ADHD-børn vil gå impulsivt til værks, medens normal-børn vil være at gå mere systematisk til værks (omend begge måske finder det samme antal mønter). ADHD-personer kan have gavn af at kunne bruge flere sanser (f.eks. et Europakort, der er forhøjet ved Alperne). USA-præsident John F. Kennedy og fysikeren Albert Einstein menes at have haft ADHD-træk. I 1902 skrev en engelsk børnelæge og forfatter George Frederic Still flere bøger om ADHD-børn, men han mente, at der var tale om børn, hvis moral var læderet. Han så samme træk hos børn af gode familier som hos børn fra børnehjem: Han giver faktisk en fin beskrivelse af ADHD-børn, idet han skriver, at børnene er normaltbegavede, men kan ikke lære af konsekvenserne af deres egne handlinger og har svært ved at fastholde vedvarende opmærksomhed og dårlig selvregulation med ringe evne til at hæmme deres vilje, samt er følelseslabile, aggressive og trodsige.
    ADHD-børn forstår ikke reglerne eller det moralske kodeks, som gør, at andre børn opfører sig rigtigt og pænt.
    Mulige tegn på ADHD kan være, at man har svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen, huske, klare forandringer, styre sit temperament, møde til tiden, komme op om morgenen, komme i seng om aftenen, falde i søvn, komme i gang med en opgave, bevare overblikket, skifte fra en aktivitet til en anden, forstå hvorfor andre reagerer som de gør, modtage mere end en besked ad gangen, lade andre tale færdig, bevare venskaber, være sammen med mange mennesker, tage offentlig transport, forstå hvad der sker omkring en, vente på sin tur, skrive, læse og regne. Hvis man har ADHD, har man måske også oplevet at blive hurtig træt, at man hurtigt keder sig, at man har skiftet job eller uddannelse mange gange, at man føler sig trist, rastløs, stresset, motorisk urolig, impulsiv, selvdestruktiv. ¾ af dem, der har ADHD, har også en anden lidelse - fra højt blodtryk til indlæringsvanskeligheder, og derfor kan to børn med ADHD være meget forskellige trods samme diagnose [bog: Forklædt som normal s.50]. Hvis man har ADHD, er der stor sandsynlighed for, at man også har en grad af et ellere flere af følgende tilstande: Autisme/Asperger-syndrom, misbrug, depression, bipolar lidelse, angst, OCD (tvangstanker og -handlinger), adfærdsproblematik, Tourettes syndrom/tics, posttraumatisk stresslidelse, psykosomatiske gener, belastningsreaktion eller kriser.
    ADHD er ikke en lidelse, man kan snakke sig ud af gennem terapi, men noget, man skal have medicin for. Selv om tvillinger er vokset op hver for sig, er der 80% risiko for, at begge har det. Det er en af de psykiatriske lidelser, man har mest belæg for - selv om symptomerne kan være meget forskellige. ADHD er i høj grad arvelig, og skyldes et samspil mellem genetiske faktorer, og ikke dårlig opdragelse (ADHD-lidelsen er usynlig). ADHD er over hele hjernen i form af forsinket udvikling, ikke kun lige bag pandebenet. Man siger, at de er kognitivt forsinkede med 2-4 år. Belønningscenteret er et af de steder, der rammes. En belønning skal falde her og nu, hvis den skal kunne mærkes, og effekten af belønningen forsvinder meget hurtigt igen. Behovet for et "mæt belønningscenter" øger risikoen for misbrug af især hash. Hvis man ikke mærker dagligdagens små belønninger øges risikoen for, at man søger belønningen i rusmidler, men belønning kan dog også opnås via sport eller arbejde. Hos voksne er alkohol det mest almindelige rusmiddel, hos unge er det hash. Meditation har også beroligende virkning, men kræver træning at lære. Fysisk træning (sved på panden) med tålmodig træner er også effektivt. Der er lige så mange piger som drenge, der får ADHD, men drenge er urolige på en anden måde end piger er. Drengen hopper måske op og ned i stolen, medens pigen måske tegner 10 tegninger. Mie Bonde, der er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og medejer af klinikken Mica Salis, hvor hun særligt behandler misbrug hos unge og ADHD hos mennesker i alle aldre, skriver: "ADHD-mennesker er de mest fantastiske mennesker, man kan forestille sig, de er levende, underholdende, kreative og siger tingene ligeud. Eksempler er Richard Branson, der ejer Virgin Airlines, og kokken Jamie Oliver. ADHD-hyperaktiviteten fortsætter som rastløshed ind i voksenalderen, og de senere år er man begyndt at erkende, at medicinsk behandling eventuelt skal fortsætte i voksenalderen. 3-5% har ADHD, og ca. 1% af børn under 18 år bliver behandlet medicinsk. Der kan gå lang tid, f.eks. ½ år, før man har fundet den rigtige dosis medicin, såsom Ritalin. Medicinen virker ikke på folk, der ikke har ADHD, så hvis det virker, er det en klar indikation på, at personen har ADHD. Man har været bekymret for at give medicin i forhold til pubertetsudviklingen, men faktisk viser det sig, at hjernen bliver mere normaliseret i sin udvikling, hvis der gives medicin mod ADHD, og den unge bliver mindre fristet af stoffer og kriminalitet. Der sidder mange i de danske fængsler med ADHD, som man med stor fordel kunne behandle.
    Tanken om inklusion af ADHD-børn i skolen har medført, at mange ikke mener, at der er nogen grund til at lave udredninger, fordi børnene alligevel skal inkluderes, men det er en misforståelse, for man har brug for at vide, hvordan barnet skal hjælpes. Man risikerer, at ADHD-barnet ikke føler sig inkluderet, og sammen med andre skaber en outsider-identitet, der kan føre til misbrug og kriminalitet. At tage ADHD alvorligt har samfundsøkonomisk betydning - en undersøgelse viste f.eks., at folk, der bliver behandlet for ADHD, laver færre bilulykker end folk, der ikke er i behandling. Se s.49-69 bogen: "Forklædt som normal - en opvækst med ADHD" af Caroline Lilja Dam og Christina Wex, Akademisk forlag 2014 (99.4 Dam,C.L.).
    En af de store misforståelser i forbindelse med ADHD er tilsvarende, at det påvirker intelligensen. Men ADHD har absolut intet med intelligens at gøre. Arveligheden for ADHD er over 80% og dermed er arveligheden for ADHD større end arveligheden for højde (bogen: "Forklædt som normal" s.257). Tidlig diagnose er vigtig, og i ADHD-foreningen tilbyder man forældretræning om ADHD samt mestringskurser for voksne med ADHD.
    ADHD-foreningen blev grundlagt i 1982 under navnet Landsforeningen for hyperaktive børn. Senere skiftede den navn til Den Danske Forening for MBD-børn (Minimal Brain Dysfunction). I 1997 skiftede den navn til DAMP-foreningen. I 2005 ændrede man så navnet til ADHD-foreningen (www.adhd.dk).
    ORDBLINDHED
    Er ordblindhed beslægtet med autisme?
    Ordblindhed er måske beslægtet med autisme. Analyser af afdøde ordblindes hjerner har antydet, at neuroner kan være vokset i en forkert retning (ref.4 s.19).
    Ordblindhed er en tilstand, som man i 1960'erne begyndte at få øjnene op for. Tidligere var folk med ordblindhed blevet betragtet som dumme.
    KENDTE PERSONER MED AUTISME
    Hvilke kendte personer har eller havde autisme?
    På Internettet angives mange kendte personer som havende Aspergers autisme, men det virker ikke troværdigt. Formentlig er der tale om en blanding af mange forskellige diagnoser eller særtræk blandt de nævnte kendte personer, og om det er autisme eller Aspergers syndrom er højst usikkert i mange eller måske de fleste nævnte tilfælde. Links der påstår sådanne eksempler er f.eks.: her og her og her. En irsk psykiater Michael Fitzgerald har skrevet eller bidraget til 32 bøger, hvoraf adskillige handler om kendte historiske personer, som han mener var autister. F.eks. Mozart (som andre tidligere har beskrevet som havende Tourettes syndrom, hvilket der er flere tegn på - se BioNyt om Tourette syndrom). Var H.C.Andersen autist? Det mener Michael Fitzgerald at kunne bekræfte ved at gennemgå biografiske oplysninger om H.C.Andersen over 15 sider i sin bog: "The Genesis of Artistic Creativity: Asperger's Syndrome and the Arts" 2004, s.34-49. En svensk far til en autistisk søn (faderen hedder Jan Henrik Swahn) har læst H.C.Andersens selvbiografi og er overbevist om, at Michael Fitzgerald har ret - og det glæder ham, at han dermed kan give sin søn et godt eksempel, og nævner i den forbindelse følgende træk ved H.C.Andersen, som han mener (ikke de enkelte træk, men hele samlingen af disse træk) stærkt tyder på autisme af en art: Andersen legede ikke med andre børn, gik ikke i skole, kunne observere en sikkelsbærbusk i timevis - for at se, hvordan bladene voksede. Han kunne også se på teaterplakater i timevis. Han troede på alt, hvad der blev sagt, også overtroiske og historiske ting. Han ventede f.eks. i dagevis på en kinesisk prins, der skulle dukke op i Odense. Han forstod ikke ironi og tvetydighed, som da en billetsælger spurgte om han ville have en billet, hvortil han svarede ja tak, og ikke forstod, hvorfor billetsælgeren blev vred og forlangte sine penge (for billetten). I København var han ikke i stand til at tyde de sociale koder. Det var uforståeligt for ham, at folk kunne sige en ting, og mene noget andet. Den sociale interaktion var et mysterium: Hvem taler og hvorfor. Han kunne aldrig vente på sin tur - og kunne ikke holde en tanke tilbage, men måtte sige det højt, som han kom til at tænke på - og ofte uden at det havde noget at gøre med det aktuelle emne. Han blev inviteret til middagsselskaber, fordi det var et underholdningselement at se ham, idet hans lattervækkende optræden skabte en god stemning. Hans klodsede manerer og manglende evne til at holde sine tanker tilbage fik også mange til at gøre nar af ham, eller at undgå ham. På egen bane var han imidlertid utvungen, og kunne af glæde over foråret løbe rundt og omfavne træerne. Hans stivhed var ikke en del af hans personlighed, men skyldtes den angst han følte i sociale relationer, fordi han ikke forstod de sociale koder. I en høj alder kunne han se på sit eget spejlbillede i timevis, hvilket Jan Henrik Swahn også ser som et autistisk træk. Han var bange for at komme tæt på mennesker. Han var ikke homoseksuel, men netop bange. Han miksede frit ting, som han læste fra danske folkeeventur, Hoffmann og brødrene Grimm, og gjorde det til sit eget. Da han som 15-årig skrev sit første skuespil blev det afvist på grund af de utallige stavefejl og "total mangel på dannelse". Hans beskytter, Collin, fik ham i latinskolen i Slagelse, hvor han startede i 2. klasse. Langt op i tyverne følte han sig som et barn. Han syede tøj til dukker, som han legede med. Da han som 23-årig skulle til eksamen, var Andersen så ophidset, at han knækkede alle pennene. Omkring dette tidspunkt begyndte Andersen at latterliggøre sine egne digte og give dem fjollede titler - hvilket er tegn på, at han nu var begyndt at få indsigt i det sociale spil og parat til at forsøge at justere ind for at skjule sin autisme, skriver Jan Henrik Swahn. Andersen boede aldrig med nogen, og altid på pensionat. Han opholdt sig steder, hvor han vidste, hvem alle var, og undgik offentlige arrangementer. Når han rejste til udlandet kunne han være mere alene. Her blev han forvandlet til excentriker i andres øjne (Se link).
    I bogen "The Genesis of Artistic Creativity: Asperger's Syndrome and the Arts" af Michael Fitzgerald 2005 skriver denne irske psykiatriprofessor, at H.C.Andersen må have været Asperger-autist. Det undrer ikke formanden for Landsforeningen Autisme Heidi Thamestrup, og også børnepsykiater Ole Sylvester Jørgensen accepterer tanken, omend han nævner at H.C.Andersen må have haft mentaliseringsevne, men at det forekommer hos nogle Asperger-autister.
    Mange udtalte om H.C.Andersen, at han ikke var normal. Hans støtte gennem livet, Edvard Collin, skrev ved digterens død, at det bedste man kunne gøre for H.C.Andersen, var at vise verden, hvor syg hans sind var. H.C.Anderens forældre var upraktiske "drømmere". Moderen var overtroisk og talte om trolde og spøgelser og brugte ved sygdom en klog kone, der tog varsler. Faderen mente, at han burde have været på latinskole, men blev en halvdårlig skrædder, der ikke talte meget, og som kunne være som sunket ned i dybe tanker. Faderen læste meget, og viste tegn på stolthed og impulsivitet, som da han meldte sig som frivillig soldat. H.C.Andersens farfar var også skomager. Han udskar mænd med dyrehoveder og dyr med vinger, og udviklede en psykisk sygdom. Bl.a. hamstrede han mønter, som var gjort værdiløse ved statens bankerot i 1813, hvilket ingen kunne få ham til at forstå. Farfaderen blev forfulgt af skrigende unger, når han dækket af grene og løv kom tilbage fra skoven, hvor han ofte gik og sang så højt han kunne. H.C.Andersen skriver, at han skreg meget som lille barn, aldrig legede med de andre drenge under barndommen, og blev slået og drillet af de andre børn i nabolaget. Han var altid alene, kluntet og håbløs til fysiske udfoldelser. Disse træk betegner den irske psykiatriprofessor som kendte træk ved Aspergers syndrom. H.C.Andersen viste tegn på dårlig koncentration, og var meget dårlig til at stave, hvilket ikke sjældent ses ved autismespektrumforstyrrelse. Han blev kaldt skør ligesom sin farfar. Ved en lejlighed blev han klædt nøgen af arbejdere på Klædefabrikken, som ville se, om han var en pige. Som 11-årig ville han drukne sig efter at have hørt en fortælling for skæbne-forudbestemmelse. Hans optagenhed af kunst reddede ham fra at begå selvmord senere i livet. Selv om han kun kendte fem ord på tysk kunne han sidde hele dage alene foran et spejl med et viskestykke om skulderen som en ridderkappe og lege skuespiller i et tysk teaterstykke (Donauweibchen), han havde set. Dette er et eksempel på repetitiv-gentaget leg, skriver psykiatriprofessoren, og sammen med en god hukommelse gjorde det ham faktisk i stand til at lære hele skuespil udenad. Da han som en naiv dreng kom til København bemærkede han ikke eller beskrev i hvert fald ikke de aspekter ved byen, som andre samtidige, der skrev om byen beskrev: Dens fattigdom, affaldet i kanalerne, stanken. Denne manglende iagttagelse hos en 14-årig dreng er et autistisk træk, skriver psykiatriprofessoren. Han var drømmende, og fandt derfor skolegang vanskeligt. Han udviste en slags autistisk hvileløshed, skriver Michael Fitzgerald. Hans lærer, prof. Goldberg, skældte ham ud, og sagde, at der intet ville komme ud af ham, og at han lige så godt kunne dø, fordi Gud var vred på ham. I gymnasiet var han seks år ældre end de andre elever. Han havde store problemer med grammatik og stavning, og blev drillet og ydmyget meget, især af skolens rektor Mejsling, om hvem han havde mareridt livet igennem. Han fik at vide, at hans skriblerier ville gå til papirmøllen, og at han skulle holde op med at græde og var en forvokset dreng - hvilket var den typiske måde, drenge med Asperger-syndrom blev modtaget på af samfundet, skriver psykiatriprofessoren. Ikke desto mindre udviste han en slags autistisk vedholdenhed, skriver psykiatriprofessoren, og var usædvanlig stolt. Da H.C.Andersen var 17 år introducerede han sig til admiral Wulff på følgende måde: "De har oversat Shakespeare, jeg beundrer ham meget, men jeg har også skrevet en tragedie, skal jeg læse den for Dem?" Ingen anden end en person med Asperger-syndrom kunne starte en konversation på denne måde, skriver psykiatriprofessoren. En anden hændelse, som er en klassisk måde en aspergers kunne finde på at præsentere sig på, ifølge Michael Fitzgerald, var da H.C.Andersen opsøgte filologen og bibliotekaren Just Matthias Thiele for at takke denne for hans bidrag til en fond til støtte for H.C.Andersen. Han indledte med at bede om lov til at udtrykke sine følelser for teateret i et digt, han selv havde skrevet, hvorefter han uden pause spillede en række forskellige roller, bl.a. alle rollerne i Oehlenschlägers tragedie Hagbarth og Signe, og straks uden pause gik i gang med at spille en komedie, deklamerede en epilog, som han selv havde skrevet, hvorefter han afsluttede med adskillige teaterbuk og forsvandt ned ad trapperne - naturligvis til Just Matthias Thiele's store forbløffelse! H.C.Andersen var overfølsom og blev let deprimeret og mistede troen på sig selv, hvilket også typisk sker for drenge med Aspergers syndrom. Han fik posttraumatisk stresssyndrom og fejlede ved sine eksaminer. Resten af livet drømte han om lærer Meisling. Disse gentagne drømme viser, hvor dybt det plagede ham. Personer med Aspergers syndrom er særlig følsomme over for sådanne stress-påvirkninger, skriver psykiatriprofessoren. Han havde en autistisk narcissisme, og en af H.C.Andersens bekendte, Annie Wook, skrev i 1875 (det år H.C.Andersen døde d. 4. august af leverkræft), om ham, at han var uskyldigt forfængelig, uden bevidsthed om, at der eksisterede en anden standard, en ydre cirkel, og at han tog det som en selvfølgelighed, at han var i centrum, hvor han end var, at han forventede, at alle ville stå på pinde for ham på hans mindste vink samt at han ikke havde forståelse for tid. Da han besøgte Charles Dickens, skrev denne: "Andersen boede her i 5 uger, hvilket føltes som år". De nævnte træk passer meget fint på en person med Aspergers syndrom, skriver psykiatriprofessoren. Wullschlager (2000) skriver, at H.C.Andersen findes i hans eventyr: Han er den triumferende grimme ælling, den standhaftige tinsoldat, den brilliante nattergal som elsker sin konge, den dæmoniske skygge, det depressive grantræ, den rundtossede top, den fortabte pige med svovlstikkerne, den overfølsomme prinsesse på ærten, den loyale lille havfrue, som bliver forelsket i en prins, der betragter hende som et kønsløst væsen og gifter sig med en anden. Dette eventyr (om en autistisk havfrue) beskriver præcis den position, som en person med autisme har, nemlig afskåret fra den ikke-autistiske menneskeverden, skriver psykiatriprofessoren, og børnepsykiater Ole Sylvester Jørgensen har samme opfattelse af eventyret Den lille Havfrue. Alle de ovenfor nævnte figurer i H.C.Andersens eventyr går ensomme gennem livet. H.C.Andersen var hypersensitiv ligesom prinsessen på ærten - og ligesom mange personer med Aspergers syndrom. Hans eventyr har en autistisk direkthed, skriver psykiatriprofessoren, som også nævnte at korte sætninger er et træk, der ofte ses hos Asperger-forfattere. H.C.Andersen skrev, at alle karaktererne i hans digtning var portrætter af karakterer, som han havde mødt i livet, og at intet var opfundet. Han skrev, at han led med sine karakterer, når det gik dem dårligt, og glædedes sammen med sine karakterer, når det gik dem godt. Michael Fitzgerald kommenterer, at dette er lettere for en person, som har mindre føling med sig selv. H.C.Andersen nævner, at selv havfruerne på bunden af havet havde dejlige stemmer, mere smukke end menneskers - og psykiatriprofessoren spekulerer på, om de havde autistiske stemmer. Hans karakterer i eventyrene var ofte outsidere, f.eks. er den standhaftige tinsoldat den mærkelige i kassen med tinsoldater, som alle var ens, bortset fra denne ene tinsoldat, som kun havde ét ben, eftersom han var den sidste, der blev lavet, og der manglede tin til det andet ben- men var dog ikke handicappet, for han stod lige så ret som de andre. Den enbenede tinsoldat havde kommunikationsproblemer (som en person med Aspergers syndrom) og kunne ikke råbe, da han blev kastet på ilden. En anden outsider var drengen, der opdager, at kejseren ikke har tøj på. Personer med Aspergers syndrom er mindre fokuseret på sammenhænge og det sociale miljø, og kan derfor se mere klart end andre mennesker i visse situationer, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen havde stor fantasi, og den irske psykiatriprofessor skriver, at det ikke er korrekt at sige, at personer med Aspergers syndrom ikke har fantasi. Netop personer med de højt fungerende Asperger-autismetype har evne til at bryde igennem på meget innovative måder, og er ofte de mest innovative mennesker i verden, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen var ærbødig overfor kongelige, men kritisk overfor det akademiske liv, som da han efter at have mødt en professor skrev, at han sagde ingenting på syv sprog. H.C.Andersen havde en stor vrede mod samfundet, hvilket mange mennesker med Aspergers syndrom har - faktisk kan det bringe nogle af dem i hospitalsfængsler, skriver psykiatriprofessoren, som også påpeger, at der i H.C.Andersens historier faktisk er meget aggression og vold. Især døden spiller ofte en rolle i hans eventyr (Fyrtøjet: "skær hans hoved af"), hvor H.C.Andersen pr. stedfortræder hævner sig på sine forfølgere fra ungdommen. I børnebogen "De vilde svaner" fra 1838 har en ond stedmoder forvandlet prinserne og deres søster til svaner, hvilket er en slags autistisk forbandelse, skriver psykiatriprofessor Michael Fitzgerald, som også nævner, at den grimme ælling måske repræsenterer H.C.Andersens ønske om at kunne se sit spejlbillede i vandet og blive en ikke-autistisk person. Den lille pige med svovlstikkerne, som frysende kikkede gennem vinduet til den rige families middagsbord, kan tilsvarende være et billede af H.C.Andersen, der på grund af sin Asperger-autisme er afskåret fra almindelig kommunikation og socialt liv, skriver psykiatriprofessoren. Andersen var ekstremt visuel og meget følsom for landskaber. På sine rejser fandt han enorm meget glæde ved at beundre fysiske landskaber. Da han engang stod på et bjerg og stirrede i retning af det hellige land, sammenlignende han sig selv med Moses - en voldsomt storladen tanke, som også er et autistisk træk, siger psykiatriprofessoren. H.C.Andersen var optaget af tanker om sig selv. Når han rejste skulle det helst være langt væk. Det gjorde han af flere grunde: Rastløshed, nysgerrighed, behov for at glemme sig selv - og komme væk fra sine kritikere, glæden ved at blive genkendt i udlandet og ønsket om at sprede sit navn. Han blev dybt skuffet, da brødrene Grimm ikke kendte ham (den anden havde kendt ham, men H.C.Andersen flygtede væk, fordi han ikke kunne tåle den oplevelse to gange ikke at blive genkendt mod forventning). Rejserne viste, at han var modig, men modighed er faktisk et almindeligt træk ved autister, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen var seksuelt usikker og skrev ustandseligt om sin ensomhed. Han levede i sin egen verden, hvor alle hans ideer, tanker og handlinger var anderledes end hos de mennesker, der var omkring ham. Hans helte og heltinder var eccentriske portrætter af ham selv. Han begyndte på sin dagbog i 1825, da han var 20 år gammel. Han fortæller selv, at han skrev, fordi han ikke kunne lade være. Der var altså noget tvangsmæssigt over det, hvilket er et autistisk træk. Han havde en følelse af at være mærkelig, hvilket mange mennesker med Aspergers syndrom har, skriver psykiatriprofessoren. Han havde et desperat behov for at etablere venskaber, men vidste ikke, hvordan det kunne gøres på en socialt acceptabel måde. Mennesker med Aspergers syndrom har et stort behov for, at andre tager sig af dem på en sympatisk måde, og det gjaldt i høj grad H.C.Andersen, der så ofte var boende gæst hos samfundets højere lag, at han kun ejede få ting selv. Som 60-årig ejede han ingen møbler. Han pakkede bare et par tasker og rejste. Som mange med autisme var han bedre til at relatere til mennesker, der var yngre end ham selv, skriver psykiatriprofessoren. Da han som 25-årig oplevede en ensom rodløshed, og følge sig usikker på, hvordan han kunne indgå følelsesmæssige forbindelser med andre mennesker, var dette tegn på de vanskeligheder med sociale relationer, som ses ved autisme. Mange blev frastødt af den overvældende måde, som H.C.Andersen krævede deres opmærksomhed på. H.C.Andersen var yderst perfektionistisk, og han havde en autistisk vedholdenhed, som ofte fører til succes for meget talentfulde personer, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen skrev at et af hans ritualer var at gå i teateret hver aften. Som barn klippede han tøj til sine dukker, og senere klippede han figurer i papir. Disse aktiviteter synes at have et vist autistisk træk, skriver psykiatriprofessoren. Hans ritualistiske insisteren på at spille billedlotteri, som andre fandt kedeligt og trættende, synes også at være et autistisk træk. At han igen og igen gentog sin livshistorie var ligeledes et autistisk tvangsmæssigt træk, skriver psykiatriprofessoren. I 1827 blev han "obsessed" med Collin-familien, hvilket varede resten af hans liv.
    Asperger-autister kan udvikle sig gennem livet, og senere i livet udviklede H.C.Andersen f.eks. en evne til at håndtere humor, skriver psykiatriprofessoren.
    H.C.Andersen var fascineret af sproget og bl.a. interesseret i slangord. Han blev ofte beskrevet som naiv, f.eks. da han som 14-årig viste sin naivitet ved at opsøge ballarina Madame Schall i det håb, at hun ville støtte ham i at blive danser. Han smed skoene og dansede på strømpesokker foran hende. Hun fik ham straks ud af huset.
    Han blev ovenud lykkelig ved at modtage et smil, og dybt ulykkelig ved at møde et koldt ansigt.
    Han havde en servil mangel på selvtillid, som prinser og hertuger satte pris på, skriver Heinrich Heine. Han var fysisk kluntet, og ville efter at have fortalt en historie gøre et kejtet buk, hvorefter han med en let håndbevægelse ville trække sig tilbage til et hjørne, lukke øjnene og hvile sig. Det er et autistisk træk, fortæller Heidi Thamestrup fra Landsforeningen Autisme mig.
    Hans selvoptagethed viste sig ved, at han hvert 10. år fra 1832 skrev selvbiografier, hvilket han selv kaldte for sin slemme forfængelighed. Hans tvangsmæssige selvbiografiske beskrivelser og hans ofte iagttagelse af sig selv i spejlet var en søgen efter sig selv, skriver psykiatriprofessor Michael Fitzgerald. Som det er almindeligt blandt Asperger-autister, var hans selvværd skrøbelig og han blev let knust af mennesker omkring ham.
    I 1825 skrev han, at han kun var tilfreds, når alle beundrede ham - og han blev ulykkelig, hvis selv den mest ligegyldige person ikke beundrede ham. Hans ærgerrighed for anerkendelse var enorm. Han havde en frygt for afvisning. Men han havde også en følelse af storhed og grandiositet, hvilket ikke er ualmindelig hos mennesker med Asperger-syndrom, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen kunne udtrykke sine narcissistiske storhedsfantasier indirekte gennem de triumfer, som han skabte i sine eventyr. Det er ikke ualmindeligt, at mennesker med Aspergers syndrom bliver fejldiagnosticeret ved, at man giver dem diagnosen narcissistisk personalitetsforstyrrelse, antager psykiatriprofessor Michael Fitzgerald.
    DEPRESSION
    Depression er også meget almindelig hos personer med autisme. Livet igennem havde H.C.Andersen betydelige depressioner. Som 20-årig skrev han, at hans voldsomme temperament ville kunne føre til selvmord, og at hans fantasier kunne få ham indlagt på et sindssygehospital. Under depressionsanfald kunne han finde på at skrive "Gud, gid jeg var død". Det er ikke ualmindeligt, at Asperger-autister forsøger selvmord, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen havde typisk autistisk-varierende angst, raseri, indbildninger, hypokondri, frygt for hunde, ildebrand, og at blive levende begravet. Nogle få dage før han døde, bad han en ven skære hans årer over, når han døde.
    AT FØLE SIG MÆRKELIG
    Hans beskrivelse af sig selv som mærkværdig er et klassisk autistisk træk, skriver psykiatriprofessoren. H.C.Andersen skrev, at han aldrig nød nutiden, kun fortiden og fremtiden, og følelsen af ikke at eksistere i nuet kunne tyde på mangel på et kerne-selv, der er rodfæstet i nuet, skriver psykiatriprofessoren. Personer med Aspergers syndrom har sandsynligvis et barns perspektiv, skriver Michael Fitzgerald, og har (måske ligesom et barn?) vanskeligt ved at få en følelse af identitet og en følelse af et selv. Dette giver enorme problemer i deres søgen efter en mening i deres liv.
    SELV-PUBLICIST
    H.C.Andersen var en så dygtig selv-publicist, at han knapt vidste, hvornår denne persona sluttede og hans eget selv begyndte, skrev Wullschlager. Romanen "Kun en spillemand" fra 1837 handler om romankarakterer, som forsøger at flygte fra deres baggrund, men som finder sig rodløse i den nye, fremmede og hurtigt-ændrende verden. Karakteren Naomi har en konstant forvirret seksuel identitet. I en episode klæder hun sig som en mand. Denne historie kunne ligne en historie om en person med autisme, skriver psykiatriprofessoren.
    INTIMITET
    H.C.Andersen havde umådelig stor frygt for intimitet. På udlandsrejserne drillede de andre kunstnere ham og overvejede at bringe ham til et bordel. Et sådant drilleri kan meget vel overgå unge mænd med Aspergers syndrom og er smertefulde oplevelser for dem, skriver psykiatriprofessoren.
    IDENTITET
    H.C.Andersens diffuse selvopfattelse af sin identitet genfindes i hans eventyr, som ofte begynder med et objekt, såsom snemænd, spinnetoppe osv. Han skrev, at ting (f.eks. blomster) syntes at sige, "se på mig et øjeblik, så vil jeg indgå i dit eventyr".
    Hans identitetsforvirring kan tildels være baggrunden for hans glæde ved at klæde sig ud, skriver Michael Fitzgerald, idet han derved etablerede en slags falsk selv, kan man sige, som alternativ til den meget lille opfattelse af et reelt kerne-selv. H.C.Andersen havde et stærkt ønske om at blive et fuldt menneske, hvilket ses i hans historie "Skyggen", fra da han var ca. 42-44 år gammel. Det er en historie om en mand uden skygge, og en skygge der bliver en mand uden sjæl. Dette lyder som H.C.Andersen selv, og et fantom-selv, og det kunne være en beskrivelse af, hvordan det er at leve i en verden med Aspergers syndrom, og om savnet i ham af selvidentitet samt ønsket om at ændre sin personlighed, der dog må være et ambivalent ønske, fordi H.C.Andersen erkendte, at dette også var en afgørende del af hans kreativitet. Som 50-årig skrev han til Edvard Collin: "Jeg er som vand, alt bevæger mig, hvilket ofte er en velsignelse for mig, men ofte også pinefuldt for mig". Mennesker med højtfungerende autisme kan på grund af deres central kohærens defekt ofte se ting, som andre mennesker ikke kan se, og de ønsker sig ofte ikke en fuldstændig personlighedsændring, skriver psykiatriprofessoren. Personer med højtfungerende autisme er ofte meget vedholdende arbejdsnarkomaner og tilfreds med deres eget selskab, og de fokuserer på detaljer med kolossal nysgerrighed og stor fordybelse. Inden for deres kunstområde eller arbejdsområde søger de efter nyt, ofte med stor fantasi inden for deres specialiserede område. De er meget mindre påvirket af tidligere kunstnere eller samtidige kunstfrembringelser end "neurotypiske" kunstnere er. Samtidig er deres kunst en form for selvterapi og kan modvirke tendenser til depression. Desuden kan de have lavt selvværd, og kunstfrembringelsen kan styrke deres selvværd. Det er et påfaldende paradoks, at fordi Asperger-autister lever i en autistisk verden med svag central kohærens og fokus på detaljer, har de et anderledes perspektiv på den neurotypiske verden og større evne til at beskrive og illustrere denne verden, skriver psykiatriprofessor Michael Fitzgerald - nemlig fordi Asperger-kunsterens fokus på detaljer kan vise neurotypiske mennesker noget, som de overser på grund af deres stærke centrale kohærens.
    BARNET
    Personer med Aspergers syndrom har ofte umodne personligheder og bevarer barnlige egenskaber, hvilket kan hjælpe deres kunstneriske arbejde. De er ikke-konforme og skaber derfor noget nyt, der vækker interesse. De fleste Asperger-autister har ikke talent af geni-proportioner, men det samme gælder for de fleste normale mennesker. De "neurotypiske" er også kun sjældent genier.
    Højre hjernehalvdel tænker visuelt i billeder, men det denne sideafhængighed (laterisering) af hjerneaktivitet skulle være fraværende eller omvendt hos mennesker med autisme - ifølge M.Sigman og L.Capps: "Children with Autism", 1997, Harvard Univ. Press.
    Det er muligt at have store problemer med gensidigt sociale relationer og samtidig være et litterært geni. Asperger-autister med litterære geni-evner er faktisk ofte meget interesseret i sociale relationer, skriver psykiatriprofessor Michael Fitzgerald (ref.18 s.27). Så selv om de mangler know-how til at frembringe relationer til andre mennesker på naturlig og almindelig måde, så hæmmer dette ikke deres observationer af sociale relationer, og de er også i stand til at skrive om dem i romaner og eventyr.
    Autisten Temple Grandin blev beskrevet af neurologen og forfatteren Oliver Sacks. I sin nekrolog om Oliver Sacks (1933-2015) skrev Steve Silberman, at en af Oliver Sacks fortjenester var hans beskrivelse af autister som andet end robotter, som de tidligere var blevet opfattet. Desværre brændte han sit manuskript om autisme - i raseri over ondsindet sladder og fyring, efter at han havde forsøgt at råbe op om det urimelige i den pædagogik med brug af terapeutisk-straf, som autisterne blev udsat for. Men Oliver Sacks fik lavet en beskrivelse af autisten Temple Grandin, som han mødte adskillige gange og besøgte. Steve Silberman skriver herom: "After fifty years of case reports describing autistic people in terms befitting robots or "imbeciles", Oliver Sacks presented Temple Grandin in the full breadth of her humanity — capable of joy, whimsy, tenderness, passion about her work, exuberance, longing, philosophical musing on her legacy. - Coining the term "neurodiversity" to celebrate the varieties of human cognitive styles and the contributions of people like Temple Grandin to the evolution of technology and culture. Steve Silberman, der skrev dette, er forfatter til bogen "NeuroTribes: The Legacy of Autism and the Future of Neurodiversity", der har et forord af Oliver Sacks.
    Af andre autister kan nævnes: Liane Holliday Willey, forfatter til Pretending to be Normal, Asperger Syndrome in the Family". Liane Holliday Willey blev diagnosticeret med Asperger syndrome i en alder af 35 år.
    Vernon L. Smith, Nobelpristager i økonomi, omtales også som autist.
    Psykiatriprofessor Michael Fitzgerald omtaler følgende historiske personer, som havde træk, der passer med eller overlapper med Aspergers syndrom: Jonathan Swift (1667-1745), der var forfatter til "Gullivers rejse". Den amerikanske børnebogsforfatter Lewis Carroll (1832-98) der er forfatter til Alice in Wonderland. Den irske forfatter William Butler Yeats (1865-1939), som fik Nobelprisen i litteratur i 1923, men han blev faktisk også politiker med anti-demokratisk hang til autoritarisme, og blev tiltrukket af Mussolini-fascisme i Italien og Blueshirts-fascister i Irland, men blev senere klar over farerne ved politisk fanatisme. Arthur Conan Doyle (1859-1930), forfatter til Sherlock Holmes bøgerne. George Orwell (1903-50) - som er pseudonym for Eric Arthur Blair, forfatter til Animal Farm og til bogen 1984. Den engelske forfatter Bruce Chatwin (1940-89). Den amerikanske forfatter Herman Melville (1819-91), der skrev Moby-Dick.
    Filosoffer med Aspergers syndrom: Spinoza (1632-77), født i Holland og medlem af en jødisk familie, der var flygtet fra Portugal. Den tyske filosof Immanuel Kant (1724-1804). Den franske socialfilosof Simone Weil (1909-43) - en påfaldende smuk kvinde - der meldte sig til den spanske borgerkrig. Den engelske filosof A.J.Ayer (1910-89).
    Komponister med Aspergers syndrom: Ludwig van Beethoven (1770-1827) havde formentlig Asperger autisme samt schizoid personforstyrrelse. Komponisten Erik Satie (1866-1925). Komponisten Béla Bartók (1881-1945). Den canadiske pianist og komponist Glenn Gould (1932-82). Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) havde ADHD (der ofte findes sammen med Asperger syndrom) og depressive symptomer samt måske Tourettes syndrom, og kan have haft Asperger-autisme i tillæg. I henhold til den amerikanske DSM-IV kriteriesamling for Asperger syndrom er hverken unormalt sprog og tale eller motorisk kluntethed nødvendig for Asperger-diagnosen. Derfor kan pianister ifølge disse kriterier godt være aspergere.
    Kunstmalere med Aspergers syndrom: Maleren Vincent van Gogh (1853-90) der desuden bl.a. havde en affektiv lidelse. Den irske maler og forfatter Jack B. Yeats (1871-1957). Den engelske maler L.S.Lowry (1887-1976). Pop Art kunstneren Andy Warhol (1928-87).
    Den irske psykiatriprofessor Michael Fitzgerald (ref.18) konkluderer, at kunstnerisk begavede personer med Asperger-autisme ofte er arbejdsnarkomaner og meget vedholdende, fordi deres kunst også er deres selvterapi, tilfreds med deres eget selskab, fokuserende på detaljer med stor nysgerrighed og total fordybelse. De søger nye områder inden for deres kunstart, med enorm fantasi inden for deres snævre område. Hvis deres kunstart er litterær, indeholder den ofte stærke selvbiografiske elementer, og er dermed en erstatning for, at de finder andre former for selvudtryk vanskeligt. De er ofte barnlige, med umoden personlighed, men det gør dem til ikke-konformister, som skaber interessant nyt. Sammenlignet med ikke-autister påvirkes de således meget mindre af tidligere og samtidigt levende kunstnere. Det er påfaldende og paradoksalt, at ved at leve i en autistisk verden, der har en anderledes perspektiv (detaljefokus og svag central kohærens-sammenhængssøgende tilbøjelighed), bliver disse personer bedre i stand til at beskrive den normale, neurotypiske, ikke-autistiske verden. Det er også overraskende, at superbegavede Asperger-autister brillerer inden for vidt forskellige områder, såsom f.eks. matematik, naturvidenskab, musik, kunstmaling, litteratur og filosofi. Måske er der molekylær-genetiske sammenhænge mellem gener for Asperger-autisme og for kunstnerisk og innovativ kreativitet. Disse mennesker kan være til gavn for samfundet, hvilket kan blive stadig vigtigere i en digitaliseret verden med samfundsbelastende hackerangreb. Det ville være i samfundets interesse at engagere computernørdede autister, før disse kommer i klørerne på folk, som vil udnytte deres evner til egen vindings skyld.

    (view changes)
    3:23 am

More